Original subtitles

FILMEN BYGGER PÅ VIRKELIGE BEGIVENHEDER

Slå til bolden.

Flot, knægt! Du slog fyldet ud af den.

-Far, en gang til! -Tag det lige roligt.

Lad mig se, om jeg kan lave bolden.

CALIFORNIEN 1935

Skal vi bede mor om at sy bolden sammen? Det er nok eneste udvej.

Ligesom gamle sokker. Snart må vi stoppe den gamle stopning.

-Vil du hjælpe? -Ja.

Træk vejret forsigtigt.

-Du burde ikke være gået med ud. -Jeg har det fint. Det går over.

-Lad dem lege. -Du må tale med en læge.

Guds vilje. Jeg får det bedre, hvis min tro er stærk nok.

Jeg har intet imod din religion. Men har du det ikke bedre i morgen-

-går vi til lægen. Sig til Gud, at det var min ide-

-og at jeg ikke vidste bedre. Det vil Han sikkert tro på.

Alle mine drenge. Du er den største. Og Richard...

-...og Wayne...og Ellis. -Saml tingene op. Mor skal hjem.

Og...

Raymond! Nu husker jeg det. Jeg har det fint.

Mrs Adams!

-Mrs Adams! Kom...! -Elmer?

Kunne De se efter drengene nogle timer? Jeg er nødt til-

-at køre Florence på hospitalet. Hun har det meget dårligt.

-Kør bare, så kigger jeg over. -Tak.

Husker du, da jeg arbejdede ved dammen, og vi måtte bo i teltet?

Richard var nyfødt. Det regnede så meget, at teltet lækkede.

Hullet var lige over en af mine støvler. Husker du det?

Nogen har stillet sin bil her udenfor.

-De må flytte bilen. -Hvad?

Bilen kan ikke stå derude. Flyt den.

-Jeg taler til Dem...! -Klarer hun det?

-Kom De med kvinden i nattøjet? -Hun er min kone.

-Deres kone er død. -Hun vil klare det, ikke?

Deres kone er død.

Hvad? Hvordan død? Hvad har I gjort ved hende?!

Vi kunne ikke gøre noget. Hun skulle være behandlet for længe siden.

Peritonit. Måske tuberkulose. Vi nåede knap at undersøge hende.

De kom desværre for sent.

Hvorfor?

Forklar mig det. Hvorfor?!

Gud, vi overgiver Florence til Dig. Stærk i troen, elsket hustru og mor.

Familien vil ære hendes minde, mens hun for evigt hviler hos Dig.

Amen.

Hvad vil De nu gøre, mr Jackson?

Jeg har fire drenge at opfostre. Der vil blive nok at gøre.

Jeg ville ønske, jeg var rask nok til at hjælpe Dem. Hun var en god kvinde.

Skal hun blive her for altid?

Ja, desværre. Lad os gå nu.

Mor ville ikke synes om, at jeg græd, vel?

-Det ville hun ikke sige noget til. -Jeg vil ikke græde.

Mor efterlod mig fire stærke sønner. Vi vil gøre hende stolt, ikke?

Richard.

Jeg er tømrer. Jeg er altid villig til at arbejde.

Jeg har arbejde lige nu, men jeg behøver lidt hjælp med mine drenge.

-Til alle regningerne er betalt. -Børnene kan få det godt i plejehjem.

Nej. De har allerede et hjem, har jeg sagt.

-Jeg har fotografier af dem. -Drengene er meget unge...

...og de behøver omsorg og kærlighed af...en moderskikkelse.

-Jeg sagde jo...at deres mor er død. -Ja, men ifølge hospitalet...

...døde hun, fordi De nægtede at søge lægebehandling til hende.

Vi må tænke på, hvad der kan ske, hvis drengene bliver syge.

-Jeg er vist det forkerte sted. -Vi vil hjælpe...

...men vier nødt til at tænke på drengenes ve og vel.

Javel.

Jeg tænkte...om jeg kunne få nogle dollar, bare i kort tid-

-til begravelsen er betalt. Jeg kan måske ansætte en-

-der ser efter drengene, mens jeg arbejder. Jeg har et job.

