All language subtitles for The.Dark.Red.2018.1080p.WEBRip.x264.AAC-[YTS.MX]-Danish

- Hallo ?

Hallo ?

Hej.

- Mor.

Mor.

Mor!

- Du er i sikkerhed.

Kom nu.

- Stor pige.

- Mor.

Mor.

Mor.

- Rolig nu.

- Mor!

- Jeg ved det skat. Jeg ved det.

- God morgen.

Jeg er Dr. Jackie Deluce.

Jeg vil være ansvarlig
for din terapi fra nu af.

Hvor længe har du været
ude af intensiv pleje?

- Ni dage.

- Og hvordan har du det?

Jeg ved en ting, jeg
ved, at er træt af

af folk, der stiller
spørgsmål, ikke ?

Også træt af at blive
holdt mod din vilje?

Du er på clozapin.

Og du ved, du skal tage det

selvom du har det bedre?

- Jeg ved det.

- Har du det bedre?

- Ja.

- Hører du noget

eller ser noget usædvanligt?

Noget, der ikke burde være der.
- Nix.

- Så hvorfor er du her?

Du hører ikke til her?

Det er alt sammen en
stor fejltagelse, har jeg ret?

- Fuck dig.

- Du vil ud herfra. Det forstår jeg.

Jeg er ikke den, der
tvinger dig til at blive.

Jeg er den der får dig ud.

Men for at hjælpe dig,

er jeg nødt til at være sikker
på, at du virkelig har det godt,

ikke længere en trussel
mod dig selv eller andre, Sybil.

Må jeg kalde dig Sybil?

- Hvordan afgør
du det nøjagtigt?

Hvilken slags
beregninger kører du

for at se, om jeg kan komme
væk herfra eller ej, hmm?

Hvad fanden ved du
overhovedet om mig?

- Jeg ved, at du mistede din baby.

Vil du tale om det?

- Jeg mistede ikke min baby.

Min baby blev taget.

- Hvorfor kommer du ikke
og fortæller mig om det?

Jeg var i ottende måned

De bedøvede mig.

Tog mig til et rum under
jorden, en operationsstue.

Åbnede mig.

Og da jeg vågnede...

var han ikke i mig mere.

- Hvor længe havde du
været uden din medicin?

- Omkring to uger. Lad være med det.

- Jeg fjerner bare variabler.

En af disse variabler er din
medicinske historie-- - Medicinske historie

af vanskeligheder med at
skelne mellem hvad der er reelt

og hvad der er forestillinger.

- Ja.

- Jeg var gravid.

Jeg var nødt til at stoppe.

- Blev du gravid før
eller efter din mor døde?

- Efter.

Katherine døde for
omkring et år siden.

Hun blev dræbt i sin bil.

- Hun blev dræbt?

Hvornår adopterede Katherine dig?

- Da jeg var 16 år.

Det er alt sammen i
journalen, er jeg sikker på.

- Jeg har læst din journal,

Jeg vil gerne høre dig
fortælle din egen historie.

- Okay.

Katherine var sagsbehandler

i sundhedministeriet

Hendes kontor fik et
opkald, anonymt tip,

fra en kvinde, der sagde,
at hendes baby var i fare.

Jeg var vel ikke i
toppen af stakken, men

til sidst blev Katherine
sendt ud, for at undersøge det.

Jeg havde været alene
i tre dage, dehydreret,

alvorligt udslæt.

Der var ingen fødselsattest.

Det er alt, hvad jeg ved.

Tidlige barndomstraumer.
Noter det

Hun adopterede mig til sidst.

Katherine forsøgte
altid at beskytte mig.

Hun og Dr. Morales.

- Dr. Morales?

- Hvad tegner du?

- Slemme mennesker.

- Slemme mennesker?

- slemme
mænd må ikke få mig.

- Vidste du, at der
er et specielt sted?

Et sted, kun for dig

hvor ingen slemme
mennesker kan komme til dig.

Et sted, hvor ingen
kan komme ind eller ud

medmindre du giver lov.

Du må bestemme,
hvor det sted er.

Vil du finde det sted lige nu?

Er dette dit sikre sted?

- Han forsøgte
altid at beskytte mig.

- Fra de mennesker,
der tog din baby?

Samme mennesker,
der dræbte Katherine?

- Du lytter ikke.

- Jeg lytter.

- Du antager.

Du stiller spørgsmål baseret
på en forudfattet analyse.

- To begivenheder.

Din graviditet og din mors død

begge sker på samme tid.

Det er relevant.

