Original subtitles

Det stod klart, at kun én af os ville overleve.

Det endte med at blive mig og ikke ham.

Denne vej!

Hjælp mig. Jeg er blevet bortført. Jeg hedder Natascha Kampusch.

Det er min Natascha. - Værsgo.

Kom så, venner.

Vi bliver aldrig så unge igen.

Skål. Drik ud. - Jeg elsker dig.

Far, du lovede mor, at jeg ville være hjemme klokken otte.

Vi går lige straks, skat.

Og så siger manden: "Jeg har hende allerede."

Natascha ...

Natascha, du skal op nu.

Jeg gider ikke sige det mere.

Jeg har lagt kjolen frem. - Skal jeg tage den på?

Den har taget mig så lang tid at sy.

Andre piger ville elske, at deres mødre syede sådan nogle fine kjoler til dem.

Jeg ser tyk ud i den. - Så hold dig fra kiksene.

Hvor bliver du af?

Jeg skal på arbejde.

Han tog dig med på det værtshus igen.

Et barn skal ikke slæbes med på værtshus.

Hvis han afleverer dig for sent igen, er du færdig med at besøge ham.

Lad mig så være. Vi var ikke på værtshus.

Lille skat, undskyld.

Hold nu op.

Vær stille!

Hallo? Hallo?

Er der nogen?

Op med dig.

Gå væk.

Tag skoene af.

Jeg vil hjem til mor.

Hjælp! Hjælp!

Hjælp!

Mor.

Mor ...

DAG 3

"Prinsen ville have sig en prinsesse -

- men det skulle være en rigtig prinsesse."

"Prinsen ville have sig en prinsesse."

"Men det skulle være en rigtig prinsesse."

"En aften bankede det på slottets port."

Du må godt tage en.

"Den gamle dronning tænkte, 'Ja, det skal vi nok få at vide' -

- og så lagde hun en ært på bunden af sengen."

"Derpå tog hun 20 madrasser, lagde dem oven på ærten -

- og så endnu 20 edderdunsdyner oven på madrasserne."

"Om morgenen spurgte de prinsessen, hvorledes hun havde sovet."

"'Oh, forskrækkeligt slet!'"

"'Jeg har ligget på noget hårdt -

- så jeg er ganske brun og blå over hele min krop.'"

"Prinsen tog hende da til kone -

- for nu vidste han, at han havde en rigtig prinsesse."

Så ... slut.

Tak.

Går du?

Går du langt væk?

Vent!

Må jeg få et godnatkys?

Min mor giver mig altid et godnatkys.

Tiårige Natascha er stadig forsvundet.

I en uge har politiet ledt efter skolepigen -

- der forsvandt den 2. marts.

Trods politiets utrættelige indsats har de stadig ikke fundet hende.

Nataschas mor skal have udtalt: "Jeg har mistet alt håb."

Hvor kunne du sige det? - Det har jeg ikke, mor.

De skriver, hvad der passer dem. - Der er intet nyt i sagen.

Dykkere har ledt i de nærliggende søer.

Der var Natascha gudskelov ikke.

Lille Natascha er sporløst forsvundet.

Nu til sporten ...

Lad mig være!

Hjælp!

En, to, tre, fire ... - Lille skat, undskyld.

Hold nu op. - Fire, fem, seks.

En, to, tre -

- fire, fem, seks.

En, to, tre, fire.

En, to, tre ...

Hvad er klokken?

Her er mad til næste uge.

Oksegryde og rødkål.

Ærtepure og gulerødder.

En ret til hver dag indtil onsdag.

Godt.

Og kartoffelsalat. Uden mayonnaise, så den kan lunes.

Så kan jeg jo spise det til rødkålen som en anden vegetar.

Vegetar?

Og din livret -

- salat med koldt kød og masser af kapers og løg.

Lige som du kan lide det, men det skal snart spises.

Skal vi så ikke spise det sammen nu, mor?

Hvad har du nu lavet? - Hvad får dig til at sige det?

Bekymringen for, at Natascha Kampusch er blevet bortført, stiger.

