All language subtitles for Marie.Antoinette.S02E04.NORDiC.720p.WEB-DL.H.265.DD2.0-CiNEMiX.da

Kun De forstår min længsel.

Kun De, Rohan, kender mit hjerte.

Min dronning...

Jeg er her for at opfylde
alle Deres ønsker.

Jeg vil gøre halskæden til Deres.

Nogen nærmer sig, Deres Majestæt!

Skil ikke diamanthalskæden ad!

Jeg har fundet en køber.

"Kære Axel,

Dr. Brunier siger, at barnet har
det godt, og det har jeg også.

Det var en nem fødsel, og han
lader til at være et nemt barn.

Louis er yderst tilfreds med ham,
men jeg kan ikke undvære dig.

Kom, når du kan."

Jamen dog,
hun kan bare ikke lade være.

Jeg synes, at hun ser ret godt ud.

Kongen!

-Deres Majestæt.
-Deres Majestæt.

-Den kjole er hæslig!
-Hun er malet kun iført undertøj.

Det er yderst upassende.

Tag det ned! Tag det ned!

-Ingen andre skal se det.
-Louis.

Vi vender tilbage til Versailles nu.
Nu!

Gaven, der bliver ved med at give.

Ingen grund til intriger mod Louis.
Hun svækker hans regentskab.

Du er alt for beskeden.

Du har brugt formuen til
at hjælpe tingene på vej.

Jeg har måske nok finansieret
en lille tryksag om hende.

Du gik vist længere endnu.

Nå, jeg har nogle aftaler.

Jeg tænkte ellers,
at vi kunne spise sammen?

Hvis du savner selskab,
har du jo altid din hustru.

Protesterne i Saint-Cloud?

Blodige grisehoveder
og brændende hestemøg.

Jeg ville nyde at mase
Orleans' fjæs ned i det.

En meget fristende tanke, herre.

Var det forkert af mig
at få min fætter tilbage i folden?

De havde intet valg, men vi er nødt
til at intensivere overvågningen

af Palais-Royal.

Jeg vil gøre mit bedste
til husudvalgsmødet,

men måske kunne De råde
dronningen til at være mere varsom.

Vi behøver ikke
at give nogen mere skyts.

Parlamentets delegation er kommet
for at diskutere det nye lån.

De kan vente. Det var alt.

TUBERKULOSE I RYGSØJLEN

Husudvalget har fjernet.

Deres nye portræt
fra offentligheden permanent.

-Det er fuldkommen tåbeligt.
-Ja.

-Det er stor ståhej for ingenting.
-Velkommen, Deres Majestæt.

Husudvalget skal opretholde
de kongelige standarder.

Man er bekymret for, at det seneste
officielle portræt var uheldigt.

At jævne undersåtter
skal se deres dronning

i en sådan beklædning er...

Pinligt!

Mine herrer.
Paris forventer, at jeg viser vejen.

Mine herrer, mine herrer,
hvis I vil være så venlige.

Et kongeligt portræt
skal udstråle autoritet.

En anden kunstner
skal male et nyt portræt,

og udvalget vil have idéer til,
hvordan De kan præsentere Dem.

Det har jeg også.

Og jeg vil præsentere dem
for udvalget, når tiden er inde.

Hvem tror hun, hun er?

Du kan ikke lide de mennesker,
men vi må lytte til dem.

Jeg vil ikke lade mig diktere
af gigtplagede gamle tåber.

Vi må undtagelsesvis
følge etiketten.

-Det handler om at ændre den.
-Frue, du forstår bare ikke...

Nej, du skal ikke kalde mig "frue".
Hører du efter?

Jeg er lige blevet kritiseret
af dit husudvalg.

-Jeg er Frankrigs dronning.
-Ja! Du er Frankrigs dronning.

Men det upassende portræt,
Saint-Cloud, Figaros Bryllup!

Du tilsmudser kronens ry!

Spørg alle,
der har været i Palais-Royal.

Orleans sværter dit navn til.

Hvorfor går du op i, hvad han siger?

Har du nogen idé om,
hvor farligt det er at være forhadt?

Tak for din støtte.

