Original subtitles

Svend, Ida, kom!

Svend. Kom.

- Mor ... - Kom nu.

Mor, nej ...

Mor? Mor!

Jeg kan godt selv.

Sådan.

Sådan ...

Svend!

Her er jeg. Birthe Windfeld.

Ja. Ja.

Og det her, det er mit liv.

Sådan ser det ud dag efter dag. År efter år.

Men sådan bliver det ikke ved. Lige om lidt bliver verden en anden.

For da møder jeg ham her. Ham, den her historie handler om.

Axel Byvang.

Han ved endnu ikke, at han snart vil ændre mit liv.

Ja, tusindvis af kvinders liv. Millionvis bliver det jo til.

- Har De en aftale? - Nej.

- Et øjeblik, hr. Byvang. - Men det kommer vi til.

- Hvad kan jeg hjælpe med? - Min søn skal konfirmeres.

- Så jeg skal være fin. I håret. - Det forstås.

- Hvornår er den store dag? - Det er den 3.

Der er en enkelt tid den 1. kl. 8.

En basisvandondulation varer omkring to timer.

De bør tage tørklæde på for at beskytte håret -

- og ikke bevæge Dem alt for meget og helst blive inden døre.

Og gerne sove lettere oprejst indtil den 3.

Så jeg skal sidde op og sove? Hvad koster det?

- 12,50 kr. inklusive vask. - Hvad hvis jeg vasker det hjemmefra?

De kan jo lige tænke over det.

Jeg ved ikke, om det skyldtes mig eller mit tarvelige hår -

- men det var, som om det var der, det startede.

Der, han fik inspirationen til det helt store eventyr.

Axel havde råd til at blive barberet, men sådan havde det ikke altid været.

Han var vokset op på et husmandssted -

- hvor hver dag bestod af hårdt arbejde.

Da han blev 12 år, skulle han forlade gården.

Hans far kunne se, at knægten var noget helt særligt.

Axel fik en friplads på den fineste kostskole i hele landet.

Han skulle blive til noget stort og erobre verden.

For hvis ikke de helt særlige gør det, hvem fanden gør så?

Selv om Axel kom på kostskole, var hans lykke ikke gjort. Tværtimod.

- Giv ham! - Tæsk ham!

Livet kan nemlig være hårdt for en rødhåret lort fra landet.

Efter et par år med flækkede øjenbryn og brækkede ribben fik han nok.

Men i stedet for at løbe hjem løb Axel ud i verden.

Han løb og løb og løb og løb.

Men først da han vendte tilbage igen, begyndte eventyret for alvor.

12,50 for en omgang krøller. De må tro, jeg er idiot.

- Hvorfor gik du også derhen? - Svend ville gerne have det.

- Så det var for Svends skyld? - Han vil have, at hans mor er fin.

- Hvem betaler så meget for det? - Det gør dem, Edith gør rent for.

De ryger cigaretter og læser dameblade.

- Det kunne jeg godt vænne mig til. - Men du er gift med en drukkenbolt.

- Jeg har dog en mand, Edith. - Kan man kalde ham det?

Stop, I to. Gider I godt at stoppe med det der?

- Du er jo ligesom far. - Ja, for I opfører jer som børn.

Jeg har en hat, du kan låne. En hat. Til konfirmationen.

Meningen var jo, at hun skulle være fin.

Hvis De vil følge med? Det er det nye Capri i sort-hvid.

Det fås i teak til 1625 kr. og i palisander til 1755 kr.

Det har den nyeste form for magneter og billedrør.

- Har en hr. Seidelin været her? - Ikke så vidt jeg ved.

- Hvad laver hun? - Hun insisterede.

- Og hvad laver De så? - Spørg hende.

Panoramaskærmen giver Dem et stort billede ...

- Fru Byvang. - Hr. Byvang.

Må jeg låne dig i to minutter?

Undskyld mig et øjeblik.

