All language subtitles for A.Royal.Christmas.2014.Retail.DKsubs.1080p.WEB-DL.H.264.AAC2.0-TWA.da

Tak. Glædelig jul.

-Kan jeg hjælpe Dem?
-Deres julepynt, frue.

De er vist gået forkert.
Jeg har bestilt kinesermad.

-Kl. 9 om formiddagen?
-Spiser De ikke det til pandekager?

Hvilken slags pandekager?

Blåbær, chokoladestykker
og banan?

Nej, ikke den slags pjat. Normale,
hjemmelavede med kærnemælk.

-Jeg er vist forelsket i Dem.
-Så kom hellere ind.

Emily Taylor og pandekager. Kan man
ønske sig mere? Bacon, måske?

Du spiste det hele i går.

-Tre sandwich med bacon og tomat.
-Nå, ja. Lækkert.

Vi skal skåle for
vores første jul sammen.

Den første af mange.

-Til dig.
-Hvad er det? En nyre?

-Det er da et hjerte.
-Giver du mig dit hjerte?

-Og en nyre, hvis jeg skal.
-Nej, ikke lige nu.

Jeg vil også have en kæreste,
der laver morgenmad til mig.

-Jeg har lavet morgenmad til ham.
-Hej, Toni.

Jeg er sent på den.
Din far slår mig ihjel.

-Du er altid sent på den.
-Endnu mere i dag.

-Sig, jeg kommer senere.
-Hvor er det lækkert.

Jeg kunne sidde her altid
og se tv og spise.

Du skal lige prøve
en jakke for mig.

-Ikke nu igen...
-Det tager kun et øjeblik.

-Er det en damejakke?
-Det kan være.

-Så vil jeg ikke.
-Kom nu, det er unisex.

Er det en af dine kreationer?

Du kan skabe noget ud af ingenting.
Du er en genial tøjdesigner.

-Jeg har ikke solgt noget endnu.
-Det kommer du til. Det er så smukt.

-Det bliver en skøn jul.
-Din første sammen med min familie.

-Du løber nok skrigende væk.
-Ser det sådan ud?

Ikke endnu.
Men det er også kun den 18.

-Unisex?
-Jeg løj måske lidt.

-Fortsæt.
-Stå stille.

Lad os se.
Jeg tror...

Jeg vil have smallere ærmer,
nederdelen lagt op-

-taljen syet ind
og en ekstra knap bagpå.

-Er du nu stylist?
-Nej, jeg vil...

-Toni, du må overtage.
-Kom her.

-Hej, far.
-Hej, skat.

Hej, Leo. Hvordan går jobsøgningen,
kloge kandidat?

-Han er lige blevet færdig, far.
-Det rette job skal nok dukke op.

-Det går nok, mr Taylor.
-Hold op med at sige "mr Taylor".

-I har været sammen i et år nu.
-Ja, næsten.

Ved du, hvor mange af hendes gamle
kæreste jeg kunne lide? To procent.

-Der har ikke været så mange.
-Jeg er glad for at være godkendt.

Du kommer da til jul, ikke?
Vi går næsten ud af vores gode skind.

Vi burde måske bare gå ud.
Dine kokkeevner...

-Hvad er der galt med dem?
-Undskyld, jeg skal tage den her.

Jeg kan godt lide ham.
Han burde få sig et arbejde, men...

Jeg har sagt,
at jeg har planer for julen.

Det ved jeg godt.

Godt, så kommer jeg.

-Godt. Hvad sagde han nøjagtigt?
-At der var noget, han ville sige.

Et offentligt sted? Der slår folk
jo op med hinanden. Hvor?

-På Chez Louis.
-Det er godt.

Der frier folk til hinanden. Jeg
kender tre, som blev forlovet der.

-Nu forhaster vi os vist.
-Gør vi det?

Hvis han slår op,
kan du trøste mig-

-og hvis han frier,
kan du være min brudepige.

-Er du slet ikke nervøs?
-Nej, det er jo bare Leo.

Burde jeg være nervøs?

-Hej. Tak, fordi du kom.
-Ja, selvfølgelig.

Det er helt formelt.
Det ligner dig ikke.

Emily. Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal sige det her...

-Nu bliver jeg nervøs.
-Jeg kan ikke blive her i julen.

-Er alt i orden?
-Ja og nej.

-Det er noget familiehalløj.
-Det forstår jeg godt.

Nej, det gør du nok ikke.

Jeg burde have sagt det, da vi
mødtes, men det gik jo så godt.

Du kunne lide mig for den, jeg var,
og vi blev forelskede.

-Tiden gik, uden jeg sagde noget...
-Åh, nej. Er du gift?

-Er du gift?
-Nej, jeg er... prins.

Hvad?

Jeg er...

...prins Leopold af Cordinia.

Undskyld...

Vent lidt... Hvad er Cordinia?

En lille stat i det sydlige Frankrig.

-Er du så ikke Leo James?
-Jo, bare med lidt flere navne.

Leopold James William Henry
Quincy Archibald Devlin...

...den fjerde.

Hvad har det her så været?
Lod du bare som om?

Nej, tværtimod. Men det
har jeg gjort, indtil jeg mødte dig.

-Det er, som om jeg ikke kender dig.
-Jeg er stadig den samme.

Nej, min Leo går i jeans, ser
genudsendelser og spiser pandekager.

Jeg spiser også pandekager
i Cordinia. Du må virkelig undskylde.

Jeg ville så gerne sige det, men jeg
havde givet min mor et dumt løfte.

Jeg måtte kun studere alene
i udlandet uden livvagter-

-hvis jeg holdt
min identitet hemmelig.

Så mødte jeg dig,
og det forandrede alt.

Kan du tilgive mig?

En af jer måske.
Jeg kender ikke den anden.

Tag med mig hjem til jul.
Så lover jeg-

-at Leo James og prins Leopold
er den samme fyr.

Vil du ikke nok?

-Lover du, at du ikke er gift?
-Jeg sværger.

På det kongelige våbenskjold.

Nedtælling til julen i Cordinia

Dronning Isadora,
morgenmaden er serveret.

Deres ristede brød og marmelade,
frue. Jeg mener... Deres Majestæt.

-Hvilken type marmelade er det?
-Mandarin.

Jeg foretrækker kvæde.
Og skummetmælk, ikke letmælk.

Deres te, Deres Majestæt.

-Du hælder fra den forkerte side.
-Tag det nu roligt.

Will og Olivia er nye.
De skal nok lære det.

Sig til, når de har lært det,
så får vi lavet et oliemaleri af dem.

