Original subtitles

Frygten for lukkede grænser får danskere til at søge ud.

- Ved I, hvor I skal hen? - Paris.

Jeg prøver at overtale bandet til Finland. Min mor er der.

Lucas?

Du er en af de udvalgte til fodboldakademiet i Liverpool.

Vi skal til UK! Forstår du, hvor vild du er?

- Jeg kan tilbyde Rumænien. - Kunne mor komme med os?

Til Paris? Jeg har ikke pengene.

- Hvad med mor? - Det ved jeg ikke!

- Mange vil gøre meget for penge. - Nu giver du mig de penge.

- Hvad skal jeg med dem? - Du skal til Paris.

- Nik har hentet riflerne. - Hvad sker der med din bror?

Han mister det hele. Han spinner en logik op om, at mit er også hans.

Jeg vil gerne med til Paris. Der er en dejlig pige.

Her er nyhederne.

Mange valfarter i dag til den store afskedsgudstjeneste -

- i Marmorkirken i København.

Det er søndag den 7. september -

- og tre måneder siden, man offentliggjorde, at Danmark lukkes.

Hej, mor. Er det ikke vildt, jeg kom ind?

Tillykke! Selvfølgelig vil Sorbonne have en klog hjerne som din.

Elias får svar i næste uge. Det er lige før, jeg glæder mig!

- Jeg er begyndt at gå meget i kirke. - Nå. Hvorfor?

Jeg stiller spørgsmål...

Man holder afskedsgudstjeneste i god tid inden de store afgange i oktober.

Ca. 300.000 mennesker og en del virksomheder har forladt landet -

- mens offentlige institutioner, kirker og kongehuset -

- bliver til det sidste.

Fasen med offentligt finansieret genhusning er begyndt -

- og Østeuropa forventes at tage imod et stort antal danskere.

Snart vil Danmark som rige såvel som geografisk sted være historie.

Men sammen vil vi mindes det, der var engang -

- og alle de døde, som vi måtte efterlade i deres grave.

Dem kunne vi ikke tage med os.

Gudstjenesten kaldes den sidste samlende begivenhed -

- for alle danskere, før de spredes over en række kontinenter.

- Det er ham igen. - Din bror?

Lad være med at tage den.

Hans kone ringede også i nat, mens du sov.

Hun har lagt en besked, hvor hun nærmest bare skriger.

Hvorfor?

Både det polske og det danske sjak var mødt op hos dem og bare gået ind.

Mens børnene var der.

De kræver noget betaling for materialer og arbejdsløn.

Hvad gjorde de? Var de truende?

De har vist tævet ham. Mens børnene var der.

Shit, mand!

Fuck, mand.

- Er du okay? - Nej.

Hvad så? Hvad tænker du? Vil du give ham penge?

Nej. Hvis vi først åbner for den sluse, så tager de det hele.

Henrik!

Henrik, din bror er her nu.

Vent her.

- Hvad så? Hvad vil I? - Flyt dig lige. Flyt dig.

- Hvor er han? - Ovenpå. Hvem er de folk, Peter?

- Henrik! - Peter.

- I stuen, eller hvor er han? - Peter!

- Hvad sker der? - Hvorfor tager du ikke telefonen?

- Hvem er alle de mennesker? - De vækkede mig i nat.

Gorm husker du nok.

Piotrek har lagt fliser for os. Hans børn er alene hjemme.

Lubomirs familie bliver smidt på gaden, for de har ikke huslejen.

Der er ingen genhusingspakke for dem.

Jeg har ventet på at finde en løsning, og nu gider de ikke mere.

- Og du tager ikke telefonen! - Rolig. Vi må tale om det.

Vi skal ikke tale mere. Hornbæk-projektet er lagt ned.

Det, som du og far startede. Det er lagt ned.

De her mennesker venter på deres løn.

Jeg har ikke noget med det at gøre. Du vandt den retssag.

Og du og jeres far startede det.

Du holder din kæft. Du er så pisseirriterende.

Smut! Ikke?

Nu vil jeg tale alene med min bror. Jeg vil tale alene med min bror!

