Original subtitles

Vi kan sende bud efter Cagliostro. Han er dygtig.

Så skal han holdes væk.

Han må ikke komme sig i sidste øjeblik.

Han er død.

Jeg vil gerne være alene med min kære far.

Hertugen af Orléans er død. Længe leve den nye hertug af Orléans.

-Hvad gør du nu? -Tager til Versailles.

-Som fluer på lort. -Det kræver etiketten.

Kongen skal anerkende mig som den nye hertug af Orléans.

Det er min chance for at vende tilbage til Versailles.

Hvorfor skulle du ønske det?

Den sidder fast.

-Hent sæbe og vand. -Nej.

Nej. Far ville ikke have, at jeg gør ham våd.

M og A.

-Det er perfekt. -Det er forkert.

-Hvad? -Buen er forkert i det M.

Jeg starter forfra.

Villette, vi har ikke tid. Vi skal betale husleje.

Hvornår gav Rohan sin donation?

-For tre uger siden. -Præcis.

Hvad hvis han bliver utålmodig og taler med dronningen selv?

Så tag til Versailles og hold ham med selskab.

Lad mig være i fred. Jeg skal koncentrere mig.

Vi er begge døde, hvis jeg begår en eneste fejl.

-Hvad fandt De ud af? -De har grund til at være bekymret.

De har ingen aktiver.

Alt, selv Deres smykker, tilhører Frankrig.

Hvis De skal kæmpe om regentskabet,

er hverken De eller dauphinen i sikkerhed her.

-Så jeg skal have min egen ejendom? -Ja.

De skal bruge et sted til at etablere et nyt hof.

-Åh gud. -Det sker måske aldrig.

I så fald har De et aktiv, De kan give videre til det barn, De ønsker.

-Har De et sted i tankerne? -Der er flere muligheder.

Men det oplagte valg er Saint-Cloud.

En god, højtliggende beliggenhed med usædvanlig ren luft.

Hvad er hagen ved det, udover at jeg ikke kan eje ejendom?

Prisen. Det vil koste seks millioner inklusive renoveringer.

MED TAK FRA DE STAKKELS FALDNE KVINDER

Dronningens yndlingsrose.

Som tak for Deres donation til de faldne kvinder.

Tak.

Er det alt?

Det... det er ret upersonligt.

Ja, dronningen giver det samme til alle.

Jeg forstår.

Min donation var vist ikke stor nok til at forbedre forholdet.

-Jeg vil donere mere. -Nej. Nej, det tillader jeg ikke.

Hvad hvis hun stadig ikke vil tilgive Dem?

Så bliver jeg ved, indtil hun gør.

Jeg har en pung i sakristiet. Kom.

Og vi skal finde ud af, hvornår De kommer til middag.

Det er for varmt til en sweater i dag.

Enig. Hver anden hofmand har en af dronningens roser.

Grevinde de Valois må modtage en formue i donationer.

Jeg synes, hun er bemærkelsesværdig.

Hvis bare Frankrig havde flere kvinder som hende.

-Tror De stadig, hun er bedrager? -Jeg er sikker.

Hendes smag er forfærdelig.

Og dronningens øverste hofdame

er det min opgave at bevise det.

Kan du ikke spille noget mere muntert?

Kan du ikke vælge en maler, før jeg dør af kedsomhed?

Informer udvalget om, at fru Le Brun

skal male mit nye officielle portræt. Tilfreds? Tak.

Alle kunstnere kan male et portræt,

men Vigée Le Brun ser ind bag facaden.

Gad vide, hvad hun vil se i dig? En dreng eller en pige?

Hold op, det er indlysende. Du propper dig med sukker igen.

Louis må være tilfreds.

Jeg har ikke fortalt ham det. Jeg vil være sikker.

På graviditeten eller faderen?

Vi var forsigtige, men vi...

Hvilken kvinde ved ikke, hvem der er far til hendes barn?

Det er mere almindeligt, end du tror.

Jeg har bedt Axel om at blive væk, indtil alt falder til ro.

Godt. Jo mindre Louis bliver mindet om ham, des bedre.