Jeg er midt i noget. Og det går rigtig godt.

Jeg vil ikke have det. Gå op til Finn.

- Jeg har ringet efter fru Larsen. - Jeg vil ikke diskutere det.

- Hr. Seidelin? Velkommen. - Tak.

Skal vi se på sagerne ovenpå?

- Hvor meget mangler De? - 12.000.

Hvis jeg investerer, er vi partnere?

Det er planen, ja.

- Hvordan virker den? - Man sætter appelsinen fast her.

Så skal den her op, og så er der en knap. Vil De have æren?

Axel, du glemmer ikke, at vi har bord på Grand om en time, vel?

Nej. Kom og se.

- Hvad er det? - En elektrisk appelsinskræller.

Den bliver en uundværlig del af enhver husmors dagligdag.

- Jeg tror ikke, den virker så godt. - Finn, sig kun pæne ting.

- Må jeg få en appelsin? - Ja.

Man skal huske at slukke for den. Ellers bliver den ved med at skrælle.

Så man skal holde øje med den, mens den skræller?

- Ja. - Og så skal man slukke den?

Så bliver det ikke lettere.

I rydder selv det svineri op, ikke?

En dag står jeg med guldægget, Tove. Bare vent og se.

Vi skal være der nu. Jeg kan ikke løbe i de her sko.

Axel, sæt mig ned. Sæt mig ned!

Tillykke med bryllupsdagen, skat.

I lige måde.

- Jeg er ved at dø af sult. - Hvad har du lyst til?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge. Jeg har lyst til en af hver.

Det kunne være sjovt at prøve krabbe.

- Ja, det tror jeg også... - Poul.

- Det er længe siden. - Det skal jeg love for.

- Det er min kone, Tove. - Goddag. Poul Mosholt.

Du kan ikke huske mig. Vi gik på kostskole sammen.

- Axel Byvang. - Axel.

Det er direktør Carlsen fra min bestyrelse.

- Yndig. - Dav.

- Pudsigt at rende ind i dig her. - Jeg bor faktisk i byen nu.

- Jeg har åbnet en radio og tv-butik. - Det er der, jeg kender navnet fra.

Min svoger har lige købt et apparat deroppe.

- Imponerende. - Jeg klager ikke.

Axel, ja.

Hvad var det nu, vi kaldte dig? Vi kaldte dig noget ...

- Hvad var det nu? - Det ved jeg ikke.

Nå ja, det var Guld-Axel.

Er det ikke rigtigt?

Guld-Axel. Det er Guld-Axel, der står her.

Det kan jeg ikke huske. Det var hyggeligt at se dig, Poul.

- Vi har bryllupsdag i dag. - Tillykke.

Det er ikke for at ødelægge stemningen, men det er vores bord.

- Hvad mener du? - Det er vores bord.

Eva? Vi plejer altid at sidde her.

- De sidder ved vores bord. - Jeg har reserveret det her bord.

Måske kunne du finde et andet til dem?

Der må være sket en misforståelse.

- Det er fint. - Vær venlig at følge med.

Kom, Axel.

Så skal De se. Værsgo.

Ja. Kom.

Axel?

Axel ...

Axel!

Axel.

Axel.

Hvorfor kaldte han dig "Guld-Axel"?

Hvad laver du?

Axel ... lad nu være.

Nej ...

Stop, Axel! Stop! Hold op!

Fint.

- Skal vi tage hjem? - Fortæl historien om Guld-Axel.

Der er ikke nogen historie.

- Du lyver. - Der er ikke nogen historie.

Axel skal vaskes i guld! Axel skal vaskes i guld!

Axel skal vaskes i guld! Axel skal vaskes i guld!

Axel skal vaskes i guld!

- Av! - Så stå dog stille.

- Mor, det kan jeg ikke. - Hvorfor ikke?

- Det havde far på til vores bryllup. - Jeg vil ikke ligne far.

