Original subtitles

Vort standpunkt er betinget -

- af disse ubestridelige kendsgerninger.

Den verdensomspændende zionisme har i disse 16 år -

- trods vor politik været en uforsonlig fjende iblandt os.

Iduzza, min pige, når du læser dette brev, er jeg allerede langt borte.

Mørket sænker sig. Folk er ramt af galskab.

Det jødiske folk har altid været forhadt.

Nu siger ham der, at de ikke længere må undervise, arbejde, lære, leve.

Nu vil de tælle jøder, ligesom man tæller kvæg.

Jeg er pensioneret og underviser ikke mere. Du og Ninuzzo er langt borte.

Hvad skal jeg her?

Jeg rejser bort.

Jeg rejser bort.

Jeg er bange. Forfølgelsen finder os altid. Der er ingen udvej.

Jeg siger "os", Iduzza, for du skal indvies i vores hemmelighed.

Du er jøde.

Ligesom mig.

Jeg har skjult det for dig, og nu har jeg ro i sindet.

For jeg fik dig døbt, så du kan vide dig sikker, både du og Nino.

- Hvad er der sket? Kender I hende? - Hun ville op i min båd. Hun var gal.

- Hun ville tilbage til Palæstina. - Det sagde hun også til mig.

Hun ville til Palæstina i min båd.

Gå jeres vej. Gå så jeres vej!

En mors krig og kærlighed

- Goddag, fru skolelærer. - Goddag, hr. Rè.

- Har man sovet over sig i dag? - Jeg har bedt om fri til noget.

Jeg er ked af at sige det. Men Nino kom og tog tre boller og lidt kød.

- Hvornår? - Det er noteret. Bare kom senere.

Var det i skoletiden?

- Hans slæng er mere bekymrende. - Hvad for et slæng?

Nogle små fascister, der råber op om alt muligt, han næppe fatter.

- Men hvad skal jeg stille op? - Giv ham en dragt prygl.

- Det tager han ikke skade af. - Skulle jeg give Nino prygl?

Hvis De giver mig lov, så skal jeg nok tage hånd om det.

- Bare lad være med at give ham mere. - Hvordan det?

Han er en værre en, men jeg kan lide ham.

Han driver gæk med alle, også mig. Næste gang har jeg pengene med.

Han er hos cykelsmeden, hvis De vil stikke ham én.

- Så kommer jeg senere. - Tak.

- Er det ikke din mor? - Skal I ikke i skole?

- For det skal min søn. - Hvad rager det os?

- Den må De tage med ham. - Slap af. Ved du ikke, hvad der sker?

- Jo! Du dumper! - Der Führer har onduleret Østrig.

Vi ejer snart hele verden. Hvad skal jeg i skolen?

- Jeg er rede. - Til hvad? Nu følger jeg dig i skole!

Hvad fabler du om? Så bliver læreren bare endnu mere knotten.

- Hvorfor er du ikke selv i skole? - Ja, pas på, De ikke også dumper.

I spreder en masse sludder, I ikke forstår, også til ham!

- Du gør mig til grin, mor. - Lige nu har jeg travlt.

- Så vi taler om det derhjemme. - Jawohl, Mutter!

Sikke en mor!

- Hvor er der optælling af jøder? - Derhenne.

Næste!

Næste?

- Goddag. - Må jeg se papirerne?

Mit id-kort. Og min fødselsattest.

Ida Ramundo, enke. Forældre: Giuseppe Ramundo og Nora Almagià.

Profession: skolelærer. Adresse: Piazza degli Equi 30.

Jeg har en søn, Antonio Mancuso, 16 år.

- Er det Almagia eller Almagià? - Almagià.

Min mor var jøde.

Men jeg er døbt. Jeg er ikke jøde.

Næste ...

- Goddag, fru skolelærer. - Goddag, frue. Dav, Elvira.

- Dav. - Er De også ...?

Nej!

Jeg er her på vegne af en slægtning fra Calabrien.