-Hvad skete der med den anden lakaj?
-Det samme som med de tre andre.

De løb ind i Dem.

-Jeg har nok været lidt anspændt.
-Virkelig?

-Alt skal bare gå godt med Leopold.
-Det skal nok gå.

Jeg kender ham ikke mere.
Han tager en pige med hjem.

-En amerikaner?
-Ja.

Nogle af dem skulle
være meget tiltalende.

Jeg håber sandelig ikke,
at det er alvorligt.

Teen er lunken.

Tænk, at du kommer sammen med
en prins. Det er helt utroligt.

Når mine kærester lyver, er det
som regel om, at de har et arbejde.

-Gid, din mor kunne opleve det.
-Ja.

Jeg kan ikke lide,
at du er alene i julen.

-Han har da mig.
-Så vil jeg hellere være alene.

Hej.

Hej!

-Går det godt?
-Hej, Leo.

-Skal jeg give hånd eller bukke?
-Kom her.

Leo, har du noget imod en autograf?
Til væggen i butikken.

Det gør jeg gerne
til væggen i butikken.

-Helt ærligt?
-Han er pinlig.

Den skal op ved siden af
Sylvester Stallones bror.

Det betyder virkelig meget for mig.

Hav det nu rigtig godt.
Hvad er der galt?

-Hvad nu, hvis hun ikke kan lide mig?
-Det kan alle da. Bare vær dig selv.

Vær stolt af den, du er.
Det er jeg nemlig.

-Du er min prinsesse.
-Jeg elsker dig.

-Hav det godt.
-Hej!

-Leo.
-Glædelig jul.

-Jeg elsker dig, skat.
-Glædelig jul.

Ring til mig. Hyg jer!

-Velkommen til min ydmyge bolig.
-Hold da op...

Du skal møde de ansatte.
De er ligesom familie.

-Godt at se dig, Victor.
-De ser godt ud, Deres Højhed.

-Amerika klæder Dem.
-Du skulle bare vide.

Det kan jeg nok forestille mig.

-Det er Victor, chefbutler.
-Dejligt at møde dig, Victor.

-I lige måde, frøken.
-Tak.

Dav, alle sammen.

Det er dejligt at møde jer alle. Hej.

-Du har vagter med fjer i hatten.
-Ja.

Jeg har prøvet at lokke en reaktion
ud af dem i årevis. De herrer.

Der kan du se. Ingenting.

Sidst, det sneede i Cordinia,
er over 40 år siden.

Man kalder det stadig
julemiraklet i Cordinia.

Leopold. Så kom du endelig.

Og du har en anden mands tøj på.
Er du blevet bestjålet?

-Det er også dejligt at se dig, mor.
-Er det?

Hvis det var,
var du nok kommet noget oftere.

-Mor, det er Emily Taylor.
-Dejligt at møde Dem, mrs...

Dronning... Deres majestætlighed.

-Dejligt at møde Leopolds bekendte.
-Hun er mere end en bekendt.

Hun er min kæreste.

Mor?

Det er jeg henrykt over at høre.

Sikke et smukt rum.
Jeg er vild med Deres juletræ.

Jeg har en gave med fra Philadelphia,
den broderlige kærligheds by.

Meget betænksomt.
Og uventet.

En revnet klokke.

-Det er Liberty Bell.
-Og en skaldet mand med briller.

Benjamin Franklin...

Fascinerende, at mr Franklin fik
æren for at opdage elektriciteten-

-selvom den faktisk blev opdaget
150 år tidligere af William Gilbert-

-som var englænder.

Kun du kan finde fejl
ved Benjamin Franklin, mor.

Alle har fejl, min ven.
Nogle flere end andre.

Tak for den charmerende gave.
Vil du sætte den et særligt sted?

Se lige der.
Hvor er du bare sød.

Jeg har vist en sweater magen til,
men knap så lækker.

Det er Wheaties.
Mor er meget knyttet til sine hunde.

De er meget loyale.
De forlader mig ikke.

Har du noget imod, at jeg taler
med Leopold alene, min ven?

Victor viser dig dit værelse.
Vis hende op til det gyldne værelse.

-Det lyder flot.
-Ja. Og ligger længst væk fra mit.

-Udsigten er pragtfuld.
-Til kirkegården, ja.

-Vis Emily op til kardinalsuiten.
-Det er under ombygning.

Udsigten til kirkegården
er helt fin.

Vi ses snart.

-Denne vej.
-Tak.

Hvorfor hører jeg først om det nu?

Ellers havde du bare haft mere tid
til at ødelægge det hele.

-Du har jo været forgabt før.
-Vi elsker hinanden.

Du kan ikke
kontrollere mine følelser.

En dag bliver du konge, og der
følger forpligtelser med den titel.

-Du kender hende jo ikke.
-Nej, men hun er borgerlig.

Hun er et af de ædleste mennesker,
jeg kender.

Jeg burde aldrig have tilladt dig
at tage til Amerika.

Du skulle få en uddannelse og så
komme hjem og gifte dig med Natasha.

-Hvad skete der med den plan?
-Det var din plan, mor. Ikke min.

Vi har 800 hektar, 75 tjenestefolk,
118 værelser, fire fløje.

-Har du et kort over slottet?
-Man vænner sig til det.

-Hvor længe har du boet her?
-Altid. Min far var her før mig.

-Voksede du og dronningen op sammen?
-På hver vores måde, ja.

-Hun er smuk. Og skræmmende.
-Ja.

-Bliver hun nogensinde glad for mig?
-Miraklernes tid er ikke forbi.

Middagen er serveret.

Stegt and, and i orangesauce
og dronningens gås.

And i gåsegang...

-Og ål i gelé og haggis.
-Helt ærligt, mor?

Jeg mente, at Emily skulle smage
traditionelle, europæiske retter.

Tak. Det ser man bestemt ikke
på den lokale café.

-Hvad er haggis egentlig?
-Du skal ikke spørge.

Så prøver vi...

Det er...

Det er virkelig lækkert.

-Rigtig lækkert.
-Tydeligvis.

-Nå, Emily. Hvad laver dine folk så?
-Altså, mine folk...

-Min far er skrædder.
-Skrædder.

Butikken har været
i familiens eje i 47 år.

Pudsigt. Slottet her har været
i familiens eje i 900 år.

Det er jo næsten det samme.

-Arbejder du i din fars butik?
-Ja.

Men du har vel ambitioner om mere?

Emily designer tøj. Hun har
selv lavet den kjole, hun har på.