- Far er da en flot mand. - Hvorfor kan jeg ikke få mit eget?

- Alle de andre får nyt tøj. - Det er ikke rigtigt.

Vi kan ikke købe et nyt, før du er vokset ud. Jeg lægger det bare op.

Sidst lavede du huller i min sweater.

Det gør jeg ikke den her gang. Det skal nok blive fint.

Det er kun bønder på 80, der går i sådan noget tøj her.

- Så tager vi til skrædderen. - Mor, jeg ligner jo en klovn.

De er jo vanvittige.

- Capri Moderne. - Hvad?

Tv-apparatet. Den nyeste model fra B&O.

Det er et fantastisk tv. Capri Moderne.

Hvem der bare havde fundet på det navn. Eksotisk og håndgribeligt.

- Ikke sandt? - Det ved jeg ikke noget om.

Det er da Dem. Dem nede fra frisøren.

- De ville være fin i håret. - Det tror jeg ikke.

- Skal du så konfirmeres? - Kom. Svend, kom!

- Ja, ja. - Nielsen?

Bor der en hr. Nielsen her?

Nielsen.

- Nielsen, du har besøg! - Du behøver ikke at råbe.

- Byvang? - Nielsen? Dav. Må jeg se den?

Ja. Vent her.

- Har De fået andre henvendelser? - Det kan man ikke sige.

Så De har ikke drøftet opfindelsen med nogen?

Nej, kun med mor. Det var jo hendes ide.

- Er De damefrisør? - Nej.

- Ingeniør? - Nej.

- De er måske også selv opfinder? - Nej.

Det er så prototypen.

Ved De overhovedet noget om hår?

Jeg ved, at damer i hele verden har hår på hovedet.

Og at de går meget op i, hvordan det hår sidder.

Drej rundt engang, Kirsten.

- Ja. Så fin. - Hov, den skal lige lynes.

- Træk maven ind. - Jeg kan ikke mere, mor.

- Jeg kan godt lægge den lidt ud. - Nej tak.

- Åh nej, nu har den sat sig fast. - Har den sat sig fast?

Det kan vi også lave.

Nej tak. Så vil vi gerne se på en anden.

Ja, selvfølgelig. Jeg finder en anden frem til Dem.

Lige et øjeblik.

- Ja? - Dav.

Hvad koster det at få repareret det her jakkesæt?

Det har set bedre dage. Henvend Dem til skrædderen ovenpå.

- Hej, Svend. - Hej.

Det er flot.

- Hallo? - Hvad?

Jakkesættet.

Skal du ikke prøve det?

Det ved jeg ikke.

Det synes jeg, du skal.

Du vil se rigtig flot ud.

- Hvad laver du? - Ikke noget.

- Hvem er det? - Svend.

- Fra parallelklassen. - Hyggeligt at træffe dig.

Kom, Kirsten. Jeg har fundet nogle handsker til.

- Vi ses. - Vi ses.

Er det den nye kjole? Hvor er den smuk.

Der var du. Hvad er det, du laver?

Ikke noget.

Ser jeg ikke godt ud?

Hvad synes du?

Far, prøv lige at se.

Hvad synes du?

- Hvad har I givet for det? - 165.

Er du blevet for fin til mit jakkesæt?

- Det er bare ... - Bare hvad?

- Det ved jeg ikke. - Nå.

- Hvad snakker I om? - Jeg ville vise far jakkesættet.

- Det skal tilbage i butikken. - Nej.

Jeg vil ikke have dit gamle sæt på.

Mit gamle jakkesæt fejler ingenting. Det er ganske udmærket.

Det er mølædt.

Vi kan ikke bruge 165 kroner på det. Han vokser ud af det på 14 dage.

Konfirmationen koster.

- Svend beholder det jakkesæt. - Nej, det gør han ikke.

Jeg gider ikke at se fattig ud.

