All language subtitles for Marie.Antoinette.S02E01.NORDiC.720p.WEB-DL.H.265.DD2.0-CiNEMiX.da

MARIE-ANTOINETTE
HAR SIDDET PÅ TRONEN I TI ÅR.

HUN HAR GJORT SIN PLIGT
OG FØDT EN MANDLIG ARVING.

HUN HAR VUNDET
DET FRANSKE FOLKS HJERTER,

MEN MAGTFULDE FJENDER SAMLER SIG
I VERSAILLES OG PARIS.

MARIE-ANTOINETTE STÅR OVERFOR
EN DØDELIG KAMP FOR SIT OMDØMME.

PARIS, 1783.
EN AF DE KOLDESTE VINTRE NOGENSINDE.

Se, endnu en snedronning
og hendes konge derovre.

Folk bygger statuer som tak
for Deres mors og fars velgørenhed.

Der er snekonger og -dronninger
over hele Frankrig.

Men ingen sneprinsesser.

De kan lide Deres forældre,
men de er ikke vilde med Dem.

Yolande driller.

Sæt farten ned, kusk!

Det er fantastisk.

Når vi er venlige mod vores
undersåtter, er de venlige mod os.

Ligger der nogen på trappen?

Glem ham.
Vi har uddelt alle forsyninger.

Tag en pels med, Lamballe.
Mousseline, bliv her.

Deres Majestæt, pas på.

Han gør os ikke noget,
han er knap i live.

Deres Majestæt, herovre!

Pas på, Deres Majestæt.

Kan De høre os?

-Træd væk.
-Der er flere.

De forventer,
at vi også hjælper dem.

-Mor, se!
-Men vi har ikke mere.

Mousseline! Mousseline,
sæt dig ind i kareten igen.

Beskyt dronningen!

-Deres Majestæt.
-Kør!

Fra dybet af denne grusomme vinter,
Herre, hør vor råb.

Beskyt os mod fortvivlelse,

mens vi slider
i tilværelsens mørke skyttegrave.

Optaget af den nådesløse

og forgæves jagt
på en eftertragtet triumf.

Befri os fra denne uendelige pine.

Mener han vejret eller prædikenen?

Vejled os, Herre, gennem livets
beklagelige udskejelser,

hvor hvert skridt er en kamp.

Varm vore kolde kroppe,

og mæt vore sultne maver
med din tilgivelse.

Hykler. Han er sådan en...

Ingen her sulter,
og da slet ikke kardinal Rohan.

Og beskyt os mod de syndere,
der vil os ondt.

Ved De ikke, hvem jeg er?

Kristi legeme.

Versailles' damer
får ikke bare Kristi legeme,

men også en smagsprøve
på Rohans finger. Se.

Åh, undskyld. Hvor er jeg klodset.

Det må De undskylde.

Han burde være sendt i eksil,
i stedet er han blevet kardinal.

Ingen kvinde vover
at klage over ham.

-Du brokker dig konstant.
-Jeg er ikke en kvinde.

Jeg er dronning.

-Jeg er ikke bange for nogen.
-End ikke Rohan?

Deres fætter, hertugen af Chartres,
vil udvide Palais-Royal.

Afvist.

-Listen over malere til portrættet.
-Fint.

Kardinal Rohan ønsker stadig
at være en del af kabinettet.

-Over mit lig.
-Bland dig ikke i politik.

Det er personligt. Han kaldte
min mor for en despotisk mær!

-"Mokke".
-"Mær".

-"Mokke", Deres Majestæt.
-Hvad mere?

Deres favorit blev set sidde
ved Deres side i statsværelset.

Yolande vil blive mindet om, at kun
en hertuginde må sidde tæt på mig.

-Hun vil også blive pisket.
-Fremragende.

Markis Lafayette venter
i Oeil de Boeuf.

Guldsmeden er i forgemakket.

-Goddag, frue.
-Louis?

Forlad os. Tak.

Jeg har brug for flere penge
til hjælpearbejdet.

Hvorfor?
De bygger figurer for at takke os.

