All language subtitles for Marie.Antoinette.S02E07.NORDiC.720p.WEB-DL.H.265.DD2.0-CiNEMiX.da

Se, din lillesøster er på maleriet.

Hun er lille og smuk, ikke?

Lidt frisk luft kan gøre dig godt.

Eller en tur i hestevogn.

Jeg har lige født et barn.

Det lyder ikke tiltalende
at bumpe over brosten.

Jeg mente bare...

Du har ikke forladt dit værelse
i flere måneder.

Jeg må vænne mig til det.

Jeg har fået at vide, det ikke er
sikkert at forlade Versailles.

Ja. Jeanne de Valois
er en ynkelig løgner.

Bare hun var den eneste,
der bagtalte mig.

Fru Sophie
skal hen til børneværelset.

Nej, jeg vil gerne beholde hende
hos mig. Tak.

Det er ikke nødvendigt.

Jeg bad Yolande om
at holde det hemmeligt.

Hvis du er vred på nogen,
burde det være mig.

Bare rolig, jeg er stadig rasende
på jer begge.

Undskyld, jeg læste for Sophie.

Jeg vil ikke have besøg i dag.

Hører du efter?
Jeg sagde ingen besøgende!

Jeg er her for at hjælpe.

-Hvem er du?
-En beundrer, der ønsker, du lever.

Jeg har hørt, du har en infektion.
Lad mig lige se på det.

Det burde være helet nu.
Du har kradset i det.

-Jeg har ikke andet at lave.
-Jeg har en salve, der kan hjælpe.

Hvad vil du have?

For pokker!

Du har vist,
at kongen og dronningen er tyranner.

-Men der er stadig meget at gøre.
-Politik interesserer mig ikke.

Er du interesseret i frihed?

Du har trykkerier i Palais-Royal.

Vi bruger dem til materiale,
der sætter regimet i dårligt lys.

Skriv din historie,
så trykker vi den.

Til gengæld vil jeg hjælpe dig med
at flygte fra dette sted.

Hvad skulle jeg skrive?

Historier om livet i Versailles
med kongen og dronningen.

-Jeg kendte dem knap nok.
-Det ville sælge, hvis du gjorde.

Jeg har alt med, hvad du behøver for
at skrive og flygte.

Jeg kommer aldrig forbi den vagt.
Han hader mig.

Jeg har ikke fået et måltid,
som han ikke har spyttet i.

Skriv din historie.
Jeg klarer resten.

Spin, spin... Hvor mon det lander?

Kom så, her kommer din hest.

Klip-klop, klip-klop...

Deres Majestæt.

Vi har desværre modtaget endnu
et afpresningsbrev fra England.

Jeg har sagt,
at jeg ikke vil vide det.

Denne gang har La Motte
vedlagt beviser.

Han har dine private breve

og har læst det intime indhold.

Jeg tager til forhandling i London.
Vi må give, hvad han kræver.

Han får ikke noget.

Lad ham udgive
og tage konsekvenserne.

Ja, men du er nødt til at tænke
på de bredere konsekvenser.

Jeg forbyder dig
at fortsætte med det her.

Tak skal du have, Breteuil.

Nu er det min tur.

-Sig, hvad du har at sige.
-Han har ret.

Du kan ikke afvise det.

Jeg ved, det er svært
at tænke på Dauphins situation.

Men en dag vil Normandiet få
den næste konge af Frankrig.

Disse breve bekræfter tidslinjen
for vores forhold,

og folk vil betvivle
drengens herkomst.

Det er afpresning.

-Jeg giver ikke efter for det.
-Lad mig klare det her.

Jeg kender London.
Jeg skal nok finde dine breve.

Når du kommer tilbage fra England,

vil jeg være mig selv igen.

Det lover jeg.

-Sennepspasta til at rense lungerne.
-Hvor betænksomt.

-Calonne?
-Beklager, Deres Majestæt.

Frygt ikke. Jeg har kæmpet mig
igennem og lavet et officielt udkast

til skattereformen,
som de notable skal godkende.