Hvis Louis tvivler på, at han er faderen, kan jeg glemme Saint-Cloud.

Du gør det til en større sag, end det er. Hvornår blødte du sidst?

-Under prøverne på Figaro. -Hvornår var Louis sidst på besøg?

-Kort efter. -Det er enkelt. Louis er faderen.

Antoinette, se på mig.

Hvis du tror på det, vil han også.

Hvilket hæver vores prognoser fra 21 til 24.

Undskyld, 24 millioner?

Det er det mindste beløb, vi skal låne

for at undgå et nært forestående økonomisk kollaps.

-Vi har lige optaget et nyt lån. -Det dækkede knap renterne.

Vi kan ikke bede parlamentet om mere.

Nej, vi må tage lån i en bank.

Markedet kollapser, hvis folk hører, at vi har brug for endnu et lån.

-Derfor holder vi det hemmeligt. -Ja. Tak.

Hvordan går det med anklen?

Godt, tak. Jeg var på jagt i morges.

-Er det klogt? -Skal jeg spærres inde for evigt?

Hvis du ikke vil tage forholdsregler, så gør jeg.

Louis, hvis der sker dig noget, skal jeg kunne beskytte mig selv

og børnene mod din brors ambitioner.

Okay, hvad foreslår du?

Jeg har brug for min egen ejendom.

Det kunne tjene som mit hof, hvis jeg bliver regent for dauphinen.

Et sted som Saint-Cloud.

Saint-Cloud?

Jeg kender stedet godt.

-Det ville være perfekt. -Ja, men dyrt.

-Hvor meget? -Med renoveringer, seks millioner.

Der er ingen grund til at træffe en forhastet beslutning.

Nej.

Men jeg ville foretrække, at det blev afgjort hurtigt.

Så jeg får ro i sindet.

-Igen? -Hvorfor er du overrasket?

-Jeg besøgte dig. -Én gang.

-Én gang under Figaro. -Det er alt, der skal til.

Vi er tydeligvis gode til det.

Må jeg bede Breteuil om at påbegynde købet?

Hvorfor lige nu?

Hvorfor skulle en gift kvinde ikke have ret til egne ejendele?

Fordi hendes mand forsørger hende.

Hvorfor skal hun være afhængig af en mand for at være tryg?

-Sådan er det bare. -Det er forkert.

-Frue. -En kvinde har brug for...

-Hvad? Du bor jo i et palads. -Men det er dig, der har al magten.

Er der andre grunde til, at du frygter for fremtiden?

Nej, selvfølgelig ikke.

Louis...

Tal med min finansminister, hvis du vil købe Saint-Cloud.

-Han vil afgøre, om vi har råd. -Men det er...

Det har intet med mig at gøre.

"Ærede kardinal.

Tak for den store donation til min velgørenhed.

For dronningen er 20.000 livres ingenting..."

Begynd forfra.

"Mange tak for Deres lille bidrag."

Nej! Skriv præcis, hvad jeg siger.

"Kardinal Rohan...

Jeg er nødsaget til at skrive dette takkebrev.

Deres donation til de stakkels faldne kvinder

afslører en overraskende generøsitet.

Jeg vil aldrig glemme, hvordan De gjorde mig uret,

men mit hjerte har stadig et lille hjørne af hengivenhed..."

-"En lille..." -"...for Dem."

"Deres dronning, Marie-Antoinette af Frankrig."

Manden er et dyr og en forræder. Du kan da ikke byde ham velkommen.

Han har lige arvet den største formue i Frankrig.

Og hvad så?

Han kan ombygge Palais-Royal, så det kan konkurrere med Versailles.

-Han skal stoppes. -Ved at byde ham velkommen?

Man konspirerer ikke mod en allieret.

Jo mere tid han tilbringer her, des lettere er han at udspionere.

-Derfor ophæver vi hans forvisning. -Nej, jeg vil ikke have det.

Lad mig klare mit. Så kan du tage dig af dit.

Hertug af Orléans, det bedrøver mig, at Deres far, prinsen, er død.

-Det gør mig virkelig ondt. -Tak for Deres medfølelse.

Fætter, vent.

Dette fælles tab minder os om, at vi er familie.

