Original subtitles

Det er uoverskueligt lige nu. Tusindvis går til grunde.

Sagen med Danilo forsvinder. Hvad der er sket i Danmark, bliver i Danmark.

Jeg melder mig nu, Nik.

Jeg ringer til ambassaden i London. Vi tager derover nu.

- Elias. - Tag båden til Stegna i Polen.

Så kommer jeg og henter dig. Farvel, Danmark!

- Vi skal skifte lås. - Det må være en fejl.

Vi kommer ikke videre.

- Bartek. - Elias.

- Hej, Laura! Hvad så? - Tag til noget, der hedder Elblag.

Hvis jeg ikke er der i aften, så tag til din mor.

- Betjenten kører dig. - Kom med mig.

Undskyld. Hvor skal vi hen?

Jeg skal mødes med min kæreste på togstationen.

- Hvad laver vi her? - Skal du tisse?

Det skal jeg.

Du må ikke bruge din mobil. Det er ulovligt her, okay?

- Du er flygtning, så ingen mobil. - Okay.

Hvem er han?

Er han en rigtig politibetjent eller en sindssyg vagt?

Han bryder sig ikke om flygtninge.

Men det er okay. Han hjælper dig, hvis du gør, som han siger.

Han kender de rigtige mennesker. Bare vær tålmodig, ikke?

Lad mig tale med ham.

- Kan vi ikke bare efterlade ham? - Hvorfor? Er han din kæreste?

- Undskyld. Må jeg låne din telefon? - Min telefon?

- Okay. - Tak.

- Er det det sidste tog herfra? - Ja, det tror jeg.

Tak.

Hej. Vil du låne min telefon igen?

- Må jeg? - Ja.

- Charmetrold! - Okay.

Tak.

Jeg hedder Tomek.

Du er virkelig smuk.

Vil du snakke? Altså ikke i telefon, men med mig?

Nej?

Okay.

Jeg betaler dig, og så snakker du med mig. Okay?

- Jeg er ikke til salg. - Du kan tale.

- Hvor meget skal jeg betale? - Jeg er stadig ikke til salg.

Alt her i verden er til salg for den rigtige pris.

Men bare rolig. Vi gør dig ikke noget.

Vi glæder os bare til at komme hjem.

Og jeg synes, du er meget smuk.

Men måske også lidt trist. Er du sulten?

- Har du noget at spise? - Lad mig se. Her.

Hvad koster du så?

Dig kan jeg lide.

- Stærk kvinde. - Skål. Drik, min ven.

Og ikke så trist mere.

Skål!

- Jeg er nødt til at spise først. - Klart.

Skål! Drik ud!

- Det bliver sjovt! - Sådan!

Et sted nede fra det sorte vand

bestiger en ung kosak sin hest og tager ømt afsked med sin pige...

- Det er alt for højt. - Vi synger altid.

De forstår det.

Stille. Nu synger du.

- Vil hun synge? - Nu ikke så genert.

Drik vodka!

- Gør det ordentligt! Igen! - Syng, syng!

- Okay. Okay. - Nu synger hun.

Syng, syng.

- Hvor er hun fra? - Hun er en af vores.

Du har danset med mig i 20 år.

Og du har lært mig de trin, jeg følger, men ikke forstår.

København

du er kun alt, jeg har.

Når dine tusind øjne lukker i

og mørket maler dig uendelig

og dine døtre, de vil mig intet godt.

- Bravo! - Det er vores pige, gutter!

- Har du fået sovet? - Lidt.

- Lad ham være. - Det er for sent.

For sent. Hvor skal du hen?

Efter ham! Vis ham, at han ikke har ret til at være her!

- Hold op. Han har ikke gjort noget. - Skrid!

Der er mange piger i verden, men de fleste er i Ukraine.

Der skal mit hjerte være ved siden af min elskede tøs.

Okay?

Sådan der. Ja.

Du skyder med pistol.

- Jeg skal holde stramt, ikke? - Hold stramt. Skal jeg ordne det?

Nej, det er okay.