De fryser stadig i gaderne.

Der er penge nok. Krigen er slut.

-Ja. Tag, hvad du skal bruge.
-Du ser træt ud.

Det gør du også. Graviditeten,
din velgørenhed, du gør for meget.

Hvad ved du om det?
Du ser mig kun til messe.

I det mindste har du børnene
som selskab.

-Giv dem et kys fra mig?
-Smut.

-Mor!
-Der er mor.

Løb bare hen til hende.

Skynd dig, Antoinette,
hyænerne kommer.

Deres Majestæt...

Gå ind og få varmen. Kom op
på mit værelse til varm chokolade.

Afsted med jer. Smut så.

Lad os smutte. Har du de søde sager?

Denne baby elsker sukker.

De lå i min lomme.

-Du har spist dem alle.
-Jeg ved ikke, hvor de er.

Vent. Deres Majestæt!

Det skal være
den perfekte præsentation.

De har ikke adgang her.

-Hr. Böhmer.
-Dette er "Diamanternes dronning",

som er udsmykket med
600 af de mest kostbare ædelsten.

Hvis jeg bruger to millioner
på en halskæde,

bliver jeg udsmykket
som pynt hængende fra en lygtepæl.

Yolande, vælg noget
fra hr. Böhmers bakke.

Det holder inkassatorerne fra døren,
indtil De finder en køber.

Deres Majestæt er yderst venlig.

Skriv det på min regning.
Goddag, hr. Böhmer.

Stakkels mand. Det er tredje gang,
han prøver at sælge mig den.

Det har han fortjent.
Den er så vulgær.

Gør plads for Dronningen, tak.

Flyt Dem. Nej.

Nej.

Jeg vil tale med Hendes Majestæt.

Hun vil ikke tale med Dem.
Hun er i sine private gemakker.

Jeg er en Rohan. Min slægt
er hævet over al adel i Frankrig.

Jeg retter mig ikke efter
en kåd snylter fra landet.

-Fortsæt endelig.
-Deres Majestæt.

De stråler.

Mokke.

-Hvad er det for en skøn duft?
-Varm chokolade.

Varm chokolade?
Er der noget tilbage til os?

Fred og varme.

Kom. Vis os, hvad du valgte.

-Du er for god ved mig.
-Ja.

Men du sikrer
mit mentale helbred dagligt.

Og hvem kunne jeg ellers stole på
som guvernante

for disse små rædsler?

Netop.

Men nu må jeg aflevere dit uhyrlige
afkom til barnekammeret.

Madame Royale har musiktime,
den lille dauphin skal have en lur.

-Også dig. Du ser bleg ud.
-Virkelig?

Du løber for meget rundt
med tæpper og brioche.

Jeg må gøre noget rigtigt,
siden folket elsker mig.

Kom nu, børn, vores perfekte
dronning har brug for at hvile.

Smut så.

Yolande?

-Vær sød at blive hos mig i nat.
-Det kan jeg ikke.

Vaudreuil?

Du er så heldig at have ham
og Jules.

Arbejde.

"Kæreste søster,
Østrig har brug for din hjælp."

Østrig kan stille sig i kø.

TILBAGEBETALING

Lad os se, lad os se, lad os se...

MIN KÆRESTE FERSEN.
MENS JEG SKRIVER DISSE ORD,

STRØMMER MIT HJERTE OVER
AF FØLELSER.

Desværre
var mine oplysninger korrekte.

Irriterende indtrængende
lige fremme.

-Lafayette forfølger mig.
-Spil overrasket.

Deres Majestæt,
jeg er vendt tilbage fra Amerika

med hilsen fra hr. Washington.
Men frihed har sin pris.

En donation ville ære
Frankrigs omdømme.

Omdømme?

Det lader til, at De har været væk
fra Frankrig for længe, Lafayette.

Vores nation er førende inden for
litteratur, teater, gastronomi,

mode, videnskab og filosofi.

At søge mere ære
ville være upassende.

Måske burde hr. Washington
se på sit eget omdømme.