Skal andre konger bede om lov til
at gennemføre deres vilje?

Hvad nu, hvis de trodser mig
som med Parlamentet?

Det gør de ikke.
Vergennes har valgt dem med omhu.

Bortset fra Orleans var det de
allierede, der satte landets behov

over egne egoistiske interesser.

Når de støtter dine reformer,

vil du blive kongen, der indleder
en ny æra for Frankrig.

Og du vil blive landets
dygtigste finansminister.

Vi får se.

Og Vergennes vil være
den mest loyale

og ærefulde minister,
en monark kunne ønske sig.

Vergennes? Vergennes?

Vergennes? Hent lægen. Skynd dig!

Ja, ja. Hjælp! Hvor er lægen? Nu!

Du må ikke forlade mig.
Du må ikke forlade mig, Vergennes.

-Sikke et frygteligt chok.
-Ingen ved, hvornår de dør.

Han var den eneste minister,
der aldrig svigtede mig.

Og nu må vi overtale
de indflydelsesrige uden ham.

Grev de Vergennes var...

Han var en fremragende diplomat
og en stor statsmand.

Det var hans idé
at samle jer her i dag,

i denne forsamling
af notabiliteter...

for at præsentere mine planer for
at øge statens indtægter

og sikre en mere retfærdig
fordeling af skatterne.

"Misbrug i forbindelse med
skattebetaling bliver opdaget..."

Det må du undskylde.
"... forsvares af egeninteresse

og gamle fordomme.

Skattemisbruget undertrykker

den velstandsskabende
arbejder- og fagklasse.

Jeg har tænkt mig
at afhjælpe denne mangel."

En konge, som ønsker, at adelen
og kirken skal betale for sig selv.

Forfriskende demokratisk.

Det siger du ikke, når du skal
betale skat af 2,5 millioner hektar.

-Hvis det er prisen for reform.
-Kom nu.

Offentligheden tror måske på
dit egalitære nonsens.

Men du kan ikke narre mig.
Forslagene er farlige.

Folk er utilfredse med os.

Kirken og adelen vil også hade os,
hvis Ludvig gennemtvinger skatterne.

Nogen burde myrde ham.

Nogen har ikke tilgivet Ludvig
for at bortvise hendes kæreste.

Stadig ingen breve
fra den skønne Marguerite?

Hun har ikke glemt dig, min kære.

Der kan være
tusind grunde til hendes tavshed.

Måske har Marguerite genfundet
sin kærlighed til sin mand.

Det sker.

En besøgende fra Parlamentet.

-Forbered dig.
-Jeg kan komme tilbage.

Nej, bliv her. Luk døren på vej ud.

Ved din bror,
at du taler med hans fjender?

Han ser dig tit her.

Du kan tale frit foran min kone.

Vil de fremtrædende godkende
disse skattereformer?

De er mere åbne for kongens
planer end jeres parlament.

De er blevet håndplukket til
at være enige.

De ved ikke, at kongen har problemer
med sine mentale evner.

-Parlamentet er bekymret.
-Der er ingen grund til bekymring.

Forsikre dine kolleger om,
at jeg ikke har tænkt mig

at lade min bror
gennemføre dette vanvid.

Det vidste du...

Retssagen var en fejl.

Gad vide, hvad du ellers har haft
ret i gennem årene.

Mit liv kunne have været anderledes,
hvis jeg havde lyttet til dig.

-Men det er måske ikke så spændende.
-Vær nu ærlig.

Vidste du noget om Dauphin,
før jeg nævnte det?

Selvfølgelig ikke.

Yolande vidste det.

-Men hun sagde det ikke til mig.
-Det er jeg virkelig ked af.

Du ville aldrig skjule
sådan noget for mig.

Jeg har holdt noget skjult for dig.

Fortsæt.

Yolande ønskede, at Calonne
blev udnævnt til finansminister.

Det er ingen hemmelighed.

Han blev udnævnt...

den nat, du fik
den forfærdelige abort.

Yolande så dig besvime,
men hun slog ikke alarm.