Bortføreren lå formodentlig på lur på vej til skolen -

- som ses her. En del oplysninger ...

Nu misbruger den perverse fyr vel det barn.

Hvorfor skulle han ellers have bortført hende?

Hvem ved?

Måske er han gal, mor.

Jeg har skrevet et brev til mine forældre for at berolige dem.

Vil du sende det til dem?

Tag din trøje af.

Shampoo.

Ikke så meget. Er du klar over, hvad det koster?

Du er umulig. - Så slip mig fri.

Ingen vil have dig. - Mine forældre vil.

Hvorfor betaler de så ikke løsesummen?

De er ligeglade med dig. - Det passer ikke.

Så lad være med at tro på det. Ingen gider betale noget for dig.

Hvorfor valgte du ikke en rig familie?

Dine forældre skal bare hen i banken! Ikke andet.

Alle banker punger ud til bortførelser!

Men de er helt ligeglade med dig. - Det passer ikke!

Jo! Det passer!

Kom her. Op i håret med det.

Hold op med at græde. Hold op med at græde, sagde jeg.

Hold så op med at græde. Se på mig! Hold op med at græde.

Hold så op med at græde!

Jeg kan ikke klare klynkeri. Hold så op!

Hold din mund! Jeg kan ikke klare tårer!

Hold mund!

Hold så op!

Se nu det griseri, du har lavet!

Se på mig. Se på mig!

Du tørrer det hele op.

Mormor, vil du have mere kaffe?

Jeg har fået nok.

Mor? - Ja tak.

Undskyld.

Hvorfor har du dog ikke fået et arbejde? - Hvad?

Han har stadig ikke fået et arbejde. - Mor.

Undskyld, men jeg var omme i haven.

Goddag.

Ejer De varevognen? - Ja. Hvorfor?

Må vi se på den? - Ja. Hvad drejer det sig om?

Vær venlig at låse den op. - Åh, I leder efter en hvid varevogn.

Drejer det sig om hende pigen?

Natascha Kampusch, ikke? - Kender De noget til det?

De sagde i tv, at I leder efter en hvid varevogn med tonede ruder.

Jeg tænkte nok, jeg ville få besøg. - Vi har undersøgt et hav af dem.

Det kan jeg forestille mig. - Hvorfor er persiennerne nede?

Gammel vane.

Vær venlig at låse op. - Naturligvis.

Jeg bruger den til byggearbejde og andre ting.

Undskyld. - Hvad arbejder De med?

Telekommunikation. Jeg er tekniker. - Hvem arbejder De for?

Hvabehar? - Hvem arbejder De for?

Siemens.

Eller det gjorde jeg. I øjeblikket er jeg arbejdsløs.

Det er jeg ked af at høre.

Jeg skal spørge om det her: Hvor var De -

- den 2. marts mellem kl. 7 og 8?

Den 2. marts?

Den 2. marts ... Nå ja, jeg var hjemme.

Kan nogen give Dem et alibi? - Nej.

Jeg var alene.

Bor De da alene? - Ja.

Min mor og mormor er kun på besøg.

Kaffe? Vi har også kage. - Nej tak. Vi må videre.

Farvel.

Farvel igen.

Hvad tror du? - Her er ikke noget.

Natascha, smil.

Jeg elsker dig. - Godnat, Natascha.

Sov godt.

Godmorgen.

Er det morgen?

Hvor længe skal jeg blive her?

Indtil dine forældre betaler.

Jeg vil gerne bede om et ur.

Et ur?

Hvis du er artig.

Er du artig?

Har du sendt brevet til mine forældre?

Ja.

Lad være med at kigge!

Hvad er den til?

Så jeg kan høre dig ovenpå og tale med dig.

Er du også alene deroppe?

DAG 183

Godmorgen. - Goddag.

Natascha, timen varer til kl. 10. Følg så med.

"Aarefloden. Den har sit udspring i Aaregletsjeren ..."

Ti stille!

