All language subtitles for Mio in the Land of Faraway (Mio Min Mio) (1987) - MUMiNPAPPA - [Danish]

MIO MIN MIO

Det hele begyndte
en tirsdag efter skoletid.

Jeg stod i skoleg�rden
og ventede p� min bedste ven Benke.

Jeg vidsteikke, at det ville blive
den m�rkeligste dag i mit liv.

Vi m� skynde os.
Jeg er klar. Kom.

Vent og se. Den er meget bedre
end nogen af de drager, vi har lavet.

Vi skulleflyve med hans nye drage,
som han og hans far havdelavet.

Men f�rst gik vi ind i kiosken
for at k�be kiks til tanteEdla.

20 kroner. Tak, tak.

- Hej.
- Hej med jer.

- V�rsgo, Bosse.
- Tak, fru Lundin.

Selv tak.

Jeg bor hos tanteEdla
og onkel Sixten -

- for min mor d�de,
da jeg blev f�dt, og ingen gad -

- at finde min far
og fort�lle ham, at jeg fandtes.

- Jeg venter her.
- Jeg er snart tilbage.

Lad v�re at sm�kke d�ren.

Og tag dine st�vler af,
og vask h�nderne.

Jeg vil ikke have griset til overalt.

TanteEdla ville haveen pige,
men der var ingen p� b�rnehjemmet.

S� hun fik mig i stedet.

Fik du k�bt de kiks?
L�g dem i br�dkurven.

Luk k�leskabsd�ren.

Og skyl glasset. Grundigt.

Bosse? Bosse!

- Hvorfor svarer du ikke?
- Jeg har allerede skyllet det.

Benke venter p� mig dernede.
M� jeg godt g� nu?

M� jeg ikke nok?

De er jo saltede. Jeg sagde jo,
at du ikke skulle k�be de saltede.

Men du h�rer jo ikke efter.
Det er lige meget, hvad man siger.

Du ved udm�rket,
at onkel Sixten ikke kan t�le salt.

Og det her er takken for,
at vi lader dig bo hos os?

Bosse! Tag den nu! L�b!

L�b!

V�r forsigtig!

L�b med, Benke.

Nu er det min tur.

Det er flot.
K�r linen ind. Lidt mere.

Det er flot.

Indimellem ville jeg �nske,
at Benkes far ogs� var min far.

Jeg t�nker meget p� min far,
hvem haner, og hvor han er, -

- og hvorfor jeg ikke kan bo hos
ham i stedet for tanteog onkeI.

Halv syv!

TanteEdla sagde,
at der var middag klokken seks.

Jeg kommer for sent!

- Spil pucken!
- �h nej!

Spil pucken!

Forsvind med jer. Forsvind!

Hov, du. Hvad laver du her?

Forsvind med dig! Forsvind!

Og hvem har vi s� her?

- Tag hans hue!
- Nej, lad v�re. Giv mig den!

I m� ikke �del�gge den!

Slip mig! Giv mig min hue!

Lad ham bare g�.

Er du klar over, at den snart er syv?

Hvor tit skal jeg bede dig om
at t�rre skoene ordentligt af?

Det tog flere timer at t�rre gulvet.

Og du skal ikke h�nge
din v�de jakke over onkels frakke.

- Du er sent p� den.
- Undskyld.

- Hvad er nu det?
- Det var ikke min skyld.

Ud p� badev�relset.

Se her. Den er jo helt �delagt.

Vent du bare,
til onkel Sixten kommer hjem.

- G� ind p� dit v�relse.
- Ja, tante Edla.

Jeg ville hverken
se eller h�re dig mere i aften.

Han er jo kun til besv�r.
Vi skullealdrig havetaget ham.

Nu h�nger vi p� ham.
Ikkeogs�, Sixten?

Sixten!

Han har sikkert d�rlige anl�g.
Hans far varen rigtig bums.

Han ender sikkert som sin far.

Det hjalp ikkeat opdrage ham godt.
Han ender somen bums.

Det er bare noget, de tror.
Det er l�gn, l�gn, l�gn!

Jeg skal nok finde min far
og tage ham med hertil.

S� skal I se, hvor god han er.
Bare vent og se.