Hun lod dig i stikken,

mens hun hjalp Calonne
med at få jobbet, og hun nægtede...

Jeg har haft lyst til at fortælle
dig det så mange gange.

Men jeg regnede ikke med,
at du ville tro mig.

Jeg tror på dig.

Hvordan kan jeg arrangere
begivenhederne klogt,

eller udtrykke mig elegant,

når jeg kun kan tale et sprog
dikteret af sorg?

Men jeg er nødt til at bruge pennen
for at beskytte mine minder

mod bagvaskende og onde ord.

Værsgo.

Jeg er blevet misbrugt,
fornærmet og ydmyget.

Sårene på min ære
er for dybe til at hele.

Deres Majestæt, jeg er glad for at
kunne meddele, de indflydelsesrige

for det meste er enige i
ændringerne i beskatningen.

-Gudskelov.
-Det har jeg aldrig tvivlet på.

Men før vi diskuterer
dine forslag mere i dybden,

må jeg afklare en misforståelse.

Vi får at vide, at disse nye skatter
er nødvendige

for at sikre nationens
økonomiske sundhed.

Men ifølge Neckers berømte rapport,

giver vores statskasse
et årligt overskud på...

12 millioner livres?

Det er mere end nok til
at tjene landet.

Så hvorfor kræver Hans Majestæt
endnu mere?

Det er ikke op til forsamlingen at
stille spørgsmål til kongens krav.

Vi ville måske blive beroliget, hvis
Hans Majestæt viste os regnskaberne.

-Ja!
-Ja!

Det var ikke det, jeg mente.

-Det svin.
-Husk din plads.

Vi har i årevis skjult underskuddet

for at redde Frankrig
fra økonomisk ruin,

og din bror har ødelagt
alt vores arbejde på to minutter.

Alle vil give os skylden
for det her rod.

Vi må fortælle dem
den skræmmende sandhed.

Det kan vi ikke.

Svin!

Jeg havde ikke regnet med,
de ville bede om at se regnskaberne.

Men det var et rimeligt spørgsmål.

Ikke foran hele forsamlingen.

Okay. Hvis vi har overskud,
hvorfor har du så brug for penge?

Der er ikke noget overskud.

-Men Necker...
-Ja, Necker...

Necker ændrede tallene
for at skjule vores krigsudgifter.

Hvis jeg deler regnskaberne,

vil det vise,
Frankrig sidder fast i en gæld,

der vokser hver eneste dag.

-Hvor meget skylder vi?
-Seks milliarder.

Men du sagde "lidt gæld".

Seks milliarder er ikke "småpenge".

-Jeg troede, jeg kunne fikse det...
-Nej, lad være.

Jeg ville ikke skuffe alle
efter krigen.

Hvorfor lod du mig købe Saint-Cloud?

For at beskytte dig og børnene
mod at lide under mine fejltagelser.

Du har bedraget mig om dette
og om Dauphins helbred.

Jeg er en ærlig mand. Jeg har aldrig
løjet for dig om noget.

Du er en løgner!

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Hvordan skal jeg regere?
Jeg har brug for Vergennes.

Nej, det har du ikke!
Du har stadig Calonne.

Hvorfor ville du se mig?

Du har talt i hemmelighed
med kongens bror.

Er der forræderi på færde?

Min bekymring er altid
bevarelsen af kronen.

Hvor hyggeligt.

Jeg prøvede at stoppe hende.
Hun lyttede ikke.

Jeg hørte, at du var blevet kaldt
til en samtale.

-Gik jeg glip af min invitation?
-Tilgiv mig, Madame de Rohan.

Jeg vidste ikke,
I to var som pot og pande.

Kun når det drejer sig om
at forpurre dine politiske manøvrer.

Min indsats reddede din nevø
fra at blive hængt.

-Men ikke fra eksil.
-Ingen god gerning sker ustraffet.

Nu hvor du er her,
kan vi måske finde fælles fodslag.

Fortæl mig én ting, vi er enige om.

Kongen er et fjols.

Jeg må indrømme, hans planer for en
skattereform virker helt idiotiske.