- Jeg har ikke brug
for en anden terapeut.

- Hvad har du brug for?

- Jeg har brug for at komme ud herfra.

- Du tror, jeg bare kan bede
administrationen om at lukke dig ud.

Sådan fungerer det ikke.

Der er nogen, der skal
tale din sag.

Den person er mig.

- Jeg blev gravid den aften, min mor blev begravet.

- Undskyld mig, frøken Warren?

Beklager,

vi er nødt til at
afslutte nu.

- Okay. - Tak skal du have.

- Jeg tror, jeg gik glip af det.

Jeg gik glip af gudstjenesten

Min fly blev forsinket,
jeg ville have været her.

- Åh, ja, det sluttede
for et par minutter siden.

- Jeg er k-- Jeg er ked af det,
jeg-- Jeg er David Holyfield.

- Sybil Warren.

- Det ved jeg. Det er
godt at møde dig.

Min familie finansierede
Katherine Warren's

non-profit i årevis, så...

Jeg, um...

Jeg ville virkelig være her i
dag, men jeg troede, jeg ville...

tænkte, at jeg ville tage et
øjeblik og introducere mig selv.

- Åh, ja, um, tak for det. - Ja.

- Jeg ved, at det
betød meget for hende.

Alle er i receptionen.

- Åh okay.

Skal du med?

- Jeg er ked af det.
Det har været møgdag.

- Det kan jeg forestille mig.

- Jeg kan ikke lide
forsamlinger, så jeg er bare...

Vil du have en
kop kaffe eller noget?

- Nej...

- Undskyld, jeg vil ikke virke pinlig...

- Det ville være rart.

Jeg vil gerne have selskab.

- Okay, fantastisk.

- Jeg følte mig draget til ham.

- Du sørgede.

- Ja, men jeg følte ikke sorg.

- Hvad følte du?

- Ægte isolation.

Jeg havde brug for at blive rørt.

Jeg havde brug for at føle et andet menneske's hud

presset mod mit.

Jeg havde brug for at føle varme.

Hans varme, hans
hjerte bankede mod mit.

- Du troede,
at han havde forladt dig.

Men han kom tilbage.

- Ja.

Ung sørgende kvinde,
ingen familie, ingen venner,

kompenserer for en mangel
på en følelse af tilhørighed

ved at kneppe en fremmed.

Du skal skrive det ned.

- Eller måske gjorde han dig levende?

Du blev forelsket.

- Det var første gang, at jeg ikke følte mig alene.

Som om...

vi hørte sammen.

Selv da var han,

ideen om
muligheden for familie.

En rigtig familie.

- Hvad
syntes hans familie om dig?

- De vidste
ikke noget om mig, endnu.

- Hvad
med hans venner?

- Han
havde ingen venner.

Jeg mener, det havde jeg heller ikke.

Vi var bare to enspændere,

vi havde ikke brug for nogen
andre, vi havde hinanden.

Det var bare os to.

Jeg er gravid.

- Du er gravid?

- Han fik mig til
at føle, at jeg var i centrum

af universet.

Jeg kan huske den
dag, han friede.

Det var som en drøm.

Som tiden stoppede.

- Jeg forventede det ikke

- Jeg forventede heller
ikke at blive forelsket.

Hvad?

- Ikke noget. Lige...

- Jeg ønskede ikke, at
min baby skulle ende som mig.

- Skizofreni har en
stærk arvelig komponent--

- Du har en en ud af ti risiko.

- Hvad fortalte du ham?

- Det hele.

Jeg fortalte ham min hemmelighed.

- Din hemmelighed?

- Stemmerne, synerne.

De er ægte..

Pludselig vågen og
sovende på samme tid.

Som et mareridt, og jeg
kan høre deres tanker.

Jeg ser hvad de vil,

hvad de har brug for.

Og hvad de er bange for.

- Er det som om
du ser deres aura

eller deres humør,
eller er det som empati?

- Det er fysisk.

Det er meget ægte.

- Okay.

Har du nogensinde talt med nogen
om-- - Jeg har set flere læger.

Fra treårsalderen
har jeg været...

kaldet bipolar, schizofren,
hallucinerende.

Jeg har fået ordineret et
dusin forskellige medicin

og 50 forskellige cocktails.

Nogle af dem fungerer
bedre end andre.

Nogle af dem druknede det.

Jeg kan høre folks tanker.

- Hvad med mig?

Kan du høre, hvad
jeg tænker lige nu?

Kan du høre mine tanker?