-Men lønnen rækker ikke til det. -Det er ikke vores politik.

Vi har mange på socialhjælp, der kunne komme.

Det lyder godt. En ung pige ville passe fint.

-Nej. Vi sender ikke en ung pige. -Hvem som helst. Hurtigst muligt.

Det her vil kun gælde i en kortere prøvetid.

Hvad?

Foreløbigt. Indtil videre. Det er muligt, man beslutter-

-at Deres drenge ville få det meget bedre hos en plejefamilie.

Glem det! Mine drenge er ikke forældreløse. De er mine sønner!

Hvis De ikke vil hjælpe, så sig det! Jeg klarer mig.

Vi skal prøve at hjælpe Dem, mr Jackson. I en forsøgsperiode.

-Hvad drejede det sig om? -Elmer Jackson.

Hans kone døde af bughindebetændelse. Utroligt. Han kunne ikke få hende-

-til læge i tide, fordi det var imod hendes religion.

Med ansvar for fire børn burde folk i al fald prøve at holde sig i Iive.

Børnene står ikke opført med fødested. Da jeg spurgte, sagde han-

-at han havde forløst dem hjemme. Tænk engang!

Hvad sker der, hvis de bliver syge? Lader han dem dø, en efter en?

Sørg for, at alt bliver noteret, hvis det værste skulle ske.

Wayne!

Hvad laver du her? Hvor er kvinden, der skulle se efter jer?

Derinde. Hun lukker os ikke ind, når der er en mand derinde.

Forsvind ud af mit hus!

-Tag det roligt. -Kom så...!

-Forsvind! -Ja, ja. Du behøver ikke... Rolig!

-Jeg skal nok gå. -Skrid!

Jeg skal nok gå, mr Jackson. Rør mig ikke, din hund.

Skøre galning!

-Rører du mig, kommer min bror! -Ud!

Du skulle se efter mine drenge.

Undskyld, Florence.

Jeg vidste ikke... Jeg er ked af det.

Tilgiv mig.

-Hvad siger I til stuvning? -Jeg vil have mors kyllingeboller.

-Også jeg. -Ja, og jeg.

Det samme her. Så ved vi i al fald det.

Vi må tage til takke med det, der er.

Ikke også, Raymond?

Det, jeg prøver at sige, er, at fra nu af er der kun os.

Vi er nødt til at klare os selv.

Richard, fra nu af er det dig, der er formand.

-Når jeg arbejder, er det dit ansvar. -O.k.

Og land re... Når jeg er væk, bestemmer Richard.

-Er det forstået, Wayne? -Javel.

-Farvel, far. -Farvel.

Richard, nu har du ansvaret.

Farvel, far.

Han overfaldt mig. Han er gal. Ved I, hvad han gjorde?

-Vi beklager, De blev udsat for det. -Han og børnene er gale. Beskidte.

-De er som en flok vilddyr. -Vi beklager meget.

-Jeg går ikke derhen igen. -Prøv nu bare at glemme det.

-Men jeg får mine penge, ikke? -Det er klart. Bare rolig.

Bare jeg ikke blev smittet med noget. Den slags burde spærres inde.

Det er socialkontoret. Jeg vil gerne tale med børneforsorgen.

De er overladt til sig selv.

-Nå... Er du herren i huset? -Jeg er formand.

-Hold op med det der. -Lad ham være!

Wayne...!

Elmer!

Forfærdeligt! Forfærdeligt!

-Tag det roligt. Hvor er drengene? -De kom bare kørende.

-Som om de ejede stedet. -Hvem?

En socialarbejder og en betjent. De tog drengene med, Elmer.

-Hvorfor? -De havde papirer fra retten med.

Jeg prøvede at stoppe dem. Der stod ungdomsdomstolen på dem.

-Det må være en fejltagelse. -Ja, drengene har været så flinke.

-Hvor kørte de dem hen? -Helt tosset. Til hospitalet.

Til hospitalet? De har ikke været syge, siden Raymond havde snue.

Tak.

Wayne! Richard...!

Drenge!

Richard!

Richard! Wayne...! Ellis!

Grib ham!

Far...