Lad os glemme vores splittelse.

Intet ville gøre mig mere lykkelig.

-Jeg er majestætens loyale tjener. -Og jeg er Jeanne d'Arc.

Velkommen tilbage til Versailles.

Jeg har hørt, at De har en aftale med finansministeren.

Jeg er nødt til at tigge om Saint-Cloud.

Jeg har oplysninger, som måske kan hjælpe Dem.

Læs dette.

Det er dejligt at se Dem i Versailles, hertug.

Selvfølgelig. Jeg er glad for at være tilbage.

Ja, vi har ventet i årevis...

-Undskyld mig. -Den fortabte fætter vender tilbage.

Jeg havde ikke forventet en så varm velkomst fra Louis.

De ved, at de ikke kan stole på dig.

Men de vil hellere have dig inde i teltet, hvor du tisser ud,

end udenfor, hvor du tisser ind.

-Hvad foretrækker du? -Du gør mig en tjeneste uanset hvad.

Men sørg for ikke at tisse på selve kronen.

-Jeg vil bære den en dag. -Antoinette.

Sig ikke et ord.

Seks millioner for et slot?

Min mand har flere slotte, det samme har Provence.

Jeg beklager, Deres Majestæt.

Købet af Saint-Cloud er ikke muligt.

Det var en skam.

Fordi Breteuil har forhørt sig.

Det viser sig, at Vaudreuils gæld er på tre millioner livres.

Alligevel forestiller Yolande sig, at hun kan betale det tilbage selv,

hvilket er umuligt.

Medmindre hun får lidt hjælp af en ven.

-Jeg... -Der var ingen tvivl.

De har stjålet fra statskassen for at hjælpe Yolande med gælden.

Bare rolig. Jeg forstår Deres situation.

Min favorit kan være utroligt overbevisende, men...

Det kan jeg også.

Har De stadig forbehold vedrørende mit køb?

Et køb af denne størrelse vil være upopulært.

De har mange fjender.

Og derfor har jeg brug for Saint-Cloud.

Hvad synes De om lånet på 24 millioner, som Calonne foreslår?

En rædsom idé, men jeg har ikke en bedre.

Kan vi finde en diskret bank?

Vi har tidligere støttet Diskontobanken.

De bliver nødt til at gengælde tjenesten.

-Du har bragt os i knibe. -Jeg har ikke sagt det!

Hun må have fundet ud af det selv. Man skal aldrig undervurdere hende.

Det kan ødelægge alt. Jeg fik kun jobbet, fordi kongen stoler på mig.

Giv dronningen det, hun ønsker, så er problemet løst.

Regninger, gæld, gæld, regninger.

Jeg er ikke et magisk pengetræ. Jeg kan ikke betale Vaudreuils gæld.

-Ikke når dronningen ved det. -Hvordan betaler jeg så Saint James?

Jeg ved det ikke. Find en anden velgører.

...men hun kan ikke være forsvundet.

Hun tilbringer mere tid på regnskabskontoret end barnekammeret.

-Deres Majestæt, jeg har godt nyt. -Endelig.

Hvis vi kan få det nye lån, kan vi købe Saint-Cloud til dronningen.

-Seks millioner? Har vi råd til det? -Selvfølgelig ikke.

Og en gift kvinde kan ikke eje ejendom.

Hvad sker der, når det går i arv?

Hun kan overlade det til en datter eller værre, sin kejserlige bror.

Så ville vi have et stykke kejserligt Østrig midt i Frankrig.

Jeg forstår hendes bekymring, men hvis De dør for tidligt,

vil hendes allierede træde til.

Hvilke allierede?

Herre, stol på mig. Hendes ejerskab af Saint-Cloud

ville skabe flere problemer end det løser.

-Kommer jeg for tidligt? -Mine niecer.

-Sikke et charmerende sted. -Min smag er eklektisk.

Ligesom dine middagsgæster.

Grevinde de Valois, dette er min husgæst, grev Cagliostro.

Men bed ham ikke om at udøve alkymi. Der er kø til de tjenester.

Grevinde, sikke en dejlig overraskelse.