Det kan godt være, vi ikke har meget, men fattige er vi kraftedeme ikke.

- Du skal ikke råbe ad ham. - Hvad er det her for noget?

- Jeg råbte jo ikke. - Jo, du gjorde. Og du har næseblod.

Ved du, hvad du laver?

Jeg har fuldstændig styr på det, Tove.

Du stikker mig, Axel.

Du er så smuk.

Det her ... det er en genial opfindelse.

Det kommer til at blive fuldstændig ...

Det brænder meget.

Nu må du lige holde lidt ud.

Av! Tag dem ud nu!

- Du ødelægger frisuren. - Det brænder! Tag dem ud!

Det var mærkeligt ...

Av. Av!

Skat, sid stille med hovedet.

- Av. - Undskyld. Den sidder bare fast.

Det kan du godt glemme.

- Jeg klipper bare tre små totter af. - Axel, nej.

- Skat! - Hvad?

Tove, vent lige.

- Hvordan kunne De lade ham gøre det? - Jeg troede, han havde styr på det.

Jeg har aldrig set noget lignende.

Det er en helt ny opfindelse.

- Verdens første elektriske papillot. - Elektrisk papillot?

Røret indeholder voks. Det varmes op, og når voksen så er flydende -

- ruller man curleren i håret. Så skal den bare sidde i ti minutter.

Siger De, at man kan lave en fuld ondulation på ti minutter?

Ja, hvis den virkede.

- Har De opfundet den? - Jeg har investeret i den.

Den er utæt. Flere steder.

- Men det er da en skam. - Hvad mener De?

Hvis De kunne få den til at virke -

- ville den jo revolutionere skønhedsindustrien.

- Tror De? - Den ville blive verdensberømt.

- Så. Skal jeg lige ... - Tak, Frans.

Selv tak.

Svend! Vi skal være i kirken om en time.

Jeg tager ikke fars jakkesæt på.

Så må du gå nøgen.

- Pas på, Kirsten. - Undskyld.

Ja. Hvis De bare stiller dem der.

Frøken Hansen? Vil De være så venlig at støve rammerne af? Tak.

Jeg tror, det er bedst med to vaser. Hvis De stiller dem på kommoden.

Så er der mere luft imellem dem.

Vil De også tørre stolene af?

Vi havde en aftale om, at jeg kunne gå kl. 9.30.

Jeg skal hjælpe min søster. Hendes søn skal også konfirmeres.

Det er også rigtigt. Tak for i dag, frøken Hansen.

Hvorfor sidder du herude, skat?

- Sæt jeg ikke kan finde ud af det? - Finde ud af hvad?

Sæt jeg gør noget forkert i kirken. Eller spiller forkert senere.

Det gør du ikke. Jeg var også rigtig nervøs til min konfirmation.

- Var du? - Ja.

Det kan være overvældende at være i midten af det hele.

Sådan kan jeg stadig have det en gang imellem.

Bliv her. Jeg skal lige hente noget.

Kirsten er meget nervøs.

- Er du nervøs? - Ja, lidt.

Det skal du ikke være. Det hele er hurtigt overstået.

Du skal bare smile. Så kan de ikke se, hvor bange du er.

Det er godt.

Jeg ville først have givet dig den senere, men du får den nu.

Tak.

- Så kan du have den på i kirken. - Hvor er den fin, mor.

- Er den ikke smuk? - Jo.

Tak, mor.

Poul?

- Ja tak. - Undskyld, mor.

- Tak. - Har I styr på det derhjemme?

Ja, det har vi.

Nu kommer hun.

Hun kommer først.

Skattepige. Du er så smuk. Tillykke.

Skat, hvor dejligt.

Hvorfor kommer han ikke ud? Og hvor bliver Kathrine af?

- Der er hun! - Du kommer en hel time for sent.

- Jeg har været til undervisning. - På en lørdag?

- Du kunne godt have sagt det. - Ja, men nu er jeg her.