Jeg er ikke til våben.

Det er bedre uden våben.

Jeg er en fucking Bambi.

Det er bedre med et kys.

Det er ikke bedre med et kys.

Jeg har stadig en kæreste.

- Hvor? - Et eller andet sted.

Fart på, for fanden!

Vis ham, han ikke har ret til at være her!

Lad være! Stop!

Stop!

Du har danset med mig

i 20 år.

Og du har lært mig de trin, jeg følger, men ikke forstår.

København

du er kun alt, jeg har.

Når dine tusind øjne lukker i

og mørket maler dig uendelig

og dine døtre

de vil mig intet godt.

Og dine øjne

lyser mig hjem, når jeg får nok.

Hej, mor.

Mor.

Hvad så?

Laura!

Nej! Åh, du er kommet.

Du har forandret dig.

Er der sket noget med dig?

Nej.

Alt er fint.

- Mathilde? - Hej, Laura. Jeg fik din besked.

Hej!

Hvor er det godt at se dig. Shit, du er blevet tynd! Hvor er du?

I Bukarest. Jeg kom i morges.

- Det er megafedt at se dig igen. - Ja, også dig.

Undskyld. Det larmer lidt her. Hvor er du henne?

- Jeg er i fucking Finland. - Du er i Finland.

Hvad hedder det nu... du har ikke hørt fra Elias, vel?

- Jeg kan ikke komme igennem. - Jeg har ikke hørt fra ham...

Undskyld. Det er min tur.

Han er nok bare uden dækning. Han kommer nok om et par dage.

Det er så sødt, han tager ned til dig.

- Hvordan er Bukarest? - Sådan her.

Fuck, der er klamt. Er der mange, der bor der?

Ja. Jeg deler seng med min mor. Jeg må skaffe en, inden Elias kommer.

Så skal du bare sige, I er gift. Så får I et værelse selv.

Er det sådan, I skal bo så?

- Ja. - Du skal jo ikke være der.

Find ud af et eller andet. Få noget op at stå. Få et arbejde.

Og bum, så kommer Elias.

Bum? Du er jo så glad! "Op at stå". Det ville min far synes var sjovt.

- Det må du ikke sige. - Du har totalt far-humor.

Shit, bliver nok nødt til at gå.

Luk røven!

Laura, hvad er det, der sker?

Fuck, det er koldt! Jeg skal nok tage mig sammen. Elsker dig!

Elsker dig!

Nå, søde.

Hvor er det vildt at være her.

Se, nu er vi her. Så er vi her.

Det giver så mange minder at være her.

Her har mor været så mange gange som barn. Så boede jeg lige derovre.

- Hvor meget? - Det bliver 230 euro.

- Amalie, hvad siger han? - 230.

Jeg har...

Jeg har kun 200.

Har du nogen? Det er det sidste, jeg har.

Jeg har 40. Så har jeg ikke flere. Du skal ikke give ham drikkepenge.

- Tak. - Vil De have penge tilbage?

Du vil have penge tilbage.

Jeg vil gerne have penge tilbage.

- Her er smukt, hvad? - Er det ikke fint?

Bonjour. Tjekker De ind?

Nej. Jeg leder efter mr. Boyer.

- Arbejder han i dag? - Ja.

Vil du sige, Amalie er her?

Ej, Mikkel, her sad mor altid -

- sammen med morfar og onkel Nikolaj, lige derinde ved pejsen.

Det er helt vildt at se det igen.

Skat...

Mr. Boyer? Amalie. Kan De huske mig?

Jeg talte med Deres kone i går. Jeg plejede at komme her med min far.

Jeg legede med Deres søn, Rafael, lige derovre.

Nå! Amalie! Naturligvis. Om forladelse!

- Min kone sagde næste uge, så... - Okay.

Mr. Boyer? Vi har problemer.

Vi er i vanskeligheder her -

- og jeg tænkte på, om De kunne hjælpe os.

- Min søn skal bruge et sted at sove. - Her?

Ja, i aften.