Jeg skal nok finde ham.

- Hej, Bosse.
- Hej. Hejsa.

Vent lige lidt, Bosse.
Jeg vidste, du ville komme.

- Vil du have et �ble?
- Ja tak.

Kom ind.

Tak.

TanteLundin var altid s�d ved mig
og gav mig slik og frugt.

Jeg har tit t�nkt p�,
hvem hunegentlig var.

Det var jo i hendes butik,
alting startede.

- Gider du poste det her for mig?
- Ja da.

Du skal bare smide det
i postkassen lige heroppe.

Ja.

Farvel, Bo Vilhelm Olsson.

"Til kongen af Landet i det Fjerne. "

"Den, som du s� l�nge har ledt efter,
er allerede p� vej. "

"Han rejser om dagen,
han rejser om natten, -

- og i sin h�nd b�rer han et tegn:
Et �ble af guld. "

Det land ligger langt borte.

T�nk, hvis man var der.

Ja, nu har jeg det meget bedre.

Hvem er du?

Jeg er �nden fra Landet i det Fjerne.

- Landet i det Fjerne? Er du derfra?
- Ja, bestemt.

- Skal du tilbage dertil?
- Ja da.

K�re �nd. Jeg vil s� gerne dertil.
Kan du ikke godt tage mig med?

- Desv�rre, kn�gt. Det kan jeg ikke.
- Selvf�Igelig kan du det.

- Det ved jeg. Vil du ikke nok?
- Du m� bede om alt andet end det.

Der kan jeg intet stille op.

Et �ble af guld?
Sig mig, min dreng...

- Hvad er dit navn?
- Bosse. Bo Vilhelm Olsson.

Bo Vilhelm Olsson?

Og du b�rer tegnet i din h�nd.

Et �ble af guld.

Du er den,
jeg er kommet for at hente.

Du er den, som kongen af
Landet i det Fjerne har ledt efter -

- i s� utroligt mange �r.

Tag godt fat i mit sk�g.

Hold nu godt fast!

Gennem roseng�rden.

Mellem poppeItr�er.

G�r jeg med min fader

holder h�rdt hans h�nd.

Og h�jt fra tr�ets krone

h�resen fugl der ensomt

synger om det grumme

Landet Udenfor

og mit hjertesk�Iver

n�r min fader sir' til mig

Mio, min Mio

Mio, min Mio

Hvor er vi?

Vi er kommet til Landet i det Fjerne.

Det er de Gr�nne Enges �.

- Og manden dernede er...
- Nej, du skal ikke sige det.

Jeg tror nok, jeg ved, hvem det er.
Det er min far, ikke?

Jo, din far.
Kongen af Landet i det Fjerne.

Jeg vidste, at jeg ville finde dig.

Mio, min Mio.

Mio? Men jeg hedder jo Bosse.

Mio, min s�n,
jeg har ledt efter dig i ni lange �r.

Savnet dig, min s�n. Jeg har ligget
v�gen om natten og t�nkt:

"Mio, min Mio. "

Du kan nok forst�,
at jeg ved godt, hvad du hedder.

Jeg t�nkte nok, at Bosse ikke var
mit rigtige navn. Jeg vidste det.

Og ogs� alt det andet
med tante Edla og onkel Sixten.

Ja, nu er alt i den sk�nneste orden.
Og fra nu af -

- skal du bo hos mig p� mit slot
p� de Gr�nne Enges � -

- i Landet i det Fjerne.

Min fader kongen tog min h�nd,
og det f�Ites s� dejligt.

Det er s� herligt.

Hvor er det dejligt at v�re her.

Og at have en far.

Ja, det er dejligt.

- Er han ikke fin?
- Jo.

Det her er din hest.
Og han hedder Miramis.

- Min hest?
- Ja, selvf�Igelig.

Vil du ride en tur? S� kom.

B�j kn�et.

Jeg kan slet ikke ride.
Jeg ved ikke, om jeg t�r.

Jo. Du kan g�re hvad som helst,
bare du har mod til det i dit hjerte.

Pr�v bare.

Far, Miramis er fantastisk.

- Hvis bare Benke var her.
- Benke?

