Original subtitles

Hvordan fik du fat i sådan en?

Det gjorde jeg ikke. "Grevinde de Valois" købte den.

Med lidt hjælp fra de stakkels faldne kvinder.

For pokker, Jeanne. Hvor meget skovler du ind?

Masser.

Siden hun aborterede, har dronningen klamret sig til sine andre børn.

Det siges, at hendes hudfarve er som sur mælk.

Men hendes fravær passer ind i vores planer.

De almindelige hoffolk kan ikke modbevise min historie.

De tror, at jeg er dronningens nye ven.

Hvad med halskæden?

Hvordan vil du overtale guldsmeden?

Det vil jeg ikke. Jeg skal bare overbevise målet.

Som du stadig ikke har fundet.

Villette, du bekymrer dig for meget.

Versailles vrimler med rige idioter, som gerne vil behage dronningen.

Jeg skal bare finde et fjols, der er desperat nok til

at ville købe verdens dyreste halskæde til hende.

-Du får mig til at ligne mesdames! -Nej, det ser pænt ud.

Hold op med at pylre.

Stop.

-Mousseline! -Deres Majestæt.

Jeg har det helt fint. Jeg har hvilet længe nok.

Tag Dem af dauphinen. Han har haft en meget urolig nat.

-Hvad er det? -En gave.

Kan du tage dig af Mousseline?

Så kom. Lad os tørre det af.

Denne parfume løfter mit humør, når jeg ikke er helt mig selv.

Jeg er ikke vant til denne svaghed.

-Hvad hvis jeg ikke bliver som før? -Det bliver De.

De er stærkere, end De tror.

Vær venlige at gå.

Har De fundet brevene?

Jeg har efterforsket tyveriet på diskret vis.

-Der er ikke fundet noget. -Hvor er de?

Forstår De det?

Hvis de når frem til Louis, vil han lade sig skille fra mig.

Tyven tog også andre ting.

Det er sandsynligt, at han ikke ved, hvad han har.

Kan De huske, hvor koldt det var?

Han har sikkert brugt dem som optænding.

Breteuil, hvis han brændte dem,

ville varmen have oplyst mine ord!

-Det er meget værdsat. -Naturligvis. Med glæde.

Til de stakkels faldne kvinder, tak.

-Undskyld, er De fuld? -Og hvad så?

Jeg er gift med en elendig mand og jeg lever en elendig tilværelse.

Jeg må finde glæde et sted.

Der er grevinde de Valois. Jeg må tale med hende.

Måske skulle De starte en velgørenhed.

Eller i det mindste få en hobby.

Folk vil begynde at forveksle Dem med en fiskekone.

Kender De grevinde de Valois?

Er hun virkelig veninder med dronningen?

Lad mig fortælle Dem en hemmelighed.

De må komme over Deres forelskelse i Antoinette, det er ynkeligt.

Ynkeligt!

Prinsesse de Lamballe virker trist.

Hun vil gøre hvad som helst for at få dronningens gunst.

Problemet er,

at jeg stadig mangler betaling for våbnene til Amerika.

Tal med Calonne. Det er hans sag nu.

Tak.

Jeg håbede at tjene penge på mit nye stykke,

Figaros Bryllup, men Deres Majestæt forbød det.

Hvad havde De forventet? Den gør nar af de herskende klasser.

Deres ord var farlige, Beaumarchais.

De har ret, jeg gik for langt, men jeg har lavet ændringer,

og stykket er nu en harmløs romantisk farce.

Deres Majestæt, hjælp mig.

De har altid været en kunstmæcen.

Vi elskede Deres Barberen i Sevilla.

Vi elskede Dem i den. Husker De det, Majestæt?

De fik teatret til at stråle.

Ville en forestilling være så skidt, hvis kun humoren er tilbage?

Har vi ikke alle brug for lidt sjov?

Jeg læser de nye sider.

Hvis der ikke bliver nævnt politik, religion eller regering,

kan vi starte med en privat forestilling i Versailles.