Han kunne tilbagebetale
den milliard livres,

som Frankrig har bidraget med
til amerikansk uafhængighed.

Frækt, men sådan er amerikanere jo.

Du har stadig ikke udnævnt
en finansminister,

og det gør markedet nervøst.

Så lad mig tilbyde mig selv
som økonomisk rådgiver.

-Undskyld, dig?
-Jeg ønsker at tjene kronen.

Du ønsker adgang til statskassen
for at røve den og betale din gæld.

Få styr på din husholdning, bror.
Overlad økonomien til mig.

Du kan ikke klare alt selv!

Det er så koldt!

Hvor end jeg vender mig,
er der nogen med en tiggerskål.

Sultanen havde næppe
disse problemer.

Hoffet i Konstantinopel er endnu
mere grådigt end det i Versailles.

Men sultanen nyder en lunere vinter.

Har Provence ret i,
at markederne er nervøse?

Finansfolk frygter, at forsinkelsen
med at udnævne en finansminister

kan indikere et økonomisk problem.

-Så er tiden løbet ud.
-Ja.

Hvem kan vi betro en hemmelighed,
der kan ødelægge Frankrig?

FEJHEDENS HERTUG

Jeg kan se, at dine beundrere
har pyntet dine mure igen.

Det ville hjælpe, hvis Versailles
ikke sagde, at jeg deserterede.

Jeg gør ikke. Jeg taler kun om dig
i de bedste vendinger, fætter.

Felicite. Vi har gæster.

Skønt at se dig, Provence.

Sig til dine knæ, at de skal neje.

De har en sjov forestilling om,
at mænd og kvinder er lige.

-Ja, det er sjovt.
-Bliv ikke for længe oppe, Philippe.

Jeg vil gerne læse
mit nyeste kapitel for dig.

-Hun er uudholdelig.
-Det er forskellen på os.

Jeg elsker en kvinde,
der er klogere end mig.

Ikke sært,
at din seng aldrig står tom.

Hvad er seneste nyt fra Versailles?

Han evner ikke
at træffe beslutninger.

Han har stadig ikke
udpeget en finansminister.

Han er beslutsom nok til
at afvise mine anmodninger.

Han har nægtet mig lov til
at udvide arkaderne.

Fordi du har forvandlet
Palais-Royal til en syndens hule.

De vittige hoveder ved hoffet
kalder dig "Købmanden".

"Bordelfatter" er nok mere passende.

Hvordan skal jeg forsørge mine børn,
når I afskærer mig?

Og deres respektive mødre.

Hvor er din officielle hustru
for tiden?

Jeg har ikke set den gamle tøs
i evigheder.

På landet.

Surmuler du stadig over, at du
spildte hendes medgift på ludere?

Hvor småligt. Men pyt.

Verden og din kone mener,
at du er en libertiner og en kujon.

Og hvad så?

Du er en af de rigeste mænd
i Frankrig.

Ry betyder alt, fætter.

Og takket være vores herlige konge,
har jeg mistet mit.

Villette!

Pak dit lem væk
og hjælp mig af med min kappe.

-Du er sent hjemme.
-Var jeg kommet før,

havde jeg taget dig i
at servicere bageren.

Jeg skal jo spise.
Selv hvis jeg havde kunder,

frøs mit blæk for flere dage siden.

-Hvad betalte han dig?
-Lidt brød.

-Ta-da!
-Mener du det?

-Du er da et par eclairs værd.
-Tak.

Fik du noget?

Ja, direkte fra favorittens lomme.

-Nogle bøger.
-Er det alt?

Mine fingre var følelsesløse.
Jeg tager tilbage i morgen.

Der findes flere måder at stjæle på.

En falsk velgørenhedsorganisation.

"Vil De donere
til de stakkels faldne kvinder?"

Det kan man overalt i Paris.

-Hvad er så specielt ved Versailles?
-Livet.

Ræk mig bøgerne,
vi starter med Voltaire.

Han brænder langsommere.