Ja, han er min bedste ven.

Velkommen til de Gr�nne Enges �.

- Benke!
- Jeg hedder Jum-Jum.

- Jum-Jum? Hej, jeg hedder Bosse.
- Bosse?

- N� nej, jeg hedder for resten Mio.
- Ja, det ved jeg godt.

Kongen har sendt bud til alle om,
at Mio ville komme hjem.

Jum-Jums far passer mine roser.
Han er min gartner.

Hvor er du heldig. Miramis er den
pr�gtigste hest i hele landet.

- Vil du ogs� ride en tur p� ham?
- Meget gerne.

Du er den flotteste og bedste hest
i hele den vide verden.

- Har du f�et ham?
- Ja, han hedder Miramis.

- Jeg hedder Mio.
- Ja, jeg hedder Jiri.

Og jeg har to br�dre og to s�stre.

- Er det snart tid?
- Nej, ikke endnu.

- Tid til hvad?
- Det skal du f� at se.

Hvor er den dyb.

Hvor er spanden?

Det er ikke s�dan en br�nd,
men en hviskende br�nd.

- En hvad?
- En hviskende br�nd. Det kaldes det.

- Velkommen, prins Mio.
- Ved du, hvem jeg er?

Selvf�Igelig.
Alle ved jo, hvem du er, Mio.

Det er g�et op for mig.
Men jeg ved jo slet ikke, hvem I er.

- Hvad hedder du?
- Nonno. Og det her er mine f�r.

Og den der musik...
Vil du l�re mig at spille den?

Gerne.

Her. De har tilh�rt mine to br�dre.

Men de kan ikke
bruge deres fl�jter l�ngere.

S�t fl�jten til munden,
s� h�rer du, hvordan vinden suser.

Nonno l�rteos,
hvordan melodien skullespilles.

I tusindvis af �r, sagde Nonno,
havde �ens hyrder spillet den.

- V�rsgo.
- Tak.

Det er det bedste br�d,
jeg har smagt.

Det hedder
"br�det, der stiller enhver sult".

- Tag det. I f�r brug for det.
- Tak.

- Hvad sker der nu?
- Vent og se.

Kig ned i br�nden
og v�r fuldst�ndig stille.

Der varengang for l�nge siden
en grum og ondskabsfuld ridder, -

- som boede i den sorteste
og mest dystreborg.

Hans ondskab var s� stor, at han
havde bortf�rt alle b�rnene -

- fra det fredfyldte land,
hvor deboede.

Allehans vagter og spioner
havde hjerter af det h�rdestesten.

I tusindvis af �r levede folk
i skr�k for den onderidder.

Deb�rn, der n�gtedeat tjene ham,
forvandlede han til fugle, -

- som m�ttekredse over D�des�en,
til der ikke var andet tilbage -

- af hans frygteligeborg
enden bunke sten.

Men en dag reden konges�n
ud i m�neskinnet.

Sammen med eneneste ven
red han gennem DunkeIskoven -

- p� sin smukke hvide hest.

Du, far, er der langt
til Dunkelskoven?

Hvorfor sp�rger du?

Jeg vil gerne ride derud i aften.

Allerede?

M� jeg ikke nok, far?

Allerede...

Vil du ikke have, at jeg g�r det?

Bliver du urolig, hvis jeg rider
ud i Dunkelskoven midt om natten?

Nej.

Hvorfor? Burde jeg det?

En skov, der hviler under m�nens lys,
er jo ikke farlig.

Du vil m�ske hellere have,
at jeg bliver hos dig?

Nej, Mio.

Dunkelskoven venter p� dig.

Du kan ride lige s� langt, som
Miramis vil b�re dig, men husk nu p�:

Lidt l�ngere borte ligger
Landet Udenfor, -

- som ligger bag Dunkelskoven.

Bor der nogen d�r?

Kato, ridderen.

Du er mit �t og alt, Mio.

Men mit hjerte bliver tungt
ved tanken om Kato.

Hvis du f�r det s�dan
af at t�nke p� ham, s� lad v�re.

Du har ret. Jeg lader v�re.

- Og du bliver ikke ked af det?
- Nej da.

- Det m� du love.
- Det lover jeg.