Mine herrer, fald ned! Fald ned!

Med al respekt, Neckers rapport
forudså et overskud på 12 millioner.

Siger De,
at Hans Majestæt alene i år

har brugt de overskydende
12 millioner livres,

foruden de 24 millioner
lånt af Diskontobanken,

og nu har brug for endnu et lån
fra parlamentet?

Kongen skal ikke retfærdiggøre
sine udgifter, Malherbe.

Vi undskylder. Vi har blot
brug for at få klarlagt sagen.

Vi afprøver en ny tilgang til
at stimulere økonomisk vækst.

Netop. Pengekisten er
ganske godt fyldt op.

Min finansminister forsikrer mig om,
at han har styr på det hele.

Nu kan De godkende lånet.

"Kære kardinal, tilgiv mig venligst,
at jeg forlod vores møde

i haven så pludseligt.
Vi er nødt til at være diskrete.

Min overtagelse af Saint-Cloud
vakte voldsom kritik.

Så ingen må vide,
at jeg agter at købe halskæden.

Jeg skriver snart igen
med flere instrukser."

Den skøre kælling slap godt fra det.

Mener du mig,
eller vores falske dronning, Nicole?

Hvad hvis hun forråder dig?

Det sker ikke. Hun tror, at hoffolk
fik hende til at narre kardinalen.

Svindelnummeret i Belize var smart,
men det her er genialt.

-Vi har ikke halskæden endnu.
-Det er en bagatel. Det lykkedes!

Min kære, du er ved at udføre
århundredets forbrydelse.

Du skal da komme
og besøge os på gården.

Ja, gården. Nu skal I høre.
Vi skal have nogle flere drinks,

noget stærkere, på min regning.
Og skåle for livet på landet.

-Villette er en belastning.
-Han er loyal.

Indtil videre.

Du er gået for vidt med ham.

Han tror virkelig,
at du er hans allerbedste ven.

Hvem siger, at jeg ikke er det?

Han opdager før eller siden, hvem du
virkelig er, og så sladrer han.

Bare gør ved ham,
hvad du gjorde ved mig.

Det er mere omsorgsfuldt.

Hvorfor har jeg aldrig
været her før?

Fordi her er beskidt.

-"Den onde dronning smutter."
-Antoinette, lad være.

"Marie-Antoinettes Ulykker,
med Nicole Doliva i hovedrollen."

Antoinette.

Jeg er Frankrigs dronning
Jeg håber, I kan lide min dans

Jeg er Frankrigs dronning
Jeg håber, I kan lide min dans

Jeg gør hele natten
Jeg gør hele dagen

Men ikke som kongen af Frankrig

Stå stille et øjeblik, skat.
Jeg vil male dit portræt!

Sådan der?

Jeg er dronningen af Frankrig
Jeg håber, at I kan lide min dans

Jeg er dronningen af Frankrig
Jeg håber, at I kan lide min dans

Jeg klager. Advarer folk mod
at besøge den beskidte lille kloak.

Louis havde ret.

Han er presset.

På grund af mig.
Betror han sig til dig?

Vi taler af og til sammen
i dagplejen.

Har han nogensinde sagt...
at han skammer sig over mig?

Nej, aldrig. Ikke en eneste gang.

Jeg kan sige til ham,
at du ikke mener noget ondt.

Hjælpe ham med at se tingene
fra din side.

Måske. Men jeg er nødt til
at foretage store ændringer.

Det er ligegyldigt,
hvad andre mener.

Det tror jeg ikke mere på.

"Min kære Rohan, når kontrakten er
underskrevet og returneret til mig,

kan vi gennemføre købet."

Ja, selvfølgelig.

"Men husk, at hvis nogen
tager sagen op med mig offentligt,

så vil jeg nægte
ethvert kendskab til halskæden."

Lyt til bølgerne.
Det er, som om de synger til dig.

Er du klar? Kan du høre det?

Guvernante, ohøj!
Vi lytter til havet

og kortlægger Laperouses
heltemodige rejse.

-Det lyder sjovt.
-Han skal til Chile.

Og så til Sandwichøerne,
Alaska og Amerika.