Det bliver overfladisk underholdning uden konsekvenser.

Det håber jeg. Jeg ville hade at låse Dem inde i Bastillen.

Det bliver sjovt. Virkelig sjovt.

Jeg bør... Jeg må tale med Rose.

Ja. Om kostumer.

Undskyld.

Hvad sagde Fersen, Antoinette?

-Intet. Han kiggede knap på mig. -Han må glæde sig til at se dig.

Nej, det ville være værre.

Jeg må undgå ham. Jeg håber ikke, han bliver længe.

Du fortjener kærlighed, Antoinette.

Jeg blev født til pligt, ikke til lykke.

I det mindste er den lille mands feber bedre. Har vi det bedre?

Og du, du står ved min side.

Jeg skaffede dig jobbet, så du kunne hjælpe mig med at betale gælden.

Der er mindre i statskassen, end du måske tror.

Jeg kan kun give dig 300.000 indtil videre.

Saint James skal have 400.000 i denne måned.

Hvis han vil brække mine ben, sender jeg ham til dig.

Uh, må jeg?

Pudr Deres hår, Calonne. Kongen kalder på Dem.

Hertuginde de Polignac. Jeg afbryder vel ikke?

-Slet ikke. Godaften. -Godaften.

De skulle skære i udgifterne, men der kommer nye regninger dagligt.

De bad mig faktisk om at reparere det katastrofale hul i økonomien.

Det forlyder, at Frankrig er svagt. Nedskæringer ville bekræfte det.

De har brug for investeringer for at vise styrke.

Nye veje og fængsler. Invester i Deres vision.

En ny havn ved Cherbourg. Nedskæringer er ikke løsningen.

-De har brug for at bruge penge. -Jeg har ingen penge.

Så må vi øge lånene.

Vis mig en plan.

Jeg ved ikke. Bør jeg spille teater, når dauphinen er syg?

Han er bare ved at få tænder.

Fortæl mig alt. Hvordan går det med den nye stilling i Palais-Royal?

Hertugen af Orléans behandler mig godt.

Det håber jeg også, at hans søn gør.

Hvis Chartres giver Dem problemer, er De altid velkommen tilbage.

Det ved jeg.

Er det her Figaros Bryllup?

Beaumarchais rekrutterede mig. Min sure mine

passer åbenbart perfekt til Marcellina.

-Men De kan ikke lide teater. -Nej, det er fjollet.

Men jeg har brug for en hobby. Jeg overvejede havearbejde,

men det her giver mig mulighed for at irritere Dem, så det blev det.

Kom nu ikke for sent til Deres første prøvedag.

Ja, frue! Med det samme, frue!

Beklager. Alle rollerne er besat.

De kan ikke holde mig fra hende for evigt.

-Hvorfor ikke? -Hun vil også blive træt af Dem.

Måske. Men De ser ikke hele skakbrættet, Lamballe.

Kun dronningen.

Vent på mig!

Nuvel, Deres Majestæt, venner.

Lad mig præsentere vores skuespillere og sætte scenen.

Vores helt, Figaro, er en verdensmand,

som har oplevet både op- og nedture

og har måttet leve af sine meritter.

Vi møder Figaro aftenen før hans bryllup

med den smukke Susanna.

Figaros herre er grev Almaviva. Som mange andre magtfulde adelsmænd

har han ret til at tage de lokale brudes mødom

natten før deres bryllup.

Og han er opsat på at forføre den dejlige Susanna.

Åh! Her har vi grev Almaviva.

Deres Majestæt. Alle sammen.

Her er et manuskript til Dem. Indtag scenen.

Nu, hvor vi alle er her, lader vi Figaro sætte scenen.

Saint-Georges, akt fem, scene tre, tak.

"Kvinde, kvinde, kvinde!

Sikke en svag, bedragerisk skabning du er.

Intet levende væsen kan fornægte sin natur.

Er det din rolle at være utro?

Efter at hun havde svoret foran Hendes Nåde,

at hun ikke ville gå, og selv mens ceremonien stod på..."