"Den løber gennem Haslidalen og Aarekløften -

- samt Brienzer- og Thunersøen -

- før den gennemstrømmer Bern."

Hvor lang er den? 295 km.

Hvabehar? 295 km.

Rigtigt.

Og nu: Aarestrup, Emil.

"Dansk forfatter, meget inspireret af Heinrich Heine."

Heine, H. Det er lektien.

Frøken Kampusch, hvordan slap De fra Deres bortfører?

Til sidst overmandede jeg ham.

Hvordan det? Var han ikke meget større end Dem?

Jo, han ...

Jeg overmandede ham bare.

Børstede du tænder, før eller efter at du overmandede ham? Hvabehar?

Svar mig! - Ikke noget. Jeg fik et chok.

Har du børstet tænder? - Ja.

Har du skyllet din tallerken?

Ja. - Du skal adlyde mig.

Adlyd mig. - Det skal jeg nok.

Adlyd mig. Adlyd mig. Adlyd mig.

Adlyd mig. Adlyd mig!

Adlyd mig. Adlyd mig!

Adlyd mig!

Jeg har noget på armen, der gør rigtig ondt.

Du bliver nødt til at gå til lægen med mig.

Det er slemt.

Hvis du skal lege med maden, har du ikke brug for den.

Du er alligevel også for tyk.

Hjælp! - Ingen kan finde dig!

Røret ender helt oppe på taget.

De kan hverken høre eller lugte dig, medmindre de leder med hunde på taget.

Kom. Du skal se noget. Kom så.

Se der.

Kan du se den dør?

Se.

Nej.

Nej.

Slip mig fri.

Hvorfor skulle jeg gøre det, når jeg har lavet sådan et fint værelse til dig?

Natascha, op med dig.

Og nu: Apropos.

"Fransk."

"A-P-R-O-P-O-S."

"Som har tilknytning til noget."

"I øvrigt."

"Nu vi er ved det."

"Det, jeg ville sige, var ..."

Er du der?

Vær nu sød.

Jeg er rigtig sulten.

Vær nu sød at give mig noget at spise.

Jeg er så sulten. Jeg skal nok være artig.

Bebe? Natascha vil rigtig gerne have noget at spise.

Vær nu sød.

Sig noget.

Sig noget!

Jeg vil have noget at spise. Jeg har ikke spist noget i fire dage!

Vil du have, at jeg dør eller hvad?

Jeg vil have noget at spise. Bare et eller andet!

Jeg vil spise alt. Giv mig nu bare noget!

Vær nu sød!

Jeg vil hjem.

Jeg vil hjem til mor.

Adlyd mig.

Adlyd mig.

Adlyd mig.

4 ÅR SENERE

Adlyd mig! Adlyd mig ...

Vær nu sød.

Vær nu sød at give mig noget at spise.

Jeg vil have noget at spise. - Adlyd mig.

Jeg adlyder dig. Vær nu sød ...

Adlyd mig. - Jeg har ikke spist noget i tre dage.

Giv mig nu noget at spise.

Adlyd mig.

Adlyd mig, adlyd mig, adlyd mig. Er du virkelig så dum?

Du er nødt til at sige "adlyd mig", lige så tit som jeg skal høre på det.

Undskyld. Undskyld!

Undskyld, undskyld, undskyld!

Vær nu sød at give mig noget at spise.

Retssagen mod forhenværende præsident Slobodan Milosevic er begyndt -

- ved det internationale krigstribunal i Haag.

Han står anklaget for forbrydelser mod menneskeheden -

- men erklærer sig ikke-skyldig.

"Heinrich Heine, digter og journalist -

- født i Düsseldorf den 13. december 1797."

DAG 1695

Godmorgen.

Kan du sy dem her?

De er gået op i sømmen, og de var ret dyre.

Hallo ... hallo.

Hvorfor sidder du bare der?

Jeg har fået menstruation.

Hvad har du?

Menses.

Allerede?

Herligt. Nu også det.

Åh gud ... Hvor er det ulækkert!

Se nu det griseri. Tør det op!

Jeg trænger til et brusebad. - Bare vask det af.