Ja.

Jeg ved, meget har ændret sig.

Det er ikke, som det var, men...

Vi har rejst hele dagen med toget fra Paris -

- og vi kunne kun komme fra stationen i en meget dyr taxi.

Vi har mistet alt. Vi har mistet alt.

Jeg ved ikke rigtig. Det er meget forvirrende.

Vi har ingen ledige værelser. Vi er booket op.

- Mange gæster, som du kan se. - Men jeg tænkte, at De...

Jobbet er helt okay. Det er okay. Næste uge.

Du har arbejdstilladelse, ikke?

Nej.

Men jeg tænkte på, om De kan bruge en til at gøre rent.

Indtil jeg får papirerne.

Det er virkelig kompliceret.

Jeg er virkelig ked af det, men...

Og jeg har ret travlt lige nu...

På en eller anden måde er vi endt i Frankrig uden noget.

Og det er i bund og grund min skyld.

Men vi har ikke engang et sted at sove.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre.

Amalie har altid omtalt Dem som en venlig mand.

Sådan husker hun Dem.

Vores land eksisterer ikke mere.

Vi er rejst langt for at møde Dem og håbede -

- at De på en eller anden måde kunne hjælpe os med et sted at sove i nat.

Jeg beder Dem.

Jeg forstår.

Okay.

- Kom med mig. - Okay.

Kom.

Er det brutalisme?

Nej, skat, det er et højhus. Man fandt ud af -

- at bygge lejligheder oven på hinanden, så der kunne bo en masse.

- Jeg søger arbejde. - Ikke meget arbejde.

Vi sælger ikke så meget.

Måske kan jeg sælge dem her? Jeg kan sy.

Nej.

- Gøre rent? - Det gør jeg.

Okay. Tak.

Fint nok. Jeg går lige herind.

Laura. Jeg søger arbejde.

- Arbejdstilladelse? - Det har jeg ikke.

Arbejde? Sætte på hylder? Eller gøre rent?

Nej, jeg skal ikke købe noget.

- Jeg ringer lige på. - Vi har ikke råd.

Jeg skal bare lige se det.

Tror du, de har internet?

- Hallo? - Må vi se på lejligheden til leje?

Her er badeværelset.

- Vi har også separat toilet. - Er der et badeværelse?

Vi har gas. I kan lave masser af mad.

Dejligt.

Herinde er dagligstuen.

Der er vindue med parkudsigt. Dejlig frisk luft.

- Du kunne sidde her og skrive. - Hvor er du god.

1, 2, 300 euro.

300 euro.

Plus tre måneder.

Okay.

Tak.

Jeg tror, det er denne her. Den er lutheransk.

- Skal vi gå ind? - Ja.

Vi her i kirken deler jeres sorg.

Mange tak. Vi håber, han kommer.

De er et godt menneske.

Hvad siger han?

Først at han græder med os, og at han synes, det er uretfærdigt.

Og så sagde han, vi ikke skulle fortvivle, hvis Elias...

... altså hvis Elias var død.

Han vil gerne give os noget mad -

- og inviterer os til at være en del af menigheden.

Elias skal nok komme.

Han er ikke død.

Tak.

Kom, skat.

Vi kommer tilbage.

Gad vide hvad der kommer til at ske for verden?

Altså, de siger jo, det vender.

Ja, om 40 år. Jeg har læst på det.

Det er kun måske. Lad os nu se.

I hvert fald så sidder vi her nu, og du hører ikke fra Elias.

Du ser ikke din bror og din far, og vi har ikke en skid. Ingenting.

Altså...

- Men vi sidder her, begge to, ikke? - Jo.

Vi ligger ikke på bunden af et eller andet hav.

Du får endda lidt penge hver måned, og du har en seng.

- Forstår du, hvor forkælede vi er? - Hold nu op. Jeg ved det godt.

Jeg har lov til at brokke mig.

Men... Men vi skal have skaffet os nogle penge.

- Ja. - Jeg skal nok få mig et job.

Men kan du ikke ringe til ham der redaktøren?