-Hvilket mærke designer du for?
-Ikke noget endnu.

Men jeg har lige lavet en række
kjoler, jakker og hættetrøjer.

Hættetrøjer...?

Nå, men verden ligger jo
for dine fødder.

-Undskyld, det var hæsligt.
-Bare rolig, jeg overlever.

-Velkommen til min verden.
-Hvordan er du blevet så normal?

Hun har ikke altid været sådan.
Efter far døde, har hun kun mig.

-Og et helt kongerige.
-Men det kan hun kontrollere.

-Hvorfor sagde jeg også hættetrøjer?
-Det gjorde nok ingen forskel.

-Gid, jeg havde sagt, jeg var kirurg.
-Hun hader læger.

-Kom, så får du en rundvisning.
-Skal jeg tage vandrestøvler på?

Meget morsomt.

-Mit yndlingsrum er våbenrummet.
-Hold da op. Hvad skal I med dem?

-Dræbe en ildsprudende drage?
-Nemlig.

-Skal vi fægte?
-Nej.

-Jeg lærer dig det.
-Hvordan holder man sådan en?

Gå lidt tilbage. Hånden bag ryggen.
En garde.

Og stød.

Og en... to... tre.
Du har de perfekte sko på til det.

Når man kombinerer det,
ser det sådan ud.

Hold da op. Fantastisk.
Du har nok beskyttet pigerne.

Det er meget lang tid siden.
Så er det din tur.

Så er det min tur.
Det kan jeg godt.

-Albuen.
-Albuen ned. En garde.

Det var et uheld.

Vi har aldrig været her.

Det her er balsalen.

I over 100 år
har vi holdt julebal her.

Mor har ikke tilgivet mig,
at jeg var væk sidste år.

Hun elsker den aften.
Alt skal være perfekt.

Så tror jeg,
at jeg bliver på mit værelse.

Niksen. Du er her
sammen med mig.

-Vi skal danse vals.
-Det er jeg nemlig god til.

Jeg ved, hvad vi mangler.
Musik.

-Er du klar?
-Nej...

Klar?

-Hvilken vej skal jeg?
-Jeg fører.

-Klar?
-Ja.

-Sådan, ja.
-Jeg tror ikke, det her er vals.

Det er meget sjovere.

-De ser så lykkelige ud.
-Ja, det er en skam.

Det er ikke nogen drøm.

Hvor var køkkenet nu?

Det er da ikke køkkenet.

Ved De, hvor køkkenet er,
min gode mand?

Se lige det sværd.
Må jeg låne Deres sværd?

Hvabehar? Vil De duellere?

Vil De duellere? Vil De?

De aner ikke,
hvem De har med at gøre.

Undskyld, Deres Majestæt. Jeg ledte
efter køkkenet. Jeg var sulten.

Så benytter man
normalt kniv og gaffel.

-Alt vel, Deres Majestæt?
-Vis vores gæst hen til køkkenet.

Der er fare for blodsudgydelser.

Undskyld.

-Hej, Toni.
-Hvor er du lige nu?

-På det gyldne værelse.
-Er der et gyldent værelse?

Ja, og 117 værelser i andre farver.
Toni, det er et vaskeægte slot.

Hvordan er Leos mor?

Jeg har jo altid sagt,
at jeg har savnet at have en mor.

Jeg tror måske,
at jeg har skiftet mening.

-Jeg må lægge på. Jeg elsker jer.
-I lige måde. Held og lykke.

-Godmorgen. Må jeg komme ind?
-Ja, mit slot er dit slot.

-Deres te.
-Mange tak.

-Nej, det skal jeg nok gøre.
-Lad mig. Det er mit arbejde.

Jeg er et rodehoved. Man skulle tro,
min kuffert var eksploderet.

Ikke for noget...
De er anderledes end de andre.

De andre? Hvor mange piger
har Leo da haft med hjem?

Nej, de andre kongelige.

De er anderledes end de fleste andre,
der har været på besøg.

-Er det godt?
-Bestemt.

Ja, frøken.

Kald mig Emily, ikke "frøken".
Hvad hedder du?

Jeg hedder Olivia.

Dejlig at møde Dem, frøken.
Jeg mener Emily.

Tak, i lige måde.

Og tak for hjælpen.
Det havde jeg jo brug for.

-Hvad ser du i hende?
-Jeg kan være mig selv.

-Du er jo ikke dig selv, Leopold.
-Hun gør mig lykkelig.

Du ved jo, at kongelige ikke
har råd til den slags frivoliteter.

-Du og far var da lykkelige.
-Ikke i begyndelsen.

Heldigvis vidste
vores forældre bedre.

Vi tilhørte samme adelsstand og
udviklede stor sympati for hinanden.

"Stor sympati"?
Det lyder virkelig romantisk.

Natasha kommer fra en adelig familie.
I har alt til fælles.

-Bare ingen følelser.
-Hvornår har du sidst set hende?

-Det kan jeg ikke huske.
-For to år siden til juleballet.

Hun er meget smukkere
og mere elegant nu.

-Det tvivler jeg ikke på.
-Jeg prøver jo at skåne jer, Leopold.

Selvom I ikke vil tro det, vil den
pige aldrig passe ind i vores verden.

Jeg var kommet til
at sy ham fast til dugen.

-Godmorgen.
-Godmorgen.

-Jeg er helt forkert klædt på.
-Det gør ikke noget.

-Skal jeg skifte tøj?
-Som om det hjalp.

Du ser skøn ud. Jeg glæder mig til
at smide jakkesættet.

-Er værelset fyldestgørende?
-Det er smukt.

-Som et postkort.
-Jeg viser Emily byen i eftermiddag.

Juleballet er om to dage, og der
er middag i aften. Du har ikke tid.

-Jeg kan da godt vise Emily rundt.
-Vil De med, Deres Majestæt?

Fristende, men jeg kan desværre
ikke suse i byen og daske rundt.

Bare rolig. Vi er tilbage i tide til
at bringe dine gæster i forlegenhed.

Det tvivler jeg ikke på.

-Godmorgen, de herrer.
-Kom så, Phillies.

-Er det robotter?
-Det finder vi kun ud af på én måde.

Selfie!

Ingen reaktion? Helt ærligt?

Vi får dig næste gang.
Vi kommer igen.

Han er virkelig god.

-Tak, Ivan. Jeg kører selv i dag.
-Javel, Deres Højhed.

Er du inkognito?

-Det er nemmere.
-Din rockstjerne.

-Jeg har bare ingen talenter.
-Du kan fægte og lave pandekager.