- Nej, jeg kan ikke
høre dine tanker.

Det er derfor jeg kan lide dig.

- Prøv. Læs mine tanker.

- Jeg kan ikke.

Lige nu sker
det ikke så ofte,

men det er som om
de er blokeret eller...

på en eller anden måde tåget.

Det er--
Det er sjældent.

Andre gange er det som en
pool fyldt med rødt vand.

Og jeg falder bare i.

- Kan du vise mig det?

Klokken ti, pigen
i den lilla frakke.

Se om du kan høre hende.

- gravid.

Hun har lige fundet ud
af, at hun er gravid.

- Undskyld mig,

Jeg er ved at udføre en
forskningsundersøgelse

på kvinder lige
omkring din alder.

Undskyld jeg trænger mig på.

Er der nogen chance
for, at du... er gravid?

- Jeg kan ikke hjælpe dig.

- Det er jeg ked af.

Jeg ved det ikke.

Jeg mener, måske
har du god intuition

men læser du hendes sind?

- Hun kommer også til at møde sin forlovede

men hun vil først drikke sig fuld

fordi hun føler sig skyldig i
at have sovet med sin chef

og ved ikke, hvem faren er.

Hvorfor spørger du
ikke hende om det?

- Og denne
evne, er relateret til dit blod.

Meget sjælden blodtype. Korrekt?

- Jeg ved, at du ikke
er tilbøjelig til at tro mig

og min fortid
med psykiske problemer

er relevant.

Det faktum, at jeg
blev diagnosticeret

med skizofreni i fortiden

ændrer ikke kendsgerningen

at min baby blev
taget for ti dage siden.

- Sybil, hvor er vi lige nu?

Kig omkring.

Du er nødt til
at overveje muligheden for,

at der er andre forklaringer

på de stemmer, du hører,
og de billeder, du ser.

- Selvfølgelig,

en forklaring kan være, at
jeg er komplet vanvittig.

- Kan du høre
mine tanker lige nu?

- Tag mig af medicinen.

- David var støttende,
ikke? Han troede på dig.

- Ja, det troede jeg.

Men der var noget galt.

Det var babyen,
der talte til mig.

Jeg ved ikke
hvordan, men sådan var det.

Jeg kunne høre det
og se, hvad det så.

Ikke bare en følelse, men
bogstaveligt talt høre og se det.

Vi var forbundet.

- Hvad tror du, det ville?

- Advare mig.

- Fortæl mig om turen.

Fortæl mig om hændelsen.

- Han forsøgte at
holde mig væk fra sin familie.

Han ville ikke tale om dem
og ændrede altid emne.

Jeg forslog, at vi
ringede til dem, og han nægtede.

Jeg kan huske
den dag, jeg tog hans telefon.

- Har du
talt med hans forældre?

- Hej?

De havde
aldrig forladt landet.

Han havde løjet.

-Er det Sybil?

- Ja det er.

- Hordan reagerede du?

- Jeg var ked af det.

Og krævede, at han
introducerede mig,

at vi skulle have et
barn, deres barnebarn.

Efter vores skænderi
undskyldte David.

Sagde, at han bare
ville have mig for sig selv

så længe som muligt.

At han var bange for,
hvad jeg ville synes om ham

når jeg så,
hvor han kom fra,

hans familie.

Det burde have været et rødt flag.

Men du lader ting som det passere

når du er bange for at
miste noget, du elsker.

Jeg insisterede på, at
han introducerede mig.

og at vi tog afsted sammen

Vi skulle fortælle dem,
at vi skulle gifte os.

Og, for første gang i mit liv

Ville jeg få en familie.

- Hej.

Hej.

- Dette er, øh, det er Sybil.

- Dejligt at møde dig.
- Hvordan har du det, kære?

- Godt.

- Hej, far.

- Sybil, min kære.

Du har gjort min
søn til en ny mand.

Og jeg kan se hvorfor.
- Ja.

- Du har et sjældent
og smukt lys i øjet.

- Åh, bare smuk. - Bare smuk.

Og dette.

- Åh, undskyld. Det er i orden.

Den er bare aktiv i dag.

- Du har gjort os så
glade, mit barn.

Meget, meget glade.

- Men jeg ævler.

Lad os få den
stakkels pige indenfor.

- Hvordan var turen?

- Åh, den var dejlig...

- Creek-indianerne, før...

Jeg blander mine indianere her.

The Creek var før
Cherokees flyttede ind.

De ville jage her for at overtage det.
- Det er jeg ked af.

- Nej, det er fint.