Nu er det tid, Mio. G�. G� nu.

Tak skal du have, far.

Jeg kommer snart tilbage.

Det lover jeg.

Jum-Jum,
ved du, hvad jeg skal i aften?

N�r m�nen st�r op,
rider jeg gennem Dunkelskoven.

- Endelig.
- Ja. Har du lyst til at tage med?

Ja, selvf�Igelig.
Pr�v at se, hvad jeg har her.

De kan holde os varme.
Og her er lidt br�d, vi kan spise.

Det er den l�ngste bro i verden.

Den h�rer ogs� til din fars rige
ligesom landet p� den anden side.

- Er de der vagter min fars?
- Ja.

Hver aften hejses broen op, s� ingen
kan komme til de Gr�nne Enges �.

- S� vi kan sove roligt om natten.
- Hvorfor?

- Hvem bor p� den anden side?
- Kato.

- Ridderen fra Landet Udenfor.
- Kato!

Jeg m� over til den anden side.
Kom nu!

- Stop dem, stop dem!
- H�r, I to! Stands!

Nej!

�h nej! Stands, Miramis!

Stop!

Miramis!

Det var, som om vi fl�j.
Det vidste jeg ikke, Miramis kunne.

Der er s� meget, du ikke ved.

- Hvad er det for et hus?
- Der er nogen.

Vi sp�rger. Kom.

Vent her, Miramis.

Mio og Jum-Jum,
I har ladet vente p� jer. Kom ind.

V�r ikke bange. Kom ind.

Jeg har ventet i �revis
p� prinsen og hans trofaste ven.

Hvorfor sidder du
og v�ver midt om natten?

Jeg v�ver stof af dr�mme.
Og det skal man g�re om natten.

Vil man have eventyrv�v v�vet
af dr�mme, s� m� man v�ve om natten.

M� jeg tage din kappe, Mio?
Den er revet helt i stykker.

Hvorfor synger fuglen s�dan?

Hvorfor?

Det er S�rgefugl, der synger
for mit barn, min datter.

Hun blev taget fra mig.

Hvem tog hende fra dig?

Nej, jeg ved det godt.
Jeg ved det godt selv.

Lad v�re.

- Du m� ikke sige hans �kle navn.
- Nej.

S� slukker m�nelyset.

Det var Kato.

Hver gang jeg h�rte det
frygtelige navn, blev jeg bange.

Jeg vidsteikkehvorfor.

Forventedeman noget af mig?

Men da jeg h�rte S�rgefugls sang
og forstod, hvad hun sang om, -

- sketeder noget m�rkeligt i mig.

Jum-Jum.

Jeg m� til Landet Udenfor.

Det ved jeg godt.

G�r du? Jeg har ellers f�rst
lige fundet ud af det.

Jeg har hele tiden vidst,
at du skal det, Mio. Det ved alle.

- Alle?
- Naturligvis.

S�rgefugl ved det. Nonno ved det.
Hans fl�jte synger om det.

Og Jiri og alle hans
br�dre og s�stre ved det.

Den hviskende br�nd ved det ogs�.
Alle ved det.

Hvad med min far? Kongen.

Han har altid vidst det.

- Og han �nsker, jeg skal g�re det?
- Ja.

Hvorfor lige mig? Jeg er bange.

Kun et drengebarn af kongelig sl�gt
kan besejre ridderen.

Kun en konges�n.

- Farvel, Jum-Jum.
- Jeg f�Iger med dig.

Nej. Du kan ikke f�Ige med,
derhen hvor jeg skal.

Jeg f�Iger med. Sagnet siger:
"Et drengebarn af kongelig sl�gt -

- ridende p� en hvid hest
sammen med sin ven. "

Det har v�ret bestemt i
flere tusinde �r og kan ikke �ndres.

Du er min bedste ven, Jum-Jum.

Mio? Din kappe.

Af det allerfineste stof.

Jeg for�rer det til den,
der skal redde min datter, Millimani.

Tak.

Er vi klar?

Ja.

Vi drog af sted mod Landet Udenfor
for at k�mpe mod ridderen Kato -

- og reddeMillimani, v�verskens
datter, Nonnos to br�dre, -

- Jiris s�ster og alle deandre,
som Kato havdebortf�rt.