Finder en sandsiger noget overraskende?

Hun er hylende morsom.

Tre dage senere kiggede han ned, og da var den faldet af.

Jeg kan godt forstå, hvorfor De og kardinalen er blevet venner,

og så hurtigt.

Undskyld mig, jeg har en besked fra dronningen.

Undskyld, jeg forstyrrer, men hun har sendt Dem...

Ja, selvfølgelig.

De var til min opvisning i Palais-Royal.

Jeg var tiltrukket af Deres styrke og Deres melankoli.

-Mig kan De ikke narre. -Hvem har De mistet? Deres forældre?

Søskende?

Ånderne viser mig et barn. En lille pige eller dreng.

To drenge. Måske endda tvillinger.

De vil have mig til at give Dem en besked. De siger, De var en god mor.

Hvor vover De at bruge Deres billige tricks på mig.

-Jeg tilbyder tryghed. -De kolporterer løgne.

Hvis De kunne tale med de døde, ville De ikke kalde mig en god mor.

Mine evner giver tryghed. Kan De sige det samme om Deres?

Jeg er beskyttende over for kardinal Rohan.

Han kunne nemt blive offer for en skruppelløs forførerske.

Jeg er ikke en forførerske.

De er professionel og en god en af slagsen.

-Men der er også dem, der tvivler. -Hvad mener De?

Prinsesse de Lamballe spurgte ånderne, om De var en bedrager.

Hvad svarede ånderne?

-De lod tvivlen komme Dem til gode. -Tak dem fra mig.

Jeg tror, at vi forstår hinanden, grev Cagliostro.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle være venner.

Men hvis De snyder mig, vil jeg fortælle hele verden,

at De ikke er andet end en hjerteløs svindler.

Ditto.

-Lad mig se det. -Cagliostro var der.

Væn dig til det. Han bor hos kardinalen.

Hvor er kardinalens svar på dronningens brev?

Åh, det er perfekt.

Jamen dog, Rohan kan slet ikke stave.

Var han ikke mistænksom? Troede han på dig?

Ja. Cagliostro vil bruge sit klarsyn til at gennemskue os.

Han er ikke synsk. Og uanset hvad, har vi indgået en aftale.

Men prinsesse Lamballe udgør en større trussel.

-Hun mistænker mig. -Hvad?

Jeg inviterer hende over til te.

Stå så rank som muligt.

Gå ind og klæd dig på. Er det i orden?

Sig frem.

Af og til udvikler sygdommen sig ikke...

-Men det har den gjort? -Ja.

Han har mistet flere centimeter i højden.

-Lad os få dig i tøjet. -Krumningen er blevet større.

Kom her. Sæt dig ned.

Deres familie har været plaget af sygdommen.

-Armene op. -Der er intet håb om helbredelse.

-Hvor lang tid har han? -To år, måske tre.

Han vil få den bedste pleje.

Og Madame Royale...

Vil det også tage livet af hende?

Nogle børn er mere modtagelige end andre.

Provence undslap det, De overlevede det.

Indtil videre viser Madame Royale ingen tegn på sygdommen.

Tilgiv mig, men jo flere børn De har,

des større er chancen for en rask arving.

Sig det ikke til dronningen. Ikke endnu.

-Og hvis hun spørger? -Lyv.

En fin båd.

Det er en model af Couronne.

Den var 51 meter lang og havde 72 kanoner.

Dauphinen kommer for sent.

Sejl en tur mere med båden.

Lad ham lege lidt endnu.

Kom.

Hans rygsøjle kollapser.

Med tiden vil den ikke kunne bære vægten af hans hoved.

Min... min storebror havde samme lidelse.

Vi delte værelse.

Jeg hørte det slå ham ihjel.

Hvirvel for hvirvel, knæk for knæk.

Og nu begynder det forfra.

-Jeg kan lindre hans smerter. -Tak.

Dronningen må ikke få besked... om prognosen.

-Hun har brug for at forberede sig. -Ikke endnu. Ikke nu.

-Barnet? -Stakkels væsen. Tilgiv mig.

Svenskeren.

Hvor er han?