- Farvel. - Farvel ...

Hvordan havde I det, og hvad sagde jeres forældre -

- da Il Duce sagde: Krigserklæringen ...

- ... er i Storbritanniens hænder. - Storbritannien har ikke hænder.

- Dem kapper vi snart af. - Stille!

Krigserklæringen er allerede sendt -

- til Storbritannien, som begynder med stort.

I det fascistiske Italien

er selv børn soldater

vi er Balilla og Moschettieri

og regimets tapre blomst.

Duce, i Ballila

en trofast flok du har

dit navn er skønnest af alt.

Hold op! I gør Littorias Ungdom til skamme!

Sådan viser I jer ikke for Mussolini! Jeg bliver til grin!

Nu tager vi det en gang til, og så tager I jer sammen!

I alle Balilla

er den kærlige gnist, som en dag

udsprang fra hjertet, ja, ja!

Duce, i Balilla

en trofast flok du har

dit navn er skønnest

ROM 1940

- Hvor mange dage har vi fri? - Hvor mange dage? To dage?

- Nej, mere end to. Tre. - Tre dage?

- Det er alle tiders. - Det er sådan en smuk by.

- Byen er virkelig smuk. - Ligesom pigerne.

Hvad er det for et spektakel? Hvad kaster de ned?

Det var Il Duce, der ville i krig. Franskmændene har intet imod jer.

Hvis I holder op, gør franskmændene det også.

Goddag, frue. Hvor kommer De fra?

Jeg bor i San Lorenzo, men jeg går her forbi på vej til skolen i Testaccio.

- Frem og tilbage hver dag. - Ja.

Bliv lidt. Jeg behandler Dem godt. De er også jøde, ikke?

- På min mors side. - Så er De jøde.

- To æbler for 1 lira. - Ja.

- Goddag. Lidt frugt til knægten. - Hvad med et dejligt lille æble?

Det er ikke Mussolinis skyld, at frugten er rådden.

Vis mig ét stykke rådden frugt!

Sådan er det, når det står i solen.

- Åh nej, nu kommer tossen. - Vilma? Jeg håber, hun er tosset.

Hun rabler. Jeg får myrekryb af det.

Dav, Vilma.

- Der er hun jo. - Det på flyvebladene er sandt.

- Hvad skal du have for cikorien? - Lyt nu til mig.

- Behersk dig. - Du overdriver.

I tror, jeg er tosset, fordi jeg ved noget, I ikke ved -

- som I ikke vil vide!

Jeg arbejder hos fru Fortichiari. Hun lytter til forbudt radio.

Skulle det være sandt?

De vil jo have, du spreder det. De vil skræmme os.

Vil I ikke nok tro mig? De siger det i udenlandsk radio hver dag.

- De henter jøderne, og de forsvinder. - Bum!

Hvorfor flygter alle de rige jøder? Kan I forklare mig det?

Der er en sort liste.

Selv dem, der er døbt, skal påvise arisk herkomst i fire led.

Jeg går hjem med knægten.

Red dog de små. Jeg har ikke børn, så mig kan de godt myrde, men jer?

- Fascisterne myrder os alle sammen! - Det er noget sniksnak.

De vil skræmme os væk og snuppe vores hjem og butikker.

- Nej, Celeste. Det er ikke sniksnak. - Vel er det så. Så hold op, Vilma.

Det passer ikke. Det er ikke sniksnak.

- Hvad mener De med fire led? - De udregner det videnskabeligt.

De går tilbage til oldeforældrene. Hvis de er ariere, er det et plus.

Hvis de er jøder, er det noget skidt.

Man klarer sig med to tredjedele.

Plus en.

Hvis man har en hel tredjedel jødisk blod -

- bliver man sendt væk. Så flygt.

Med det samme.

Rejs væk. Flygt. Ingen ved, hvornår det sker.

Men det sker.

Det sker. Rejs væk.

Flygt. Rejs væk.

Vin, tak.

- Vin! - Værsgo.

Et til.

