Original subtitles

- Din bror er her nu. - Han får ikke flere af vores penge.

Mor kommer ikke med. Myndighederne i England ville ikke give mig ophold.

- Henrik blev overfaldet i nat. - De tør ikke ringe til politiet.

Stop den bil!

Jeg ved ikke, hvad han har gang i.

Det var kun mig, der skød gennem forruden.

Vi var to om det her.

Det er rørende, I vil have mig med til Paris, men sådan bliver det ikke.

Nu kan vi ikke se hinanden. Jeg kan ikke lade mor rejse alene.

- Der er kun seks billetter tilbage. - Vi skal til Paris!

Vælger du Bukarest, ryger dit visum til Frankrig.

- Hvad vil du gerne, Laura? - Jeg tager med de andre til Paris.

Det er nyhederne, mandag 30. oktober. Godmorgen.

Det er en helt stor afgangsdag. Tusindvis gør klar til at rejse.

Når døgnet er omme, har 2,7 mio. danskere forladt deres fædreland -

- siden regeringen annoncerede udflytningen -

- for næsten fem måneder siden.

Udenrigsministeriet oplyser, at korridoren kun er åben i 36 timer.

Folk opfordres til ikke at efterlade deres biler på vejene -

- men at give sig tid til at finde pladser, så alle kan komme frem.

Mor.

Hov... hvad er klokken? Skal vi af sted?

Den er kun otte. Der er masser af tid.

Vi skal lave vores kaffe.

Ja, vi skal. Vi skal lige have vores kaffe.

- Åh, altså... - Tag det roligt, mor.

Vi skal huske nøglen i konvolutten, så de kan hente vores kasser.

Skal du have så mange bøger med?

- Ja. - Du må kun have to kufferter med.

De to der, and that's it. Jeg sætter lige noget vand over.

- Hvad med vitrineskabet? - Hvad med det?

- Jeg bestiller noget plads. - Det skal du ikke betale for.

Jo.

Du skal lige godkende det på din telefon. Det står i dit navn.

Så har vi det opbevaret indtil februar.

Jeg satser på, vi får brug for tingene på et tidspunkt sammen, ikke?

Og hvornår er det? Hvornår tror du, det bliver?

Det ved jeg ikke.

Nej... Vi finder ud af det.

- Ikke? - Mm.

Vi er bare nødt til at lade, som om du skal over til far.

Ikke?

Og lad være med at blive for stor og voksen, inden vi ses.

Lille skat, det skal nok gå. Det bliver fint.

Kufferter må kun veje 25 kilo. Jeg håber ikke, de smider dem i havnen.

Ved du hvad?

Du må gerne lige dreje her ved Sankt Annæ Plads.

Gad vide om de har lavet det om. Her tilbragte jeg hele min studietid.

Og her mødte jeg din far.

Det ligner fuldstændig sig selv.

Sig til far, det var sødt af ham, vi fik lov at låne bilen.

Laura...

Du behøver ikke vente på, at færgen sejler.

Vel?

I rejser jo i morgen, så du har vel en masse, du skal.

Du skal jo også pakke dine sidste ting.

Ja.

I dag rejser tusindvis af danskere på det offentlige program -

- via Polen til Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.

Udenrigsministeriet oplyser, at korridoren kun er åben i 36 timer.

- Hej, Dani. - Henrik, hej. Hvordan går det?

Det går okay. Der er lidt mere ro på nu, så det går okay.

Vi tager først til England til januar. Vi vil gerne holde jul her.

Nikolajs arbejde tillader heller ikke, han kan rejse før.

- Skylder jeg dig penge eller...? - Nej.

Altså, du ved, jeg var bekymret for dig sidste gang.

- Nå? - Så talte jeg med min søn.

Om at han skulle kigge over.

Altså, se, om alt var okay.

Vi albanere kender sådan nogle banditter, du var bange for.

Så... men vi kan ikke finde ham. Vi kan ikke finde min søn.

I nogen tid nu. Over en måned, mand.

Så...

- Hej, Nikolaj. - Hej.