Nu er vi fremme.

- Det her er Landet Udenfor.
- Kom s�.

Der er Katos borg.

- Du mangler et sv�rd.
- Ja.

- Hj�Ip!
- Hvad er det?

- Jeger s� sulten!
- M�ske er det en f�Ide.

- Hvad nu, hvis det ikke er?
- Hj�Ip!

Hvem det end er,
s� m� vi derop og hj�Ipe ham.

Vent her, Miramis. V�r ikke bange.

Vi kommer snart.

Her.

Hj�Ip! Tag fat i mig, Mio!

- Klarede du det?
- Ja.

Tak.

- Hj�Ip mig!
- Kom.

Jeger s� sulten!

Hj�Ip!

Jeg er sulten!

Jeg sulter ihjel.

- I m� ikke sl�. I m� ikke sl�.
- Vi har ikke t�nkt os at sl� dig.

Vi h�rte dine r�b om hj�Ip.
Vi h�rte, hvor sulten du var.

Vi har lidt br�d. Det kan du f�.

V�r ikke bange.

V�rsgo.

Det er jo... br�d.

Br�d, der stiller enhver sult.

- Hvorfor er I kommet hertil?
- For at k�mpe mod ridderen Kato.

Vend om!
Vend om, inden det er for sent!

Nej, det g�r jeg ikke.
Jeg er kommet for at k�mpe mod Kato.

Tal ikke s� h�jt om det.
Hans spioner kan h�re dig.

De kan v�re derude.
Eller herinde.

Eller deromme bagved.
Hvor som helst. Spioner overalt.

- Alts� Katos spioner?
- Du m� ikke sige hans navn!

Har du ikke dit liv k�rt?

Hvad I end g�r, s� m� I ikke
stole p� nogen. H�rer I?

G� ikke ind i nogen fremmedes huse.

M�ske tror man, at man er
blandt venner. Det er man ikke.

Man bliver forr�dt.
De udleverer dig til ham.

Stol ikke p� nogen som helst.
Er det forst�et?

End ikke p� mig.

Hvor ved I fra, at jeg ikke
sender spionerne efter jer?

- Hvad siger du til det?
- Det ved jeg ikke.

Men det tror jeg ikke, du g�r.

M�ske ikke.

Der findes stadig nogle mennesker
her i landet, som ikke forr�der en.

Og der findes stadig folk,
der kan smede v�ben.

Du har ret. Vi har brug for v�ben.

Mio skal have et sv�rd.

- Hvad var det?
- Det kom derfra.

Hvordan er den endt her?

Ja, ja, ja!

Du sagde, at her stadig var folk,
der kan smede v�ben.

G� til sv�rdsmeden
og sig til ham, -

- at jeg, Eno, har sendt dig.

Men hvor skal vi lede efter ham?

Jo, i det allerdybeste hul
i det allersorteste bjerg.

G� gennem D�deskoven. Af sted!

Jum-Jum.

Der er sket noget med Miramis.

Kom!

- Vi m� berolige den.
- Kom, Jum-Jum.

- Miramis!
- Stille, ellers fanger de ogs� os.

Miramis. Miramis.

Gr�d ikke.

S� tag dog fat i ham.

Vi m� hen til sv�rdsmeden.
Du har brug for et sv�rd.

Ja, men f�rst
m� vi gennem D�deskoven.

Stakkels Miramis. Hvordan skal vi
n� frem til sv�rdsmeden uden ham?

Jeg ville vendeom.
Men jeg var joen konges�n.

Jeger n�dt til at forts�tte.
For Miramis' og b�rnenes skyld.

Ja...

Nu er vi i D�deskoven.

Ja.

Gad vide, om vi nogensinde finder ud?

Her er s� stille og uhyggeligt.

Stille.

Jeg h�rte noget.

Ja.

Jeg tror, de er der.

Nej, jeg tror, det kom derfra.

Fremad! Fremad!

Se der! Mellem tr�erne.

Katos spioner.

Jeg tror ikke, de har set os.

- Hvor kan vi skjule os?
- Ingen steder!