-Hvorfor er de med?
-For at beskytte mig.

-Mod hvad?
-Folk, der ikke kan lide min mor.

-Nå, sådan. Skal de med overalt?
-Ja.

-På restauranter? Og toilettet?
-Ja, men kun med mig.

Du vænner dig til det. Men de var
rare at slippe for i Philadelphia.

-Jeg følte mig så...
-Borgerlig?

Jeg ville have sagt fri.

-Må jeg tage et billede?
-Hej, julemand.

Det vokser vist stadig.

Far og jeg havde en juletradition.

Vi fandt det træ,
der trængte til mest kærlighed.

Sådan har jeg aldrig set på det.

Så blev træet noget særligt
i stedet for det, vi havde råd til.

Det er sødt.

-Vil I købe et træ?
-Kan vi det?

-Ja, da.
-Jeg er Poppy.

Hej, Poppy. Det er et sødt navn.
Det er Leo, og jeg er Emily.

-Går du i skole i St. Francis?
-Ja, og jeg bor der.

St. Francis er et børnehjem.

-Nå, sådan.
-Jeg venter på at få en familie.

Jeg tror, du får den perfekte
familie. Og gerne snart.

Ja. Jeg er ikke ret kræsen.

-Jeg voksede op uden mor.
-Så er du jo halvt forældreløs.

Det kan man vel godt sige.

-Men du klarede dig fint, ikke?
-Helt sikkert.

Det kommer du også til.

Ved du hvad? Min bedste veninde,
Toni, gav mig et venskabsarmbånd.

Det vil jeg gerne give dig.

Mange tak.

-Også til Dem, prins Leopold.
-Der røg det dække.

Må vi købe alle træerne,
så vi kan skænke dem til byen?

Hold da op. Tak.

-Se, søster Agnes.
-Ham prins Leo er en ret fin fyr.

Ja, af en prins at være.

Jeg kender ikke så mange prinser, men
du er blandt de bedste to procent.

-Hvorfor ikke den bedste ene procent?
-Så skal du lave prinsagtige ting.

Tæller det her?

-Han er der.
-Prins Leopold! Milde himmel.

Det er prinsen!

-Dejligt at møde jer.
-Undskyld.

Glædelig jul.

Det bliver sødt,
når det er pyntet.

-Med lys og sådan.
-Et minijuletræ.

-Hvor har I været?
-Vi tog til byen.

-Derefter så vi museer og søen.
-Tiden løb fra os.

I må hellere klæde om.
Gæsterne kommer snart.

Hvad er det?
Glem det. Victor?

-Vil du stille det et særligt sted?
-Naturligvis.

-Hun er ved at kunne lide mig.
-Giv hende tid.

Så mange år har jeg vist ikke.
Hvor er det særlige sted?

-Kompostbunken.
-Først snekuglen og nu træet.

Tror du også, jeg ender i den?

Hun kommer altid
snigende helt lydløst.

-Hun er som en kat eller ninja.
-Kan vi droppe samtalen om min mor?

Det ville jeg elske.

Leopold.

Jeg har sådan savnet dig.

-Jeg troede ikke, du var her.
-Din mor har da inviteret mig.

-Det gør hun jo hvert år.
-Min mor, ja.

Emily, det er Natasha.
Natasha, Emily.

Hvor aldeles uventet at møde pigen,
der har stjålet min Leopolds hjerte.

-Tak, tror jeg nok.
-Natasha er en ven af familien.

Vi gik da ud sammen engang.
Eller vi var mest indenfor.

Vi måtte ikke gå udenfor.

-Hvor længe har I kendt hinanden?
-Et års tid.

-Er det jeres første jul sammen?
-Ja.

Sidste år var første gang,
Leopold og jeg ikke var sammen.

-Sikke mange julehøjtider.
-Vi har kendt hinanden altid.

-Vi har gjort alting sammen.
-Ikke alting.

Vi kom altid i knibe.
Kan du huske-

-da vi sneg os forbi vagterne
og klatrede over slotsmuren?

-Vagternes blik...
-De greb os i at nøgenbade.

-Jeg klæder om nu.
-Ja.

-Det gør jeg også.
-Jeg glæder mig til at sludre.

-Emily, kan jeg hjælpe?
-Gid, du kunne.

-Har du mødt hertuginden?
-Er hun hertuginde?

Hertuginden af Warren.

Herligt.
Den ugifte hertuginde af Warren?

Ja, desværre.

-Den er yndig.
-Tak.

-Det syntes jeg, da jeg syede den.
-Har du syet den?

Ja, alt mit tøj. Jeg syntes,
det var pænt og passende-

-men nu føles det så uvirkeligt.

Lad os vælge den her.

Hertuginden er køn.
Men du er smuk.

Tak, Olivia. Du er bare skøn.

Er du klar, Emily?

-Ja, næsten.
-Kom så.

Så faldt lysekronen ned...!

-Godaften.
-Lad mig præsentere selskabet.

Baronen og baronessen af Newberry.

Du kender jo hertuginde Natasha.

Greven og grevinden af Exeter,
greven og grevinden af Surrey-

-og greven og grevinden af Devon.

-Jeg "begrever" mig snart.
-Bare nik og smil.

Og Emily Taylor fra...

Det sydlige Philadelphia.
Hyggeligt at møde alle.

Leo, du skal sidde
ved siden af Natasha.

Emily, du skal sidde
ved siden af baronessen.

-Kunne hun have siddet længere væk?
-Der er plads i køkkenet.

Nå, hvor længe bliver du så, Natasha?

Din mor har bedt mig blive julen over
og måske længere.

Juleballet er ikke
det samme uden Natasha.

Tak. Mine bedste julestunder
har været med dig og Leopold.

Sidste jul var ikke
den samme uden dig.

-Det retter han op på denne jul.
-Jeg er åbenbart i gang.

Værsgo.

-Tredje gaffel fra venstre.
-Tak.

Galina fortalte forleden,
at hun udgiver en bog.

Ikke afslørende, vel?

-Det er en børnebog.
-Hold da op. Tillykke.

Det lyder dejligt. Var De inspireret
af Deres egne børn?

-Desværre ikke.
-Vi er ikke velsignet med børn.

Det er jeg ked af.

Det gør mig virkelig ondt.

Fortæl, Emily. Hvad beskæftiger du
dig med i Amerika?

Emily kommer
fra en skrædderfamilie.

-Hun arbejder hos sin far.
-Ja, der mødte jeg Leo.

Han manglede en knap, og så
fik jeg ham til at invitere mig ud.