Den kvinde, han er gift med, er meget ulykkelig.

Hun giver mig stress. Hovedpine.

Hun tror, han er stukket af.

De var lidt uvenner efter brylluppet.

Hun er sur over, han spiller poker.

Du ved, bam bam. Og så var han væk.

Altså, jeg ved godt, det er længe siden, men...

Jeg tænkte, om han havde været forbi her for at se, om du var okay.

Jeg kan ikke lige huske, hvordan din søn ser ud, Dani.

Jeg har ikke set ham, siden han var dreng.

- Jeg har et billede. - Der har ikke været nogen her.

Okay. Han var nok sur.

Så han tog sin bil og så...

Vi ses, min ven.

Og sig, hvis I ser ham. Sig, hvis I ser min søn.

- Vi ses. - Ja.

- Jeg må se det billede... - Nej, du skal ikke spørge om noget.

Du bliver lige her.

Hold da kæft, der er mange mennesker!

Jeg har sendt dit nummer til Christel, Lucas' mor.

- Så er der da en, du kender. - Tak.

Jeg sætter dig af her.

- Jeg finder en plads. - Tak, skat.

Det er kun tilladt at efterlade biler i afmærkede båse.

Vis hensyn og hold trafikken åben.

Privat sejlads?

Swinoujscie?

Hvad?

- Swinoujscie. Har du papirer? - Kom med os. Privat sejlads.

Swinoujscie uden papirer?

Nej, det kan man ikke. Det ved du godt.

Hvad nu? To børn vil gerne sige farvel til deres far.

Der kan ikke længere udstedes danske pas.

Om reglerne til visum henvend dig til Borgerservice ved udgang 11.

Jeg er her.

Hvorfor dytter de?

Den tuder hver halve time, til sidste færge sejler. Den, I skal med.

Må jeg se din billet?

- Jeg skal ikke med. - Så må du forlade køen.

Lad min datter blive. Jeg ved ikke, hvornår jeg ser hende igen.

Det foregår normalt ovre i kiss-and-ride, men det er fint nok.

Pas, billetter og rejsedokumenter.

Er det så her, vi siger farvel?

- Gå nu videre. - Undskyld.

Jeg ringer hele tiden, og så finder vi ud af, hvornår vi kan ses igen.

I bliver nødt til at gå igennem nu.

Hav pas og rejsedokumenter klar.

Jeg bliver nødt til at gå. Ikke?

Jeg elsker dig.

Du skal være ambitiøs med dit liv, ikke?

God rejse til Paris.

Det bliver godt, skat, ikke? Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig, mor.

Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig. Og husk det.

Nu går jeg, okay? Godt.

Mor.

Hav nøglekort klar og boardingkort.

Kahytnummeret står på boardingkortet.

Der er opstået et marked for privat transport, som man advarer imod.

Primære illegale i Danmark søger nu imod Polen og videre mod Tyskland.

- Hallo. - Hej. Det er Christel.

- Er det Fanny? - Er det dig med Lucas?

Ja. Jeg ville bare fortælle dig -

- hvor glade vi har været for din datter. Hende kan du være stolt af.

Tak skal du have. Er du på den her færge også?

Jeg er her nu. Jeg tænkte, vi kunne spørge efter den samme kahyt?

- Ja... - Ja, altså, man får ikke sin egen.

- Jeg finder dig. - Vi ses.

Kom fremad. I skal den her vej.

Fremad. I skal længere frem. Hav nøgle- og boardingkort klar.

- Hvor længe skal vi vente her? - Ja...

Vi skal lige lære de nye indrejse- regler, men I skal nok komme med.

Fremad!

- Hej. - Hej.

- Hvad så? - Hej, Laura.

Er du okay?

Er du ked af det, skat?

Vi skal være i lufthavnen 7.30. Er det okay, vi spiser tidligt?

- Øh ja. - Er din mor okay?

Jeg... jeg går lige nedenunder.

Er du okay?

Er han træt?

- Ja, han er lidt træt. - Vi spiser lige om lidt.