Mere, mere!

1,50 lire, tak.

Jeg leder efter et hus med kvinder.

- Bordel. - 1,50 lire.

Bordel. Forstår du det? Bordel?

- Bordel ...? - Bordel.

1,50 lire for tre glas. En liter, 4 lire.

Tak.

- Bordel, hvor? - Tak.

Hallo! Du kan lige prøve!

Dumme svin.

Vi er allierede.

- Her. - Tak.

- Smid glasset ud. - Ja.

Frøken?

Jeg gør Dem ikke noget.

Jeg vil hjælpe Dem. Jeg vil hjælpe. Hjælpe.

Frøken?

Jeg hedder Günther.

I morgen rejser jeg, men jeg ved ikke hvorhen.

- Jeg er døbt. - Jeg er også langt fra min familie.

Fra min mor.

Mor.

Nej!

Er han død?

Elske ... Elske!

Giuseppe!

Iduzza ...

- Iduzza, træk vejret. - Lille skat ...

Træk vejret.

Jeg kan reparere den.

Som et minde.

For evigt.

- Farvel, Ninè. Godnat. - På gensyn i morgen.

Heil Hitler!

Mor?

Jeg kommer nu.

- Mor? - Jeg kommer nu, Nino.

Lukker du mig ikke ind? Jeg har jo sagt, du skal give mig nøgler.

Du er for lille til at have nøgler.

Jeg er en ung, stærk italiener. Se på mig.

- Hvad er der, mor? - Hvad der er?

Jeg er søvnig. Jeg er træt.

- Hvad er der at spise? Jeg er sulten. - Vent lidt. Du får en tallerken.

- Hvad er der? - Kød og kartofler.

Der er kun kartofler og kartofler. Skidt med den tallerken.

Hvor har du været så sent?

- Sammen med vennerne. - Hvem? Dem der?

De samme som altid. Vi forbereder os. Når Il Duce kalder, skal vi af sted.

- Du lyder tosset. Hvor vil du hen? - Du forstår ingenting.

Gå ind og læg dig. Du kan jo ikke stå på benene.

Hav det godt, Rè.

Remo ...?

- Bed nu pænt om det, ikke? - Ja ja ...

- Fru Ida, er alt, som det skal være? - Ja, hvorfor?

Nando, fyld lige lidt på til Raniero. Men ikke helt op, vel?

Man skal snart sagt have en recept for at købe mælk.

- Og Nino er altid sulten. - Er han det? Det tror jeg gerne.

- Så giv ham det her. - Tak, hr. Rè.

Bare han ville holde sig fra de kvaj. Nino er ikke et kvaj.

- De er bare unge mennesker. - Nej. De er fascister.

- Alle er fascister nu. - Nej, ikke alle.

- Tak. - Ingen årsag. Skal det på regningen?

Hænder?

Og også ørerne lidt.

- Hvornår havde du lus? - Jeg har ikke lus mere.

Det kan jeg godt se.

Af sted.

Hænder?

Salvucci, du er jo bleg. Du får da mad, ikke?

Sig til din mor, at du skal have lidt kød.

- Det kan hun ikke. - Nej, det kan jeg heller ikke.

Men du trænger til det. Så siger du, at jeg siger, du skal have kød?

- Ja ja ... - Hvad er det? Blæk?

Den tapre -

- italienske hær -

- har, af verbet at have -

- bibragt ... Hov hov, du skriver jo af.

Kom så, børn.

- Er maden klar? - Hvorfor? Hvor skal du hen?

Jeg skal ud.

- På det her tidspunkt? - De andre skal ud. Så hvad ellers?

Er der ikke mere?

- Værsgo. - Hvad skal du så have?

Ikke noget. Jeg er ikke sulten.

Nino, jeg er ked af det.

I morgen laver jeg æg med tomater.

Det skal du ikke tænke på, mor. Jeg skal nok sørge for dig.

Nì! Nino!

- Kom nu ned! - To minutter. Jeg spiser.