Forfriskende,
at du har et arbejde.

-Det betaler regningerne.
-Hun er også en dygtig tøjdesigner.

Leo ser godt ud i alt mit tøj.

Altså ikke i mit tøj.
Han ser godt ud i alt.

Det synes min far også.
Han er svær at gøre tilfreds.

Emilys far og jeg
har et nært forhold.

Det har han aldrig til dem,
jeg går ud med.

-Hvor mange drejer det sig om?
-Ikke så mange. Seks.

Eller, jeg mener... fire... eller to.

Hvor akavet.

-Suppen smager dejligt.
-Det er skylleskålen.

Jeg gør alt forkert.
Jeg er en stor taber.

-Du er ingen taber.
-Her er jeg. Hans ekskæreste er her.

-Og hun er lækker.
-Du er også lækker.

-Hun tilhører jo fortiden.
-Ikke helt.

-Hvad har hun, som du ikke har?
-Tja, kongelige forældre.

-Og en titel og en formue.
-Øv...

Jeg må løbe.
Min kammerpige er her.

Sender du hende ikke lige herhjem?

-Jeg elsker dig.
-I lige måde. Kom ind, Olivia.

-Du må ikke kigge! Jeg ser rædsom ud.
-Det kan jeg godt lide.

-Kan du?
-Ja.

-Taler du stadig med mig efter i går?
-Så slemt var det ikke.

Jo, det var lidt slemt,
men alle har nok glemt det.

Dejligt, men jeg vil genopleve det
resten af livet.

Jeg elsker dig præcis, som du er.

Også mine upassende egenskaber?

-Selv dit rumvæsenansigt.
-Det er en skønhedsmaske.

Fruens pandekager.

-Har du selv bagt dem?
-Ja.

Det passer ikke.

Nej, det var kokken.
Men jeg overvågede det.

Du burde have
ondt af mig noget oftere.

Du burde have ondt af mig. Mor har
lagt et stramt program for mig.

-Du har jo forpligtelser.
-Ja, det kan man kalde det.

Det ligner mistænkeligt kaffe.

-Jeg har smuglet det ud.
-Tak.

-Jeg kan ikke klare mere te.
-Jeg har altid hadet te. Skål.

-Skal jeg gennemgå Deres program?
-Skal jeg gennemgå dit?

-Det kender vi vist begge.
-Fortsæt.

Ridetur kl. 10 og derefter optog.

Velsignelse i morgen
og afsløring af statue-

-første spadestik til det nye
børnehospital og ambassaden kl. 15...

-Er blomsterne til ballet ankommet?
-Flere røde end grønne.

Bad jeg dig ikke om
at smide den væk?

De bad mig stille den
et særligt sted.

-Jeg mente, den skulle til genbrug.
-Det må jeg have misforstået.

Det tvivler jeg på.
Du kan godt lide hende, ikke?

-Der er noget over hende.
-Kunne du være mere upræcis?

Der er andre,
jeg bryder mig mindre om.

-Hvem dog? Bortset fra mig.
-Den liste er for lang at nævne.

Husker du min mors snak om
at vælge den rette partner?

Som var det i går.

Jeg ville stikke af ligesom Leopold.
Men det tillod hun ikke.

Tronen er vigtigere
end noget menneskes ønske.

-Den har en tusindårig historie.
-Historie er fortid.

Hvad så, hvis vi vender den ryggen?

Om få år finder man kun konger
og dronninger i kortspil.

-Godmorgen, Deres Majestæt.
-Sødeste Natasha.

-Du minder om mig i den alder.
-Tak.

Det er måske problemet.
Hvilken dreng vil giftes med sin mor?

Han skal tilbringe tid med dig. Han
har glemt, hvor godt I passer sammen.

-Så minder jeg ham om det.
-Det gør du sikkert.

-Skal vi ride nu?
-Ja.

Der er du jo. Stig op på hesten.

-Emily, vil du ikke med?
-Nej.

Emily kan ikke ride, mor.
Det har jeg vist fortalt dig.

-Vi ses om nogle timer.
-Eller senere.

Kom, Leo. Vi tager vores yndlingssti.

Kom nu.

Et jordbær og en kiwi
mødes i supermarkedet.

Så siger jordbærret:
"Se jeg er hjerteformet."

Så siger kiwien:
"Vil du godt skifte emne?"

Hej...
Nej, bliv nu siddende.

Tak.

-Har I beholdt træet?
-Ja, vi skulle til at pynte det.

-Vil du have en kop med?
-Ja, gerne.

-Jeg kan hjælpe med at pynte træet.
-Ja.

Ord på ni bogstaver:
Småt, men smukt.

Jeg synes altså,
det ligner et kongeligt juletræ.

-Ja, det er smukt.
-Ekskvisit.

Dér var det!
Tak, nu er jeg færdig. Tak.

Jeg kan høre latter.
Det hører man sjældent herfra.

-Kan jeg hjælpe baronessen?
-Jeg ledte efter Emily.

Jeg skammer mig over i aftes. Jeg
beklager dybt, hvis jeg sårede Dem.

Sig bare Galina.
Du gjorde intet galt.

Jeg gjorde alt galt,
men det var sødt sagt.

-Blev du efterladt, mens de rider?
-Ja.

Jeg lærte først at ride,
da jeg havde mødt Kent.

Det er svært
at passe ind blandt typerne her.

-Er det ikke dine typer?
-Nu er det.

Første gang jeg mødte familien,
prøver jeg at sige goddag på tysk.

Jeg endte med at kalde dem tyve
og smadre en dyr græsk urne.

Er det rigtigt?
Så har jeg det lidt bedre.

Jeg skal til byen. Det er min
undskyldning for at gå på juleindkøb.

-Vil du med?
-Ja, gerne.

Tak.

Det er sødt,
du køber gaver til personalet.

-Det er bare småting.
-Det er jo tanken, der tæller.

-Emily!
-Hej, Poppy.

Hej. Det er baronessen af Newberry.

-Vær hilset, frue.
-Kald mig bare Galina.

-Hvordan kender I hinanden?
-Vi er venner for livet.

-Hvordan går det?
-Prins Leo købte alle juletræerne.

Nu har vi kun kranse tilbage.

Gid, vi havde flere ting.
Vi har næsten udsolgt.

Jeg kan måske hjælpe.

-Der er færre folk.
-De synes nok, det er kedeligt.

Samme tøj, samme smil,
samme vink.

Til næste år kan du komme på et
skateboard med kasketten omvendt på.

Verden har jo forandret sig. Jeg har
forandret mig. Det vil du ikke høre.