Jeg tager med mor.

Hvad mener du?

Det kan du da ikke. Altså, hvad...

De sejler om 45 minutter.

Jamen du har jo ikke nogen billet.

Jo. Jeg har en billet.

Hvordan?

Jeg har købt en billet til Laura.

Altså, hvad fanden sker der?

- Du har ikke ophold i Rumænien. - Jo, hvis jeg kan bo hos mor.

Jeg kan få det godkendt af Borgerservice på færgen.

- Kan I tage Mikkel med op ovenpå? - Hvad med os?

Hvad med Mikkel og Elias?

Jeg kan ikke komme ind i Bukarest.

Jeg har ophold i Finland pga. min familie og Frankrig pga. studiet.

Jeg har ikke noget til Bukarest.

Du er ung. Du har livet foran dig. Du skal ikke stå i skyggen af din mor.

Hun er helt alene, far. I har hinanden. Det er bedre.

Undskyld, Elias.

Vi taler lige os to sammen. Vi taler lige hurtigt sammen.

Kom lige.

Kom!

Prøv lige at stoppe to sekunder.

Du er ved at ødelægge det hele. For dig selv, for Elias.

- Jeg ved det godt, far, men... - Du risikerer at blive slået ihjel.

Tæskehold i Polen hader flygtninge. Hvad hvis de finder dig helt alene?

Kan du ikke blive her? Bliv nu her. Please.

Så finder vi ud af det. Jeg hjælper dig med mor.

Du må ikke gøre det, skat. Please. Hold nu op. Gør det for mig.

- Jeg siger farvel nu, far. - Prøv at høre...

Hvad hvis der sker dig noget?

Det er en anden verden. Du må ikke. Jeg forbyder dig det, skat.

Jeg forbyder dig at tage af sted!

Nej, Laura, please!

Please...

Det kan du ikke.

Jeg bliver nødt til at passe på mor.

Vil du ikke nok blive?

Vent lidt.

Sig farvel til din søster. Hun skal på en lille tur.

- Laura! - Sig ordentligt farvel.

Det er godt, skat.

Hvad sker der, Laura?

- Jeg skal lige sige hej til Elias. - Hvor er far?

Jacob?

Fanny!

Fanny, for helvede!

Kom nu!

Jeg kommer om to minutter. Hold lige min plads.

Kom så! Vi skal have de sidste om bord nu.

- Holger, hvad laver du her? - Så, så.

Jeg har noget til dig her.

Det er en computer. Det er en gave. Den er helt ny. Den kan det hele.

Nej, den er ikke varm.

Let røven og skriv noget. Du har ikke skrevet, siden den klovn smuttede.

Jeg får stress og for højt blodtryk.

Nu er du rask og starter på et nyt kapitel.

For din gode gamle brors skyld, ikke?

Du er sgu så klog. Du skal ikke sælge grøntsager på et torv i Sibirien.

- Rumænien. - Det er sgu da lige meget!

Se at komme ud af det her hul.

Du har jo ikke haft det så sjovt, vel?

Begynd at skrive, så jeg kan følge med.

Fanny.

Du skal gøre det, du er god til.

Hvad så med dig?

Jeg er ikke god til så meget. Hold nu kæft, for helvede!

Vi ses, pomfrit.

Jacob? Han kommer.

- Er du sikker på det her? - Ja.

- Lad far køre dig. - Nej. Hvad gør jeg med nøglen?

Jacob!

Jacob, hun kører nu!

Jeg kommer!

Hvor er din rygsæk? Hvor er din rygsæk, skat?

Jacob! Jacob, hun kører nu!

- Skat... - Laura, lad nu mig køre dig!

Far, jeg vil gerne selv køre. Jeg vil gerne selv køre.

Far, stop. Far, stop! Ellers så kan jeg ikke!

Okay, okay. Okay.

Her.

Jeg har lagt nogle ting og nogle penge i tasken.

- Okay. Far, farvel. - Vi ses.

Vi ses. Ikke?