Wayne, det er far.

Far!

Få ham ud herfra.

Kommer han tilbage til hospitalet, så ring efter politiet.

Far...

Mr Jackson, forstår De, hvad jeg siger?

Mr Jackson... Elmer eller...? Elmer, du må forstå det.

Vi tænker på børnenes bedste. Hvis deres velfærd trues, må vi træde til.

-Det siger loven. -Vent, der er sket en fejltagelse.

Vi taler om mine sønner.

-De kan ikke bare tage nogens sønner. -De er nu i domstolens varetægt.

Hvordan kan De gøre det?!

Børnene var efterladt alene i nærheden af en trafikeret vej.

Kvinden, der skulle se efter dem, blev udsat for vold fra Dem.

-Hun var luder. -Hør nu her.

Der har aldrig før været klager over hende, hr. dommer.

Deres sønner placeres hos en pleje- familie, hvor de får ordentlig omsorg.

Når de er faldet til, må de få besøg. Vi kontakter Dem om nogle måneder.

Husk, hvad jeg sagde. Jeg vil nødig anklage Dem for foragt for retten.

Så ryger De i fængsel. Er det forstået?

Mr Jackson. Ifølge reglerne for besøg til mindre børn i pleje-

-er perioden på ni måneder nu gået. De må besøge drengene i en time.

Far!

Raymond, hvor er du blevet stor. Kom, Ellis. Gaver!

-Formand. Passer du godt på alle? -Ja.

Værsgo, Raymond...! Hvad har vi mon her? Åbn den.

En brandbil.

Se, en klokke.

-Hvorfor har du ikke besøgt os? -Det måtte jeg ikke for dommeren.

-Vi vil med dig hjem. -Nej, det går desværre ikke.

-Åh jo, far... -Vil du ikke længere have os?

Hurtigt! Ind i bilen!

-Vil de fjerne os igen? -Nej, for så tager vi op i bjergene.

-Vi kan rejse til Alaska. -Nå, så 1 vil til Alaska?

-Der lever bjørne i Alaska. -Ja, det gør der.

-Tag det roligt. -Stille! De er anholdt for kidnapning.

Kidnapning?! Det er jo mine sønner.

Vent nu lidt.

Far!

Det er anden gang, De prøver at tage børnene, mod domstolens ordre.

Da jeg så dem igen...

Da de rørte ved mig...

-De forstår det ikke. De er mine. -Børnene blev sat i pleje.

De er åbenbart arbejdsløs nu. Jeg beordrer Dem, mr Jackson...

Dette er et polititilhold. De må ikke forsøge at se børnene-

-eller blande Dem i børnenes pasning og opfostring.

Er det forstået?

Richard... Han er den ældste...

Han sagde, at han ville være ligesom mig.

Han bliver god til at bygge ting. hvis nogen bare viser ham det.

Wayne...

Wayne græder om natten. Lad lyset i badeværelset være tændt, så går det.

Bare man lader lyset i badeværelset være tændt.

Ikke Ellis, ikke... Han sover som en sten.

Man må vende ham for at sikre sig, at han trækker vejret.

Havrekager...

Ellis vil gøre næsten alt for en havrekage.

Raymond, han er den mindste.

Han har så små hænder.

De ser små ud, men når han griber fat i noget...

Ens næse eller øre...

Alt, hvad jeg bad om, var et par dollar...

En babysitter...

Det var alt.

-Hvad er det her for et sted? -I burde være kommet her fra starten.

Her forstår de at tage sig af drenge som jer.

SYKES' HJEM FOR RETARDEREDE DRENGE

Godmorgen.

Ud...

Nej, sæt dig ind i bilen igen. De tager ikke imod småbørn her.

Raymond!

Jeg tager den med briller.

Drengene vokser.

Florence, du skulle se Raymond. Han giver knus som en bryder.

Du kan godt høre, at jeg taler med dig, ikke?

Ingen and re lytter.

Jeg ved ikke, hvad jeg gjorde forkert.

Det er, som om hver gang jeg gør noget, så kommer der flere problemer.

De har vist fået mig trængt op i et hjørne.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg blive smidt i fængsel...?