Ude med sit regiment, formoder jeg. Dronningen nævner ham aldrig.

De behøver ikke at beskytte hende. Jeg kender hendes følelser for ham.

Hvad med hans familie? Er den sund?

Hoffets slægtsforsker ved det nok. Skal jeg finde ud af det?

Kom ind.

Jeg er så glad for, at De kom.

Interessant valg. Er De en beundrer af kong Henrik?

Portrættet har været i vores familie i årevis.

Han er en slægtning.

Men alligevel foretrækker De Paris frem for Versailles?

-Jeg vil være tæt på velgørenheden. -De faldne kvinder.

Victoire får os til at hækle hele dagen til deres faderløse børn.

Sid ned. Jeg har varm chokolade og kage.

Hvorfor har De inviteret mig?

Fordi De er mistænksom over for mig.

Jeg hader at blive uretfærdigt bebrejdet.

Det gør mig ked af det. Men i dette tilfælde...

har De ret. Jeg er en bedrager.

Jeg vidste det. Findes Deres velgørenhed ikke?

Jo da, hvorfor ikke?

Hvordan er De så en bedrager?

Jeg løj om, hvor tæt jeg er på dronningen.

Men kun fordi jeg ønskede, at det var sandt.

Jeg er et rædsomt menneske.

Hun er min velynder, men hun taler knap til mig.

Jeg håbede virkelig at blive hendes favorit.

Jeg forestillede mig os grine og dele hemmeligheder.

Jeg forestillede mig endda, at vi ville putte os sammen i sengen.

At vi ville snakke og falde i søvn i hinandens arme.

-Åh nej, hvad har jeg sagt? -Nej, det er...

Jeg havde en ven engang.

Præcis som du beskrev det.

Men hun holder ikke af mig længere.

Se på os. Vi sprudler som springvand.

Vi ligner hinanden.

Jeg håber, at vi en dag bliver nære venner.

Sid ned.

-Ingen kvalme eller svimmelhed? -Nej, jeg har det godt.

Med de andre havde hun kvalme.

-Det er forskelligt hver gang. -Jeg sagde det jo.

-Hvordan går det med fordøjelsen? -Helt normalt.

Jeg er mere bekymret for dauphinen.

Han har et svagt helbred.

Han er mere følsom over for ændringer i temperatur og fugt.

Ligesom Hans Majestæt.

Men hvad med hans rygsøjle og hans højde?

Det skal nok blive bedre.

En sund kost, motion og frisk luft vil være gavnligt.

Det var alt.

-Tak, doktor. -Selv tak.

Lamballe, hvad har du fundet ud af?

Jeg spørger slægtsforskeren. Han ved præcis, hvem hun er.

VON FERSEN-SLÆGTEN

-Fersens slægtninge lever længe. -Ja.

Tak.

De... De må ikke nævne det her for nogen.

-Jeg vil aldrig... -Fordi...

Jeg vil aldrig gentage noget af det, vi diskuterer, til nogen.

Godt. Har De hørt fra hertug de Polignac?

Han og Vaudreuil bor i Saint Domingue.

De må være ivrig efter at slutte Dem til dem.

Jeg foretrækker at stå til tjeneste i Versailles.

De er værdsat her.

Vær venlig at gå nu.

Diskontobanken er beæret over at bidrage til Frankrigs finanser.

Kongen er meget tilfreds med Diskontobankens generøse lån.

Det vil blive brugt til at fremme Frankrigs ære.

Jeg vil informere Hans Majestæt om, at han kan regne med diskretion.

Tak, mine herrer.

Tak.

Pludselig er vi 24 millioner rigere.

Men jeg tror, at Diskontobanken er mistænksom.

Mildt sagt. Det er et mirakel, hvis nyheden om lånet ikke slipper ud.

Sig ikke det. Konsekvenserne er uoverskuelige.

Jeg tænker det utænkelige.

Det gør jeg også.

-Åh nej. -Pyt.

Vi kaster med tekopper hele tiden.

Den berømte Élisabeth Vigée Le Brun.

Sid ned.

Jeg ønsker, at De maler mit portræt.

Jeg er smigret, Deres Majestæt.