Jo, det er lige den slags,
jeg har glædet mig til at høre på.

Der er Emily.

Glædelig jul, Deres Majestæt.
Det er et tørklæde til Dem.

Tak.

Det kalder jeg
den rette julestemning.

-Undskyld, jeg har så travlt.
-Tænk ikke på det.

Sådan er det ikke altid.
Du kan jo tage med.

-Jeg er bare i vejen.
-Nej.

-Jeg er i vejen for din mor.
-Ja...

Efter ballet
kan vi være os selv igen.

-Jeg savner de gamle tabere.
-Det gør jeg også.

-Det er mit yndlingssted.
-Det er smukt.

Det er bygget i det 18. århundrede.

-Du har en kirke og en kirkegård.
-Vi kan blive døbt, gift og begravet.

Forhåbentlig i den rækkefølge.

Men de kongelige bryllupper
foregår altid i den store katedral.

Jeg har altid gerne
villet giftes i den her.

-Har du tænkt på at blive gift?
-Nogle gange. Har du?

-Nej, aldrig.
-Har du ikke?

Jo, så måske en eller to gange...

...hver dag siden jeg var otte.

Hvis vi nogensinde skulle...

...du ved...
kunne det være hvor som helst.

-Jeg er ligeglad.
-Ja.

-I skrædderiet.
-Eller et pandekagehus.

-I matchende hættetrøjer.
-Og bare fødder.

Hør her.
Jeg kan godt være prins Leopold.

Nogle gange er jeg endda god til
at være ham. Men du skal vide-

-at jeg stadig er Leo fra Philly.

-Halløj. Din mor bad mig finde dig.
-Ja, selvfølgelig.

Kom så. Du skal med til afsløringen.
Jeg har ikke været her-

-i årevis.
Ikke siden vores fantasibryllup.

-Nå, du er altså allerede gift?
-Vi var bare børn.

Leo gav mig den smukkeste ring.
Han havde selv lavet den.

-Den var lavet af et strå.
-Jeg har den stadig.

Sødeste Natasha, så fandt du ham.

Emily, har du
en balkjole til i aften?

-Jeg har noget med.
-Jeg har den perfekte kjole til dig.

Jeg bar den det år,
jeg blev forlovet.

-Den er tidløs.
-Jeg kan måske ikke passe den.

Du er jo syerske, så det finder du
nok ud af. Jeg får den sendt op.

-Beklager.
-Det gør ikke noget.

Vi ses om nogle timer.
Opfør dig ordentligt.

-Jeg elsker dig.
-I lige måde.

Se en hundrededollarseddel!

Hundrede dollar.
Stadig ingen reaktion?

-Hej, Victor.
-Her er dyrebare gobeliner.

Men der er huller i mange af dem.

-Jeg kan ikke se nogen huller.
-De er der skam.

Tak, Victor.

Forresten, Victor.
Må jeg bede om en tjeneste?

-Kaffe eller en hotdog?
-Nej, jeg...

Vil du forberede mig til ballet?

-Vi har næppe tid.
-Vi har da en hel dag.

Vi har brug for et helt år.

-Du bliver måske overrasket.
-Det tror jeg gerne.

Kom med.

-Lad, som om jeg er storhertugen.
-Goddag.

Ikke gribe ud efter ham.

-Goddag, storhertug.
-Sikke et håndtryk.

-Tak.
-Det var ikke en kompliment.

HER BYGGES
CORDINIAS BØRNEHOSPITAL

Udmærket.
Sådan skal det gøres.

Man skal bevæge sig selvsikkert.

Se lige.
Jeg danser jo vals.

Og så trefjerdedelstakt.

Så prøver vi. En, to, tre...

Skal vi gå tilbage til
det grundlæggende?

Og så nejer vi.
Kig godt efter.

Man nejer for en prinsesse.

Man rører ikke, krammer ikke
og giver ikke hånd.

-En aftale.
-En aftale?

-Var det en high five?
-Ja.

Det var min første.

Kanapeerne.
Stop! Ingen handsker, når vi spiser.

Nej, De er ikke gartner.
Gør det diskret.

Udmærket.

Kom så, vi har nok at se til.

-Så lækkert.
-Emily?

Kommer nu.

Og til sidst: Kjolen.

Er det den kjole, dronningen synes,
jeg skal have på?

Ja, desværre.

Der skal gøres meget ved den. Hvis
vi skal nå det, skal vi skynde os.

Dér er De, sir. Jeg har ledt overalt.
Gæsterne ankommer snart.

-Victor, du har kendt mig altid.
-Korrekt.

Har du set mig lykkeligere
end sammen med Emily?

-Nej.
-Godt.

Jeg vil fri til hende
efter ballet i aften.

Jeg må sige,
at det også gør mig lykkelig.

Det tænkte jeg nok.

Jeg ville bare ønske,
at det også ville glæde mor.

Det er ikke forbudt at drømme.

Mageløst bal.

Hav en dejlig aften.

-Lord og lady...
-Windermere.

-Hvor er Emily?
-Hun kunne måske ikke passe kjolen.

Hun har jo generelt svært ved
at passe ind.

Dejligt at se Dem igen.
Hvordan går det?

Bedårende.

-Du ser pragtfuld ud.
-Tak.

Husk det,
for jeg bliver snart blå i hovedet.

Taljen kunne ikke lægges ud.

Så lad mig præsentere dig,
før du besvimer.

-Prinsesse Julia, det er Emily.
-Deres Højhed.

-Jarlen af Callenberg.
-Ned med fingrene.

-Mig en fornøjelse.
-Genialt!

Beklager, sir.

Storhertugen af Canterbury.
Emily Taylor.

-Mig en fornøjelse, Deres excellence.
-Bestemt, min ven.

Flot klaret.

-Skal vi?
-Ja.

-Går det?
-Ja. Her er smukt.

Handske...

-Tak. Skønne kanapeer.
-Tak.

Godaften.

Sådan!

-Emily!
-Poppy, hvad laver du her?

-Galina har inviteret mig.
-Baron, baronesse.

Det gør vi altså ikke mere.

Dejligt at se jer.
Du ser pragtfuld ud.

Tak, i lige måde.

Vi tænkte,
at det lige var noget for Poppy.

-Sikke en god idé.
-Kom, så finder vi desserterne.

Vi taler om at adoptere hende.

-Hvor sødt.
-Ja.

Jeg kan knapt genkende kjolen.

Jeg tilpassede den lidt.
Jeg håber, det er i orden.