Parlamentet i Paris modarbejder mig allerede.

Hvad hvis de ikke vil godkende en forlængelse af mine lån?

-Der er en anden måde. -Nej.

Jeg kan ikke hæve skatterne for gejstligheden og adelen.

Hvorfor ikke? Mens du har været distraheret af krig,

har de skruet tiden tilbage til middelalderen.

De har taget kontrol over parlamentet.

De bidrager slet ikke til staten.

Frankrig udvikler sig ikke, før det finansielle system er retfærdigt,

og man beskattes efter midler, ikke oprindelse.

Vores situation er usikker nok.

Jeg nægter at tænde en lunte under landet.

Er vi færdige, eller vil De også med i bad?

Vi er færdige.

Find en måde at få mine nye lån godkendt i parlamentet.

Ja, Deres Majestæt.

Kan du huske svenskeren, som skulle være dronningens favorit?

-Han spiller over for hende. -Nej.

Hun har svært ved at sige noget sammenhængende.

-Har du et formål med drilleriet? -Måske fortjener dronningen det.

-Til jeres orientering. -Tak.

Til jeres orientering. Hver aften kl. 21.00.

Cagliostro. Kardinal Rohan er vist blevet hans velynder

og vil lancere ham i Paris.

Den svindler? "Okkultist, alkymist og healer."

Jeg mødte ham i Strasbourg.

I modsætning til de fleste læger, helbreder han flere, end han dræber.

-Han ved, hvordan man skaber røre. -Popularitet er magt.

Palais-Royal ville være et perfekt sted for hans publikum.

Du burde invitere ham og høre, hvad han har at sige.

GREV CAGLIOSTRO

Se, hvem der er her.

Det er uudholdeligt. Jeg må trække mig fra stykket.

Deres Majestæt.

En kardinal, der ønsker sig en dronning.

"Jeg foreslår ikke... Jeg..."

Hvorfor så mange ord?

De vil aldrig finde følelsen, hvis De ikke løfter blikket.

Lad os gå videre. Første akt, scene otte.

Grevens første forsøg på forførelse. Kom så.

Kom.

"Har noget gjort dig trist, Susanna? Du sidder og taler med dig selv."

"Vil du noget, hr.?

Hvis jeg blev set alene med dig..."

"Det ville være meget ubelejligt, hvis jeg blev set her.

Men du må være klar over mine følelser.

Jeg går ud fra, at Basilio har fortalt dig, at jeg elsker dig."

Undskyld.

"Jeg har kun et øjeblik til at forklare min plan, så hør efter."

"Jeg har kun et øje... Jeg... Jeg vil ikke lytte!"

-Stop! Det er fint. Deres Majestæt? -Hvad?

Hvad er der galt?

Grev Fersen, Almaviva er ved at dø af længsel efter denne kvinde.

Se på hende. Han må have hende.

Og, Deres Majestæt, vi må kunne tro på Deres afslag.

Slå Dem løs.

Slip følelserne fri.

Igen!

Antoinette. Vær sød at stoppe.

Jeg troede, vi kunne være venner.

-Jeg vil ikke være venner. -Jeg trækker mig fra stykket.

-Jeg vil ikke såre dig. -Det er for sent.

Du var væk i tre år, og nu ter du dig, som om intet er hændt.

Hvorfor er du her?

Jeg har ansøgt om kommandoen over det svenske regiment.

-Hvorfor er du så her? -Fordi jeg ville se dig igen.

Hold op! Jeg har intet hørt fra dig, ikke et ord.

Jeg måtte læse rapporterne for at læse, om du var død.

Jeg kunne ikke skrive.

Mine breve ville være blevet opsnappet og have bragt dig i fare.

Det, der skete mellem os, hører fortiden til.

Du jagter et minde.

-Jeg har aldrig glemt dig. -Vær nu sød at stoppe!

Jeg er ikke den pige, du kendte. Jeg er mor til den kommende konge.