Midlertidige ophold undervejs
og så videre til Asien.

Hvor vidunderligt.
Men nu skal børnene sejle ud i bad.

Og De skal på Deres eget eventyr?

Jeg skal se, hvordan arbejdet går
på den nye havn i Cherbourg.

Ikke ligefrem en heltemodig rejse.

Men nok det tætteste,
jeg kommer på en.

Rejsen vil give mig mulighed for
at tage pulsen på landet.

Hvor dejligt at komme væk
fra Versailles for en stund.

De skulle tage med.
Vi rejser i eftermiddag.

-Undskyld, det var en fjollet idé.
-Nej, nej.

Det vil jeg gerne.

-Vil De?
-Ja.

Jeg har inviteret Yolande
med til Cherbourg.

Så får du måske
lidt tid for dig selv,

så du kan foretage de ændringer,
du nævnte, til Petit Trianon.

Jeg vil prøve ikke
at føle mig ensom.

-Du må hellere få pakket.
-Ja.

-Hvorfor inviterede jeg hende dog?
-Det er helt i orden.

-Undskyld, jeg råbte.
-Du havde ret.

Folk forventer,
at deres monarker yder stabilitet.

Det har jeg ødelagt ved at fremstå
så forfængelig og tåbelig.

Ikke tåbelig.

Så når du vender tilbage,

vil jeg have genvundet mit omdømme
som din elskede dronning.

-Hvad er det her? Hvad foregår der?
-Marguerite er ved at flytte ind.

Marg... Hvad vil folk dog tænke?

Jeg tror, de er ligeglade.

Jeg er ikke ligeglad.

Har du bedt min bror om tilladelse?

Åh nej.
Jeg spørger ham med det samme.

"Louis?" "Ja?"
"Må Marguerite flytte ind?"

"Ja, selvfølgelig.
Hvor charmerende." Tilfreds?

-Hvad med os?
-Der er ikke noget os.

Det har der aldrig været.

Skriv under her.
Jeg underskriver på køberens vegne.

Og spørg ikke,
for jeg kan ikke afsløre det.

Lad os bare sige, at disse juveler
er en dronning værdig.

Jeg vidste det. Hvem ellers har råd?

De må ikke sige det til nogen.

Hun vedgår ikke købet offentligt.

-Jeg forstår.
-Godt.

En så stor nyerhvervelse kan bringe
hende i en ubehagelig situation.

Vi må være tæt på kysten.
Se alle mågerne.

Larus argentatus.

Deres latinske navn.

De siges at fange sømændenes sjæle.
Deres skrig er som en død mands.

Hvor muntert.

Jeg har aldrig set havet.

Jeg har læst om det.
Forestillet mig det.

Min storebror og jeg
var skrøbelige børn.

Vi blev inden døre.

Men nu har jeg det godt, jeg er
konge, og stadig mig selv indeni.

Ikke i dag.

Nej.

Du får mig ikke på krogen!

Du er allerede fanget!
Modbydelige fordærver.

-Modigt.
-Det får du mig til at være.

Fang mig.

Ja!

Du ved vel, at din hustru helt
har opgivet tanken om at få børn?

Hvad hvis der sker noget
med kongen eller hans afkom?

Babyer burde være Josephines pligt.

Marguerite er en dårlig indflydelse.

Hun skal væk.

"...sejler på livets store hav,

og vi finder selskab i et venskab,

som er mere værdifuldt end..."

Mere værdifuldt og sjældent...
"Mere værdifuldt og sjældent...

end alle verdens diamanter."

VERDENS DIAMANTER

-Hvor er det smukt.
-Lad nu være.

Jeg mener det.
Du er en knag til at formulere dig.

Der er meget mere,
hvor det kommer fra.

Giv det til ham i aften,
efter du har fået halskæden.

Det burde give os mere tid.

-Hvad laver du?
-Skaffer os af med udkastene.

Brænd dem.
Ødelæg alt bevismaterialet.

Du er smuk.

Må jeg?

Jeg har savnet dig så meget.

De sidste måneder uden dig
har føltes som år.