Skæbnen har trukket
en skillelinje mellem os,

men har ingen magt til
at holde dig væk fra mine tanker.

Jeg er fortabt i tanker om dig.

Disse forbudte breve

er min trøst, min skyld,
min nydelse.

-Godmorgen, Deres Majestæt.
-Godmorgen, Deres Majestæt.

-Hvad er alt det her?
-Gaver fra en beundrer.

-Hvor smukt. Er der et brev?
-Ja.

"Diamanter til at trøste ører,
såret af mine tankeløse ord.

Roser i farven
af min angrende rødme

og mine kardinalklæder."

-Er gaverne fra Rohan?
-Hvem ellers?

Han tror, han kan købe mig.
Han fornærmede Yolande,

og nu sender han mig gaver.
Gaver.

Jeg elsker at høre dig
klage over Rohan, men...

Men hvorfor
vil de mest privilegerede familier

altid have mere fra os?

Velkommen til Versailles.

Du er kongen.

Lav det om.

Vi kunne lave
nogle nye forfremmelser

og forhøje pensionerne.

Og vise de privilegerede familier,
at vi er et moderne regime,

der belønner tjeneste
og loyalitet frem for slægt.

Min staldmester
har altid været en loyal fyr.

Han burde få en stor pension.
Og Claudine...

Ja! Hun har lavet mad til dig,
siden du var lille.

Lige præcis! Og hvad med...
børnenes guvernante?

Hvorfor er alle så forargede
over denne bog? Den er tandløs.

Når det gælder udskejelser,
sætter Polignac-slægten barren højt.

Eller også har De levet
et kedeligt liv, Calonne.

-Kvit eller dobbelt?
-Aftale.

-Hvordan i alverden?
-Geometri, fysik og mental skarphed.

20.000 livres til mig
lagt til dine udestående tab,

og med renters rente
skylder du mig 81.426.

-Hvad?
-Jeg rundede op.

Her. Udbetaling.

Undskyld mig!
Den tilhørte min mor.

-Du går aldrig med den.
-Det er ikke pointen.

Du godeste.
Jeg er blevet udnævnt til hertug.

-Hertuginde de Polignac.
-Tak.

Tak. Jeg ville også kysse Dem,

men end ikke en hertuginde
må kysse en konge.

Dronningen og jeg
vil minde hoffet om,

at rang kan opnås gennem
loyal tjeneste, ikke kun ved fødsel.

Du er en loyal ven
og en dedikeret guvernante,

så din belønning
er den højeste titel i landet.

-Men hoffet vil hade det.
-Det er hele pointen.

Hvad laver De?

Præsenter Dem.

Grevinde Jeanne de Valois.
Mig en ære.

Hvis De er
fra kongehuset Valois,

hvordan kan det så være,
at vi ikke kender Dem?

Jeg tager aldrig til Versailles.

Så mange mennesker
prøver at vinde gunst.

Alligevel er De her.

Ja, men ikke for min skyld.

Jeg samler ind
til de stakkels faldne kvinder.

Ynkelige skabninger
besmittet af hannerne.

-Mænd er sådan nogle...
-Adelaide!

-Victoire!
-...dyr, synes I ikke?

Jo.

Og kvinder burde vide bedre
end at lade sig narre af dem.

I vil ikke tro, hvad hun har gjort.
Kom.

Tillykke, hertuginde.

-Goddag, hertuginde.
-Mange tak.

En titel, der plejede at angive
en person af betydning.

Nu indikerer den en borgerlig,
der har kneppet sig til tops.

-De fortjener det.
-Tak. Nå ja, og tak til dronningen.

Den kvinde har fortryllet
Hendes Majestæt.

Ingen fortryllelse varer evigt.
En dag vil dronningen vågne op

og se de Polignac for den,
hun virkelig er.

-Tak.
-Hun giver Polignac et hertugdømme.

Jeg kan ikke få en plads
i kongens råd.

De skulle ikke
have fornærmet hendes mor.

Det var for sjov. De forbandede
østrigere har ingen humor.

Betagende.