Det har du ret i. Du har forandret dig.

Men jeg tror, at du har ofret noget af dig selv.

Og jeg må indrømme, at det får mig til at elske dig endnu højere.

-Susanna? -Vil du noget, hr.?

Det ville være...

meget ubelejligt, hvis jeg blev set her.

Men du må være klar over mine følelser.

Frække Antoinette!

Hvem er De?

Marguerite de Gourbillon.

Beaumarchais har hyret mig til at hjælpe Dem med Deres replikker.

-Jeg har ikke brug for hjælp. -Har De ikke?

-Hvabehar? -Han synes, at De er håbløs.

Har De ingen pli?

Jeg kan skam smigre, men det hører De nok af.

-Gør jeg? -Deres ånde stinker af cognac.

Lad mig gætte: Tilfredsstiller Provence Dem ikke?

-Hvor vover De! -Jeg har også en mand.

-Ja. -Ude på landet.

Men jeg valgte ikke at lade ægteskabet ødelægge mit liv.

De ved intet om mit ægteskab.

Jeg har set Deres mand spankulere rundt...

som en meget lille hane.

Der er frihed her, hvis De vil have den.

-Hvorfor er jeg vært for det her? -Cagliostro har en fantastisk evne.

Han forudsagde dronningens mors død præcist.

-Cagliostro giver mig myrekryb. -Glem ham.

-Vi skal tale med hans velynder. -Kardinalen?

Han er en Rohan, en af de ældste og rigeste familier i Frankrig.

Han er det perfekte offer. Grådig, dum og naiv.

Jeg bruger dette vand til at samle min opmærksomhed.

Til at lytte til englene i sfærerne.

Et trick fra et tivoli.

Der er en besked til en gejstlig mand.

De vil komme tæt på en smuk kvinde.

Åh gud.

Men dobbelt sorg hærder hendes hjerte

og gør hende mere magtfuld end nogen mand.

-Han taler om dig. -Eller alle andre kvinder herinde.

Eller tror du også på dit horoskop?

Vi går.

Tænk, at det lykkedes mig at få Dem væk fra kardinal Rohan.

Han holdt mig gerne i snor.

Deres velynder holder vel også Dem tæt på?

Chartres er ikke min velynder, men min protegé.

-Jaså? Hvad lærer De ham? -Filosofi, politik.

Han kan skabe forandring i Frankrig,

men han er doven. Det håber jeg, at De kan ændre på.

Hvad foreslår De?

Han virker betaget af din veninde.

Det gør du også. Du stirrer på hende.

Jeg vil se, når den store tryllekunstner tryller hende væk.

Helt ærligt, hvordan kan du tage det pis seriøst?

Siden jeg blev smidt ud af Versailles,

må jeg finde min underholdning, hvor jeg kan.

Grev Cagliostro, kom venligst.

De er tryllekunstner. Vis os Deres bedste trick.

Jeg betragter mig selv som en mere nysgerrig type.

-Jeg søger skjult viden. -Naturligvis.

Hvis De ser nøje efter, er videnskab, magi og religion

ikke særlig langt fra hinanden.

Ingen tror på Gud længere. Men de tror på Cagliostro.

Pas på, hvad du siger, fætter. Gud giver os ret til at regere.

At han gav din bror den ret, får mig til at tvivle endnu mere på ham.

-Se. -Der er endnu en besked.

Javel.

Dauphinen vil ikke arve Frankrigs trone.

Frankrig vil lede efter en ny konge.

En prins af blodet, som er til stede i dette rum.

Godnat.

"Er uregerlige, og meget mere end De tror..."

-"Jeg vil ikke..." -Gå.

-Bliv! -Frue?

Jeg øver mig.

Har du virkelig tænkt dig at optræde?

-Hvorfor ikke? -Du har ikke noget talent.

Selv i de højeste samfundslag

får kvinder kun nedladenhed og foragt af mænd.

Ved at vise falsk respekt bliver vi lokket ind i slaveri.