-Ser hun ikke pragtfuld ud, mor?
-Yndig.

-Tak.
-Leopold, vi skal åbne ballet.

Det er en gave, at prins Leopold er
tilbage fra sit akademiske eventyr.

Jeg er ikke sikker på,
at det var rent akademisk...

...men jeg håber, han kan genoptage
sine kongelige forpligtelser.

-Og binde et slips ordentligt.
-Tusind tak for tilliden, mor.

Jeg håber, I vil nyde aftenens bal
og får en strålende jul.

-Emily Taylor, vil du danse med mig?
-Leo, vi danser jo den første dans.

Har Leo ikke fortalt det?
Vi danser altid den første dans.

Nej, det har han glemt at sige.

Det lykkedes jo ikke sidste år,
fordi han var i Amerika.

Jeg holdt også fri fra de kongelige
pligter, men vi vender altid tilbage.

Kom, så indhenter vi det forsømte.

Jeg har lovet storhertugen,
at du ville danse med ham.

-Han er jo 80 år.
-Men oprejst.

Det vil være mig en ære.

Tak.

Hvor kom vi fra?
Nå, jo.

Du danser jo ikke vals,
men vi improviserer bare.

Jeg vil meget gerne
danse vals med Dem, Deres Majestæt.

-Hvem har lært dig at danse sådan?
-Victor.

Victor...

Går du med ud på balkonen?
Der er noget, jeg vil spørge dig om.

Bytter vi partnere?

-Skal vi springe næste dans over?
-God idé, min ven. Tak.

-Hun danser ikke ret godt.
-Du lyver ikke ret godt, men tak.

Se lige de to.
Det perfekte par.

De er som skabt for hinanden.
Det skåler jeg på.

Hej.

Jeg vil ikke forstyrre.
Jeg trænger bare til en pause.

Så er du det rigtige sted.

Emily, du ser så smuk ud.
Helt kongelig.

Tak.

Og tusind tak for julegaverne, Emily.

-Så sødt.
-Det var bare småting.

Det er som tak for,
at I har været så søde.

-Bonbon?
-Ja, jeg er så sulten.

-Har I noget, der mætter mere?
-Hvad vil du have?

Jeg kunne godt
spise en hoagie lige nu.

-En hoagie?
-En hvad?

Sådan en skal man bare smage.

-Jeg elsker at se jer danse.
-Og vi elsker at blive set, ikke Leo?

-Hvor er Emily?
-Et eller andet sted.

Leopold, du skal hilse på greven af
Glendower og hertuginden af Wingate.

Der er så mange, du skal tale med.

Du har overgået dig selv, Isadora.
Alt er perfekt.

Ikke alt.

Jeg giver jo ikke op, men måske skal
Leo og jeg ikke have hinanden.

-Det har været planlagt i årevis.
-Han kigger helt særligt på hende.

Sådan har jeg også set ham
kigge på dig.

Det er længe siden.

Vi griber det måske forkert an.
Victor.

Hvor er hun?

Og det er en hoagie fra Philadelphia.

Med ost, kylling, salami
og masser af syltede agurker.

Ved I, hvad vi mangler?
Spegepølse.

-Vi har mouton.
-Det er fint nok.

-Hvad er det nu, det er?
-Ål i gelé?

Nej, der går grænsen.
Det kommer vi ikke på.

-Hvad skal det forestille?
-Deres Majestæt.

-Vi ventede Dem ikke.
-Tydeligvis.

Jeg præsenterede dem
for det amerikanske køkken.

Og hvad er det så? McDonald's
eller Kentucky Fried Chicken?

Tilsyneladende har I mere travlt med
at fylde maverne-

-end at passe jeres arbejde
og betjene gæsterne.

I to er fyret.

-Det er jo jul, Deres Majestæt.
-Det var ikke deres skyld, men min.

De kender deres plads.

Problemet er måske,
at du ikke kender din.

Du fantaserer stadig om,
at du og Leopold hører sammen.

Men han hører sammen med en kongelig.
Ikke en borgerlig.

Tronen er mere end blot
et fløjlsbetrukket sæde. Meget mere.

Du har ingen idé om,
hvad det kræver at være kongelig.

-Det er jeg virkelig ked af.
-Det kunne du jo ikke vide.

-Jeg burde jo have vidst det.
-Tænk ikke på det, frøken.

"Frøken"?

De er prinsens gæst,
og jeg er tjenestepige.

Det er jeg virkelig ked af.

Jeg vil gøre alt for at rette op
på det. Jeg kan næppe få det værre.

-Skål for prinsens hjemkomst.
-Skål.

-Dejligt, at du er hjemme.
-Tak, fordi I er kommet.

Jeg kan åbenbart godt
få det værre.

Miss Taylor rejser vist hjem til jul.

Er det her virkelig Deres ønske?

Det er ligegyldigt, hvad jeg ønsker.
Sådan er det bare.

-Det ved du af alle jo.
-Og De af alle kan ændre det.

Har De ikke set nok hjertesorg
her på slottet?

Emily? Jeg har ledt efter dig
overalt. Hvad er der galt?

-Jeg tror, at jeg har fået nok.
-Handler det om Natasha?

-Hun betyder intet for mig.
-Hun er jo som skabt for dig, Leo.

Nej.
Hun er som skabt for min mor.

-Jeg fik personalet fyret.
-Hvad?

Hun ville fyre alt og alle,
hvis det betød, at du rejste.

Jeg retter op på det hele.
Det lover jeg.

Kom her.

Der er noget, jeg har villet
spørge dig om hele aftenen.

Faktisk...

...lige siden vi mødtes.

Det er ikke lige, som jeg
havde forestillet mig det, men...

Den ring har tilhørt
vores familie i århundreder.

Og nu tilhører den dig.
Gift dig med mig.

Det ville jeg elske,
hvis det bare var-

-Leo og Emily,
men det er det ikke længere.

Leo, din mor havde ret.
Jeg hører ikke til her.

-Jeg bliver aldrig en prinsesse.
-Det passer ikke.

Vi var så lykkelige.

Men jeg føler, at jeg
skal være noget, jeg ikke er.

Jeg vil ikke være en anden.
Jeg er stolt af min familie.

Jeg kan ikke miste mig selv for
at være et sted, jeg ikke hører til.

Du hører til hos mig,
uanset hvor vi er.

Vi tager tilbage,
og så giver jeg afkald på tronen.

Skal jeg vælge imellem at være prins
eller være din, vælger jeg dig.

Det kan jeg ikke lade dig gøre.

Jeg kan ikke lade dig opgive alt det,
din familie har bygget op til dig.