Hvis han vil have vores hjælp,
må han vise de vigtige regnskaberne.

Så vidt vi ved,
har han brug for en ny skat

til at finansiere
sin kones smykkesamling.

Burde adelen ikke betale
for sig selv?

Vi betaler med blod.

Vi dør for kongen på slagmarken.

De, der ikke forlader deres post.

Du tager fejl. Jeg tjente med ære.

Virkelig? Jeg hørte, du forlod
skibet ved første lyd af kanonild.

Men det er så svært at vide,
hvem man skal tro på nu om dage.

HERTUGEN AF ORLÉANS
GIVER MILLIONER TIL VELGØRENHED

Antoinette, kan vi ikke bare være,
som vi var før?

-Du kan ikke være vred for evigt.
-Jeg kan gøre, som jeg vil.

Jeg kan ikke finde min notesbog.
Hvor er den?

-Forlad os.
-Bliv, hvor du er.

Det er småligt.

-Ludvig fik mig jo til at være tavs.
-Du lod mig bløde ihjel.

Hun lyver.

Hun har altid været jaloux
på vores venskab.

Min notesbog. Jeg skal skrive
en liste over besparelser.

Du kan ikke tro på hende
frem for mig.

Du har kendt mig, siden du var barn.

Det holdt jeg meget af ved dig.

Din opførsel har såret mig.

Men jeg foretrak det
frem for smerten ved at miste dig.

Der er så mange, der ønsker mig død.

Jeg havde aldrig troet,
at du ville blive en af dem.

-Nej. Nej, jeg beder dig...
-Lad være...

Du er ude af balance.

Antoinette, du må ikke forlade mig.

Du kan blive ved hoffet,
så længe du ønsker.

Men din velfærd
er ikke længere mit problem.

Gå.

Sådan. Det er gjort.

Du og jeg er ens.

Vi har begge
i mange år elsket mennesker,

der ikke var værdige
til vores hengivenhed.

RAPPORTER TIL KONGEN

Necker, dit svin!

Fandens også!

I sætter vel alle pris på,

at dele regnskabet udenom
en officiel finansiel rapport

vil være imod formaliteterne.

Må jeg i stedet foreslå,
at jeg som delegeret

kunne konferere med Hans Majestæt
og viderebringe informationen?

Vil du høre sandheden?

Her er det. Regnskaberne.

Hvert eneste hemmelige lån
som Necker nogensinde har optaget

for at skjule krigsudgifterne.

Hvad fanden, Calonne!

Hvad? Det er ikke kongens skyld,
og det er heller ikke min.

Calonne.

Vi har ikke overskud,
og det har vi aldrig haft.

Takket være Necker,
har vi en katastrofal gæld.

Den eneste måde at løse det på er, I
idioter godkender skattereformerne.

-Hvad laver du?
-Lad dem se sandheden.

De skal forstå, hvad der er på spil.

Nej, lad være.

-Din forræder!
-Vi er nødt til det. Det er forbi.

Din forræder! Forsvind fra mit syn!

Giv mig den.

Giv dem til mig!

-Nu!
-Ludvig...

Tag dig sammen. Du ser vanvittig ud.

Det er dig. Det er din skyld.

Ludvig?

Jeg har løjet,
og nu er jeg blevet afsløret.

Du havde ikke andet valg.

Jeg forstår, hvorfor du skjulte det.

Calonne forrådte mig.

-Han må rejse.
-Nej. Så har jeg ingen tilbage.

Du har mig.

Jeg skal nok hjælpe dig.

Frankrig er taknemmelig
for din indsats.

Hvis jeg går nu, vil alt arbejdet,
vi har gjort, være forgæves.

Det forstår jeg.

Tøj.

Der venter en vogn udenfor
i Monsieur Henris navn.

-Hvad med vagterne?
-De er blevet bestukket.

-Selv ham?
-Nej.

Han har måske brug for
lidt ekstra overtalelse.

Du synes måske,
at fyldet er lidt stærkt.