Hvis vi ejer noget, bliver vi behandlet som børn.

Træder vi ved siden af, bliver vi straffet som voksne.

I al jeres omgang med os,

fortjener jeres holdninger kun afsky eller medlidenhed.

Beaumarchais er talentløs. Han blev ikke engang født ind i adelen.

-Åh nej! -Han fandt på sin titel.

Alligevel ser han os så klart.

Det er den følelse, vi søgte efter.

Og igen, for at være sikker.

Af kærlighed til hvem du generøst afskaffede et usselt privilegium.

Tal, min kære.

At tale frit er en ret, du har for livet,

så du kan lige så godt starte nu.

Det er ikke noget, jeg ønsker. Bare lad mig være i fred, tak!

Men sig først, hvad du ville sige.

-Jeg kan ikke huske, hvad det var. -Om en kones pligt.

Kom og tal med mig i haven senere, når det er ved at blive mørkt.

Jeg vil gøre det umagen værd.

Hvis jeg tager din plads i haven, behøver du ikke at gå, søde pige.

Hvor skal I mødes?

Haven er det eneste, jeg husker.

Vil du ikke kysse din svigermor, min smukke Sus?

Jeg var meget ulykkelig, da jeg var barn.

Jeg var ved at blive den mest ulykkelige kone,

men nu er jeg velsignet.

Du har tydeligvis ingen idé om, hvad der er foregået.

Men det vil du nok fortælle mig.

Din kone spiller en tjenestepige på scenen foran Fersen.

Er grev Fersen med i stykket?

Hans nymodens idéer udhuler vores position.

Du må stoppe forfaldet, før det påvirker hele bygningen.

Aflys forestillingen.

-To uger. -Nej.

-To uger? -To uger.

To uger for anker ud for Finistère. Derefter sejlede vi over Atlanten

ad en omvej for at undgå englænderne,

og så gik vi i land på Rhode Island.

-Hvor spændende. -Desværre ikke.

Den engelske flåde blokerede os,

og vi sad fast i lejren i Newport i et helt år.

Et år?

Jeg er sikker på, at du fandt måder at underholde dig selv på.

Var kvinderne meget smukke?

En eller to bestod prøven.

Men jeg var mere interesseret i den lokale natur og dyrelivet.

Løgner.

Alt, hvad jeg ser af verden, er udsigten fra et vindue.

Jeg ved intet.

Så vil jeg være dine øjne.

Eller...

Du kunne blive her. Jeg kan finde en stilling til dig.

Sig ja.

Jeg vil ikke være endnu en person, der har brug for almisser fra dig.

Denne nye kommando sender mig kun et par timer nordpå.

Når jeg har orlov, kan jeg komme og besøge dig.

Det kan jeg godt lide.

At bruge kardinalen som mål er vanvittigt.

Rohan-familien er magtfuld. De behandler deres fjender nådesløst.

Netop. Juveleren vil ikke betvivle en kardinal.

Hvis vi bliver fanget, bliver vi hængt.

Vi har nok til at købe en gård. Jeg vil forsørge dig...

-Vil du forsørge mig? -Ja, det vil jeg.

Du har været i Paris for længe. Alt det gode land her i landet

tilhører adelen og kirken.

Køb gården, hvis du vil.

Du vil ende med at sove i en svinesti

og slide dig selv op, mens alt, hvad du producerer

går til en herre, der vil mæske sig og kneppe din kone og dine døtre.

Kun de rige er sikret mod sult.

Kun de fabelagtigt, uhørt og urørlige rige.

Du er enten med mig eller imod mig.

Tilgiv mig, fader, for jeg har syndet.

Jeg forsøgte at forføre en fantastisk og dydig kvinde.

-Grevinde Jeanne de Valois. -Valois?

Ja. Hun er efterkommer af kong Henrik II.

Jeg ville udnytte Jeanne på grund af hendes indflydelse hos dronningen.

De er tætte venner.

Jeg har hørt, at grevinden skaffede Calonne jobbet.

Fortæl mig mere.