�h, Jum-Jum,
nu er det ude med os!

Kom s�, kom af sted!
Efter dem!

Efter dem!

- De er her et sted!
- Hvor kan de v�re?

Mio, se. Kom herind.

Hvor blev de af?

De m� v�re l�bet den anden vej.

Vi f�Iger efter dem.

Tr�et reddede os.
Gad vide, hvorfor det gjorde det?

M�ske hader det Kato.

Det m� have v�ret hans ondskab,
der har sl�et skovens tr�er ihjel.

Jeg tror ikke,
at et tr� kan tilgive den slags.

Kom, Mio.
Nu m� vi finde den sv�rdsmed.

Se deroppe!
Det er det allersorteste bjerg.

- Det m� v�re d�r.
- S� kom.

Nu har vi fundet bjerget, Jum-Jum.
Men hvordan skal vi komme ind?

Kom her!

- Der er de!
- Deroppe!

Frem med jer!

Kom s� af sted!

- Er der noget dernede?
- Jeg kan ingenting se.

Jeg kan ikke se dem. Vend om.

Vi m� vende om.
Kom nu her med jer!

De m� ikke slippe v�k!

- Der er de jo!
- De er her! Herovre!

Kom nu, se nu at f� fart p�!

Spred jer!

Kom!

Jum-Jum!

Kom herind!

Fremad!

- Men hvor blev de nu af?
- Hvor er de blevet af?

- Vi skal have fat i dem!
- De var her jo lige f�r.

Vi smutter!

Mio... Nu er vi inde i
det allersorteste bjerg.

Mon vi nogensinde finder ud igen?

Det allerdybeste hul
i det allersorteste bjerg.

Det var det, Eno sagde.

Det er d�r, sv�rdsmeden bor.

Jum-Jum!

Jum-Jum!

Hvor er du?

Mio!

Jum-Jum!

Jum-Jum!

Mio!

Jum-Jum!

Jum-Jum!

Mio!

Jum-Jum.
Jeg troede, du var forsvundet.

Ja, men n�r vi nu har fundet
hinanden, hvilken vej skal vi s� g�?

Det ved jeg ikke. Men det betyder
ikke noget, n�r vi bare er sammen.

- Hvem g�r og spiller i mit bjerg?
- En prins og hans ven.

En prins fra Landet i det Fjerne.

Prins Mio.
Det er ham, der spiller i dit bjerg.

Sikke nogle nydelige b�rn.
Sikke klare �jne.

Og sikke smukt du spiller
herinde i min grotte.

Jeg kommer for at bede om et sv�rd.
Eno har sendt mig hertil.

- Hvad skal du med et sv�rd?
- Jeg skal k�mpe mod Kato.

D�d over den onde Kato!

D�d over ridderen!

De der sv�rd...

Det er de bedste
og skarpeste i hele verden.

Lavet med mine egne h�nder.

Jeg laver alle Katos sv�rd.

- Hvorfor skreg du "d�d over Kato"?
- Jo, forst�r du...

Ingen hader Kato mere, end jeg g�r.

Hvorfor er du fastl�nket?

Hvorfor smelter du ikke l�nken
og g�r din vej?

Det kan jeg ikke! Det er Kato selv,
der har smedet l�nken.

Ingen ild bider p� hans l�nker,
og ingen hammer kan knuse dem!

Det er ikke let
at bryde hadets l�nker.

- Hadets l�nker? Hvorfor det?
- Jeg smeder alle Katos sv�rd.

Jeg smeder de sv�rd,
der dr�ber de uskyldige og de gode.

Kato har brug for mig og mine sv�rd.

Derfor holder han mig fastl�nket
i bjerget dag og nat.

Men...

Der er �n ting,
han ikke ved noget om.

Han ved ikke noget om det her.

I 1000 �r har jeg smedet p� et sv�rd,
der kan kl�ve det h�rdeste sten.

Og i nat blev det omsider f�rdig.

Ikke f�r i nat.

Det blev ikke smedet
for at dr�be de gode og uskyldige.

Det blev smedet udelukkende
for at dr�be Kato!

- Hvorfor skal det kunne kl�ve sten?
- Fordi Kato har et hjerte af sten.