- Kampene var brutale.

Man sagde, at floderne
bogstaveligt talt var røde.

I dag kalder de
det Slaughter Gap

og der er udsigt over
det fra Blood Mountain.

Vores familie var nogle af
de tidlige engelske nybyggere.

De kæmpede mod spaniolerne og
franskmændende om de gode steder

men vi holdt jorden,
og så fandt vi guld.

- Guld?

- Minerne er stadig
her lige under os.

- Men hvad med Cherokee?

- De gjorde det ikke så godt.

- Åh, Trail of
Tears, antager jeg.

- Og det er nok
historielektion for i dag.

Sybil, fortæl mig
om din graviditet.

Hvordan har du det?

- Lidt hedeture og morgenkvalme,

besvimelsesfornemmelser,
men intet rigtig - - -Vent.

Besvimelsesfornemmelser?

- Det kan man godt kalde dem.

Blackouts, virkelig,
men intet alvorligt.

Jeg har bare...

har brug for at sætte
tempoet nogle gange.

- Er du okay?

- Ja, det bevæger
sig bare virkelig.

Hvileløs, tror jeg.

- Hun er speciel.

Man kan mærke det.

- Det er jeg virkelig ikke.

- Du har en gave, min kære.

- Jeg fortalte dem det.

- Jeg forstår ikke--
- Jeg fortalte dem om dig.

Jeg fortalte dem om... om...

om dig.

- Hvad fortalte du
dem om mig, David?

- Jeg bad dig om
at være delikat.

- Jeg var delikat.

- Det er det eneste, jeg sagde

men du gør hende
ubehagelig til mode.

- Nej jeg er ikke.

- Intet at skamme sig over.
- Far,

Du skal ikke...

- Du vil ikke hvad, David ?!

Så hvorfor kom du
overhovedet?

- Det er i orden.

- Nej, Sybil. - Det er i orden.

Jeg er glad for, at du fortalte dem det.

- Det er virkelig fint.

Dette er...

Det her er akavet.

Jeg er glad for, at du
fortalte dem det, David.

Fordi vi bliver
familie -

- og jeg vil ikke have
nogen hemmeligheder.

du skal heller ikke tro at jeg er skør

eller blive bange for mig.

- Os? Bange for dig?

- Selvfølgelig ikke.

- Men må jeg
spørge, er du sikker?

- Åh gud. bare...
- Er du sikker på, at det er ægte?

- Ja, jeg er sikker.

- Vidunderligt. - Bare utroligt.

- Og kan du...

Kan du se, hvad vi alle tænker nu?
- Hold op.

Du behøver ikke at
svare.

- Hører du noget lige nu?

- Få hende ikke til
at føle sig utilpas.

Nej

- Nej, faktisk.

Du ved...

Jeg kan heller ikke læse David.

At...

Nogle gange spekulerer jeg på,
om det er forbundet med en persons

kemisk sammensætning, måske deres gener.

Jeg ved,hvordan man bruger det.

Og jeg ved, det fungerer, men

jeg forstår ikke nøjagtigt,
hvordan det fungerer.

- Jeg synes, det er
fascinerende, kære.

Og du behøver ikke
skamme dig over det,

i det mindste ikke med os.

Det gør dig til dig.

- Dine forældre er fantastiske.

David var så nervøs
for at tage mig med.

Jeg aner ikke hvorfor.

-Du godeste. Heller ikke mig.

- Jeg kan ikke
tro, at I er-- er,

er så vidunderlige.

Det er fantastisk.

- Vi er bare
glade for, at du er her.

- Gad vide,
om flere mennesker kan se

hvad du ser,

det ville gøre det meget lettere at forstå.

Stærkere kommunikation.
Dybere bånd.

Det ville ændre alt.

- Hvad med
farerne ved en sådan magt.

- Jeg vil ikke gøre dette.
- Lad os ikke lave en scene, David.

Jeg mener det,
jeg vil ikke gøre det.

- Det var en fejl.
- David, slap bare af.

Vi begik en fejl ved at
komme her...

- skat, hvad taler du om?

- Vi er så heldige...
- Bare tag et glas vin.

Slap af.

-... Din evne, Sybil.

- Sybil?

Hvad er der galt?

- Noget er galt.
- Hvad har i gjort med hende?

Sybil?

- Gift?

- Skilt.

- Jeg er ked af det.

- Også jeg.

- Kan du
huske dit første kys?

- Ja, faktisk.

- Og hvad kan du huske?

Lyden af deres stemme? Lyset?

Deres åndedrag?