Vask så det der af.

Det der. - Jeg gør det bare endnu værre.

Hvad? Du gør fandeme bare, som jeg siger.

Du skal ikke svare igen. Lad være med at se sådan ud.

Gudfader!

Har du ikke et brusebad ovenpå? - Ovenpå?

Ovenpå?

Der er ikke noget ovenpå.

Godt.

Du rører dig ikke, før jeg kalder på dig.

Og du skal ikke prøve på noget.

Alle døre og vinduer er sikret med sprængstof -

- så hvis du rører ved det forkerte, siger det bang! Er du med?

Nu må du godt komme op.

Gør præcis, som jeg siger.

Gå foran mig.

Hvis du skriger -

- slår jeg dig ihjel.

Hvad kigger du på?

Nej!

Vil du svine mine håndklæder til? Vask dem.

Du får mere og mere hår. - Du kan ikke forhindre mig i at vokse.

Hvabehar?

Drik ud. Så kan det også komme i opvaskemaskinen.

Lad være med at starte den, før den er fuld.

Godt.

Godt så.

Nu går jeg.

Har du fået en kæreste?

Hvorfor tror du det?

Er hun blondine? - Nej.

Nej. - Det glæder mig.

Mormor var helt bange for, at du var bøsse.

Pjat.

Det ved jeg godt, min dreng.

Så er det jul! Året er fløjet af sted.

Butikkerne lukker snart, så skynd dig ud og få købt de sidste gaver.

DAG 1837

Glædelig jul. - Glædelig jul.

Stop. Det er til senere.

Se nu her.

Se her.

Flot, ikke?

Godt.

Nå, lad mig så se.

Godt.

Endnu en gang glædelig jul. - Er den til mig? Tak.

Stop.

Den her ...

Godt.

Pas nu på.

Tak.

Næ, en walkman!

Nu kan jeg høre musik i mørke. Tak.

Spar nu lidt på batterierne denne gang.

Det skal jeg nok. Tak.

Fortsæt.

"Junglebogen".

"Skatteøen". Karl May.

Læs højt.

"Dagens lys forsvinder."

"Natten nærmer sig."

"Gid også hjertets sorger forsvandt som ved en leg."

Ih, hvor er det dejligt.

Tak. - Hold op med det.

Det er jul, og jeg kan ikke lade være med at tænke på det.

Jeg vil så gerne vide, hvordan min familie har det.

Du har ingen familie længere. Er du med?

Jeg er din familie. Jeg er din far, din mor og din mormor.

Jeg er dit et og alt, for jeg har skabt dig.

Din familie er død.

De er alle sammen døde.

Men jeg er her.

Du er ikke Natascha længere.

Vi må finde på et nyt navn til dig.

Et helt nyt navn.

Hør her. Hvad med Maria?

Det hedder min mormor.

Fint. Det er mit mellemnavn.

Næ, du skal have et helt nyt navn. Vi finder på et andet.

Hvad med Christa?

Bibiana?

Bibiana?

Godt, så siger vi Bibiana.

Så ... vent lidt.

Fra i dag ...

Fra i dag hedder du ...

Bibiana. - Nej, Bibi er bedre.

Fra i dag hedder du ... - Jeg hedder Bibiana.

Nej, du hedder Bibi.

Jeg hedder Bibi.

Du må godt kalde mig Wolfgang.

Du kunne da godt takke mig.

Tak, Wolfgang.

Lad være med at se på mig.

Se, hvad jeg har strikket til hende.

Hun får brug for noget varmt, når hun kommer tilbage.

Den kan hun da godt passe.

Mon hun stadig er glad for lyserødt?

Jeg kørte hende altid i skole.

Hver dag.

Men den morgen ...

... gik hun bare.

Hvorfor lod jeg hende gå?

Tag din undertrøje af.

Du behøver ikke at have den på indenfor.

Hvad skal du bruge al den plads til?

Flytter din kæreste ind?

Må jeg få et brusebad?

Du må godt sove ovenpå i nat.

Sammen med mig.