Jeg tog til Palais-Royal.

Jeg ville se det med egne øjne.

De mennesker ved intet om dig.

De ved, at jeg er utro.

Jeg er nødt til at foretage
nogle ændringer.

Og jeg er en af dem?

Min far har presset på for,
at jeg skal gifte mig.

Jeg skriver til ham og beder ham om
at finde mig en hustru.

-Axel, du må ikke tænke ilde om mig.
-Aldrig.

Deres Majestæt, en gave fra
landsbyboerne, en lokal delikatesse.

Bondepaté.

Ja!

Det...

Det er det lækreste,
jeg nogensinde har smagt.

-De lader til at kunne lide mig.
-Hvorfor skulle de ikke det?

Det lader til, at jeg er
mere populær end min hustru.

Det er forræderi
at angribe en konge,

så hans kritikere finder en
syndebuk, oftest kongens elskerinde.

Men De har ikke en elskerinde,
så Antoinette bliver syndebukken.

Det nye officielle portræt
bliver prægtigt.

Klassisk inspireret,
kongelige farver, få juveler.

-Siddende selvfølgelig.
-Så vi vil hade alt ved det.

-Men udvalget vil elske det.
-Fremragende vision, Deres Majestæt.

Hvad med Deres hår?

Lad være med at foregive, Leonard.
Vi ved begge, hvad der foregår.

Alle har det. Det er de store nåle,
de trækker så...

Stop.

-Ta-da!
-Voilà!

I morgen vil hoffet se
en helt ny dronning.

Det er perfekt.

"Jeg forstår,
at formaliteterne er på plads.

Halskæden vil blive afhentet
af min personlige vagt.

Overlad den ikke til andre.

Gør det for mig, Rohan, så vil De
være i min gunst for evigt."

Du godeste.

Og det første afdrag? 400.000.

Køberen sender beløbet
med det samme.

De kan give varen til Deres frue.

Nej, mine egne vagter befordrer den.

Det er denne vagt eller ingen.
Køberen insisterer.

Det er verdens dyreste halskæde.

Hun er Frankrigs dronning!
Hun får, hvad hun vil have!

Hun vil have ham til
at levere halskæden!

Leverer Deres mænd, vil alle vide,
at der er tale om et køb.

Afsted med Dem.

Husk at sende Deres frue
vores personlige hilsen.

Kom straks tilbage
med dronningens første afdrag.

Ja, Deres Eminence.

Hendes Majestæt bad mig om
at give Dem dette.

Beklager, knægt.

Den djævel forrådte os!

Hvad skete der? La Motte sagde,
at du blev bange og stak af.

Skiderik! Tro ikke et ord af det,
han siger. Han slog mig bevidstløs!

-Hvad sker der?
-Han angreb mig.

-Gjorde du?
-Nej.

-Din forbandede løgner.
-Gå med dig!

-Jeanne, lad nu være, det er os to.
-Gå med dig!

Rør hende ikke!

Jeg havde tænkt at vente,
til vi kom tilbage til London,

men jeg tror, at jeg dræber dig nu.

Nej, nej!

Skynd dig væk!

Enebarn. Jeg har aldrig
været god til at dele.

Du er en død mand.
Du er en død mand, Villette!

Perfekt, ikke?

Den kjole er rædsom.

Hvor kedelig og trist.

Hvad er deres problem?

De er bare ikke vant til at se Dem
i noget så konservativt.

Uanset hvad jeg ændrer,
vil det altid være forkert.

Hvad med det her?

Brænd det.

MIN KÆRESTE FERSEN

-Fint papir. Hvor har du det fra?
-Fra dronningens boudoir, skat!

Jeg troede, at det kunne gøre gavn.

Fint. Giv mig den.

Skynd dig. Vi skal til havnen.

Kun skyldige mennesker flygter.
Og Jeanne de Valois er uskyldig.

Og ingen ved,
at halskæden er forsvundet.

Ikke endnu,
men når dronningen ikke betaler,

bliver du verdens mest eftersøgte.

Ingen beviser forbinder mig
med det her.

-Men når det afsløres som fup...
-Det sker ikke.