Hvis hun tror, at jeg bukker
for bonderøvene,

så kan hun godt tro om igen.

Hendes Majestæt.

Hertug og hertuginde de Polignac.

Hertugen af Chartres.
Han rider herop af og til.

Jeg tror, han savner stedet.
Lad ham være.

Lad ham se, hvad han har mistet.

Vaudreuil! Hvad er der sket?

-Jeg har det fint.
-Han havde det her i munden.

Hans kontrakt
med lånehajen Saint James.

Nu, du har et hertugdømme,
vil han have betaling.

Han kan ikke få penge
af en død mand.

Ifølge skrivelsen
forsvinder hans gæld ikke med ham.

-Den overgår til Jules.
-Vi har ikke den slags penge.

-Spørg dronningen.
-Om tre millioner livres?

-Du har intet valg.
-Jo!

I tre år har jeg nedværdiget mig
for at mele jeres kage. Det er slut.

De vil slå mig ihjel.
Og så kommer de efter ham.

-Før ham til hans familie.
-Hvad? I Saint Domingue?

Tag afsted i aften. I er på båden,
før de opdager noget.

-Det er et hul.
-Kom tilbage, når jeg har betalt.

Hvordan, hvis du ikke
vil spørge dronningen?

Kongen søger en ny elskerinde.
Du Barry har tjent en formue.

Han har også en ledig stilling
som finansminister.

-Du er ikke kvalificeret.
-Nej, men det er du.

-Du kan betale med statskassen.
-Stjæle fra den offentlige kasse?

Alle i hoffet er grådige.

Kongen har afvist alle ansøgninger.

-Hvorfor skulle han vælge mig?
-Lad mig om det.

Pak jeres kufferter.

Hertuginde, jeg...

Jeg så Dem ikke.

Jeg ser altid til børnene,
inden de skal sove.

Det gør jeg også.

Hvor sært,
at vi ikke er stødt på hinanden.

Når han er urolig,
kan han lide at tygge på sådan en.

-De er en fantastisk guvernante.
-De er en fantastisk far.

Folk er normalt mere optaget
af mine evner som konge.

Jeg må gå.

Jeg har så travlt for tiden.

De ville måske få mere fritid,
hvis De udnævnte en finansminister.

De har forivret Dem, hertuginde.

Jeg kommer her
for at slippe væk fra politik.

-Er denne blonde ikke bedårende?
-Jo.

-Så smuk.
-Yndig.

Ingen smykker, det er bare
en lille fest med Yolande.

Tak, fordi du ikke var vanskelig
angående hendes forfremmelse.

-Jeg ville hade, hvis du var jaloux.
-Hvorfor skulle jeg være jaloux?

Jeg er prinsesse. Jeg vil altid
have højere rang end en hertuginde.

Jeg belønner loyalitet,
og hun er loyal.

Det tror jeg gerne.

-Er jeg finansminister?
-Ikke endnu.

-Har Vaudreuil og Jules pakket?
-De er rejst.

Rejst? Uden at sige farvel?

De måtte slå til,
da kysten var klar.

Gå din vej.

Jeg troede, at det bare var os to.
Hvad er det her?

En lille fest. Bare nogle få venner.

-Rohan? Har du inviteret Rohan?
-Han inviterede sig selv.

-Jeg går nu.
-Så ses vi i morgen.

Jeg vil gerne have,
at du kommer med mig.

Gå ind og hvil dig.

Skriv et brev med citronsaft.
Det får du det altid bedre af.

Du risikerer at virke utaknemmelig,
hertuginde.

Alt, hvad jeg har,

har du givet af egen fri vilje
og af dine egne grunde.

Jeg står ikke i gæld til dig.

-Villette?
-Hvad?

Jeg så hofjuveleren forleden dag.

Han bar på et smykkeskrin
på størrelse med en karet.

Lad mig gætte:
Det indeholdt diamanthalskæden.

-Hvorfor ikke?
-Fordi den ikke findes.

Hvorfor lave noget,
ingen har råd til?