- Vi finder ud af det. Der må være... - Far.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Du må ikke blive for længe væk, vel, skat?

- Jeg bliver nødt til at køre. - Vi ses lige om lidt.

- Jeg elsker dig, skat. - Jeg elsker dig.

Hej, det er Elias' automatiske telefonsvarer.

- Hej, det er Elias' automatiske... - For satan!

- Rejser vi, eller bliver vi? - Vi bliver! Vi bliver!

- Rejser vi, eller bliver vi? - Vi bliver! Vi bliver!

- Nå... Farvel, gamle Danmark. - Vi har vores eget badeværelse.

- Jeg tror, vi sejler. Er du klar? - Her er sgu da meget lækkert.

Er du?

Øh... ja.

Eller det...

Det er bare... Min søn er i England, og jeg er her.

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til at se ham igen, så...

Det forstår jeg godt. Også mig.

Det er jo fantastisk, alt det, han skal, men han er jo kun en dreng.

Ja...

Det lyder måske mærkeligt, men jeg har taget noget med, vi kan skåle i.

Bare sådan lidt farvel-og-tak-agtigt.

- Rejser vi, eller bliver vi? - Vi bliver! Vi bliver!

Amalie, jeg stiller bilen på Århusgade.

Ja... Okay. Hej.

Gad vide om der findes en protestantisk kirke i Bukarest.

- Jeg tror ikke på Gud. - Det er der mange, der ikke gør.

Men vi går til begravelse og køber dyre buketter til de døde -

- og synger smukke salmer i kirken til de døde -

- der hverken kan mærke eller høre noget. Det giver jo totalt mening.

- Jeg fatter ikke en bjælde. - Måske håber vi på, de kan.

- Det er vel for at trøste sig selv. - Du behøver ikke forstå det.

Men det kan jo være, det hjælper.

- Har du nogensinde bedt en bøn? - Nej.

Det her, det er min yndlingskirkebøn.

Vi beder dig, lad os forblive åbne over for underet.

- Skal jeg så sige efter? - Ja.

Vi beder dig, lad os forblive åbne over for underet.

Så vi ikke forstener i fornuftens begrænsethed.

Så vi ikke forstener i fornuftens begrænsethed.

Og vi ikke tør tro på det, vi ikke kan begribe.

Og ikke tør håbe på det, vi ikke kan begrunde.

Og ikke tør elske det, vi ikke kan forklare.

Giv os tro, håb og kærlighed.

Giv os tro, håb og kærlighed.

Sorry.

Nej, stop, stop!

Jeg skal med! Mor!

Stop. Stop! Nej!

Bare en lille smule.

- Det er mærkeligt. - Det er det. Det er helt fucked.

- Nu drikker vi. - Tak til Danmark.

- Det siger jeg også. - Skål.

Hallo!

- Sejler I til Polen? - Ja.

Jeg nåede ikke færgen og har ingen papirer.

Du kan lige nå det. Slap nu af, pigebarn.

Ro på. Det tager kun et par timer til Swinoujscie.

Skynd dig!

Hej. Jeg hedder Adam. Ingen papirer er okay.

- Hvad koster det til Swinoujscie? - 1200 euro.

Undskyld. Lige et øjeblik.

Mathilde?

- Jeg rejser med min mor. - What?

Jeg nåede ikke færgen, så jeg tager med nogle private.

Jeg har sagt farvel til dem alle sammen.

Det er sindssygt! Altså...

Men hvad med Elias? Hvad gør I så med jer to?

Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre faktisk.

Men, skat, du kan ikke tage med sådan en båd. Det er pissefarligt.

Tag hjem og tænk over det.

Nej. Jeg bliver nødt til at løbe. Vi snakkes.

Ingen telefon. Sluk. Tak.

Telefon er ikke så godt her.

- Afgang. - Så sejler vi.

- Sæt dig derhen. - Godt. Giv mig dem der.

Hej. Jeg hedder Laura.

- Hvad skriver du? - Noget, jeg har lovet min bror.