- Hvorfor må Kathrine have bukser på? - Kathrine bestemmer selv.

Bare du gjorde lidt ud af dig selv. Selv din mor har krudtet sig op.

- Er de købt for vores kostpenge? - De er fra en pige på skolen.

- Hun er blevet gjort tyk. - Det kan du lige vove på.

- Tillykke. - Svend! Hej!

- Svend! - Svend!

- Mor, lad være. - Min store dreng.

- Skal du ikke hilse på dine venner? - Nej. Jeg vil gerne hjem.

- Vi skal have taget et familiefoto. - Ikke her.

- Jo, Svend. Kom. - Mor, lad nu være.

- Saml jer lidt. - Stå. Så tager vi et billede.

- Stå nu stille. - Ind med den tunge!

Stil dig foran din søster, så man ikke kan se bukserne.

- Kan vi få det overstået? - Svend, kom.

Hvorfor har du hat på, mor?

- Er I klar? - Ida, ind foran Kathrine. Blive der!

- Vi er klar. - Og så smiler vi.

Hvem var den idiot, der løb gennem billedet?

- Må jeg ryge nu? - Vi tager et til.

- Ja, vi tager et mere. - Ida.

Ida! Gå over foran Kathrine og stå stille.

Av for satan.

- Hej. - Hej.

- Er det dig, der er Svend? - Ja.

Jeg hedder Eva. Jeg har lovet at hjælpe til i dag.

Jeg vidste ikke, hun havde bestilt ekstra hjælp.

Jeg får en halv flæskesteg for det.

Skal du ikke med ind? Det er din fest.

- Ryger du? - Nej tak.

- Tag en smøg, Svend! - Det gør jeg.

Hov, hov, Ida!

Ud med den. Op på fadet igen. Også dig.

Slut. Slut.

- Så er freden forbi. - Unger, vær stille.

Ja.

Kære Svend.

Når man bliver konfirmeret, træder man ind i de voksnes rækker.

Så begynder livets alvor med pligter, ansvar og hårdt arbejde.

Men ikke for dig, for sådan har dit liv allerede været i mange år.

Du har knoklet her på Lundehøjgård, siden du var lillebitte.

Du har måttet sige nej til vennerne, men du har aldrig pebet over det.

Og det vil vi gerne takke dig for.

Du er hårdtarbejdende og ærlig -

- og du vil gøre en pige meget glad en dag.

- Skål for Svend! - Hold nu kæft.

- Jeg troede, hun var færdig. - Der er lidt mere.

Du har en stor og dejlig familie lige her.

Det er ikke alle, der har det, så husk at sætte pris på os.

Ja ... så har jeg også noget, jeg skal sige til dig.

Svend, en dag bliver din far en gammel mand.

Forhåbentlig går der et par år.

Så bliver alt det her dit, og du bliver herre på egen gård.

Indtil da må du trækkes med mig nogle år endnu.

Lige om lidt er du færdig på skolen, og så bliver det bare dig og mig.

- Og mig. - Og mor, selvfølgelig.

Det glæder jeg mig til.

Vi har en lille ting til dig, som jeg synes, du skal have.

Din helt egen nøgle til traktoren.

- Pas godt på den. - Tillykke, min dreng.

- Skål! - Skål, Svend.

Svend han længe leve.

Hurra! Hurra! Hurra!

- Skål! - Og det lange! Hurra!

Så er der sgu underholdning.

Kom så!

Nogen si'r, græsset er grønnere et andet sted end lige her.

Stol på mig, når jeg siger til dig, du kan ikke ønske dig mer'.

Hvad laver du?

- Hvad laver du? - Der var den.

Det her er, ligesom da køleskabet blev opfundet.

Eller bilen. Da bilen kom.

- Det handler om at effektivisere. - Axel, lad være.

At frigøre tiden og få tid til alt det sjove. Det, der betyder noget.

- Kig lige på mig. - Tid til tid.