- Har han det?
- Ja, og en jernklo.

Han har ingen venstreh�nd,
han har en jernklo i stedet.

Med den river han
hjertet ud p� dem, han f�r fat i.

Og s� giver han dem
et hjerte af sten mage til sit eget.

M� jeg f� sv�rdet?

Det fejlede ikke noget.

Kom.

Se her.
Det er en vej ud af bjerget.

- Er den ikke for sn�ver?
- Jo, til mig, men ikke til jer.

F�Ig b�kken hele vejen.
Den f�rer frem til D�des�en.

Der ligger en t�mmerfl�de,
som kan f�re jer over til Katos borg.

Held og lykke!

Snart, snart er
din sidste time kommet, Kato!

Pas p�, prins Mio!

Vogt dig for jernkloen!

N�r du ser den, s� hug den af.
Ellers kan det v�re for sent.

Vi m� klatre op.

Kom s�.

Tag fat i min h�nd.

Giv mig en fakkel. Jeg h�rte noget.

Lidt endnu.

- Hvor bliver den fakkel af?
- Vagterne.

- Her er den.
- Der er nogen dernede.

Jeg kan ikke se nogen.

Lys l�ngere nede med faklen.
L�ngere nede!

Jeg sagde jo, der ikke var nogen.

Jeg h�rte noget.

Stakkels fugl.

- Skaf mig en ny fakkel!
- M�ske er de ovre p� den anden side.

Sl� alarm! De har set noget.

Ikkedernede.

Er der nogen, der kan senoget?

M�skederovre.

- Jeg s� noget.
- Derovre. Seefter deroppe.

Nej, derovre.

Kom, Jum-Jum!

Mio!

Jum-Jum! R�k mig din h�nd!

Kato.

Velkommen, prins Mio.

Kom nu!

Ja, kom s�!

- Kom nu.
- I slipper ikke v�k.

Det her er det farligste sv�rd,
jeg nogensinde har set i min borg.

Det kan ikke dr�be
de gode og uskyldige.

Hvad skal jeg g�re af det?

Jeg kaster det i D�des�en.

For det er det farligste,
jeg har holdt i min h�nd.

Hvad g�r jeg med mine fjender?

Hvad skal jeg g�re med dem, der er
rejst s� langt for at dr�be mig?

Skal jeg give dem fjerdragt?
Forvandle armene til vinger -

- og lade dem kredse omkring
over D�des�en i tusindvis af �r -

- og skrige?

Skal jeg rive deres hjerter ud
og give dem hjerter af sten?

Tvinge dem til at tjene mig?

Jeg kan s�tte dem i t�rnet
og lade dem d� af sult.

Ja, naturligvis.
Jeg l�ser dem inde oppe i t�rnet.

I min borg tager det
kun en nat at d� af sult.

S� lang er natten,
og s� slem er sulten.

Og n�r natten er ovre...

...er der ikke mere tilbage af
prins Mio og hans trofaste ven -

- end to sm� bunker af hvide knogler.

F�r dem bort!

S�t syv gange syv vagter i gangene
mellem t�rnet og mit kammer.

N�r natten er ovre, g�r jeg op i
t�rnet og betragter knoglebunkerne.

Farvel, prins Mio. Farvel.

Ja, ja, ja. F�Ig s� med.

Miramis!

Miramis!

- Miramis!
- Kom s� her!

Miramis...

Ja, ja, ja. Kom her. Op med dig.

Ned med dig.

Ogs� dig.

I kan skrige alt det, I vil.
Der er ingen, der kan h�re jer.

N�r natten er ovre, er der ikke mere
tilbage af os end en bunke knogler.

Jeg ville ikke d�. Jeg ville
tilbagetil de Gr�nneEnges �.

Til min far. Men nu skullejeg
aldrig mere seham.

Eller Miramis.

Jeg er tr�t.

Og jeg er sulten.

Jeg har aldrig v�ret s� sulten.

Jeg er ogs� sulten.

Bare vi havde lidt af det br�d,
der stiller enhver sult.

Mio! Mio, hvor er du henne?

- Her.
- Hvor?

Jeg er da lige her.