Jeg er jo journalist -

- men jeg har haft det vanskeligt, så jeg har ikke skrevet meget længe.

- Hvorfor? - Jeg har været sygemeldt.

Hver gang jeg begyndte at skrive, så kunne jeg ikke stoppe.

Så glemte jeg at spise og at sove.

Blev du indlagt?

Mm.

Til min datter.

Til min bror.

De første ord i meget lang tid.

Hvis jeg var født i gamle dage og var på vej til Amerika på en sejlbåd -

- der knagede -

- ville jeg bede til Gud om at komme sikkert over havet.

Nu må jeg tro på naturen -

- og håbe på, at Vorherre alligevel hører os.

Mig og de fremmede -

- med Søren Kierkegaards 70.000 favne vand under os -

- på vej til det nye land.

Det er svært at tro på, at det går godt.

Og vi skal tro.

Ingen telefon. Sluk dem. Gå ned og tjek.

Tak. Ingen telefon.

- Telefoner, okay? - Hey, giv mig din telefon.

- For satan! - Ingen telefon, tak.

- Hej, far. - Hej, skat.

Jeg tror ikke, jeg må tale.

Sluk telefonerne.

- Far, jeg ringer senere. - Jeg ringer.

Giv mig telefonen.

Ingen opkald! Ingen opkald, tak.

Telefon.

Telefoner, tak.

Slap nu af. Rolig. Tag den med ro.

- Er Laura okay? - Det er Nikolaj, din bror.

Du sagde, det var sindssygt i Polen også?

Jeg tror, det er okay. De har den der 36-timers passage nu.

- Jeg sætter dig lige på medhør. - Hej, Nik.

Hey, Amalie.

Talte du ikke om de der private vagtværn, som leder efter flygtninge?

Jo.

Men hvorfor er du nervøs? Det har jo ikke noget med Laura at gøre.

Jeg ringede bare for at høre -

- om du syntes, jeg skulle have givet hende din pistol med.

Man skal helst ikke krydse en grænse med en pistol.

Er det, fordi du har givet hende den med?

Ja, det har jeg faktisk.

Jeg er et fjols. Nu er jeg nervøs for, hun bliver standset et sted.

Det håber jeg virkelig ikke, hun gør.

- Nikolaj? - Hey, Niko? Hallo? Er du der?

- Ja. Undskyld. - Hvad er det, I laver dernede?

Har I lukket helt ned? Far siger, han ikke kan komme igennem til jer.

Er I okay?

Ja... ja, alt er fint her.

Jeg har søgt en stilling på ambassaden i London fra januar.

Vi opretter et nyt kontor, så vi kan hjælpe eksildanskere.

Der har været noget med Henriks bror, men det er fint nu. Kan jeg få Jacob?

Jeg lytter.

Laura har det sikkert fint. Hun er på vej til Swinoujscie med sin mor.

Hun skal komme af med pistolen.

Smide den ud i vandet. Ud på den blå hylde, eller hvad man siger.

Jeg ringer. Så må hun smide den over bord.

Helst inden hun kommer af færgen.

- Det er godt. - Hej, Niko.

Hvorfor stopper vi?

Er vi tæt på Polen?

Jeg tror, det er Polen.

Hvorfor vender vi så om? Hvad sker der?

Det ved jeg ikke.

Måske... er det politiet.

Ingen papirer.

Læg jer ned!

Læg jer ned. Læg jer så ned.

Læg jer ned og vær stille.

Hvor sejler vi hen?

Jeg ved det ikke.

- Nej! Ikke telefonerne! - Hvad laver du?!

Bliv liggende!

Jeg sagde, I ikke måtte bruge telefonerne, for fanden!

- Smed ham dem i vandet? - Ja.

Jeg skal til Polen. Min mor er i Polen.

Stille!

Hvad sker der?

Han kan ikke finde tilladelsen. Den ligger digitalt.

Den skulle også have stået i vores pas. Han er rimelig tough.

- Hvor tager det lang tid. - Det ved jeg sgu ikke.

Jeg har vist ham det fra Gilles Benni, hvor han siger god for os.