De smadrer det her sted.

Prøv lige at høre. Jeg har fortalt, at vi er partnere. Sådan er det.

- Hvad? - At vi er partnere. Den køber de.

Så du får svært ved at forklare dem, at vi IKKE er.

De ved, du har røven fuld af penge. Jeg snakkede med Kasper.

Han siger, du var i Basel og hente en masse penge.

Du har vidst det.

Du har vidst det. Dig og din luderbøsseven har vidst det.

I har nydt at se mig gå ned.

Du hentede kontanter, for du vidste, de lukkede landet ned.

Så løs det. Der er entrepriser derude for 5-6 millioner.

Jeg sagde, de kunne få 800.000, hvis...

Har du 800.000?

Nu!

Du må selv ligge og rode med dem der.

Jeg har ikke noget, og du får ikke noget. Ikke en krone.

Jeg kan også invitere dem indenfor.

Så kan du selv forklare, hvem du har snydt, og hvorfor du har snydt.

Find de fucking penge! Jeg går ud og snakker med dem.

- Hvad sker der? - Han kommer med pengene.

Bare tag det roligt.

Min kone har ikke råd til mad til mit barn. Det er fandeme dit ansvar!

Nik! Jeg tror, det går amok nu.

- Lås døren. - Den er låst.

Fire måneder. Fire måneder! Det er sgu dit ansvar!

- Ro på! - Min kone har ikke råd til mad!

Rolig. Han kommer nu.

Min kone har ikke mad til mit barn, for helvede!

Pis!

Hvad fanden er det der?

Jeg rammer dem ikke.

Peter, kig herop. Nu siger du til dine folk, at de skal køre.

Hvis de kommer tilbage, skyder jeg hovedet af dem. Okay?

Hey, hey, tag det roligt. Hvad laver du, for helvede?!

Slap nu af, mand!

Tag det roligt.

Jeg pløkker hovedet af jer! Tag jeres biler og skrid!

Er du fuldstændig syg i hovedet? Du er jo sindssyg.

Jeg snakker med dem.

- Nikolaj, hvad vil du have, jeg gør? - Jeg vil have, du skal skride.

Hvad med mig og min familie? Hvad fuck tror du, der sker nu?

Du skal ikke komme her igen!

Hvad så med min familie?

Så.

- Hvad fanden laver du? - Rolig. Nu kommer de ikke igen.

- Man skal bare lige markere lidt. - Markere?

Det er sådan, det er nu. Politiet dukker først op tre timer senere.

Det må landet vænne sig til. De er til demonstrationer eller stressede.

Nu finder din brors venner deres penge et andet sted.

Jeg går lige ned og tjekker døren.

- Der er ikke nogen derude. - De kommer ikke igen.

Husker du, jeg skal flyve i morgen efter mødet med min søster og Jacob?

I morgen? Gud ja, fuck.

Det kan du ikke nu. Hvad er det, der er så vigtigt?

Norge vil kun tage halvdelen af de handicappede, så nu står vi med det.

Det var sygt, det, du havde gang i.

Ja.

Ja, men de er væk, og jeg gjorde det for dig.

Ellers havde du skulle afleveret alle pengene.

Dem, vi skal bruge på noget og på at lave en familie.

Det var en smuk tanke.

Hej, Lucas. Godt at møde dig.

Jeg hedder Allon. Har du stadig lyst til at komme til England og spille fodbold?

- Det er en stor drøm. - Selvfølgelig. Kom, så snakker vi lidt.

Vi plejer at starte med en prøvetid -

- men alt har jo ændret sig, og derfor sidder vi her.

Vi skal have styr på logistikken.

Hvis han altså bliver optaget. Vi skal se nogle flere kampe.

Vi burde kunne sluse Lucas hurtigt ind på klubbens akademi.

Normalt ville du automatisk følge med ham -

- og dermed få opholdstilladelse.

Men det er blevet sværere at få visum efter jeres regerings nye politik.

Derfor har jeg brug for lidt flere personlige oplysninger. Beskæftigelse?

Jeg arbejder i en reception.