Hvad skulle det hjælpe?

De har så mærkelige regler. De tror, jeg er skør i hovedet.

Men det har du altid vidst, ikke?

At opfostre fire drenge nu om dage...

På denne måde får jeg dem ikke tilbage. Jeg må finde et job...

...og spare lidt penge op.

Jeg må gøre et forsøg til. Jeg skal nok få dem tilbage. Det lover jeg.

Det skal jeg nok.

Det lover jeg.

Åh, gud, hvor jeg savner dig.

Kan du lide maden? Godt.

-Vi må væk herfra. -Jamen hvordan? Jeg er bange.

Jeg finder på noget. Far ville aldrig ønske, vi var her.

TO ÅR SENERE

Min mand var værre end børnene, så jeg skaffede mig af med ham.

Millie, det er svært at skelne mænd fra drenge. Derfor er jeg ugift.

Anna... Du har en beundrer.

-Det er desværre ikke så enkelt. -Enkelt?

Det var faktisk ikke så enkelt at spare 250 dollar op.

De har ikke fast ansættelse på nuværende tidspunkt.

Jeg kom tilbage i dag! Jeg havde fast arbejdede, da De tog drengene.

Og så boligen. Der skal være separat soveværelse til hvert barn.

-Sindssygt! Hvor bor de nu? På Ritz? -Jeg har ikke lavet reglerne.

Jeg vil have en advokat.

De kan ikke bare forvente, at vi tager børnene fra et kærligt miljø-

-til et, der ifølge domstolen er inkompetent...!

Må jeg idet mindste få lov at besøge mine sønner?

Nej, ikke i betragtning af Deres tidligere besøg.

Jeg beklager. Men hvis De kan bevise, at De kan imødekomme kravene om-

-fast ansættelse, bankkonto, acceptabel bolig, så måske.

Flot...! Virkelig.

-Det må være sjovt at kunne sy. -Ikke, når man gør det hele dagen.

Men tak for komplimenten.

Har man set... Kys en tudse og se, hvad der sker!

-Frue... -Hej.

Jeg vil gerne sige undskyld og takke Dem.

Jeg burde vel spørge hvorfor og for hvad?

I går sad jeg dernede, og jeg kiggede på Dem.

Så jeg siger undskyld.

Jeg blev klar over, at jeg må have lignet noget, katten slæbte ind.

De fik mig til at se på mig selv. For første gang i lang tid.

De er tilgivet. Det var så lidt.

Nu tror De måske, det her er en fræk opfordring.

Det er sjældent, jeg er ude for det. Jeg kan ikke bedømme det.

-Jeg så, De ikke bar vielsesring. -Det kan jeg forklare.

Jeg er ikke gift.

Det nytter ikke, jeg øver mig, bare for at sige det i morgen.

Har De lyst til at gå i biografen med mig?

Jeg går aldrig...

i biografen alene.

Det er nok, fordi man ikke har nogen at tale med om filmen bagefter.

Godt.

De vinder. Huset giver. Førstepræmie for byens hurtigste job.

Alle deres problemer bliver løst til sidst.

Musikken bliver så smuk, og så gifter alle sig med hinanden.

Florence sagde: Efter filmen går man på en sky, men ryger ned med et bump.

Undskyld. Jeg græder altid.

Da mine forældre døde, boede vi hos min tante, indtil hun blev syg-

-og jeg blev sendt til en familie. Jeg skulle tage mig af mine søskende.

Jeg troede ikke, jeg kunne klare det.

Vær glad for, at du ikke skulle bede socialkontoret om hjælp.

Ufatteligt, at de kunne gøre det. At tage dine drenge fra dig.

De har deres regler og procedurer. Jeg fik dem læst højt to gange.

-Du havde job...og tog dig af dem. -De kunne ikke forstå det.

De betragter moderløse børn som vanrøgtede. Vi fædre, vi tæller ikke.

Man tiltror os ikke at kunne opfostre børn.

-De kommer ikke hjem, hvis du opgiver. -Jeg opgiver ikke.

Men nu skal jeg bygge et helt hotel for at få dem at se igen. Umuligt!

Du er da tømrer, ikke?