- Hvordan udtaler du det der? - Plan d'affaires... plan d'affaires.

- Vi har den her. Har du set den? - Ja.

- Prøvede du Laura igen? - Ja, hun går direkte på svarer.

Du skal bare sige, du er turist.

Det kan vi sgu da ikke.

Vi har søgt om arbejdstilladelse og ophold.

Vi kan ikke sige, vi er turister, nu! Vi har sgu da lige snakket om det.

- Tag det roligt. - Nej!

Vi venter på svar.

Undskyld. Det er nok min datter.

- Ingen telefoner her. - Det er min ekskone. Beklager.

Ingen telefoner her.

Jeg står lige i paskontrollen.

- Ingen telefoner her! - Undskyld.

Det må du meget undskylde.

- Slap af. - Jamen vi har stået her i 20 minutter.

Nej, ikke i 20 minutter.

- Okay, I har grønt lys. - Mange, mange tak.

Danke schön.

Danke schön?! Mig i røven. Bonjour!

Stop!

- Hallo? - Fanny, kan du høre mig?

Ja, hej. Jeg kan se, du har ringet i går. Undskyld.

Det er bare, fordi vi hverken kunne få fat på dig eller Laura i går.

Jeg ville bare høre, om hun var... eller I var okay.

Det er ikke så sjovt, men tak, fordi du spørger.

- Er hun ikke med jer? - Hvad mener du?

Jeg har ikke set Laura. Hvorfor skulle jeg det?

Jeg forstår ikke.

Laura er med om bord. Hun ombestemte sig og tog med dig.

Hvad snakker du om?

- Jacob, hvor er hun? - Sammen med dig, går jeg ud fra.

Hvor er du nu?

I en sportshal i Polen. Vi skal samles i nogle busser.

Laura er ikke her, Jacob.

Vi bliver nødt til at smutte nu. De hiver i mig.

Jeg ringer til dig, ikke?

Laura er ikke sammen med Fanny.

Laura er ikke med Fanny.

- Er det dem igen? - Ja.

Tag den og sig, du ikke har tid.

- Hallo. - Det er sis. Hvorfor svarer du ikke?

Det gør jeg ikke, når du er med far. Jeg er til møde...

Vi står her i Paris, og Laura er væk.

- I Polen? - Vi ved ikke, om hun nåede færgen.

Har hun styr på sin roaming? De fleste er gået ned.

- Kan du tjekke, om hun er i Polen? - Er hun på danskerlisten?

- Kan du det nu? - Slap af. Er hun på listen?

- Ellers tjek med politiet. - Jeg aner det ikke.

- Jeg tjekker det. - Tusind tak. Hej.

Henrik, nej, nej, nej.

Henrik, vi ved jo godt, hvem der er dernede.

Henrik.

Kom nu ind.

Lad nu være. Kom nu bare op igen.

Henrik!

Der er ikke ret langt ned. Jeg skal bare lige...

Henrik, for helvede...

Der kommer jo ingen...

Henrik, det er jo sindssygt. Kom nu ind!

Henrik, kom nu ind!

Henrik! Det er jo sindssygt. Kom nu ind med dig!

Du er fucking sindssyg! Er du okay?

Kom her. Kom.

Kom... Jeg har dig.

Kom.

- Jeg hader det! - Så, så. Fortæl mig, hvad du hader.

Rolig. Rolig, skat.

Det skal nok gå.

- Hallo. - Hallo. Det er Jacob.

- Hej. - Hej, Elias. Hvor er du henne?

Jeg... er hjemme.

- Altså, hjemme hvorhenne? - København.

- Er du sammen med Laura? - Nej, det er jeg ikke.

Vi kan ikke finde Laura. Hun er ikke sammen med sin mor eller os.

- Og hendes telefon er død. - Jacob...

Okay?

Vil du hjælpe mig med at finde hende?

Ja.

Selvfølgelig. Det vil jeg gerne.

Subtitles: Helle Schou Kristiansen Dansk Video Tekst