I en skovirksomhed.

Men de lukker jo nu, så...

Vi hjælper også gerne med at finde et sted at bo. Hvad er dit budget?

Budget?

Nå, jeg troede, at I...

Jamen bare noget billigt.

Jeg har ikke så mange penge.

Vi hjælper dig gerne med at søge legater og deslige.

Stipendier.

Som tilskud til udgifterne.

Men hvis vi ikke skaffer dig opholdstilladelse -

- og vi finder en sød værtsfamilie til Lucas tæt på akademiet -

- må din søn så gerne tage af sted alene?

Christel, jeg tror, han får et sjovere liv i England.

Det ved jeg ikke lige...

- Må jeg tænke over det? - Naturligvis.

Husk at lægge dig frem på banen, som de sagde.

Jeg tror, de tager beslutningen i dag.

- Dommer! - Der er frispark.

Rolig, rolig. Sekser, herover.

Lucas. Lucas! Du tager den.

Ind over til Hjalte. Okay?

I rykker ikke.

Den offentlige genhusning er godt i gang.

Østeuropa forventes at tage imod et stort antal danskere.

Tyskland og de nordiske lande åbner ikke for ophold i det omfang -

- som regeringen havde håbet.

Fra 1. oktober må danske statsborgere ikke rejse som turister i EU.

- Hav det godt. - Vi ses.

Sig farvel til Lars og Lise. De kører nu.

Skat, det er nu!

Hej.

- Jeg har lavet den her til dem. - Far, hvorfor kommer de andre?

Kører I nu? Ej, hvor vildt. God tur.

- Må jeg få jeres fliser, Lars? - Pas på jer, børn.

Stop! Hvor er Laban?

- Har de aflivet ham? - Ja. Vi ses!

- Hej. Velkommen. - Tak.

Vil du have kaffe?

- Din mor er her. - Bliv ved.

Laura!

Kommer nu, far.

- Er du okay? - Ja.

- Hej. - Kom her, skat.

Hej, Fanny. Godt, du kunne komme.

Jeg skal lige have...

Noget te. Vi rykker ind ved siden af. Jeg laver bare te først.

- Hej, mor. - Hej, skat.

- Er du okay? - Hej, Fanny.

Se her, Fanny. Firmaet har fundet de her lejligheder til os.

Gilles vil sætte det op som et samarbejde -

- mellem mit firma og hans, hvor han er investor.

Min arbejdstilladelse er på trapperne.

Vi bliver et fransk firma, som alle er ansat i.

Ellers kan vi ikke få ophold, og så ryger vi til Bukarest.

- Hvor er du, Elias? - Du mangler finansiering og billet?

Jeg skal have et long-term-visum, som Laura har.

Jeg skal stille en garanti på 2700 euro som uddannelsessøgende.

Min mor hjælper mig. Hun har fået job i Finland.

Og til din ansøgning om ophold har Nikolajs ven stået for det juridiske.

Han strikkede en ansættelseskontrakt sammen i Jacobs firma -

- ligesom til vores far.

- Er det nok? - Det er en lidt særlig konstruktion.

I er ansat under Jacob og faktisk også Gilles Benni.

I kan så søge arbejdsophold derfra, og så må vi se, om de siger ja.

Gilles Benni siger, det ser fint ud.

Men den er lidt tricky.

Okay. Eller hvad, Fanny?

Ja...

Eller nej. Altså...

Det bliver ikke nødvendigt for mit vedkommende.

Hvad bliver ikke nødvendigt? Hvad mener du.

Det er rørende, I gerne vil have mig med til Paris -

- men sådan bliver det ikke.

- Hvorfor? - Jeg tror først...

Jeg tror først, jeg helt har forstået det nu.

Hvis jeg tager med jer til Paris -

- så frafalder tilbuddet om genhusning i Bukarest.

Med den manøvre er jeg jo helt afhængig af, det lykkes.

Hvis det ikke gør, står jeg i Paris uden ophold eller noget.

- Så er jeg overladt til mig selv. - Jeg er ret overbevist om, det går.