Men kunstneren skal være medlem af Akademiet.

Jeg gør sjældent det, jeg skal, og...

Nu er De medlem af Akademiet.

Jeg skrev til dem og påpegede,

at De er den mest efterspurgte portrætmaler i Europa.

Jeg insisterede på at få Dem optaget straks.

-Tak. De bliver rasende. -Det håber jeg.

Hvilket slags portræt ønsker Deres Majestæt?

Noget eksotisk og orientalsk.

En hovedpryd. Måske en tiger ved min side.

Jeg beklager, men jeg maler kun realistiske portrætter.

Det var lige det, jeg ville høre.

Mit portræt skal vise Frankrig mit sande jeg.

Uden nogen form for pynt eller tigre.

-Er De enig? -Ja.

Nogen vil kontakte Dem angående detaljerne.

Deres Majestæt. Deres Majestæt.

Vi er nødt til at diskutere noget.

Vi må stå sammen i sager, der angår os begge.

-Hvad er der galt? -Saint-Cloud.

Du kan købe Saint-Cloud.

Du og børnene skal være sikret, hvis jeg ikke er her.

Mange tak! Børnene vil elske det.

Tak.

-Hendes eget slot. Hvor arrogant! -Det er perverst.

Hvis dronningen kan eje ejendom, kan vi også.

Så har vi slet ikke brug for mænd.

-Hvad i alverden laver du? -Et halstørklæde.

De faldne kvinders børn har brug for strømper, ikke tørklæder.

Det er ikke til børnene, det er til Marguerite. Hun fryser.

Ikke sandt?

Nå. Hvad fandt slægtsforskeren ud af?

Det er sandt.

Hun er en direkte efterkommer af kong Henrik II.

Åh. Er det forkert at være skuffet?

Hendes slægt nedstammer fra en uægte søn.

Ikke underligt, at hun støtter de faldne kvinder.

Hun har været tynget af en uægte slægtslinje.

Jeanne de Valois er ikke en bedrager.

Versailles er hendes retmæssige hjem.

Kardinal. Deres svar morede mig.

Men hvis vi skal skrive sammen, insisterer jeg på visse regler.

Deres breve skal sendes med min private vagt, løjtnant Armand.

Kontakt mig aldrig på nogen anden måde.

Det ville være meget farligt for os begge.

Min kære dronning, vær sikker på min fulde diskretion.

Deres omdømme er sikkert i mine hænder.

Gulvet i Bastillen er fyldt med rotter og tudser.

Luften er tyk af skrig fra de forfattere,

som kongen har fængslet på livstid.

-Eller i dit tilfælde tre uger. -Skål for frihed.

Hvad det så end betyder.

Jeg er overrasket over, at du kom i aften.

Du ser ud til at foretrække Versailles.

Jeg er familiens overhoved, og jeg forstår vigtigheden af arv.

Ved du, hvad denne ring betyder? At jeg stadig er kongelig.

Dine idéer om forandring er fine, men hvad hvis de bare er drømme?

Versailles er virkeligt, og jeg vil have det tilbage.

-Du helgarderer dig. -Ja.

Glem ikke, hvem din loyalitet tilhører.

Da I øvede stykket, knaldede dronningen da med svenskeren?

Hvorfor tror De, at jeg satte dem sammen?

De kunne ikke holde fingrene fra hinanden.

Se, se!

Det er mit slot. En dag bliver det måske dit.

CHÂTEAU DE SAINT-CLOUD DRONNINGENS PRIVATE EJENDOM

Kom.

Kom.

Ja.

Se. Er det ikke smukt?

Mousseline, se. Der er fugle!

Lad os finde et soveværelse til din bror.

Et med store vinduer, så den friske luft kan komme ind.

Mousseline?

Mousseline? Hvor er du?

Mousseline!

Marie-Thérèse!

Marie-Thérèse!

Kan du høre mig?

Marie-Thérèse!

-Marie-Therese! -Fang mig!

Marie-Therese! Du må aldrig løbe væk fra mig.

Jeg troede, jeg havde mistet dig.

Nå. Hvem er du? Og hvad laver du i mit hus?

Han er min søn.