Din fremtid ligger her.
Ikke sammen med mig.

Det har været hyggeligt, gutter.

På vegne af hele personalet
og det tidligere personale-

-vil jeg sige, at det har
været en fornøjelse.

Tak for alt, Victor.

-Jeg er så ked af det, der er sket.
-Det er helt i orden.

Du skal ikke tænke på det, Emily.

Du behøver ikke at gøre det her,
Emily.

Det vil altid have været
det bedste år i mit liv.

-Jeg elsker dig.
-Og jeg elsker dig.

-Det må da være nok.
-Ja, i min verden.

Men ikke i din.

Leopold.

Flot klaret, mor.
Nu er hun rejst.

Glædelig jul.

Endnu et vellykket bal.
De må være godt tilfreds.

-Ser jeg tilfreds ud?
-Jeg prøvede at være høflig.

-Den pige berørte alle her.
-Bestemt.

Og alligevel forblev hun
tro mod sig selv.

Det er mere,
end jeg kan sige om mig selv.

Jeg ville gerne være uenig,
men det er jeg ikke.

-Du har kendt mig længe, Victor.
-Nogle ville måske sige for længe.

-Jeg har begået en stor fejl.
-Det har De aldrig sagt før.

Og det sker ikke igen.

Jeg håber ikke, det er for sent.

Det er aldrig for sent,
når kærligheden står på spil.

Leo, du ser helt elendig ud.
Lad os ride en tur.

-Det opmuntrer dig altid.
-Nej, tak.

Sådan er du aldrig.

-Hvordan er jeg så?
-Du er... Det ved jeg ikke.

-Den, du altid har været.
-Jeg er prins.

Du er hertuginde.

Det er jo bare titler.
Det er ikke det, vi er.

Jeg vil være mere end en titel.

Det burde du også ville.

Tiden læger alle sår.

Har vi to mon en chance, når der
er gået et passende stykke tid?

-Mener du det alvorligt?
-Det tænkte jeg nok.

Jeg har fået en nytårsinvitation af
greven af York.

-Han har vist en flot søn.
-Ja.

-Men han er beklageligvis kun ni år.
-Ja, det er beklageligt.

Jeg må indrømme
trods min opførsel-

-at jeg var meget
imponeret over Emily.

Tja...

Hvis jeg ser hende igen,
skal jeg huske at fortælle hende det.

Det gør mig virkelig ondt.

-Dronningen vil tale med Dem.
-Hvad har hun at sige, Victor?

Det vides ikke. Men det ville
være rart, hvis "undskyld" indgik.

Havde du ikke smidt den ud?

Vidste du, Ben Franklin
opfandt lynaflederen?

Og svømmevingerne, har jeg hørt.

Sæt dig nu ned, Leopold.
Så er du sød.

Før jeg lærte din far at kende-

-forelskede jeg mig i en borgerlig.

Han var et helt og aldeles upassende
parti, men jeg var ligeglad.

Vi forstod hinanden.
Han kaldte mig Izzy.

Til mine forældres rædsel
ville vi giftes.

Nogle gange ville jeg ønske, det var
sket. Men så havde jeg ikke fået dig.

Du er min største bedrift.

Din far var en god mand.
Vi var lykkelige på vores egen måde-

-men vi grinede aldrig sammen.
Vi havde aldrig det, du og Emily har.

Hvad skete der med ham
den borgerlige?

Han gjorde det, han skulle,
ligesom jeg.

Han kom i tjeneste,
og jeg blev dronning.

Leo...
Jeg har så mange ønsker for dig.

Mest af alt ønsker jeg,
at du bliver lykkelig.

-Hvad laver de to her?
-Jeg har genansat dem.

Og jeg har faktisk også
forfremmet dem.

-Ristet brød og marmelade, Majestæt.
-Kvæde?

Deres te, Majestæt.

Flot klaret.

-Så må vi bestille et oliemaleri.
-Er de godkendt?

-Der er god tid endnu.
-Ikke så god tid, som vi ville ønske.

Så sandt.

Victor.

Skriv en kongelig bekendtgørelse.
Prins Leopold er forelsket.

Ikke i en hertuginde,
men i en tøjdesigner.

Og de har min velsignelse.

Jeg elsker dig, mor.

Jeg elsker også dig, Leo.

-Victor, klargør privatflyet.
-Er klaret.

-Jeg pakker en kuffert.
-Det er også klaret.

Det er længe siden,
han har kaldt mig mor.

Og De var bange for at miste ham.

Jeg kan ikke mindes
en bedre jul.

Det kan jeg.

For længe siden.

Det kan jeg også.

Var der ellers andet, Deres Majestæt?

Kun en ting, Victor.

Kald mig Izzy.

Nej, lad være, far.
Lad det hænge.

-Jeg troede, at han var den rigtige.
-Det gjorde jeg også.

Nu har du mere tid til
at designe tøj.

Ja, verden ligger jo for mine fødder.

Emily...

Leo?

Hvad laver du her?

Jeg spurgte dig på slottet,
hvor du sagde nej.

Så nu prøver jeg igen her.

Det sted, vi mødtes. Vi kommer fra
to forskellige verdener.

Men det betyder ingenting,
for vi fandt jo hinanden.

Den eneste titel, der betyder noget,
er vores som ægtefolk.

Så nu spørger jeg dig igen-

-den her gang som Leo fra Philly-

-og Leopold af Cordinia.

Emily Taylor...

Vil du gifte dig med mig?

Du aner ikke,
hvor gerne jeg vil sige ja.

-Men din mor...
-Sig ja, Emily.

Deres Majestæt.

Undskyld, Emily.
Jeg håber, du kan tilgive mig.

Jeg tog fejl omkring dig
og et par andre ting.

Kun et par?

Jeg har en kjole,
der skal syes om.

Jeg har gemt den til den kvinde,
der skal giftes med min søn.

Jeg håber virkelig, at det er dig.

Som jeres Ben Franklin ville sige:

Jeg tror, at du kan bringe noget
tiltrængt lys ind i kongeriget.

Har du brug for,
at jeg spørger for tredje gang?

Gør det noget?
Jeg fik ikke optaget det sidste.

Jeg vil gerne høre det, Leopold.

Godt så.

-Emily Taylor, vil du...
-Ja. Ja!

Kom, så fejrer vi det.

Du vil altid være min prinsesse.

Det er ligesom et eventyr.

Det er bedre.
Det er virkeligt.

Det er julemiraklet i Cordinia.

Danske tekster:
BTI Studios