Hvor mange huse har du bygget? Du kunne bygge et til dig selv.

-Det var vel værd at drømme om? -Der fik du en lys ide.

-Det hænder nu og da. -Slå dem med hammer og søm, hvad?

Skynd dig at klatre ned. Forsigtig, Wayne.

Vær stille!

-Din tur, Ellis. -Jeg falder bare ned.

Sæt dig på min ryg og hold fast.

-Vær forsigtig! -Hold ordentlig fast.

Forsigtig!

Vær forsigtig, ikke?

Lad os komme af sted.

Gudskelov, at de er i god behold. Tak, fordi De fik dem med hjem.

De har fortalt vilde historier om stedet her.

Det kan jeg tænke mig. Retarderede drenges fantasier.

Hold øje med dem. Jeg kan ikke hente alle dem, der rømmer.

Ville du stikke af? Det kan du ikke nu.

De sårede hans ben. Han kan ikke gå.

I får ham aldrig at se mere. Aldrig nogensinde.

Jeg erklærer Dem hermed for mand og hustru. De må kysse bruden.

Jeg hader lange forlovelser. Hvorfor tog det dig 11 dage?

-Synd, at du skal arbejde på mandag. -Altså ingen bryllupsrejse til Paris?

-Det tager en uge at få børn, ikke? -Vi har børn. Vi skal bare samle dem.

Nu skal der bare bruges noget tømmer og masser af kærlighed.

En til fra tosseanstalten? Wayne Jackson.

Han trives ikke her. Han stikker hele tiden af. Men nu er det slut med det.

Ind med dig...!

En mere til statshospitalet. Jackson.

-Her er han. -Fint vejr til en køretur, ikke?

Nu ingen numre. Jeg vil nødig give dig håndjern på.

Opfør dig ordentligt, så skal alting nok gå.

Wayne, er det dig?

JACKSON & SØNNER

-Det ser mægtig godt ud. -Jeg har ikke fået jobbet endnu.

-Med krigsmaling så får du det. -Vil du have krigsmaling? Værsgo.

-Jeg har lavet en plan for huset. -Uden mig? Tusind tak.

Her er verandaen, og her dagligstuen med en kamin.

Her har vi køkkenet med et vindue ud til gården.

Vores soveværelse er her, og der ligger to mere.

Advokaten fik dem til at opgive tanken om fem soveværelser.

-Det er nok bedst, du laver fire. -Hvad?

Jeg ved noget, advokaten ikke ved. Lav fire soveværelser, skat.

Jeg tror, det bliver en pige.

Drengene får ikke kun en mor, de får også en ny lillesøster.

Der skal sys og tømres meget inden da, men vi skal nok klare det.

Ved du, hvor din far bor nu, Richard? Har han kontaktet dig eller skrevet?

-Det ved jeg ikke. -Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Vi tales ved igen om en måned.

Hvad ellers?

Jeg vil øve mig i at læse.

-Jeg vil øve mig. -Godt. Stik så af.

Øve mig i at læse...

Det var alt for i dag. Glem ikke personalemødet klokken tre på fredag.

-Jeg ville gerne tage en sag op. -Det er ved at være sent, George.

Richard Jackson. Jeg synes, vi skal se på det en gang til.

Richard Jackson? Ja, mit navn står der vist.

Jeg har mødt ham, og han bør få en uddannelse i stedet for at være her.

-Hans IK viser noget andet. -Han kan ikke betragtes som sinke.

Drengens problem er snarere mangel på muligheder og uddannelse.

Moren døde, og faren forlod familien. Diagnosticeret som retarderet.

-Jeg ser ingen grund til revurdering. -Ret typisk historie.

-Kronisk flygtning, ballademager... -Se på datoerne.

Den oprindelige udtalelse er blevet kopieret fra papir til papir.

-Dr. Prentiss har skrevet under. -Lad os ikke gå ind på det.

-Han læste papirerne grundigt. -Sikkert.

-Det er en pligt over for samfundet. -Det er jeg ikke enig i.

Jeg ser først og fremmest på vores moralske pligt over for patienten!

George, dr. Prentiss handler ifølge statens reglement.