Goddag, mine herrer. I er inviteret til forestillingen Figaros bryllup.

Goddag. De burde komme og se vores forestilling.

Mine damer, I er inviteret til vores forestilling

Figaros Bryllup. Jeg håber, I kommer og ser den.

-Så hellere stikke mine øjne ud. -Nå, nå.

Goddag, mine herrer, I er inviteret til forestillingen.

FIGAROS BRYLLUP

Jeg håber, De kommer og ser Figaros Bryllup.

Selvfølgelig.

Goddag, de damer.

I er inviteret til forestillingen Figaros Bryllup...

Grevinde de Valois, ikke sandt?

Det er besynderligt. Deres navn er overalt.

Og alligevel, indtil for et par uger siden, anede vi ikke, hvem De var.

Hvad er det, De siger, prinsesse?

At De måske blot påstår at være veninde med dronningen

for at samle ind til Deres "velgørenhed".

Jeg er ikke en tyv.

Selvom jeg må indrømme, at der er kapitler i mit liv,

som jeg ikke er stolt af.

Men dronningen er venlig og tilgiver mine fejltagelser.

Det ville De måske vide, hvis De stadig var tæt på hende.

Hvor har De den fra?

En gave fra dronningen. Den er yndig, ikke?

-Er De inviteret til hendes stykke? -Ja.

Nu husker jeg, at dronningen nævnte Deres velgørenhed.

Jeg vil glæde mig til at lære Dem bedre at kende, prinsesse.

Vi er ikke blevet præsenteret. Kardinal Louis de Rohan.

Kardinal.

Måske kunne vi aftale et tidspunkt til at tale i enrum.

Undskyld. Jeg ville ikke forstyrre Dem.

-Det gør De ikke. -Jeg ville bare komme og...

Han er lige faldet i søvn.

Jeg føler, at jeg er så optaget, at jeg forsømmer min familie.

Hvordan har min kone det?

Stykket gør underværker for hendes helbred. Hun virker glad.

Godt. Det er godt.

Og grev Fersen? Er han...?

Hun kunne vist lide ham engang.

De har intet at frygte.

Jeg skulle ikke have tvivlet på hende.

Ting fylder i tankerne, når man ikke har nogen at tale med.

Den følelse kender jeg godt.

Tak, hertuginde.

Hvad leder De efter? Måske et kys fra grev Fersen?

Jeg siger det ikke til nogen.

-Gør De ikke? -Ikke lige nu i hvert fald.

Måske har vi ret til et privatliv her.

Tro ikke, at jeg kan lide Dem nu.

-Har du... -Jeg hørte ingenting.

Åh gud.

De stoler for let på folk, Deres Majestæt.

Men nogle tæt på Dem ønsker Dem ikke det bedste.

De ville ofre Dem for at fremme sig selv.

Hvem?

Saint-Georges, hvis du ved noget, så sig det.

-Bare fortæl mig det. -Bare vær forsigtig, Antoinette.

Fersen.

Josephine ved det. Hun kender til os.

-Vi var... -Tilgiv mig.

-Jeg havde et spørgsmål om en scene. -Jeg håber, det besvarede...

Denne forestilling er aflyst.

-Louis... -Husk, hvem du er.

Jeg er så ked af det, Beaumarchais. Jeg kunne ikke gennemføre stykket.

-Sygdommen kom over mig. -Hun var forfærdelig syg.

Vi flytter forestillingen, til når De er rask.

Men...

det vil kongen måske ikke tillade?

Jeg forstår.

Jeg havde håbet, for min økonomis skyld,

at denne optræden ville føre til en professionel forestilling i Paris.

Beklager, Beaumarchais.

Hvor meget så Louis egentlig?

Ingenting. Alting!

Det sidste, jeg ønsker, er at såre ham. Hvad skal jeg gøre?

Du skal vise ham, at han ikke har mistet dig.

Hvordan?

Det var fjollet.

Det var så dumt at acceptere den rolle.