Og hvor er s� her?

Hvor blev jeg bange.
Hvor var du? Hvor blev du af?

Det er det nye for i min kappe,
som v�versken satte i.

N�r jeg vender den p� vrangen,
bliver jeg usynlig. Se selv.

Hvis vi kunne f� d�ren op,
kunne du smutte forbi vagterne -

- med din usynlige kappe p�
og stikke af.

Hvad s� med dig, Jum-Jum?

Jeg bliver her.
Der er jo kun �n kappe.

Ja, og kun �n ven.
Om vi s� skal d� sammen.

Mit sv�rd!

- Nu skal jeg besejre Kato.
- Hvad s� med l�sen p� d�ren?

Hvordan kommer vi forbi alle vagterne
p� vej til Katos kammer?

Mit sv�rd sl�r l�sen i stykker,
og kappen skjuler mig for vagterne.

Hvis jeg ikke kommer tilbage, vil du
v�re i mine tanker til det sidste.

Du og min far.

Held og lykke, Mio.

Farvel.

- Det knirkede.
- Ja, hvad var det?

Vend dig om, Kato.
Nu er din sidste time kommet.

Du har besejret mig, prins Mio.

Sl� mig bare ned.
G�r en ende p� mig med �t hug.

Jeg har l�nge vidst,
at denne stund ville komme.

Men husk p�, prins Mio,
at selv om du dr�ber mig, -

- s� forsvinder ondskaben ikke.

Der vil komme en anden Kato
og endnu en og endnu en.

Og hvad kan du g�re ved det?
Ingenting. Lad mig leve.

Tag herfra sammen med
din trofaste ven.

P� din hvide hest
kan I ride hjem til din far.

Han venter p� dig.

Rid hjem, f�r det er for sent.

N� nej, jeg kom for at dr�be dig,
og det har jeg t�nkt mig at g�re.

Og hvis jeg d�r,
vil der komme en anden prins -

- og endnu en og endnu en.

S� m� du d�.

Omsider er jeg fri fra
mit hjerte af sten.

Det har skurret
og smertet mig s� l�nge.

FortrylleIsen var brudt.
Devar der alle sammen.

Devar ikke l�ngerefugle.
Devar fri.

V�verskens lilledatter.
Nonnos to br�dre.

Jiris lilles�ster. Og alle de
andre b�rn, som Kato havde taget.

Var det ikke det, jeg sagde?
"Katos sidste time er kommet. "

Det sagde jeg, og jeg havde ret.
Ikke sandt, prins Mio?

Se her! Nu vokser det.
Der er liv i D�deskoven.

Det var d�r, jeg fandt den.
Hvor var det godt, du klarede det.

Far!

Mio.

Min Mio.

Nu har jegefterh�nden
v�ret i Landet i det Fjerne l�nge.

Hvad mon tante og onkel t�nkte,
da jeg ikke kom hjem?

Debr�d sig jo slet ikkeom mig.

M�skeopdagede deikke,
at jeg forsvandt.

TanteEdla tror m�ske,
at jeg sidder p� b�nken i parken.

Men hun tager fejl.
Der sidder ingen Bossep� b�nken.

For jeger her,
i Landet i det Fjerne.

Hos min far,
som jeg holder s� meget af, -

- og som holder s� meget af mig.

S�dan er det. Bo VilheIm Olsson
er i Landet i det Fjerne.

Og han har det s� godt
sammen med sin far.

Sin far kongen.

Gennem roseng�rden

mellem poppeItr�er

g�r jeg med min fader

holder h�rdt hans h�nd

og h�jt fra tr�ets krone

h�resen fugl der ensomt

synger om det grumme

Landet Udenfor

og mit hjertesk�Iver

n�r min fader si'r til mig

Mio, min Mio

over roseng�rden

tr�kker natten sammen

og jeg ser en fugl som

sv�ver i det bl�

p� sine bredevinger

flyver den op mod himlen

flyver mod det sorte

Landet Udenfor

og mit hjertesk�Iver

n�r min fader si'r til mig

Mio, min Mio

Mio, min Mio

Overs�ttelse: Martin Mathiasen
Scandinavian Text Service

Ripped by SkyFury