Bertrand? Bertrand.

Ah, jeg ved ikke...

Skriv en artikel, som han kan købe af dig i næste uge.

Altså er I ikke venner?

Hvor godt kender du ham?

Vi kender hinanden ret godt.

Jeg boede jo i Bruxelles, så...

Vi kender hinanden rigtig godt.

- Åh, han var så pæn. - Mor, stop.

Jeg må da godt sige, han var pæn.

Jeg ringer til ham. Jeg ringer til ham. Det gør jeg.

- Men han var vidunderlig i sengen. - Mor, schyy!

Du er for meget.

Det er Nikolaj.

Det er Graham fra ambassaden.

Vi hører, du allerede er i England.

Ja. Vi kom via tunnelen. Vores hus her ikke er klart endnu.

Vi bor i vores kufferter de næste par uger.

- Er du klar til at komme i gang? - Ja.

Vi drukner i sager, så det er godt, du kom tidligt.

Vi har allerede et job. Kom hen på politistationen.

En ledsagelsesopgave. En dansker uden papirer.

- Okay... - Jeg sender detaljerne senere.

Hvad så?

Jeg er ikke blevet bedt om at møde på en politistation før.

Jeg tager med. Prøv at høre...

Det er fint, Nik. Der sker ikke noget. Vi sidder lige her -

- og så siger jeg lige til dig: Der sker ikke noget.

Det har vi besluttet os for nu. Okay?

Ja.

- Goddag. Jeres pas, tak. - Ja.

- Værsgo. - Tak.

- I orden. Bare kør ind. - Tak.

Er du nervøs?

Altså, vi har jo slået et menneske ihjel.

Hej. Nikolaj Engberg fra den danske ambassade.

Vi skal hente en mr. Johansen.

- Må jeg bede om navnet igen? - Nikolaj Engberg.

Det er min mand, Henrik Aksel Beenfeldt.

Hvad sker der?

Det ved jeg ikke lige...

Jeg er ikke sikker på, det var en god ide.

Vi beholder jeres pas.

- Nej... - Stil jeres tasker her.

Vær venlig at gå igennem.

Kom så. Tak.

- Stå der. - Ja.

Vend Dem om. Ræk jakken til min kollega. Hænderne op.

Skal vi... skal vi... løbe... gå?

Vær stille.

De har vores pas. Vi kan ikke...

Kom med.

Det er denne vej.

Tag plads.

Skal vi afhøres nu eller hvad?

Det tror jeg.

Hvad...? Så slutter det nu eller...?

Det ved jeg ikke.

Okay.

- Vi bliver sammen, Henrik, ikke? - Ja. Ja.

Vi fandt ham bag McDonald's for et par dage siden.

Og han så ikke alt for godt ud. Vel?

Han siger ikke så meget.

Han har boet hos George og konen de sidste par dage -

- eftersom han ikke ville tilbage på skolen.

Hvorfor er han ikke hos de sociale myndigheder?

- De har hænderne fulde. - Hvad er der sket?

Han boede på Liverpool Fodboldskole -

- men han vil hjem til sin mor i Bukarest.

- Og det har I ikke bemyndigelse til? - Nej.

Det er der, du kommer ind i billedet.

Men klubben er knust. Han var den bedste spiller i den aldersgruppe.

Han ville kun trylle lidt for os.

Men han er god. Det er sgu spild af talent, Lucas.

Du kan tjene kassen som prof.

De beholder kun de børn, der brænder for det.

Hej, Lucas. Jeg hedder Nikolaj. Det der, det er Henrik.

Vi skal nok hjælpe dig hjem til din mor, hvis det er det, du vil, ikke?

Mm.

Jeg har fået et værelse til ham.

- Så var det bare en dreng. - Mm.

- Er du okay? - Ja, ja. Ja.

Jeg skal lige ringe i forhold til ham.

Hvad så, Lucas, stak du bare af midt om natten uden en krone på lommen?

Ja.

Du siger ikke så meget.

Er der noget andet, du vil have?