Uden stærke beviser skal Richard Jackson blive her og steriliseres.

Dr. Prentiss har det sidste ord angående sterilisering. Er vi enige?

TRE ÅR SENERE

-Kom, jeg er helt færdig. -Klokken er kun et.

Henter du Melissa?

Hvad er der?

Du er ikke træt. Du kan arbejde hele natten.

Giver du mig en ledetråd?

Så må jeg vel gætte.

Vi er næsten i mål. Frigivelsespapirerne er på vej...

...og du sidder her som en sur, lille dreng.

Jeg tror, du er bange. Du er bange for måske at få det, du ønsker dig.

Mind mig om aldrig at skjule noget for dig.

Vil du høre en hemmelighed?

Jeg har spekuleret på at flygte med Melissa.

-Mener du det? -Jeg er også bange.

Fire drenge, jeg aldrig har set. Hvad vil der ske med os? Og Melissa?

Tror du ikke også, jeg er bekymret?

De kan vel ikke engang huske mig. De har deres egne liv nu.

De hader mig måske oven i købet.

-Vi skulle måske glemme det hele. -Nej, du er ikke dig selv uden dem.

Du lovede hende...og du lovede mig ...og du lovede Melissa det.

Bakker du ud nu, vil jeg banke på alle døre og sige-

-at Elmer Jackson ikke holdet det, han lover.

Det kan du tro, jeg vil.

Dette frigivelsesdokument gælder den yngste... Raymond.

-Ved De, hvor børnehjemmet ligger? -På Gibbs Road. Vi finder det.

Jeg vil ikke tale Dem fra det, men jeg vil advare Dem mod...

-...at blive altfor skuffet. -Han har været skuffet i flere år.

De skal bare vide en ting. Drengene ser ud til at have udviklet...

...visse problemer.

Raymond boede hos mange plejefamilier, før ham kom her.

Man kan mærke en undertrykt vrede hos ham. Han kommer over det.

Men bliv ikke overrasket, hvis...

Kom nu.

Raymond.

Raymond, det er din far.

Det er jo mig, din gamle far.

Kan du ikke huske mig?

Vi skal hente dine brødre. Det bliver alle tiders, ikke?

Hvem?

Du har tre brødre, Raymond.

De er skøre, alle sammen. Han vil gøre Dem lige så skør.

Et øjeblik.

Rør ham, og jeg slår dig ihjel!

Kom, knægt. Du skal med mig.

Jeg hedder Melissa.

Vil du holde ham?

Du skal give ham et knus.

Wayne...!

Det er mig. Ellis.

Ellis... Husker du?

Wayne, Ellis, Raymond...

Hvor meget betaler de?

-Hvor meget får man for tre? -Det er din far, Raymond.

Nej, de vil bare have pengene. Jeg har ikke nogen far.

-Hvor mange skal steriliseres i dag? -Seks. Nej, undskyld...ni.

-Denne kendelse duer ikke. -Hvad mener De?

Kendelsen gælder kun for kommunale institutioner.

Deres søn placeredes her af en kompetent, psykiatrisk myndighed.

Dem har jeg fået nok af. Hvordan får jeg så Richard ud?

-Rådfør Dem med en advokat. -Må jeg idet mindste se ham?

Deres søn gennemgår medicinsk behandling. Den må ikke afbrydes.

Jeg er hans far! Jeg vil bare tale med ham.

Det er udelukket, mr Jackson. Jeg vil ikke diskutere det med Dem.

Låser ham inde, stikker nåle i ham, men ingen diskussion!

Hans far ville bare hilse på ham, men det kan ikke diskuteres!

Gå ad helvede til!

Gad vide, hvorfor han flakker sådan rundt.

Det vil tage sin tid.

Der er han, Elmer!

Wayne!

Hej, makker.

-Hvor skal du hen? -Jeg...leder efter min mor.

Det har vi jo talt om. Din rigtige mor døde for længe siden.

Kan du ikke huske det? Nej, du har nok glemt det.

-Du var jo så lille dengang. -Jeg er ikke din rigtige mor.

Det ved vi begge to, ikke?

Men vi kan lade, som om det...for en tid.