Det er sødt af dig, men altså... det er for usikkert.

Hvad så med os to?

Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske nu, vel?

Men du skal bare fortsætte med alt det her. Det er klart.

Jeg skylder jer de der penge. Jeg har nogle af dem.

Det er i kontanter, men det er jo sådan, det er.

- Vi har ikke brug for dine penge. - Det må jeg insistere på.

- Vi har brug for, du kommer med. - Det gør jeg ikke.

Mor... Mor!

Vi kan jo ikke bare rejse frem og tilbage.

Så nu kommer vi bare ikke til at se hinanden mere?

Du er en ung kvinde nu.

Du skal kun tænke på dig selv.

Far skal jo ikke rende rundt og passe på mig længere.

Vi ses, skat.

Hej, alle sammen.

Jeg håber, I har haft en god weekend.

Som I jo nok har fornemmet, er børnene ængstelige.

Derfor har jeg besluttet, at vi mødes alle sammen til en snak...

Hej, Christel.

Du kommer tidligt.

Jeg skal lige tale med Lucas.

Måske er det meget godt, du er med, så han ikke får et anfald.

Lucas.

Din mor er kommet.

Hvorfor kommer du allerede nu?

Jeg kommer lige fra klubben.

De søde mennesker i England har sagt ja til Lucas med et sted at bo.

- Du fik det. Sejt, Lucas. - Så sejt.

Du rejser jo allerede 1. oktober.

Sådan! Det har du da ikke fortalt mig.

Lucas har også været lidt bekymret for, om jeg kunne komme med.

Og, skat...

Mor kommer altså ikke med.

Hvorfor?

Jamen... dem fra akademiet har jo været vildt søde.

Men myndighederne i England vil ikke give mig ophold.

De er holdt op med at føre familier sammen -

- og jeg har ikke fået nogen af de jobs, jeg søgte, så...

Vi kan jo give det en sæson og så se.

Kom så, unger. Der er samling.

Lucas, kom. Der er samling.

Lucas, jeg har en ide til dig.

Jeg har jo set dig spille fodbold mange gange, og der er du mest glad.

Derfor bliver du også rigtig god og måske rig.

Skide være med penge, men når man er rig, så kan man købe et kæmpe hus -

- som din mor kan bo i, og dine venner kan bo i.

Kan du forestille dig det?

Jeg kommer til at savne dig, Lucas. Min lille krystalkugle.

Tror du, vi ses igen?

Det ved jeg ikke.

Kom.

Lucas, er det en kælk?

Ja, det er dig, der sidder på den.

Har jeg fortalt dig om min kælk?

Nej.

Og det er din far.

Hvem er det der? Er det...

Det er en, der er død. En, der er faldet af.

Eller måske bare sover.

Lucas, hvem er det, som er død?

- Det er bare noget, jeg har tegnet. - Kan du se sådan noget rigtigt?

Hmm...

Nogle gange.

Laura og Lucas, kommer I?

Laura, kommer du?

Det er min mor.

Avelina. Kan du fortælle os, hvor du skal hen med din mor og far?

- Til Canada. - Det lyder godt nok spændende.

- Filippa? - Jeg skal til Tyrkiet.

Du skal til Tjekkiet.

- Så har vi Bille? - Jeg skal til Polen.

Det skal jeg også!

- Hvad med dig, Adam? - Jeg skal med min mor og far.

Men til hvilket land? Jeg havner i Bulgarien.

- Et sted, hvor der er god chokolade. - Ah!

Schweiz? Nå, Laura, hvor skal du hen?

Øh... Jeg ved det ikke.

- Okay. - Skulle du ikke til Frankrig?

- Jo, men... - Vi vil i hvert fald savne dig.

- Ikke også? - Jo!

Uma? Hvor er Uma?

- Uma er stoppet. - Nå ja.

Lucas? Hvad med dig?

- Kuk-kuk. - Kuk-kuk hvad?

Ved du, hvor du og din mor skal bo i England?

Nej, det ved jeg ikke.

- Skal du bo hos... - Jeg skal ikke bo nogen steder.