Når Rohan regner det ud,
bliver han så flov,

at han bruger sin formue
til at skjule sin fejl.

Böhmer får sine 1,5 millioner,

og kun vi kender sandheden.
Og Rohan.

-Men han siger det ikke til nogen.
-Og vi behøver ikke at skjule os.

Vi kan leve lykkeligt
til vores dages ende i London.

-Nej, jeg hører til i Versailles.
-Bliver du? Det er selvmord.

At leve og spise og rådne op
i London sammen med dig?

Det er selvmord.

Sælg diamanterne hurtigt,
før de opdager, at de er forsvundet.

Min kontaktperson i Paris.
Sig, at jeg har sendt dig.

Undskyld, Antoinette,
jeg ville ikke forstyrre.

-Hvad laver du?
-Strikker.

Til børnene af de faldne kvinder.

Er du ikke tilfreds med min indsats?

Jo, selvfølgelig er jeg det.

Undskyld. Nu skal du få fred til
at udøve din velgørenhed.

-Hvad er der galt?
-Ikke noget. Det er bare mit hår.

Det her er...

-Det er ydmygende og grimt.
-Nej, det er ikke grimt.

Se på mig. Du er aldrig grim.

Kom her. Se på dig selv.

Det er sofistikeret.

Hør her.

Nogle gange elsker de dig,
andre gange hader de dig,

men ingen af delene handler om dig.

Den eneste løsning er at glæde
sig selv og glemme alt andet.

Husk, at du er Frankrigs moder.

Tak.

Hvad siger De til gruppeportrætter?

Ni sænkekasser i stilling.
81 tilbage.

Fremragende.

Jeg havde nu håbet
at komme tættere på havet.

Dette er den bedste udsigt,
Deres Majestæt.

Ja. Ja, selvfølgelig.

Det er fremragende arbejde,
ikke sandt, hertuginde?

-Du ser bleg ud.
-Nu skal De få varmen.

Det bliver et flot eftermæle.

Når havnen er bygget,
tør Storbritannien ikke at invadere.

-Hvad fik vi ud af al den krig?
-Tobago?

Og et hav af gæld.

Men jeg har set nok. De havde ret,
vi må hæve skatterne.

Gejstligheden og adelen
skal også betale.

Tilbage til Versailles.
Vi har arbejde at gøre.

De er meget stille.

-Er De stadig utilpas?
-Nej, jeg har det godt.

Hvad sker der?

Jeg bad chaufføren om at standse,
før vi kører ind i landet.

Jeg vil have et sidste kig på havet.

Hvad?

-Hvad laver De?
-Skynd Dem!

-Kom nu.
-Louis!

Tja, jeg tror...

-Nå? Hvad synes De om havet?
-Det er iskoldt. Vend Dem.

Der er en løsning
på Antoinettes upopularitet.

Hvad? Hvad?

De kan gøre mig
til Deres elskerinde.

Vi kunne beskytte hinanden.

De ville få respekt
for Deres dygtighed,

og jeg kunne udvide min indflydelse,

og Antoinettes forbrydelser
ville straks blive mine.

De behøver slet ikke at røre mig.

Jeg kan bare komme op
til Deres gemakker af og til

og spille en omgang piquet.

Jeg er meget imod, at min hustru
bliver straffet for mine fejl.

Men...

Hvis jeg kan blive en god konge,
vil folket elske os begge.

Jeg vil altid yde Dem beskyttelse.

Men jeg kan ikke tage en elskerinde.

Sådan er jeg ikke.

Nej. Og det beundrer jeg Dem for.

Kom. Lad os tage hjem.

De burde sende dig i krig.

Hvem har brug for kanoner,
når de har Croquet Lamballe?

Du ser fantastisk ud!

Lad mig prøve. Nej... Øjeblik.

-Til dig.
-Hvad?

Det er smukt. Men hvad har jeg
gjort for at fortjene det?

Jeg ved godt, at det er...
Det er beskedent, men...

Jeg vil vise min nye veninde,
hvor meget jeg værdsætter hende.

Det betyder mere for mig,
end du kan forestille dig.