Hvad sker der med Ludvig?
Han kommer ikke til sine møder.

-Han har hvilet sig.
-Vi har ikke tid til det her.

-Han har brug for en finansminister.
-Det ved han godt.

Forsamlingerne var kaotiske.

-Og Paris er ude af kon...
-Shh!

Folk er åbent kritiske
uden frygt for at blive censureret.

Ludvig må forholde sig til det.
Han kan ikke gemme sig.

-Jeg må se ham.
-Han tager ikke imod besøg.

Hvis du ikke vil sige det til ham,
så gør jeg det.

Han modtager ikke besøg...
Sygeplejerske!

Du har hvilet længe nok.

Ludvig? Hvad laver du?

Jeg forsøgte at kortlægge
La Pérouses rute, men kunne ikke.

Jeg sagde, at du skulle gå fra ham.

-Lad ham være.
-Han har det skidt.

Gå!

-Ludvig. Ludvig, kom nu.
-De giver dig skylden for det her.

De giver dig skylden
og kalder dig Madame Deficit.

-De kan kalde mig, hvad de vil!
-Men jeg kan ikke gøre noget.

-Du kan gøre noget, Ludvig.
-Jeg kan ikke.

-Jeg kan ikke regere.
-Se på mig. Se på mig.

Jeg kan ikke regere.

Du sendte bud efter mig.

-Hvad har jeg brug for at vide?
-Om hvad?

Politik. Økonomi. Det hele.

-Kongen...
-...er midlertidigt utilpas.

Åh gud.
Min mor regerede over et imperium.

Jeg er sikker på, at jeg kan tage
mig af Frankrig i en dag eller to.

Så fortæl mig.

Hvad sker der?

Notabelforsamlingen har fejlet.

Økonomien er meget svag.
Vi har brug for penge nu.

Hvor meget?

Omkring 500 millioner.

Kan vi få endnu et lån
fra Parlamentet?

Det er usandsynligt.
De er rasende over skattereformen.

Så må vi berolige dem.

Hvem er vores mest højtråbende
modstander i Parlamentet?

-Malherbe.
-Før ham til mig.

En ting mere, Deres Majestæt.

Sig mig, at det er gode nyheder.

Jeg er bange for, at Jeanne La Motte
er stukket af fra fængslet.

Savner du ikke vores samtaler?

Måske fandt du
min korrespondance kedelig.

Dette bliver det sidste, jeg
skriver. Jeg besværer dig ikke mere.

-Dronningen mødes med Malherbe.
-Hvor hyggeligt.

For guds skyld, vågn op!
Det her er alvor!

-Ludvig har mistet forstanden!
-Var det ikke det, du ville?

Det ved jeg ikke.

Jeg ville ikke have,
hun skulle regere i hans sted.

-Hvad skal vi gøre?
-Ved det ikke. Det er lige meget.

Hvad mener du?

Det hele er så meningsløst.

Hun svigtede mig...

-Deres Majestæt.
-Tak, fordi De kom.

-Hvor er...
-Kongen har et vigtigt ærinde.

-Jeg taler som hans ambassadør.
-Det er højst usædvanligt.

Det er usædvanlige tider.

Politik er ikke min stærkeste side.

Jeg forstår åbenbart ikke
detaljerne i kongens forslag.

Men han vil have Parlamentet til
at låne ham 500 millioner livres.

Det er umuligt.
Jeg forlanger at se kongen.

Jeg var lige ved at glemme, at til
gengæld dropper han sine reformer.

Vil der ikke blive pålagt ekstra
skat på kirken og adelen?

Der er ingen grund til at ulejlige
dem. Ingen grund til ekstra skatter,

hvis Parlamentet i Paris giver
Ludvig de penge, han har brug for.

-Det skal debatteres.
-Kongen respekterer processen.

Te?

Undskyld.

-Hvorfor snakker de stadig?
-Det er bare en formalitet.

Når de godkender lånet,
kan vi vende tilbage.

-Jeg har fået nok af det her.
-Ludvig, bare lidt længere.

-Bare lidt længere.
-Nej, jeg har fået nok.