Hvor kommer det fra, Lucas? Du skal da til England, ikke?

- Hold kæft. - Sådan vil jeg ikke have, du taler.

- Hold kæft! - Vi har snakket om...

Hold kæft! Hold kæft! Hold kæft!

- Hold kæft! - Nej, nej, Lucas. Hey!

- Lad være! Lad være! - Lucas...

Nej! Nu slapper du af!

- Slip mig! - Lucas!

Venner, nej, nej. Der er ikke noget at se. Han skal lige ud.

Hej, skat. Kunne du ikke sove?

Hvor er Elias? Er han dernede?

Ja, han sover.

Hvad så?

Amalie...

- Jeg kan ikke lade mor rejse alene. - Hvad?

- Jeg tror, jeg tager med hende. - Nej! Det kan du da ikke.

- Hun har kun sig selv. - Jamen...

Og vi har hinanden. Ikke?

- Men, Laura... - Nogen må passe på hende.

Jeg talte længe med hende igen. Hun tør ikke tage med os.

Hun græd, og hun var slet ikke sig selv.

Det forstår jeg også godt.

Hvad med alt det praktiske? Dit ophold og din skole? Hvad med det?

Det ved jeg ikke.

Vil du ikke hjælpe mig med at finde ud af det?

Du må ikke sige noget til far. Jeg må tage en beslutning først.

Og heller ikke til Elias. Han vil så gerne til Paris.

Han kan nok ikke komme ind i Rumænien. Han har familie i Finland.

- Jeg kan ikke finde ud af det. - Okay.

Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe dig.

Men altså, Laura...

Du skal love mig, virkelig love mig, at du tænker dig godt om.

- Hej, skat. - Henter du Mikkel?

- Det gør du. - Okay. Hvad laver du?

Jeg er lige inde i byen.

- Med Laura? - Hvad? Nej.

Nej, det er jeg ikke, men jeg tror ikke, hun kan. Vi ses om lidt. Hej.

Jeg kan se, at der er næsten fuldt belagt i Bukarest-området.

Jeg kan oprette en ansøgning nu.

Din mor skal godkende jeres fælles bopæl online.

Hvad hvis Laura fravælger en anden mulighed?

Jeg har fået ophold i Paris. Jeg skal gå på universitetet der.

Jamen så mister du dine tilskud. Så bliver det på din egen regning.

Og man kan ikke rejse frem og tilbage mellem de to lande?

Nej. Det er blevet en jungle med alle de nye regler, så...

Man kan godt søge, men...

Vælger du Bukarest, ryger dit visum til Frankrig. Og din uddannelse også.

Så... hvad vil du gerne, Laura?

Det er svært, hvis du siger nej til en plads på Sorbonne.

Du har noget stort for dig.

Jeg vil godt se på mulighederne i Bukarest, men du skal overveje det.

Hvordan vil du finansiere din uddannelse dernede?

- Må jeg lige tale med Laura? - Hvad er det?

Jeg har talt med dem. Der er kun seks billetter tilbage på din mors afgang.

Kan vi godt købe en billet?

Jeg vil gerne købe en billet.

Er du helt sikker?

Ja.

Okay.

Livet er som bekendt fyldt med modsætninger.

Det er med frygt og bæven, at vi kan konstatere, at...

- Hej. - Hej, skat. Har du nøgler med?

- Der er låst, og jeg ligger i stuen. - Jeg har nøglerne. Hvad laver du?

Jeg ser gudstjenesten igen. Det er sindssygt.

Er der nogen chance for, vi kan tage af sted før? Hvad siger de?

Det ved jeg ikke. Det må vi lige snakke om.

- Lås efter dig, når du går ind. - Hvad mener du?

Jeg er i Bukarest. Jeg kommer først i morgen. Skal jeg ringe senere?

Ja. Gør det. Fuck, mand.

Der er han!

Hey, stop, stop!

- Dumme svin! - Penge!

Vær stille! Nu nakker vi dig sgu, er du med?

Stop!

- Hey! Hvor er ham den anden? - Den anden! Hvor er han?