Har du pakket min solcreme og læbepomade?

Også dine myslibarer.

Godt.

Har du husket dine vanter? - Ja.

Apropos, må jeg komme med engang?

Hvis du opfører dig ordentligt, så måske.

Jeg opfører mig da ordentligt. - Godt.

Hvis du er artig, skal vi nok hygge os sammen.

Kun du og jeg. Ikke?

Apropos, har du hørt den om skiløberen?

Lige inden starten af skiløbet kommer en lavine væltende.

Alle skiløberne bliver dræbt, så ...

Kom nu.

Næste morgen -

- kommer en af enkerne for at identificere sin døde mand.

De åbner den første kiste, og hun ryster på hovedet.

Så åbner de den anden kiste, og hun ryster på hovedet igen.

Så åbner de den tredje kiste, og så nikker hun.

"Det er ham. Gudskelov, så blev han da nr. 3."

Nej, den anden.

Jeg vil ud i haven.

Hvad vil du?

Jeg vil gerne ud i haven.

Du er lige så bundet til mig, som jeg er til dig.

DAG 2029

Ikke så meget!

Først dækkeservietterne.

Hvor mange gange skal jeg sige det?

Du har ikke brug for nogen.

Hvorfor gør du altid alting to gange?

Ved du ikke, at det er smartere ikke at gå frem og tilbage hele tiden?

Hallo! Jeg taler til dig.

Og jeg lytter. - Kom så i gang.

Nu bliver olien alt for varm.

Fisk.

Kom nu!

Selv min mor er ti gange hurtigere.

Hvad med noget at drikke? - Ja.

Hvorfor har du trusser på?

Nå?

Er du helt tomhjernet? Læg noget under.

Læg noget under!

Kom så med de brikker.

Du er værre end en hund! En hund kan man da dressere.

Sæt dig.

Tro ikke, at du får noget af det.

Filteret skal skiftes.

Ned med dig. Du kan godt være der.

Kom så. Du kan godt. Ned med dig!

Skaf en blikkenslager. - Nej. Og ved du hvorfor?

Jeg kan ikke lukke nogen ind på grund af dig. Ned! Ellers er det slut med vand.

Videre.

Sådan, ja.

Ja, videre!

Sådan.

Bibi?

Nej!

Hold dog op. Kan du ikke tage en spøg?

Lad være.

Jeg måtte i tre butikker for at finde dem.

Du kan godt glemme det.

Jeg er bevæbnet og slår gerne ihjel.

Også dig.

Er det forstået?

Bilen holder vist derhenne. - Jeg går hen med vognen.

Lilla. Se.

Til soveværelset?

871.

Tag en.

Der er også nok til dit værelse.

Jeg kan ikke finde den. - Kom med mig.

Adlyd mig.

Adlyd mig! Adlyd mig.

En ekspedient til el-afdelingen.

Lidt for ekstravagant til badeværelset velsagtens.

Men det ville nu være flot.

Bibi.

Bliv ved.

Bibi.

Nu.

Kom her. Bibi ...

Kom her.

Rigtig godt.

Surprise! - Næ, lilla.

Se. - Ja, det er flot.

Og se her. Guldfarvet.

Det ved jeg godt. Jeg har selv sat fliserne op.

Her.

Afrodite-soveværelset. Eller kan du bedre lide Passion?

Du må selv vælge.

Jeg vil godt have langt hår igen.

Så vælger vi Afrodite.

Nej, hvor flot.

Og gulvtæppet. Yndigt.

Farven ...

Du har god smag.

Nu er der da masser af plads til to.

Kom. Jeg har en overraskelse til dig.

Nu? - Nu.

Alle har jo brug for nogen, ikke sandt?

Jo.

Værsgo. - Den ser stærk ud.

Pjat.

Lækker.

Jeg bliver garanteret fuld.

Du er sjov.

... mystisk østrigsk sag.

For seks år siden blev Natascha Kampusch bortført på vej til skole.

Politiet står på bar bund.

Jeg er her. - Der er aldrig fundet noget lig.