-Nej, Ludvig. Nej, jeg beder dig.
-I har diskuteret længe nok.

I har diskuteret længe nok!

Sagen er afgjort.

I vil give mig det lån,
jeg har brug for.

Majestæt, vi må følge proceduren.

-Han har ret, Ludvig. Sæt dig ned.
-Mit ord er nok til, det vedtages.

Jeg befaler,
at påbuddet skal registreres!

Registrering uden Parlamentets
samtykke er ulovlig.

Det er lovligt, fordi jeg er konge,
og jeg vil have det!

Hr. Præsident,

Hans Majestæts anmodning
skal erklæres ugyldig.

-Ja. Ja.
-Hertugen af Orléans har ret.

Kongens anmodning om et lån
bliver afvist.

Nej, nej...

Forræder.

Du er en forræder!
I er alle sammen forrædere!

Kongens opførsel viser,

at Parlamentet må beskytte Frankrig
mod kongeligt despoti.

Kronen skal holdes ansvarlig
for sine handlinger.

Ellers er Frankrig sårbar over for
et tyrannisk styre.

Sæt mig ned!

Lad mig gætte. Et brev fra kongen.

Vi burde gøre det her et sted
med lidt mere privatliv.

Nej, vi gør det her.

Jeg er blevet forvist
fra Versailles igen!

Først Marguerite og nu Orleans.
Bliver Ludvig ved med at forvise,

kommer du til at regere
fra et tomt palads.

Du bilder dig ind,
at alkohol trøster dig.

Jeg kan godt se hvorfor.

Men det gør dig mindre skarp,
Josephine.

Jeg har set aviserne
om Marguerites eksil.

Provence og Adelaide stod bag det.

Hverken Ludvig eller jeg har
handlet imod dig.

Vælg din side med omtanke.

Hvor er de?

Jeg er plaget.

Hver time, der går,
minder mig om, hvor ligeglad du er.

Min mand holder mig fanget
og under opsyn.

Jeg tænker konstant på, hvordan jeg
kan finde tilbage til dig.

Jeg vil hævne mig på den mand,
der har gjort mig uret.

Hr. Necker.

-Kan du huske dette rum?
-Jeg arbejdede her i mange år.

Mens du øgede underskuddet.
Og alligevel elskede folk dig.

Af en eller anden grund
gør de det stadig.

Kongen deler ikke
deres beundring for dig,

og det gør jeg heller ikke.

Men det er blevet besluttet,
du skal vende tilbage til Regeringen

som finansminister.

Tak for det. Men jeg er ikke
længere interesseret.

Det er ikke en anmodning.

Du fik os ind i dette rod.
Få os nu ud af det.

Desværre ser det ud til, at du er
den eneste, der kan klare det.

Vi ser frem til
at høre dine forslag.

Hvad har du på?

Bukser. Jeg kan godt lide dem.

Hvad er jeg gået glip af?

En svensk invasion.
Fersen må virkelig elske hende.

-Skal vi prøve det nu?
-Ja!

Hej.

Hey, kom nu. Vi er nødt til
at gå nu. Kom nu, kom nu.

Mor!

Sygeplejerske, kan du hente Dauphin?

Skynd jer. Kom nu.

Derhjemme er det tradition,
at faderen bygger kisten.

Han går ud for at samle gran,
og så laver han en madras...

så han er sikker på, at barnet
ligger godt, selv i døden.

Lægen sagde, at hun ikke led.

Hun gled bare væk...

mens hun sov.

Jeg er ked af det, men jeg må tale...

-Kan det ikke vente?
-Nej, desværre.

Situationen på landet er værre,
end vi først troede.

-Fortsæt.
-Bønderne var allerede sultne,

før stormen ødelagde høsten.

Nu er flere sultne mennesker
på vej til Paris for at finde mad.

Vi er nødt til at yde mere hjælp.

Men har vi ressourcerne?
Underskuddet.

-Vi har sparet, ja.
-Ikke nok til at gøre en forskel.

Vi kan ikke lade folk sulte
på grund af en dum haglstorm.