Det gjorde, at jeg blev set som upassende. Jeg beklager.

Hvis andre havde opdaget dig alene med ham...

Det vil aldrig ske igen.

Aldrig.

Det lover jeg.

Var Beaumarchais meget oprevet?

Ja.

Han burde ikke blive straffet for min fejl.

Måske kunne du give ham en offentlig optræden i Paris

med professionelle skuespillere?

Folket vil elske det,

og Beaumarchais vil måske endelig tjene nogle penge.

Jeg kan godt lide den nyeste version.

Det vil nok være populært. Jeg vil overveje det.

Jeg har det forfærdeligt.

Vil du tilgive mig?

Bliv hos mig.

Langsomt.

-Deres Eminence. -Grevinde.

De er godt nok sent på den, men kom endelig ind.

-Henrik II de Valois, min forfader. -Jeg har gaver med.

En betydelig donation til Deres lille velgørenhed.

De stakkels faldne kvinder står i gæld til Dem.

Sid ned.

De kvinder, De støtter, er skamløse syndere.

Giver De Dem også af med den slags?

Jeg er en respektabel kvinde, og det samme er dem, jeg har ansvar for.

Det er mænd som Dem, der fornærmer Gud med den slags spørgsmål.

-Gå. Tag Deres penge med. -Grevinde, De misforstår.

-Vil De da ikke forføre mig? -Du godeste, nej!

Hvordan fik De den idé?

Tilgiv mig, kardinal. Af og til fornærmer jeg uden at ville det.

Jeg har samme fejl. Sådan kom jeg på kant med dronningen.

Så er vi åndsfæller. Og nu nære venner.

Bed Deres tjener om vin. Jeg bliver lidt endnu.

Sikke en dejlig idé, men umulig.

Jeg skal mødes med andre velgørere i aften.

Men vil dronningen høre om min donation?

Ja, men De må naturligvis ikke nævne det for hende.

Hun mener, at velgørenhed bør forblive privat.

Men hun plejer at sende et takkebrev for større donationer.

-Hvornår kan jeg forvente... -Og nu må jeg desværre gå.

Hvor meget?

Nok til en måneds husleje mere her

og til at købe det fineste blæk. Det er tid til at blive dronning.

Beklager. Undskyld mig.

Tag godt imod kongen og dronningen i Paris.

Godaften.

Tag venligst plads til den officielle premiere

på Figaros Bryllup.

-Hvad skal det her føre til? -Bare vent.

19 fod gange 26.

Se, Figaro. Min bryllupskyse.

Synes du, den sidder bedre sådan her?

Min skat, den er perfekt.

Vil du noget, hr.? Hvis jeg blev set alene med dig...

Det ville være meget ubelejligt, hvis jeg blev set her.

Men du må da kende mine følelser.

Susanna, mener du, at han havde til hensigt at forføre dig?

Nej. Hans Nåde ville ikke gøre sig alt det besvær for en tjener.

Han forsøgte at købe mig.

Send straks besked til ham, at du vil møde ham i haven.

Tag denne pen, så bestemmer vi stedet.

-Skrive til ham? -Der er ikke andre muligheder.

Men frue, det burde være Dem, der...

Jeg tager det fulde ansvar.

Ny tekst til den gamle melodi.

"Hvor er den milde aftenbrise sød under de brede kastanjetræer..."

"Under de brede kastanjetræer."

-Fortsæt. -Tror du ikke, han vil forstå det?

Kvinde, kvinde, kvinde. Sikke en svag, bedragerisk skabning du er.

Intet levende væsen kan fornægte sin natur.

Er det din rolle at være utro?

Efter at hun havde svoret foran Hendes Nåde,

at hun ikke ville gå.

Nej, greve, De får hende ikke. De får hende ikke!

Bare fordi De er en mægtig herre, er De ikke nødvendigvis et geni.

Adel, rigdom, rang, høje stillinger.

Den slags gør en mand så stolt.

Men hvad har De gjort for at fortjene dem? Blot at blive født.