- Ja, det meste antager jeg.

Det er et stærkt minde.

Hvis det er, hvad du mener.

Det regnede.

Jeg kan huske regnen,
der kildede mit ansigt.

- Har du børn?

Hvordan er det?

- hvilket?

- At holde sin baby første gang.

- Jeg synes, vi skal
holde os til din terapi.

- Hvordan er det?

- Det er ubeskriveligt.

- Hvad husker du?

- Han lugtede sødt.

Ligesom cookie dej.

- Det er altid duftene.

Duft er vores stærkeste minder,

tror du ikke?

Du er heldig.

At have sådan et minde.

Det er ikke ægte.

-Undskyld?

- Din hjerne
genskaber det øjeblik.

Hver gang du husker det.

Din hjerne genopbygger
det , bogavlig talt, igen og igen

Vidste du det?

- Jeg vidste det, ja.

- Så hver gang du
husker dit første kys,

eller første gang du
holdt din baby, ændres det.

Det er som en maler, der
genmaler den samme scene

igen og igen, hver
gang fra bunden.

- Okay.

- Så dit første kys, er
ikke virkelig dit første kys.

Det er noget andet.

Det er din hjerne,
der genopbygger det.

Hver gang, bare
lidt mindre nøjagtigt.

Måske regnede det.

Måske ikke.

Måske lugtede din
baby som cookie dej.

Måske eksisterede den ikke engang.

Hvis du tænker for meget på det,
stopper du med at stole på dig selv.

Du vil ikke tro nogen
af dine minder mere.

Intet.

Men hvad jeg fortæller dig.

Det er sandheden.

Det skete.

- Jeg er ikke i tvivl
om, at du har oplevet

ægte traume, Sybil.

Intet er mere klart for
mig, men jeg foreslår

at vi skal finde et scenarie--

Jeg fortæller sandheden!

- Jeg synes måske vi
skulle stoppe for i dag.

- Nej.

Du skal høre det.

Alt sammen, og så skal du se mig i øjnene

og fortælle mig, at
du tror, jeg lyver!

Hvor er min baby?

- Ah!

Ah!

- Jeg
bøjede mig i mørket.

Skjulte mig i skyggerne.

Ventede på en
chance for at flygte.

- Hvad ser du?

- Hun må have klemt sig igennem.

- Det er umuligt.

- Stop.

Hjælp mig.

- Lad os tale om hospitalet.

Hvad skete, da du vågnede.

- Jeg var nødt
til at komme derfra.

Min baby levede stadig.

Han var langt væk, men...

han prøvede at nå mig.

- Hvordan vidste du det?

- Jeg kunne mærke ham.

- Hvad
skete der så?

- Vågn op.

Find mig.

Hjælp mig.

- Du skal blive i sengen.

- Gå!
- Tag det roligt.

- Jeg må gå.

- Det er okay.

- Nej, jeg er nødt til at gå.

- Du kan ikke gå nogen steder

medmindre jeg eller en
anden sygeplejerske er med dig.

Du skal blive i
sengen og hvile.

- Hvad sker der her?

- Hun kom ud af sengen

og rev IV'erne ud af armen.

- Hvis hun vil rejse,
skal du lade hende gå.

Undskyld mig.

- Hvem er du?
- Jeg er hendes læge.

- Og hvad nøjagtigt--

- Har det været syv
timer mellem rotationerne?

Er det en vittighed?

- Jeg var på vej ned ad gangen.

- Hvem har ordineret
magnesiumsulfat?

- Dr. Bleacher. JEG--

- Forsøger du at
dræbe patienten,

er det hvad der sker her?

Jeg ser på disse doseringer

og alt hvad jeg kan
tænke er,

at du prøver at dræbe
hende, sygeplejerske...?

- Hudson. - Okay.

Denne kvinde kommer
med mig, okay?

- Jeg er afdelingsleder. Hvad sker der?

- Åh godt. Jeg er
denne kvindes læge

og hun tager med mig.

- Nej,, beklager, det er ikke muligt.

- Jeg lader hende ikke
blive et sekund mere

under denne
uduelige pleje, okay?

Jeg arkiverer papirerne
ved udskrivning.

- Jeg må se bevis
på, at du er en læge.

- Er jeg din læge? - Ja.

- Vil du have
mig til at tage dig

ud af dette hospital straks?

- Ja. Ja jeg vil.

Ja.

- Det er patientens samtykke.

Denne kvinde har en historie
med schizofreni -

og du har haft hende her, i otte timer!