Vi kan prøve...at se, om du synes om at have mig som mor.

Bare for en tid.

O.k.?

O.k.

Ellis, hvordan er det her sket?

Det var ikke mig, der slog den i stykker.

Det gør ikke noget. Vi laver den.

Ellis, hør her. Det er din cykel...

...og din garage og dit hus. Og jeg er din far. Kun din.

Og her gør ingen dig fortræd, fordi du siger sandheden.

Jeg kan blive sur, hvis du har krokodiller i badekarret, men...

Jeg vil aldrig gøre dig fortræd for at sige sandheden. Husk det.

Far...

Jeg...slog lygten i stykker.

Kæden springer af hele tiden, og...jeg kørte ind i et træ.

Så må vi lave den elendige kæde.

Skal jeg vise dig, hvordan man gør?

Se, den sprang af igen. Du kunne jo være stået på hovedet.

Jeg forstår det ikke. Der står, at Richard Jackson er forladt...

...men han har haft besøg. Manden sagde, han var hans far.

-Dr. Northfield, den slags sker. -Drengen tror ikke, han har en far...

...og når han så dukker op, afviser De ham.

Drengen var måske i karantæne eller ventede på en behandling.

-Ifølge datoen steriliseredes han. -Det er ikke mit område.

Og manden er ikke kommet tilbage. Han så nok, hvordan vi har det her.

Det vil jeg undersøge.

Kom ind og vask jer, drenge.

Næste gang er butiksejeren nok ikke så flink.

Det er ikke hans første butikstyveri. Han ender i ungdomsfængsel.

Vent! Raymond, du må ikke gå uden for gården i en uge.

Du bestemmer ikke over mig. Du er ikke min rigtige far.

Der ser du... Min rigtige far ville aldrig slå mig.

Du har ret.

Raymond, jeg ville ønske, jeg var den far, du gerne vil have.

Men jeg er bare en fyr, der prøver at rette op på sine fejl.

Jeg bliver aldrig nogen stor mand.

Jeg er vel bare endnu et sort uheld i rækken for dig.

Din far er bare tømrer. Undskyld, at jeg slog dig.

Jeg begår stadig fejl.

Men du har et stort problem, Raymond.

Hvor meget du end hader mig, så vil jeg altid elske dig.

Det må du leve med. Hele dit liv.

Hele dit liv vil du vide, at din far er en almindelig fyr...

...der elsker dig.

Vil I have aftensmad nu?

Du er ikke så høj, som jeg troede.

Richard, din far hedder Elmer, ikke?

Det tror jeg nok.

-Kan du huske ham? -En lille smule.

Han spillede baseball med os.

Kan du huske andre ting?

Han lavede ting til os. Han var god til at bygge ting.

Han byggede engang en trækvogn.

En flyvemaskine, der fløj rundt i gården. Og en vugge til babyen.

-Til Raymond? -Ja, det var det nok.

Richard... Hvordan føltes det, da han forlod jer?

Jeg græd.

Fordi han tog væk?

Nej.

Jeg græd, fordi han græd.

Politimanden pressede hans ansigt ned i vejen.

Han ville bare hente os hjem, og så fangede de ham.

De var onde, og de slog ham. Han græd. Det var det sidste, jeg så.

-Jeres far holdt meget af jer? -Selvfølgelig gjorde han det.

-Det er et flot juletræ, Elmer! -Åbn døren.

Til næste år er Richard måske med. Hvad siger advokaten?

Der går et halvt år, før de genoptager sagen.

Kom ind, Richard.

Jeg har lavet lidt detektivarbejde. Har du lyst til at hjælpe mig?

Her...! Jeg tester bare de gamle reflekser.

Sæt dig ned.

En udenbys samtale, tak. Clondike, 4-5-5.

Bræk et stykke af til mig. Jeg er hundesulten.

-Dr. Northfield. Hvem taler jeg med? -Elmer Jackson. Hvad gælder det?

Glædelig jul, mr Jackson. Deres søn Richard vil tale med Dem.

Richard. ...?

Jeg fandt ham i telefon bogen. Sig hej til din far, Richard.

Far...?

Richard...!