-Du burde...
-Hvad?

Du burde fraflytte dit hjem i Paris
og flytte til Versailles permanent.

Jeg kan finde en lejlighed til dig
i nærheden af min.

Det vil jeg rigtig gerne.

Jeg skal bare lige klare
en lille ting først.

Hold op med at gå frem og tilbage.
Du forstyrrer energistrømmen.

Dronningens vagt
burde have været her nu!

Jeg har ledt overalt på slottet
efter ham. Han er forsvundet.

Hofjuveleren er her igen
og spørger til det første afdrag.

Sig, at jeg ikke er her.

Jeg må tale med ham nu!
De skal lukke mig ind!

Slip mig!
Jeg ved, at De er derinde, Rohan!

Der er gået tre dage!

Hvis Deres velynder ikke
betaler i morgen,

så bliver jeg nødt til selv
at opsøge hende!

Tak, fordi De tog jer tid
fra Deres travle liv, mine herrer.

De er uden tvivl enige i,

at det er yderst presserende
at rette op på det kongelige image.

Har Hendes Majestæt læst
vores anbefalingsdossier?

-Nej, det var meget langt.
-Utroligt.

Mine herrer, mine herrer,
jeg sætter pris på bekymringen,

men lad mig minde Dem om, at jeg
ikke har brug for Deres godkendelse.

Jeg kan ønske den,
måske respektere den,

men jeg står kun til ansvar
overfor min mand og Gud.

Jeg har valgt Vigée Le Brun
som min officielle portrætkunstner.

Må jeg præsentere Frankrigs Moder.

En dronning til tjeneste
for sit land og for landets fremtid.

Det er meget bedre.

Denne gang viser jeg værket til
udvalget inden offentliggørelsen.

-Og naturligvis til Hans Majestæt.
-Det er udsøgt.

Hun har fanget det hele.
Det er smukt.

-Velkommen hjem.
-Tak.

-Hvad er det?
-Et dossier om forræderi.

Mens du var væk,
afslørede Provence en spion.

Hvor fandt du denne forræder?

I min hustrus seng.

Hun må ikke vide, at det kom fra os.

Jeg vil nærlæse bevismaterialet

og udstede et lettre de cachet,
hvis det bliver nødvendigt.

Tak, broder.

-Louis.
-Du er forvandlet, frue.

Til den dronning,
Frankrig fortjener, håber jeg.

Hvor ser han stærk ud.

Udvalget var yderst tilfreds.

-Dronningens mest kongelige pligt.
-Frankrigs moder.

Netop.

-Jeg er stolt over at være hende.
-Og jeg er stolt af dig.

Jeg håber,
at jeg kan være ærlig overfor dig.

-Der er noget, jeg må fortælle dig.
-Nej.

Jeg ved, at du elsker en anden.

Ingen af os ved,
hvad fremtiden har i vente.

Vi må gribe lykken...

hvor end vi finder den.

-Louis...
-Det er helt i orden.

Det mener jeg.

Hvornår finder du lykken?

En gave!
Fra landsbyboerne i Normandiet.

-Appelsiner?
-En værdifuld vare.

-De må virkelig holde meget af dig.
-Hvor venligt. Og hvad er det her?

-Bondepaté.
-Tak.

Vent med at takke,
til du har smagt den.

Det er uden tvivl det værste,
jeg nogensinde har smagt.

Undskyld mig, undskyld.

-Endelig et venligt ansigt.
-Er vi stadig venner?

-Jeg ser Dem næsten aldrig længere.
-Åh gud, frels mig.

Lad mig høre, kære kardinal.
Fortæl mig, hvad der tynger Dem.

Jeg har en frygtelig tilståelse.

Jeg er blevet bestjålet
af en af dronningens vagter.

-Hvad stjal han?
-En diamanthalskæde.

-Diamanthalskæden.
-Diamanthals...

Men hvordan? Hvordan...

Dronningen bad mig i hemmelighed om
at skaffe halskæden fra juveleren,

og det gjorde jeg.

Så gav jeg den til hendes livvagt,
men han forsvandt.

Så du overlod verdens
dyreste halskæde til en vagt?