Okay.

Nå...

Da jeg var på din alder -

- ville alle mulige alt muligt på mine vegne.

Min far og bror tvang mig til at gå på kostskole -

- og dyrke sport og alt muligt.

Jeg har aldrig rigtig kunnet følge med.

Det kunne min bror til gengæld. Han var for vild. Han er for vild!

Jeg har været mere til at læse bøger med min mor -

- og drikke varm kakao med flødeskum. Det er mere mig.

Hvorfor hjælper du ikke din bror?

Hvad?

Hvad mener du?

Hvorfor skal jeg hjælpe min bror?

Hør her, Lucas. Jeg har snakket med ambassaden og med dem fra akademiet.

De er cool med, at du rejser. De ærgrer sig helt vildt -

- men de så godt, hvordan du havde det, så...

De har indvilget i at betale din hjemtransport.

Vi kan følge dig til Dover.

Så tager du færgen der. Når du kommer til Calais -

- hjælper noget Røde Kors-personale dig videre med en bus til Wien.

Og så skal du skifte til en bus til Bukarest.

- Jeg vil gerne op på mit værelse. - Vil du ikke have noget at spise?

- Jeg vil gerne op på mit værelse. - Lucas, er det mig?

Han så mig i øjnene, og så blev han helt mærkelig.

Du kan se noget, Lucas. Kan du ikke?

- Hvad sker der her? - Er det noget med min bror? Hvad?

Lucas?

Har du sagt noget til ham om min bror?

- Nej. - Hvor ved han det så fra?

Han snakker om min bror. Du ser et eller andet. Stop! Lucas?

- Henrik, du skræmmer ham. - Kig ind i mine øjne. Du ser noget.

Du kan se noget. Hold op!

Du kan se noget, jeg har gjort. Er det rigtigt?

- Slap af. Han kan ikke se noget. - Det står hen over hovedet på os!

- Hvad fanden er det, vi har gjort? - Slap af!

Det er så tydeligt, at selv en lille dreng kan se det.

- Det er så lysende klart. - Schyy! Nu går vi op. Kom.

Henrik får lige lov til at sidde og tage det stille og roligt.

Kan du lige vågne, Nik?

Hey.

Hvad så?

Jeg må finde min bror.

- Så melder jeg mig selv. - Lad nu være. Det har du sagt før.

Der er jo ikke nogen lille dreng, der kan se noget som helst. Altså...

Jeg lader nogle penge blive. Bare sig, hvor meget du skal bruge.

- Og så går jeg. - Jeg skal ikke have nogen penge.

Jeg er gået igennem alt med dig. Kan du huske det? Jeg har...

Jeg har forsvaret dig imod dem alle sammen.

Vi har snydt dem alle sammen. Det er det, den lille dreng kan se.

- Nik... - Åh ha.

Shit, mand.

Nik, jeg elsker dig.

Det skal du vide, men jeg bliver nødt til at gå nu.

- Hvad laver du? - Undskyld.

Hvad fanden sker der?

Jeg gjorde alt for dig! Jeg gjorde! Jeg gjorde alt for dig!

Jeg har gjort alt for dig! Du må ikke gå fra mig.

Du må ikke gå fra mig. Du må ikke gå fra mig...

Du må ikke gå fra mig.

Hold nu kæft. Hvad sker der? Schyy...

Så, så.

Schyy...

Så...

Schyy.

Hej.

Skal vi ikke af sted?

Hej.

Hvor er ham den anden?

Han kommer ikke lige...

- Har du dine ting? - De ligger derinde.

Okay.

Du ville gerne hjem til din mor, ikke?

Bussen går lige herovrefra, og så skal vi skifte et par gange.

Nej, vi tager en taxa. Det er lige meget. Jeg har penge.

Og så...

Du får min telefon. Her.

Så kan du ringe til din mor og sige, du er på vej. Så bliver hun glad.

Hvis man savner nogen, så savner man dem.

Lucas, må jeg spørge... Er du sikker på, du gerne vil af sted?