Fordi den gamle konge bestilte den,

men faldt så død om af kopper,
før han nåede at betale den.

Er det din fod eller et stykke is?
Få den væk.

Jeg vil bryde ind
i dronningens private gemakker.

Der, hvor offentligheden
ikke har adgang.

Det sted, hun virkelig bor,
i sit rubinbesatte værelse.

Jeg vil vædde på,
at hun har juveler under sengen.

-Du slipper aldrig forbi vagten.
-Vi tager af sted ved daggry.

En eller anden dag, Jeanne,
går du for langt.

Antoinette?

Jeg var ondskabsfuld. Undskyld.

Jeg har givet dig alt,

og du kan ikke engang
give mig dit venskab.

Jeg har lyst til at afskedige dig.

Jeg var ked af det.
Vaudreuil og Jules er rejst.

De rejste i aftes under festen.

De er rejst til Saint Domingue
for at undslippe Vaudreuils gæld.

-Hvad skete der?
-Han spillede det hele væk.

Arven, pensionerne. Var han blevet,
var vores indkomst også røget.

Antoinette...

Undskyld, jeg udtrykte mig sådan.
Jeg fortjener din vrede,

og jeg forstår,
hvis du ønsker at afskedige mig.

Jeg kunne aldrig afskedige dig.

Antoinette, jeg er så glad for
at være din veninde. Virkelig glad.

-Men jeg kan ikke være din verden.
-Det kan du.

-Nej.
-Jo, det kan du.

Nej, det kan jeg ikke.
Det kan kun én person.

Og han er her ikke,
men han kommer snart.

Grev Fersens regiment sejlede
fra Caribien for to måneder siden.

Din svenske soldat er på vej hjem.

-Hvor var du i aftes?
-Jeg har hørt, at det var herligt.

Så herligt.

-Åh gud, hvad sker der?
-Hjælp venligst denne mand.

-Er han fuld?
-Få fat i en læge.

-Nej, det er han ikke.
-Åh gud... Hjælp.

Han er besat. Djævelen er i ham.

-Vagter, vagter!
-Lad manden være.

-Hvad skal jeg gøre?
-Få fat i en læge.

Ja. Ja, straks.

De skal nok klare den,
hjælpen er på vej.

Nej. Nej...

Nej, nej, nej...

Nej! Nej...

De er ikke som resten.
Gemakkerne er så små og stille,

og jeg fandt hendes stue
med det samme.

-Var væggene lavet af rubiner?
-Nej.

Men jeg fik noget skrivepapir,
en syngende metalfugl og den her.

Juvelerens tegning af halskæden.
Den findes virkelig!

Grevinde de Valois!

For pokker, smil.

Madame Victoire.
Må jeg præsentere Fader Loth.

De fattige, faldne kvinders
utrættelige støtte.

Frue.

Deres problem er, at ingen her giver
uden at få noget til gengæld.

Men hvis De havde
en indflydelsesrig protektrice,

ville hoffet donere
for at vinde hendes gunst.

De er så klog.

Men hvor skulle jeg finde
denne protektrice?

Dronningen støtter ofte
vovede sager.

-Skriv til hende og spørg.
-Sikke en fantastisk idé.

En lille donation til sagen.

Til Fersen? Men alt,
hvad De sender, bliver opsnappet.

Ja. Det er derfor,
jeg ikke sender dem.

Jeg skriver dem med citronsaft
og gemmer dem i min skuffe.

-Hvis affæren bliver opdaget...
-Affæren? Jeg har ikke set ham,

siden Louis sendte ham i krig
for tre år siden!

Bare find tyven. Og brevene.

De får mig til at virke...

Kender andre til brevene?

-Selvfølgelig ikke.
-Heller ikke Yolande?

Nej.

Gå bare ind.

Bed Yolande om at komme straks.

Tåbe.

For at fejlcitere Figaro:

"Jeg var så fræk
at skrive en komedie,

men censuren syntes ikke,
den var sjov."

Fair nok, fair nok!

Men med dig, kære hertug,
og dine flittige trykpresser,

kan mit lille stykke finde
et publikum. Så skål for Figaro!