Den nye hertug af Chartres.

Buk for dronningen, Louis Philippe.

Jeg tilbragte halvdelen af min barndom her.

Da vi hørte, at De kom på besøg,

insisterede Louis Philippe på, at vi skulle vise Dem rundt.

Der er rotter i væggene og spøgelser på loftet.

Men resten af stedet er guddommeligt. Kan du lide kirsebær?

Tag prinsessen med til frugthaven. Frugten der er lækker.

Bliv, hvor jeg kan se dig fra vinduet.

Jeg kommer om lidt.

Hvad har du gang i?

Kongen har været venlig at byde mig velkommen tilbage til Versailles.

Jeg håber, du vil gøre det samme.

Jeg har aldrig forrådt Frankrig.

Men jeg vanærede dig og har haft dårlig samvittighed lige siden.

Jeg var engang din ven. Kan jeg blive det igen?

Du var en god ven, da jeg ikke havde nogen.

Jeg ville give hvad som helst for at have ham i mit liv.

Men han var opdigtet.

Min mand tilgav dig måske, men det vil jeg aldrig gøre.

Undskyld mig.

Jeg ved, hvorfor du købte stedet.

Så du har et sted, når Louis smider dig og dit uægte barn ud.

Jeg har beviser.

Beaumarchais og vidnesbyrdet fra en lille stuepige,

som holder øje med pletterne på dine lagner.

Barnet er en Bourbon.

Upåklageligt skuespil som altid, men man kan ikke snyde naturen.

Kvinder er løsagtige, og mænd er mistroiske.

Ethvert spædbarn ligner sin far, og når det kommer ud af ovnen,

vil det ligne en svensk kødbolle, ikke en fransk coq au vin.

Jeg kan ikke overbevise Louis, men jeg kan overbevise Frankrig.

Palais-Royals trykpresser kan blive din allierede.

Til hvilken pris?

Ægteskabet mellem min søn og Madame Royale.

Hun er otte år.

I bliver nødt til at finde en snart.

Hun vil måske endda nyde det. De små deler måske vores kemi.

Min datter bliver aldrig en brik i et dynastisk spil.

Hvis hun gifter sig, bliver det af kærlighed.

Hun vil få sin egen formue og sit eget hjem.

Og hun vil aldrig stå i gæld til en mand, mindst af alt en Orléans.

Derfor købte jeg Saint-Cloud.

Og forsvind så fra mit palads.

-Chartres er en løgner. -Han påstår, at han har beviser.

-Jeg burde fortælle Louis sandheden. -Er du vanvittig?

-Det burde jeg. -Nej.

Du havde ikke fået Saint-Cloud, hvis han tvivlede på dig.

Chartres kan ikke bevise noget som helst.

Louis og han har samme hudfarve.

Medmindre barnet taler svensk, vil ingen kende forskel.

-Ikke engang mig. -Nej, det er lige meget.

Det betyder ikke noget. Du vil elske barnet uanset hvad.

Ikke?

Kom nu, op med humøret. Op med humøret.

Kom nu. Stort smil. Vis mig et smil.

Det skal nok gå.

Det lover jeg.

Jeg har en opgave til Dem.

Deres trykpresser vil få travlt.

Hvor lang tid tager det at lave en million kopier af ét ark?

En million?

Lad mig vide det, inden dagen er omme. Kom.

Udvalget vil hade kjolen.

Den er perfekt.

Det bliver et moderne portræt af en moderne dronning.

Præcis.

Nej, vent. Jeg ved, De kan lide at male folk, som de virkelig er.

Men måske kunne De gøre noget magisk ved mit hår?

Det bliver mere skrøbeligt for hver graviditet.

Jeg forestiller mig Dem i noget som denne.

Jeg er vild med den.

Majestæt, disse måneders hemmelige korrespondance

har fyldt mit liv med glæde.

Men for hvert brev bliver min lyst til at være sammen med Dem større.

Kæreste Rohan,

min graviditet gør mig mere og mere træt hver dag.

Bare jeg var stærk nok til at sidde ved Deres side

og sole mig i Deres sinds genialitet.

Frue, De smigrer mig.