Fordi jeg mener, Bukarest er ikke...

Det er ikke særlig... Bukarest er fucked lige nu.

Her i landet har du i det mindste en mulighed.

Du kunne blive en berømt fodboldspiller.

Det kunne jeg godt hjælpe dig med, hvis det er.

Lad os spise noget morgenmad og tænke over det.

Beredskabsstyrelsens radio, nyhederne.

Skandinavisk Energiforsyning står for det kommende vindmøllebyggeri -

- og er klar til at rykke ind på Falster tidligere end forventet -

- men den pludselige vandstigning på Lolland Falster og Mors -

- har fremskyndet processen, og de sidste beboere rømmer...

Peter.

- Jeg slår dig fucking ihjel! - Slap af. Det er bare mig.

Tag det roligt. Jeg troede, du var død.

Hvad laver du her? Du kunne godt tænke dig, jeg var død.

Peter...

Jeg solgte jo det hele. Det kan du godt huske, ikke?

Noget af det ligger i bilen. Vi betaler det, du skylder.

Hold din kæft. Bare hold din kæft.

- Jeg vil gerne bede dig om noget. - Du skal ikke bede mig om en skid!

Kan du huske Danilos søn, Aron?

Hvad? Nej. Jeg kan huske Danilo.

Det her, det er Danilos søns ring.

Og ham har jeg slået ihjel.

Hvad?

Ja.

Jeg skød ham.

Det var en fejl.

Okay.

Og jeg vil gerne have, at...

... du fortæller ham det.

Så det er ligesom en fra familien, der kender ham.

Du skal også give ham nogle euro, så han kan købe sin gård tilbage.

Og hvis han vil begrave ham, så kan jeg fortælle ham, hvor han er.

Hvad fanden er der sket?

Well...

Er du okay?

Det ved jeg sgu ikke. Altså...

Jeg er pissesulten.

Jeg tror ikke, der er noget sted at melde sig.

Der er muligvis en station, men... Peber?

- Ja tak. - Retsvæsnet er flyttet til Gøteborg.

Så det med civilisation, det må vi klare på egen hånd, dig og mig.

Vil du virkelig opsøge et fængsel?

De er jo alle sammen lukket. Det kan slet ikke lade sig gøre.

Hvad med at du hopper i bilen med mig om et par dage -

- og så kører vi op til Norge sammen?

Der er et godt sted, hvor vi kan være.

Og hvor jeg også ville kunne se mine børn.

- Altså bo sammen os to? - Ja, så starter vi noget nyt...

Hvad laver du?

Sådan en der er jeg vågnet til hver morgen.

Hvordan tror du, det føltes?

Du har ødelagt mit liv, Peter.

Bo sammen altså? Hvad fanden tænker du på?

Jamen da vi var børn, så kunne vi jo godt...

Ja. Undskyld.

Det er mig, der siger undskyld.

Undskyld.

Måske er det bedre, du tager tilbage til ham din ven.

Jeg mener, I er jo gode sammen, ikke?

Det er måske bedst for os alle sammen.

Og så må du jo leve med, at du har slået en mand ihjel.

Det kommer du jo til at leve med.

Jeg har...

Jeg kan betale det her nu. Det er for én måned, ikke tre.

- Jeg betaler resten senere. - Tre måneder.

Jeg skal nok knokle. Jeg har et job nu.

Bare vent lidt, så får du resten, okay?

- Okay. - Tak.

Så...

Mathilde siger, de har fået ham efterlyst.

Jeg har skrevet til alle fra gymnasiet.

Hun siger også, at de har familie i Polen, og at han måske er der.

Men...

Hvorfor har han så ikke ringet?

Han skal nok ringe.

Altså, det håber jeg virkelig.

Laura! Laura. Laura, kan du gå derhen?

Tak... tak.

At have et hus med lys

hvide blomster

raske børn ved bordet

tranebærblomster.

- Laura? - Nej tak.

Det er til dig.

Tekster: Helle Schou Kristiansen Dansk Video Tekst