For hertugen af Chartres

og for det fantastiske
og frisindede Palais-Royal!

-Skål!
-Skål!

-Hvad sker der her?
-Et lille selskab.

Hvad laver Lafayette her?

Og Saint-George?
Var vi ikke sluppet af med ham?

Min far fik ham hjem fra London for
at gøre ham til hoffets musikmester.

Åh gud, de kommer herover.

Provence, vi har haft en lille
politisk diskussion.

-Hvilket styre er mest oplyst?
-Det amerikanske demokrati?

Eller det britiske
konstitutionelle monarki?

London er den mest frisindede by
i verden.

Hvis det er sådan en utopi,
burde De skride tilbage dertil.

Der findes intet bedre system
end et guddommeligt monarki.

Vores problem
er den imbecile på tronen.

Vi må følge Englands eksempel
og hugge hovedet af ham.

Pas på, hvem du omgås med.

Nok er du ude i periferien,
men ikke uden for rækkevidde.

Godt at blive af med ham.

Nu kan vi fortælle dig
om vores gode idé.

Vi vil overtale Louis til
at tillade en opførelse af Figaro.

-Må jeg få en rolle?
-Skulle en konge godkende et stykke,

hvor de lavere klasser
konspirerer mod deres overordnede?

Ja, for han er et fjols med en kone,
der elsker teateret.

Hun kan måske endda overtales til
at spille hovedrollen.

Du, min elskede,
er helt igennem forkastelig.

Her er planen:

Kongen besøger sine børn hver aften,
og i aften ser han dig på gangen.

-Og hvad skal jeg lave?
-Noget normalt.

Jeg spiller overrasket
og præsenterer dig for kongen.

Så overtaler du ham til
at gøre dig til finansminister.

Må jeg lige...

Lad være med at kvaje dig.
Er du klar?

Jeg blev født klar.

Hun er ikke til rådighed.

Hvad mener hun med,
at hun ikke er til rådighed?

Og endnu én er på vej ind
for at deltage i slaget. Ja.

Det er hendes job at være
til rådighed. Hvor er hun?

Hvor er hun? Hvor er hun!

-Nej!
-Deres Majestæt.

-Nej.
-To minutter?

Lad mig være i fred.

Nej, nej, nej...

Nej, nej, nej...

-Tak, guvernante.
-Det var da så lidt.

Deres Majestæt.

Skal jeg vælge et kort?

Hvis De har lyst,
men jeg vil ikke kunne gætte det.

Jeg er ikke tryllekunstner,
bare klodset.

I det mindste er De ærlig.

Majestæt, må jeg præsentere
Alexandre de Calonne.

Greve af Hannonville.

Jeg er lige kommet hjem fra Lille.

Det var mig en ære at tjene
som Deres Majestæts intendant.

Lille?

Har De øget indtægterne der?

Måske er De alligevel
tryllekunstner.

En finansmand og en tryllekunstner
har noget til fælles.

Begge finder løsninger
gennem distraktion og fortielse.

Og...

Er fortielse forkert?

Når det drejer sig
om finansmarkeder,

er optimisme afgørende,
selv hvis den er illusorisk.

Gå med mig. Hertuginde, kom med.

Antoinette, Antoinette!

Hjælp! Hjælp!

Vi står i spændingsfeltet
mellem vort lands produktivitet

og international handel,

men handel er stadig tigeren,
der skal tæmmes.

Husmoderen behøver kun at balancere
sine indtægter og udgifter,

mens en finansminister
skal skabe vækst.

Fyld venligst Deres glas op igen.

Han er talentfuld,
men tæt på Polignac-familien.

Det vil gøre ham til
et upopulært valg.

Det kan jeg godt leve med.

Deres Majestæt, det er dronningen.
Det haster.

De sagde, det var en lille pige.

Madame Royale ønskede sig en søster.

Det vigtigste nu
er dronningens bedring.

-Hun får brug for Dem.
-Jeg bliver hos hende.