Det er en revolution, det her.

Jeg står med en revolution i hænderne.

Giv mig den.

Giv mig den. Giv mig den!

- Skat, lad være. - Kom og tag den.

Giv mig den.

- Giv mig den! - Nej!

Giv mig den.

Nej.

- Giv mig den. - Nej.

Av.

Tove!

Finn! Vi kører en tur.

Is med jordbær. Vaniljebudding.

- Citronfromage. - Lækkert.

Tærte med Grand Marnier. Appelsinmarengs.

Og endelig Grands pandekager med flødeskum.

- Velbekomme. - Mange tak.

- Jeg går i gang med at spise. - Ja, lad os gå om bord. Ikke, skat?

Smager det godt?

Hov!

Prøv at sætte et jordbær ovenpå.

- Du ligner altså en klovn. - Ja. Det er jeg måske også.

Kan du se den maskine derovre, Finn?

Hvis man propper penge i, spiller den musik. Vil du prøve?

Virker den ikke? Prøv at putte penge i.

- Skal jeg hjælpe dig? - Ja tak.

Jeg er ked af, jeg var sådan der.

Du gør det der igen.

Du gør det der igen, hvor jeg ikke rigtig kan trænge igennem til dig.

Og ... jeg ved ikke ...

... hvad jeg gør forkert.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør sådan.

Men jeg ved, jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Axel, ikke her.

Giv mig dine hænder. Så tager vi en svingom.

- Hej, Svend. - Hej.

Hvorfor sidder du herude helt alene?

Det ved jeg ikke.

Har du en god fest?

- Det er en flot traktor. - Synes du?

Ja. Jeg har altid godt villet køre sådan en.

- Kom. - Okay.

Tak.

Okay.

- Tak. - Dine fødder skal være deroppe.

Her?

Det er koblingen, og det er bremsen.

- Du sætter nøglen i dernede ... - Her?

... og så drejer du bare. Over det er startknappen.

- Skal jeg bare holde den inde? - Ja.

Skal vi køre?

Svend længe leve!

Hvis du måtte vælge alt i verden, hvad har du så allermest lyst til?

- At være musiker. - Musiker? Hold da op.

Hvorfor det?

Jamen ... at stå på en scene foran tusind piger -

- og bare få dem til at besvime.

Okay.

- Du er sød, Svend. - Du er pæn.

- Hvad er der? - Ikke noget.

Vil du gerne se dem?

- Hvad for noget? - Mine bryster.

Det er okay. Det må du gerne.

Har du lyst til at røre?

Svend, er du okay?

Ja, ja.

Er du sikker?

Jag kommer från landet och jag heter Siw.

Jag är lite väck i storstadens nöjesliv.

I lördags skulle jag gå ut någonstans och dansa tango och gammeldans.

Men överallt så var det twist, twist, twist.

Här och där så vricka nån en höft och nån en vrist.

Det är nå't visst med twist.

Jag ville gå hem men det fanns ingen chans.

Jag tvingades in i samma vilda dans. Jag fixa och trixa med min arma kropp

tills bak var fram och tills ner var opp.

Och överallt så var det twist, twist, twist.

- Hvor er du blevet tung! - Det er dig, der er blevet slap.

Hvad siger du? Er jeg blevet slap?

Mor!

- Jørgen? - Sluk musikken.

- Jørgen! Jørgen! Jørgen! - Mor, slap af.

Axel?

- Hvornår er du kommet hjem? - For et par timer siden.

Hvor har du været?

- Axel ... - Hos Nielsen.

- Hvem er Nielsen? - Opfinderen.

Afleverede du curlerne tilbage?

Axel, fik du pengene tilbage?

- Nej. - Nej?

- Det er meget bedre. - Hvad mener du?

Jeg købte dem ud.

Jeg fik patentet.

"Axels Curlers".

Tekster: Helene Borring Dansk Video Tekst