- Vagt!
- Fortsæt. Go Go go.

- Vagt!

- Det er godt. Kom nu.

- Hvor skal vi hen?
Vi er nødt til at gå til politiet.

- Vi går ikke til politiet.

Der er noget, du
skal høre.

Der er en sammenhæng
mellem din blodtype

og dine evner.

Du var ikke den eneste.

Lige nu, tror jeg,

at der er en gruppe mennesker

med en enorm
mængde ressourcer

og de er meget,

meget interesseret
i din blodtype

og de evner, det bærer.

Og de er villige til at dræbe
og kidnappe for at få det.

Katherine Warren vidste det,

Okay?

Jeg viste hende beviserne, okay?

Derfor flyttede hun dig
rundt fra sted til sted.

Hun beskyttede dig.

Du må have regnet det ud.

Hendes død var ikke en ulykke.

De kom til hende.

Ligesom de kom til dig

og de vil blive ved at komme,
indtil det er gjort.

For flere måneder siden,
da du begyndte at se David,

gravede jeg i hans baggrund.

Søgte i de offentlige
arkiver efter David Holyfield

og hans familie

og jeg fandt intet, Sybil.

Hvordan er det muligt?

Medmindre hans identitet er falsk.

En uge senere bad de mig
om at gå af på hospitalet.

Og da jeg sagde nej,
fyrede de mig bare

og lægestyrelsen
tilbagekaldte min licens.

Jeg tror ikke,
det er tilfældigt.

Hør,

Intet af dette
ændrer fakta, okay?

Du skal løbe.

- De har min søn.

- Du skal gemme dig.

Du skal så langt herfra, du kan.
- Jeg skal ikke løbe!

- Okay. Okay.

Du har ret. I orden?

Vi får din baby tilbage.

Men ikke nu, ikke på denne måde.

Du har brug for tid
til at heles, okay?

Du skal komme med en strategi.

Læg en plan, gå af nettet.

Gå under radaren.

Giv dig tid til at samle
din styrke, dine tanker.

- Hvor?

- Hvad skete der så?

- Du ved hvad der skete.

Han anbragte mig på
psykiatrisk afdeling.

På det tidspunkt troede
jeg, at han forrådte mig.

At han måske
var en af dem, men nu...

Jeg ved, at han
prøvede at beskytte mig.

At få mig et sikkert sted.

Fra nettet.

Han vidste, at jeg måtte
lægge en rationel plan

- Så er du væk fra nettet nu?

- Ikke længe.

- Da du prøvede at komme
i kontakt med Dr. Morales

da du ringede til
ham fra hospitalet,

hvad skete der?

- Jeg ringede til hans
mobiltelefon, ikke et arbejdsnummer.

Ringede til hans hus.

En anden svarede.

Sagde, at det var forkert nummer.

Men jeg ved hvad der skete.

Okay, nu skal jeg vide noget.

- Hvad?

- Hjælper du mig?

Eller holder du mig i dette bur?

- Hvad ville du gøre,
hvis du var i min position?

- Jeg ville hjælpe.
- Det er faktisk mit job.

Men jeg vil ikke lyve for dig,

de fleste psykoanalytikere
i min position

ville ikke bruge mere
end ti minutter på din sag.

Meget intelligent kvinde.

Ekstremt traume i
den tidlige barndom.

Omfattende historie
med psykiske sygdomme,

psykotiske vrangforestillinger.

Mistede sin mor og
derefter sin baby samme år.

Indlagt af sin egen
læge, fordi hun hævder,

at hendes baby blev
taget af en usynlig kult

på grund af hendes
gamle blodlinje

eller hendes overmenneskelige
evne til at læse tanker.

Vidste du, at de fleste
patienter, med skizofreni

blev født om vinteren?

Vidste du det?

Da jeg fandt ud af det, gav det ikke mening,

men det viser sig, at
der er en sammenhæng.

Det er når de fleste
inero-infektioner forekommer,

hvilket øger risikoen for
sygdom hos spædbørn.

Vi er mere syge om vinteren
end nogen anden tid på året

og det samme sker
for gravide kvinder

og så får deres babyer
problemer senere i livet.

Intet, babyerne gjorde
forkert eller rigtigt,

for den sags skyld.

Deres mødre var bare
gravide om vinteren.

Såre simpelt

Min pointe er, Sybil,
dette er ikke noget

du valgte eller forårsagede.

Genetik og miljø indgik i en
sammensværgelse mod dig,

på samme måde, de
konspirerede mod 17 millioner

andre mennesker på
denne planet med din tilstand.