Jeg så Dem...

Hvis hun...

Hvis hun dør af det her,
er De hendes morder.

Hvad mener De?

De efterlod hende blødende
i en gang.

Uanset hvad De tror, De så,
tager De fejl.

-De lyver.
-Så sig det til hende.

Se, hvem hun tror på.
Dem eller mig.

Jeg vil aldrig glemme denne aften,
eller Deres rolle i den.

Og en dag, når tiden er inde,
vil jeg fortælle hende det.

Og hun vil tro mig.

-Tag plads.
-Det gør mig ondt med dronningen.

Jeg læste Deres rapporter fra Lille
her til morgen.

Virkelig imponerende.

Jeg vil straks offentliggøre
Deres udnævnelse.

Vergennes, vær venlig at følge
finansministeren til hans kontor

og giv ham alle de oplysninger,
han har brug for.

Tak, Deres Majestæt.

Tak hertuginde de Polignac.

-Sig, at hendes plan virkede.
-Jeg...

Hun havde ikke foreslået Dem,
hvis De ikke var den rette.

Hoffet tvivler måske på hendes
motiver, men det gør jeg ikke.

Finansministerens kontor.

Ja, en souvenir fra sultanen.

Er De bekendt med dette værk?

RAPPORT TIL KONGEN

En klassiker.
Hr. Necker var vores bedste kansler.

Han førte os igennem fire års krig
uden at hæve skatterne

og kom ud på den anden side
med økonomisk overskud.

Necker løj. Han finansierede krigen
gennem hemmelige lån,

der har efterladt os
med 110 millioner livres i gæld.

-Men overskuddet?
-Nej, det fandt han på.

Hver eneste krone, Frankrig tjener,
går til rentebetalinger,

og derfor låner vi mere
til nødvendigheder,

og renterne stiger bare.
Det er en ond cirkel.

-Hvem ved det?
-Ham selv, kongen,

mig, og nu Dem.

Vi må naturligvis holde det
hemmeligt. Hvis det blev kendt...

-Frankrig er sunket.
-Men De er vores redningsflåde.

Endnu en gang tillykke.

-Jeg har tænkt over det.
-Åh nej.

Den donation er nok til,
at vi kan starte forfra på landet.

Vi kunne få et godt liv der.

Og et bedre et i Versailles,
hvis vi havde halskæden.

-Du er besat.
-Hvor er din ambition?

Jeg skulle have ladet dig
sælge dig selv

til den lavestbydende
i den billigste bar.

Du ved ikke, hvor den er.

Jo. Den var i Versailles,
men dronningen købte den ikke.

Nu er den under bevæbnet bevogtning
hos Böhmer, til han finder en køber.

Kun Marie-Antoinette har råd,
og hun vil ikke engang have den.

Ved nogen, hvad hun vil?
Hun er enten i Petit Trianon,

gemmer sig i sine private gemakker
eller spytter børn ud.

Kun få mennesker taler til hende,
endsige kender hendes ønsker.

Eller hendes...

købevaner.

Sådan stjæler vi halskæden.

Vi fortæller juveleren,
at dronningen vil købe den.

Selv hvis vi bliver opdaget,
vil hun bære skylden.

Det giver ingen mening.
Nej, hvor skal du hen?

Jeg skal købe blæk. Du skal
forfalske vidnesbyrd og dokumenter.

-Jeg forstår det ikke.
-Det behøves ikke. Bare nyd turen!

Hvorfor kom du ikke til mig,
da jeg blødte?

-Ingen hentede mig.
-Det burde ikke være nødvendigt.

Din plads er ved min side...

Altid.

Jeg har ledt efter dig.

Mine hemmelige breve blev stjålet.

Mig?

Antoinette, jeg ville aldrig
gøre noget så ondsindet.

Brevene er din lykke.
Det ville jeg da ikke.

I det mindste var det ikke en dreng.

En pige ville have været min ven.

Jeg har brug for alle dem,
jeg kan få.

Fersen kommer snart.
Det er noget at glæde sig til.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard
plint.com