Der er andre faktorer på spil.

Vores agenter har mistanke om,
at Orleans er ved at opkøbe korn.

-Han gemmer det til sig selv.
-Åh gud.

-Vil du have ham arresteret?
-Vi kan ikke agere ud fra mistanker.

Hvert skridt, vi tager, øger kun
hans popularitet hos folket.

Hvordan kommer vi videre?

Vi, vi...

Hvad med Ludvig?
Er han klar over det?

Hans nerver er stadig dårlige.

Jeg tænkte, at det var bedre
at komme til dig.

-Vi taler næsten ikke sammen.
-Jeg har travlt med min sag.

Ja, afskaffelse.

Et lille tip.
Hvis du vil opnå noget,

er du nødt til at være uærlig.

Hvad mener du?

Har du brød?
Vi er ved at dø af sult.

Her. Bare lidt brød.

Jeg beder dig.
Bare lidt brød. Jeg beder dig.

-Haglstormen er et eksempel.
-En frygtelig katastrofe.

Ja, men også en chance.

En initiativrig mand kan skabe
kapital i en tid med knaphed.

-Kom herover.
-Det er ikke rigtigt.

Bønder begår selvmord
for at undgå sulten,

og du vil tjene penge?

Ikke penge. Kapital.

Politisk kapital. Versailles har
ikke penge til at hjælpe dem.

Måske stoler de på nogen,
der virkelig kan give dem mad.

Du er afskyelig.

Nej, jeg mener det.

Held og lykke med din sag.

Du får brug for det,
hvis du prøver at være moralsk.

Hej alle sammen!

Sig til folk, at de skal komme hen
til køkkendøren.

Jeg har masser af brød at dele.

Min popularitet
har givet markedet et løft.

Men det grundlæggende problem
med gælden består.

Hvorfor løj du om underskuddet?

Tal.

Nogle gange må man fortælle
en monark, hvad han ønsker at høre.

Fortæl mig sandheden.
Fortæl mig kun sandheden.

For at redde økonomien skal kongen
gennemføre sine reformer straks.

Hvordan?

Den eneste måde at gøre det på
er at indkalde en stænderforsamling.

-En hvad?
-En gammel institution.

Repræsentanter
for gejstligheden, adelen

og borgerskabet samles
for at rådgive kongen.

Det har jeg aldrig hørt om.

Det skyldes, at stænderforsamlingen
ikke har været samlet i over 100 år.

-Hvad, hvis vi ikke gør noget?
-Hungersnød. Stigende priser.

Et oprørsk aristokrati,
der ønsker at begrænse kongens magt.

-Det vil ikke virke.
-Du må tale med kongen.

Du skal overbevise ham om at
indkalde stændergeneralen straks.

Jeg bad dig komme,
fordi det hele blev for meget.

Underskuddet, Vergennes, Sophie.

Ludvig har brug for tid...

og ro.

Og mig.

Landet har også brug for mig.

Jeg er splittet
mellem mine pligter og børnene.

-Jeg ved ikke, hvordan jeg skal...
-Du sender mig væk.

-Nej, det...
-Det lyder sådan.

-Jeg er splittet i mange stykker.
-Lige nu? Seriøst?

Nej... jeg har ikke tid til
at have et privatliv lige nu.

Det er okay.

Frisk fra trykken.

Jeanne La Motte de Valois,
Mit liv i Versailles.

-Er det godt?
-Kongehuset vil hade det.

"Jeg har nogle stærke holdninger..."

...om regeringen i mit land.

En dag håber jeg at se en regering,
der giver frihed og lykke.

Og afskaffelse af institutioner,

der giver en klasse straffrihed til
at undertrykke en anden.

Alle skal vide, at uanset hvilken
opfindsomhed mine fjender bruger

til at vende strømmen
af folkelige fordomme mod mig,

vil jeg stå fast
på sandhedens klippe,

selv når løgnens stormfulde bølger
slår rasende mod mine fødder.

Tekster af: Mads Cunha Vestergaard
plint.com