- Min tilstand?

- Du gjorde dig ikke syg.

Men med fokus,
medicin, planlægning,

en strategi,

kan du blve rask,

fungere normalt.

- Blive rask.

- Og det starter i dag

hvis du vil have det.

- Hvis jeg vil have det.

- Ja.

- Gotcha.

Du vil ikke tro mig,
uanset hvad jeg siger.

Den eneste vej
herfra er, hvis jeg lyver

og fortæller dig, at jeg
er gal, og har fundet på det hele,

som en måde at håndtere traume og
skyld for en dødfødt.

Okay, du vinder.

Jeg er ingenting. Jeg er ingen.

Hvordan kunne jeg
fortjene at få et barn

og blive mor, have en familie,

at være normal?

Selvfølgelig gør jeg ikke det.

Selvfølgelig gjorde jeg det
hele op for at behandle det,

at begrave det.

Noget i den stil, ville
det være godt nok for jer ?

- Først og fremmest Sybil,
hvad der skete var ikke din skyld.

Og for det andet, lige
nu, er det bare dig og mig.

Sybil, se på mig.

Jeg er ikke de,
jeg er ikke abstrakt,

Jeg er bare mig.

Og jeg vil ikke have dig til at lyve.

Jeg vil have dig til
at finde sandheden.

Og jeg ved, at du er bange,
men det er okay at være bange.

jeg forstår

for jeg mistede også min baby.

- Jeg ved det.

- Og jeg ved, du vil
gemme dig bag dette.

- Dette er anderledes.

Jeg ved, at du ikke tror på
mig, men dette skete virkelig.

Det er ægte. - Ja.

Du fik kejsersnit.

Det blev udført
på St John's Hospital.

Jeg har din journal.

- Hvorfra?

- Dr. Morales fik den frigivet

da du blev udskrevet.

- Det passer ikke.

Jeg blev aldrig udskrevet.

Han fabrikerede dem. Han
forfalskede underskrifter.

- Hvorfor, Sybil?

Hvorfor skulle han gøre det?
- For at beskytte mig!

Hvad står der i journalen?

- I henhold til optegnelserne...

- Sig det.

- Sybil, din baby døde.

Lige efter fødslen.

- Men jeg kunne se det.

Jeg kunne se det
rum, hvor de holdt ham.

Jeg kunne se det.

- Og hvor skulle det være?

Sybil, du ønsker at tro, at
din baby stadig lever

men sandheden.

Hvad skræmmer dig mere

end de forfærdelige
begivenheder i din historie

er tanken om, at de
aldrig skete.

At Holyfield-familien bare er en konstruktion i din hjerne.
- Nej nej.

- At David aldrig kom
tilbage den morgen.

Sybil, vi har tjekket.

David Holyfield findes ikke.

- Nej!

- En person
gik hjem med dig den aften.

Og du havde samleje,
og du blev gravid

men du har aldrig set
manden igen, Sybil.

Jeg har endda Google kortlagt det.

Der er ingen struktur
på størrelse med huset

du beskriver i det område.

Det hele er nationalskov.

Det er hvad vores sind
gør for at beskytte os.

Det skaber disse fantasier,
disse vrangforestillinger

og de er pakket ind i hinanden.

Alt hvad du har fortalt mig,

manden og vejen
og det gamle hus

og labyrinten og
det seende øje.

Moren og barnet, den valgte.

Sybil, det er fragmenter.

De er byggesten i
vores bevidsthed.

Disse ting hører til os alle

men de detaljer, du gav mig,

det er din skabelse
for at hjælpe dig selv

fordi det er sådan
sindet fungerer.

Det er dets job, det er
sådan det behandler traumer.

Ikke for at skade os, det prøver at hjælpe.

Og det gør det nogle
gange, i et stykke tid,

det får os igennem,
hjælper os med at håndtere

men der kommer en tid,
hvor du er nødt til at vågne op.

Du er nødt til at møde sandheden,
og det sker ikke over natten

men jeg er her.

Jeg er her, jeg vil
hjælpe dig igennem,

Jeg vil hjælpe dig med at se det

men Sybil, jeg må vide,
at du er her med mig.

Er du her med mig, Sybil?

- Jeg er bange.

- Sybil, ikke forveksle
frygt med sygdom.

Jeg ved, at du er bange,
det er okay at være bange.

Alle er bange. Du
har bare brug for tid.

- Min baby.

Min baby.

- Det er okay.

Det er okay.

Jeg er så ked af det.