- Hvor er pengene? - Kig ovenpå.

- Hvor er pengene? - Pengene, for fanden!

- Tænk, at de svin skød efter os! - Bliv liggende.

- Ned, nu! - Efter ham!

Stop, for satan!

Hold kæft!

Hold kæft! Giv os pengene. Giv os vores penge, så kører vi.

Vores penge, okay? Det er bare det.

Fuck jer.

- Luk røven på ham, ellers går jeg amok. - Kvæl ham lidt!

Hold ham.

- Så løber han sgu ingen vegne. - Nu finder vi de knaster.

- Jeg går til højre. - Kom så!

- Han stikker af! - Fuck!

- Fang ham! - Drenge!

Fucking svin.

Nej, for helvede.

Det er Nikolaj Engbergs telefonsvarer. Læg en besked.

Nik, det er mig. De fucking svin har været her i nat.

Ring lige til mig!

Ja! Ja!

I fucking røvhuller! Ja!

- Pas på. Der er glasskår overalt. - Det kan jeg se.

De har brudt fars pengeskab op, men der var ikke rigtig noget.

Hold da kæft! Men, Henrik, jeg fikser det.

- Fedt. - Det må jeg gøre.

Danni, jeg tænkte også på, om du måske kunne blive her lidt?

Nik tog af sted. Det var derfor, jeg ringede.

Min søn skal giftes i morgen, så jeg har lidt travlt.

Men vi rydder op her. Så må jeg gå om et par timer.

Men... prøv at se her.

Det er til min søn og hans dame.

Okay! Med sten og det hele.

Han vil giftes, mens vi er i Danmark, så vi får travlt.

- Det er klart. Hils og sig tillykke. - Tak.

For satan, hvor du ser ud.

Men, Henrik, du skal ikke være bange.

Jeg tror ikke, de kommer tilbage.

- Lad os gå i gang. - Ja. Tak.

- Ej, skat. - Av for satan.

Må jeg se?

- De satte mig fast i deres bilrude. - Shit, shit, shit.

Okay, det her er gået for vidt.

Så må han få de penge, han vil have, ikke?

Han skal ikke have flere af vores penge.

Jeg ved godt, hvad mor ville have sagt.

"Peter er lidt ked af det og lidt forvirret over det hele."

"Du skal være sød ved ham."

Men jeg har givet, og jeg har givet...

Og jeg har fået slag.

Og jeg har sagt undskyld.

Og så sender han sådan nogle mennesker efter mig.

Den gider jeg ikke være mere.

Det er slut.

Ej, se, han lader hende sgu sidde.

- Han gider ikke engang sin mor. - Skal vi ikke hjælpe hende?

De vil ikke have hende ind. Jeg tror heller ikke, hun kommer med.

- Hvad? - Han lukker hende langsomt ude.

Det er sygt.

- Hvor skal hun så hen? - Hun bliver sorteret fra.

- Det er helt forfærdeligt. - Laura, kom lige.

To sekunder.

Hej, mor. Hvordan går det?

- Hvad så? - Jeg har nogle gode nyheder.

- Hvad sker der? - Vi lader bilen stå.

Vi må hente den, når vi er på plads i Frankrig.

- Amalie, er du okay? - Henrik er blevet overfaldet i nat.

- Nej!? - De tør ikke ringe til politiet.

Min bror er mega nervøs for, hvad de finder ud af.

Det er heller ikke så lidt.

Alt muligt, han har sagt af fortroligheder inde fra ministeriet.

Og ulovlig cash over grænsen.

Det er over det hele nu. Tre huse på vejen er blevet tømt.

I morges gik nogen rundt her og tjekkede kældervinduerne.

- To sekunder. - Min farmor sidder stadig i haven.

- Og vi skal hente Mikkel. - Jeg kommer.

Er du okay?

Hvad med dig?

Jeg har allerede fået svar på min ansøgning fra Udrejsestyrelsen.

Okay... hvad...?

Jeg kan godt komme med min mor.

Okay.

- Jeg har ikke sagt det til Elias. - Nej.