Lyttere husker sikkert stadig billederne af den forsvundne pige -

- som aviserne var fulde af de første måneder.

Jeg er stadig i live.

Bogens tema er dette forfærdelige, at så mange forsvinder sporløst.

Hvorfor er du i seng midt på dagen?

Stå op. Afrodite er kommet.

Hvem? - Afrodite.

Soveværelsesmøblerne.

Vores bryllupsnat.

Den er pæn.

Hvad er der?

Har du ikke lyst? - Nej.

Du tilhører mig. Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil med dig.

Hvorfor valgte du mig?

Jeg så dit smil.

Jeg så dit smil.

Hej, lille skat. - Natascha, ikke flere kiks.

Hvor længe var du om at lave det?

Fra juni til marts året efter.

Jeg lagde rør og førte ledninger.

Murede op.

Jeg købte materialerne i forskellige byggemarkeder.

Og skilte mig af med jorden forskellige steder.

Satte døre og isolering i.

Alt sammen for din skyld.

Lad være med at se sådan på mig.

Lad være med at se på mig!

Hvad er det, her lugter af?

Hvad har du lavet? - Ikke noget.

Du tager ikke livet af dig, er du med?

Du tager ikke livet af dig, er du med?

Se på mig!

Du -

- tager ikke -

- livet ...

... af dig. Er du med?

Hvorfor skal du ødelægge det hele?

Det kunne være så godt.

Men du ødelægger det.

Slip mig fri.

Aldrig.

Så er der en af os, der må dø.

18 slag i hovedet.

Seks knytnævestød i maven.

12 tæsk på øret.

Fire spark i benene.

DAG 2847

Kør nu.

Op.

Vær ikke så hjælpeløs. - Jeg kan ikke.

Kom nu!

Kør.

Kør.

Gudfader!

Mine knæ ryster. - Du skal stå på ski.

Er du klar over, hvad det her koster? - 53 euro.

Hvad? - 53 euro.

Så kør.

Jeg skal tisse.

Godt.

Tag solbriller på.

Hallo?

Hjælp mig. Jeg er blevet bortført. Jeg hedder Natascha Kampusch.

Hvad skete der på toilettet? - Ikke noget.

Lad være med at lyve for mig.

DAY 2908

En 18-års.

Må jeg skære den?

Er du ikke sulten?

Skær et større stykke til dig selv.

Sådan.

Godt ...

Godt. Tillykke med fødselsdagen.

Tak.

En kjole! - Tag den på.

Kom her.

Vil du danse?

Jeg er god til at danse.

Gudfader, du kan ikke engang danse. Kom nu.

Langsomt, langsomt, hurtigt, hurtigt ...

Goddag.

Goddag.

Du er dummere end en hund!

Jeg sælger varevognen.

Så får vi lidt penge.

Den skal skrubbes og skures.

Du støvsuger indeni.

Den skal være fnugfri. Både sæderne og gulvet.

Jeg pudser vinduerne. - Nej, du skal støvsuge, siger jeg jo.

Vejkortene.

Hallo.

Ja.

Det er om varevognen. Fortsæt.

Lige et øjeblik.

Ja. Undskyld, lige et øjeblik.

Nej, den er stadig til salg. Selvfølgelig.

Jeg tror, den har haft to ejere før mig.

Han kommer i morgen ved totiden ...

Hallo? Hjælp mig.

Ring til politiet. - Hvad laver du her?

Natascha Kampusch. Det drejer sig om en bortførelse.

DAY 3096

Bliv der.

Er det hende, De ringede om? - Ja.

Har du noget legitimation?

Har du noget legitimation?

Jeg hedder Natascha Kampusch.

Jeg blev bortført for otte år siden.

Hallo. Det er mig.

Er der noget nyt om ham?

Mor.

Her. - Tak.

Det var så lidt.

Bare rolig.

Er du okay? Kom.

Det stod klart, at kun én af os ville overleve.

Det endte med at blive mig og ikke ham.

Oversættelse: Jacob Jensen www.primetext.tv