Jeg er så ked af det.

Patienten
er opmærksom,

orienteret og lydhør.

Hun er i stand til at differentiere
sine perceptuelle forstyrrelser

fra virkeligheden

og reagerer ikke
længere på interne stimuli.

Og har vist en vilje

til at følge de
specifikke retningslinjer

af fortsat medicin og terapi.

- Så
hun er ikke farlig?

- Nej.

- Miss Warren,
forstår du retningslinjerne

og dine forpligtelser,
når du er frigivet?

- Ja,

Jeg ved hvad der skal gøres.

- Nu,

prøv ikke at låse albuerne.

Hver gang jeg stopper
ved en tankstation

stiller jeg mig selv mig det
samme spørgsmål.

Hvordan kunne en
hel moderne civilisation

bygges på en let brændbar væske

som relativt få
mennesker kontrollerer

og det er en mangelvare?

Min far plejede at sige
det, han plejede at sige,

"Hvis du kan trykke
på noget ved kilden

og styre forsyningen,
er alt muligt. "

Det var ham i telefonen.

De kunne ikke være mere
begejstrede for at se dig,

de kunne virkelig ikke.

Det bliver godt.
Det bliver fantastisk.

Det er godt.

Er du okay?

Hey?

Hvorfor den tavse
behandling? Hvad sker der?

Hey.

Er du stadig bekymret
for, at min far vil--

Hvad?

- Hold dine øjne på vejen.

- Hvor er Kait--
hvor er Kaitlin,

hvad har du gjort med hende?

- Hun har det godt, hun
kan takke mig senere.

Nu skal du bare
køre den skide bil.

- Hvad tror du,
du skal gøre her?

Hvad--

- Kør bare.

Tag mig med til huset.

Brems igen...

og jeg brækker din nakke.

Hvor er huset?

- Sybil, man tager ikke bare ud til huset.

Nej.

- Hold konstant på gaspedalen.

- Fortæl mig bare, hvad du vil have.

- Hvor langt?
- Hvor langt til hvad?

- Udgangen. Hvor
langt skal der slukkes?

- 15 minutter.

- Og de venter dig? - Ja.

- De vil være der?

- Ja.

- Og du skulle gøre med
hende, hvad du gjorde med mig?

- Ja.

- De har stadig min baby.

Det er utroligt,

Jeg elskede dig mere,
end jeg troede muligt.

- Jeg elskede også dig, Sybil.

Du var min første, min første.

Jeg kunne ikke gøre det,

Jeg ville ikke gøre det

og jeg ville aldrig
have gjort det.

Men de truede med at dræbe dig

og mig.

Jeg er ikke en af dem.

Jeg er den samme som dig.

Den samme blodtype,

ikke så begavet,
men jeg er den samme.

Og de tog mig, som dig,

de tog mig, da jeg var barn--

da jeg var barn.

Derfor parrede de os, så
vores baby ville være ren.

Men jeg er ikke en af dem,
jeg er den samme som dig.

Jeg er ikke deres søn.

Jeg er ejendom, jeg er en slave.

- Du havde et valg.

- Jeg havde ikke noget valg.

Du har ikke et valg.

- Hvad handler det her om?

- Det er hende!

Vi er nødt til at komme ind.

Nu.

- Pistol!

Du har ingen idé
om, hvem du er oppe imod.

Dette er sådan et
spild af dine evner.

Det er patetisk!

Hvis du bare forstod,
men det kan du umuligt.

Dit blod er specielt.

Men det er du ikke.

Du er et husdyr, intet mere.

Et dyr til avl.

Sybil?

- Hvor gik du hen?

Du kan
ikke skjule dig mere.

Så jeg giver dig et valg.

- Der er ingen
steder, du kan gemme dig.

- Vidste
du, at der er et sted

hvor ingen slemme
mennesker kan skade dig?

Et sted, som kun du ved om.

Et specielt
sted, der kun er dit.

Ingen
kan komme ind eller ud

medmindre du giver lov.

- Nej nej nej nej.
Nej nej nej nej.

Nej, nej, nej, nej!

Hjælp mig! Hjælp mig!

En eller anden hjælp mig!

- Det er vores barn, Sybil.

Han er vores.

Sybil, lyt til mig,

det er ikke sådan, dette fungerer.

Der er ingen fratræden,
ingen slipper ud.

Man går ikke bare.

De bringer dig tilbage,

uanset hvor lang tid det tager.

Sybil, lyt til mig.

For os.

- Han er ikke vores barn.

Han er min.