Fjernes Deres privilegier, hvad er der så tilbage?

-En helt almindelig mand. -Har De ændret teksten?

-Mens jeg var en blandt mange... -Det er sandt.

...måtte jeg bruge mere dygtighed og intelligens

bare for at overleve, og så vover De at krydse klinger med mig?

-Gik du med til det her? -Nej.

-Beaumarchais forrådte os. -Nå, men en mand skal jo spise...

så jeg spidser min pen og spørger om det nyeste debatemne.

Jeg har fået at vide, at hvis jeg undgår at nævne regering,

religion, politik,

moral, offentlige personer, indflydelsesrige organer, operaen,

eller enhver anden form for teater, og enhver, der er noget,

kan jeg frit udgive, hvad jeg vil!

Når jeg har fået tilladelse fra to eller tre censorer.

Stop censuren!

Jeg vil ikke diskutere det. Sagen er lukket.

-Vi kan nok redde situationen. -"Vi"?

Du har tydeligvis ingen forståelse for politik eller statssager.

Det er ikke retfærdigt!

Louis, du har aldrig tilladt mig at forstå, men jeg kan hjælpe.

Du har gjort nok.

Det er ikke min skyld. Han skulle jo være vores ven!

En folkemængde har samlet sig ved Bastillen.

De kalder Beaumarchais en helt og dig en despot.

Vi slipper aldrig af med det stykke. Det vil hjemsøge os.

Jeg er kongen!

De råber, at Beaumarchais skal løslades fra Bastillen.

Jeg har undervurderet dig.

Jeg havde ikke troet, at der ville opstå så meget vrede over et stykke.

Anholdelsen viser, hvilken tyran Louis er,

og at popularitet kan tabes og vindes.

-Jeg er næppe en mand af folket. -Ikke endnu.

For at opfylde Cagliostros profeti,

må du erstatte Louis i deres hjerter og sind.

En konge salvet af sit folk, ligesom i England.

En konstitutionel monark.

Jeg sagde det til Louis. Jeg advarede ham.

Jeg har prøvet at støtte ham, men det er håbløst.

En konge skal være urokkelig.

Myndig.

-Hvor længe har han været væk? -Flere timer.

Hvor har I ledt?

De har tjekket mod øst. Nu tjekker de mod vest.

Sadl min hest. Jeg leder mod nord.

Det går ikke, Deres Majestæt.

Kom ind på Louis' kontor. Så forklarer jeg det der.

Bring mig Calonnes optegnelser.

-Kald Ministerrådet sammen. -Hvad laver du?

-Jeg må sikre kongens papirer. -Det er ikke nødvendigt.

Jeg vil gå i gang med det indledende papirarbejde.

Du bestemmer ikke her.

Nej, ikke endnu.

Men bare rolig. Når jeg overtager regentskabet,

skal jeg nok tage mig af dig og dine børn.

Hvor vover De!

Det er for tidligt at indtage denne holdning.

Nyheden må ikke nå Paris, før vi er enige om en offentlig erklæring.

-Jeg kender min pligt. -Vergennes.

Lad os vente og se, hvordan situationen udvikler sig.

Nej, ingen tøven. Folket skal vide, at kronen er tryg i mine hænder.

Provence. Udsend en erklæring om, at kongen har forstuvet sin ankel.

Vi var bekymrede for dig. Meget bekymrede.

Så nemt slipper du ikke af med mig.

Provence virker skuffet.

-Doktoren, Deres Majestæt. -Tak, Breteuil.

Breteuil.

De har ret. Hvis der sker Louis noget,

vil Provence knuse mig og børnene.

Og jeg vil ikke kunne stoppe ham. Jeg kan ikke forsvare mig,

fordi jeg ikke har penge eller ressourcer,

og alt, hvad jeg har, tilhører Frankrig.

Jeg ejer ingenting.

Jeg er nødt til at være en dronning med reel magt.

Det vil folket ikke bryde sig om.

Så må vi være klar til kamp.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard plint.com