Husk, at jeg ikke ønsker andet end privilegiet at nyde

den varme glød fra Deres opmærksomhed.

Han ligner dig.

Han ser rask ud.

Ring med klokkerne.

Fortæl Frankrig, at jeg har fået en søn.

Deres Majestæt.

Til mig? Nej, det er for galt.

Deres velgørenhed hjalp mig med at forsone mig med dronningen,

og hun vil have, at jeg belønner Dem.

Jeg kan sælge det og give overskuddet til de faldne kvinder.

Nej, De skal beholde det.

Dronningen insisterer på, at De skal have noget fint.

Det er virkelig smukt.

Hofjuveleren kan foretage justeringer.

-Stakkels fyr. -Hvorfor? Hvad er der galt?

Han har stadig ikke fundet en køber til den fæle diamanthalskæde.

Han planlægger at skille den ad og sælge den stykvis.

Undskyld min kortfattethed, men det haster.

Ja.

"Jeg har længe ønsket mig den store diamanthalskæde.

Jeg har hørt rygter om, at den skal skilles ad.

Jeg må have den."

Det er for desperat.

Begynd forfra.

"Kardinal Rohan, det må ikke komme frem, at jeg ønsker halskæden,

så jeg må købe den i al hemmelighed.

Og til det har jeg brug for din hjælp."

Hvad sagde han?

Fint sted. Men jeg ville skifte låsen.

Den er let af dirke op.

Du var længe om det. Jeg troede ikke, du havde fået mine beskeder.

Har du stadig dine diamantkontakter i Antwerpen?

Seriøst? Er det det, du spørger om?

-Hvordan har du det? -Ikke så godt.

Du har måske hørt, at jeg har mistet min kone.

Jeg arbejder i Belize. Et forfærdeligt sted.

Det er fyldt med pirater. En af dem dræbte hende.

Han stjal alle gevinsterne, og det knuste mit hjerte.

Jeg elskede virkelig den skøre ko. Hvorfor gjorde du det?

Jeg sørgede over vores børn, og så måtte jeg sørge over dig.

-Hvad sagde kardinalen? -Hvem fanden er han?

Nicolas La Motte, min mand.

Han vil hjælpe os med at sælge diamanterne. Hvad sagde han?

Han gik med til det. Han vil hjælpe dronningen med at købe halskæden.

Læs videre. Først vil han drøfte detaljerne.

Med dronningen personligt.

Det bliver svært, sukkermås.

-En kurv, hr.? -Nej.

Hurtigere, tak!

DEN ONDE DRONNING SMUTTER

SEKS MILLIONER LIVRES SAINT-CLOUD

Derovre. Kom så.

Skynd dig. Vi har ikke hele dagen.

Hvad er det her?

Jeg sendte en million eksemplarer ud til hele Frankrig.

Det vil knuse hende.

Vent til offentligheden hører, at den nye dauphin er uægte.

Hvordan går det med filosofiundervisningen?

Det eneste, han ser, er Marie-Antoinette.

Din forudsigelse skulle inspirere til større ambitioner.

Beklager, men jeg giver ikke penge retur.

Nogle mennesker tager ikke forandringer alvorligt.

Men det gør jeg. Du har forbindelser.

Jeg kan præsentere dig for et par alkymister.

Jeg vil have sandhed, ikke fup.

Jeg kan ikke hjælpe dig, Felicité.

Løgner. Hvad med alle symbolerne?

Vinkel og passer, det altseende øje. Frimureri og Illuminati.

Eventyr.

Den elitære gruppe tænkere, der vil befri os for paver og prinser?

Du er en af dem. Kom nu, sig det.

Jeg betaler dig!

Mit eget palads. Tryghed for mine børn og mig.

-Kan du tro det? -Når bare man smiler, er alt muligt.

Er det sådan, man slipper godt fra drab?

Stop! Stop!

Hvad foregår der dog?

Rolig, rolig. Sikr området!

En vagt på hver side!

Vend om! Her er ikke sikkert!

Fart på. Tilbage til Versailles. Vi kan ikke blive her.

Orléans er ved at vende folket imod mig.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard plint.com