Han sagde,
at han var en særlig vagt.

Jaså.

Så nu venter dronningen forgæves
på sin halskæde,

og juveleren på sin betaling,

og De står midt i det hele
som en dum nikkedukke.

De må begge være rasende på Dem.

Jeg fik igen dronningens gunst.
Når hun finder ud af det...

Det må hun ikke.
Hun vil tro, De er idiot.

Ja.

Vil De redde Deres ære, så tror
jeg kun, at der er én løsning.

-At jeg betaler juveleren.
-Ja.

Men jeg kan ikke betale!
Jeg er fuldstændig subsistensløs.

Jeg har brugt alle pengene!

Men De er en af de rigeste mænd
i Frankrig.

Det var jeg. Men pengene er væk.

-Hvad har De brugt dem på?
-Huse. Smykker.

Cagliostro. De stakkels
faldne kvinder. Men jeg har en plan.

Jeg vil hyre en spion
til at opspore tyven og halskæden!

Og når røveren
bliver udleveret til mig,

vil jeg sørge for,
at han bliver hængt.

Jeg har hørt, at jeg skal sige
tillykke. Hvem er den heldige dame?

Det vides ikke endnu.
Min far sender portrætter.

De må ikke blive set.

Marguerite!

Marguerite!

PÅ KONGENS ORDRE

Du må ikke gøre det her.
Louis, det må du ikke.

Jeg fik beviserne overbragt
af pålidelige kilder.

Marguerite er en ven
af Palais-Royal og Beaumarchais.

Jeg har grund til at tro,
at hun er spion for Orleans.

Hvem har fortalt dig de løgne?
Jeg har ret til at vide det!

-Var det Provence?
-Nej! Nej.

Jeg afslører ikke navnene
på mine spioner, frue.

Det handler om de injurier,
jeg fremsatte.

-Du har ventet på at få hævn.
-Nu er det sket.

Hun er blevet sendt tilbage
til sin mand i Lille.

Hun var min eneste glæde.

Jeg er nødt til
at kende mine fjender.

Så skal du vide,
at jeg nu er en af dem.

Jeg har brugt en uge
på at overbevise offentligheden om,

at deres dronning er respektabel.
Og her ligger jeg så.

Vores kærlighed er respektabel.

Selv Louis har givet den
sin velsignelse.

Måske er det her os nu.

Lykkelige til vores dages ende.

Han er sikkert jaloux.

Jeg har aldrig haft nogen problemer
med dine fritidsaktiviteter.

-Jeg har bare savnet min tro væbner.
-Han slipper ikke godt fra det.

Sikke en frygtelig tanke, at kongens
utilregnelighed skulle rygtes.

Måske er han ved
at blive melankolsk og paranoid.

Det kræver bare et lille skub.

Når han bliver skønnet
uegnet til at regere...

Så tvinges han til
at overdrage mig kronen.

Og når du sidder på tronen,
bringer du Marguerite tilbage.

Det lover jeg dig.

Var det dronningens vagt,
der gav dig dem?

-Hendes særlige vagt.
-Det er forfalskninger.

Nogen har udgivet sig for
at være dronningen

for at narre dig
til at fremskaffe halskæden.

Det er jo latterligt!
Brevene er fra dronningen.

Du er blevet narret.

"Vi er to ensomme skibe,
der sejler på livets store hav,

og vi finder selskab i et venskab,

som er mere værdifuldt og sjældent
end alle verdens diamanter.

Tvivl aldrig på mig, kardinal,

for jeg har lagt mit gode navn
i Deres hænder.

Ser De, min mand og jeg
har mange fjender.

Måske opmuntrer jeg dem
med min tåbelige opførsel.

Men jeg er en svag kvinde. Jeg kan
ikke modstå fristelser og fantasier,

og derfor må jeg fortsætte
i det skjulte,

give efter for mine lyster
bag lukkede døre,

skjule mine synder for verden.

Godnat, min søde kardinal."

Jeg skal tale med dronningen.
Straks!

Det drejer sig om
en diamanthalskæde.

Tekster af: Jens R. Hansen
plint.com