Men jeg har ikke godkendt endnu. Det kan jeg vente med til på færgen.

Jeg har fundet papirerne. Jeg laver lige kaffe.

Tak, min skat.

Hej.

- Jeg skulle hilse fra min mor. - Hvad sagde hun?

Øhm...

Ja, jeg fortalte hende, at... jeg ikke kom ind på Sorbonne.

Nej...

Men på PSL. Et andet universitet i Paris og lige så fucking extra.

- Hvor er det vildt! - Yessir. Vi skal til Paris.

- Men nu skal jeg lige noget. - Elias, hvad laver du?

- Vil du ikke med indenfor? - Det er fint nok, det her.

- Du hopper bare op ad trapperne så? - Lad hende nu sidde.

- Der er noget med noget kaffe. - Tak for det.

- Det er godt gået. - Vi tager kaffen indenfor.

Jeg synes, det er meget naturligt. Det er fantastisk.

Mig og Laura har lavet en forening til bevarelsen af æ og ø og å.

- Jeg vil udbringe en skål med å. - Skål!

Så en sang med æ, ø og å.

Alle sømænd er glade for piger.

Du skal se, når vi rømmer i havn.

Det er sandt, når jeg siger, at mit hjerte kun banker for dig.

Stop, Jacob. Du kan ikke synge.

Alle folk kan se det straks, du er så smuk og dejlig.

- Det er da ikke en æ, ø og å-sang. - Småååk!

Åh, å der. Det havde jeg glemt.

Dine øjne skinner, du må hel're passe på.

Ja, pas på, at ilden i mig ikke bliver tændt.

Vi ku' begge to meget let blive forbrændt.

Hvor er du henne?

Hos dig.

Hej, skat. Det var tidligt.

Var det ikke først mandag, du skulle komme?

Jo, men... Nu fik jeg bare lyst til at komme herhjem.

Hvor hyggeligt.

Jeg er nødt til at lave noget kaffe. Det er lidt tidligt.

Er du okay?

Laura?

- Jeg tager med de andre til Paris. - Ja.

Det vidste jeg godt.

Det er jo bare ikke så rart.

Nej, det er det ikke. Ikke spor rart. Jeg laver lige noget kaffe, ikke?

Men Elias skal da med derned, ikke?

Jo.

Giv mig lige to minutter. Jeg tager en trøje på.

Så, for helvede, nu kommer de!

Pis, pis, pis!

Den kommer herned.

Jeg henter riflerne... hvis de prøver at bryde ind.

Det gør de.

Venter vi bare her så?

- De ved godt, vi er her. - Fuck.

Fuck, fuck, fuck, okay.

- Stop den bil! - Vi pløkker jer i smadder!

Stop den fucking bil!

Bak ud!

Stop bilen!

Nu! Bak!

Bak, eller jeg fucking skyder dig!

Hvad laver du?

Jeg tror kun, der var én i bilen.

Han ligger helt stille.

Find noget plastik.

Jeg får ham om bag i bilen. Vi skal have det her væk.

Hvem er det?

Det er ikke en, vi kender.

Hvis Gud er god og almægtig -

- hvordan kan han da lade os stå her, hvor vi skal til at sige farvel?

Farvel til alt det, vi elsker.

Det er et spørgsmål, mange stiller sig nu.

Men Gud fortæller os -

- at med til det menneskelige liv hører også modgang og lidelse.

Men det er netop i lidelsen, Gud er med os -

- for han har selv gennemlevet det.

Alting har sin tid.

Minderne, dem tager vi med os.

Var det kun mig?

Det var kun mig, der skød igennem forruden, var det ikke?

Vi var to om det her.

Minderne er det slør, som vores nye liv -

- er bundet og favnet under.

Jeg tror, den her er dyb nok.

Vi skal også huske at rulle vinduerne ned.

På Island kalder man minderne "de dødes liv".

Nu må vi herfra sige, at minderne er Danmarks liv.

Minder om alle de døde, som vi måtte efterlade i deres grave.

Dem kunne vi ikke tage med os.

Tekster: Helle Schou Kristiansen Dansk Video Tekst