Hvor er du heldig. Kom nu. Pas på, du ikke kløjes.

- Skal du ud med dem? - Ja, og hvad så? Forklar mig det.

Hvis jeg ikke må banke på, så giv mig nøglerne.

- Du får ikke nøglerne. - Alle mine venner har nøgler.

Tror du så ikke, jeg er bange? Jeg er da lige så urolig.

- Jeg bliver tosset af det her! - Gør du?

- Vær du glad for, jeg ikke tager dem! - Du får dem ikke!

- Jeg vil hellere kaste mig ud! - Så gør det. Jeg er sgu da ligeglad.

Godaften.

Hvad fanden er det for et uvæsen? Vi prøver at sove!

Hvad vil du? Gå ind igen!

- Du må ikke øge din mors byrder. - Hvad fanden rager det dig?

Glimrende. Gå du din vej. Af sted med dig.

Næste!

- Der er ikke noget. - Nej, kun på det sorte marked.

- Har du råd til det sorte marked? - De stiller varer i vinduet.

Men når man kommer ind, er hylderne tomme.

Vi har kun kram, frue.

Farvel.

Næste!

Det er englænderne. De skal til Napoli.

Jeg går på arbejde.

Bare rolig! Det er englænderne!

Kom så. Herind.

Hvor skal du hen? Giv mig de glas.

Jeg skal nok tage mig af det. Jeg vidste det! Smut nu ned.

Sikke noget!

- Er alt godt, fru Ida? - Ja.

Dav, Cè.

- Hvad er din skostørrelse? - 42.

Ryger du? Hvis vi ryger hernede, hvordan går det så?

Skod den, eller gå udenfor. Skod den så.

De er jo helt bleg. Er De sløj?

Kom her. Smut hen og leg. Kom her, frue.

Marzia? Kommer du ikke med et glas vand?

Hvorfor tror han ikke, der er krig? Han er heldig.

Værsgo.

- Sådan. - Hvis De løsner kjolen, er det bedre.

- Jeg lægger mig ned. - Så tager jeg det.

- Læg Dem her. - Ja, stræk benene.

- Har vi ingen æg? - Du tog dem med hjem i går.

- Dem alle sammen? - De få, der var.

Vi er nødt til at give hende lidt mad. Nando? Hent nogle glas.

Spørg, om de vil have noget at drikke.

Bare rolig, der sker aldrig noget.

Hav det godt, Remo. På gensyn i morgen. Nej, det må vi ikke håbe.

Er alle kommet op?

Er der ikke flere dernede?

- Jeg går lige ned og ser efter. - Jeg tror, jeg var den sidste.

Vi går nu!

- Hvorfor kom du ikke? - Hvorfor gemte du dig?

Rom bliver ikke bombet. Vatikanet er her. Paven er et bombeskjold.

- Her er for smukt. De gør det ikke. - Jeg er træt. Nu går vi hjem.

Jeg skal ud. Jeg ville bare se, om du var her.

- Ved du, hvad klokken er? - Natten er til for dem, der vil leve.

Værsgo.

- Hvad med dig? - De er til dig.

Men kom tidligt hjem.

- Så er det godt. - Hav det godt, mor!

Fruen siger, at tyskerne har taget hele Europa.

De henter folk og samler dem i ghettoer -

- og hvis de prøver at komme ud, bliver de skudt.

- Nu går det løs igen. - Vilma! Hold op.

Ude på landet og i skovene i Polen dingler de hængte i træerne.

Det er mænd, kvinder og børn.

Selv helt små børn.

Og ikke kun jøder.

Det er sigøjnere, kommunister, polakker, mennesker ...

Togene passerer forbi stationerne -

- med mennesker, der ikke er mænd og kvinder, men skeletter med øjne.

Hold så op, Vilma! Der er børn til stede!

- Hvad fabler hun om? - Ingenting.

Hun er en tosset kattedame, der vil forskrække os.

Goddag.

Cesare, tag det med ind. Vil du hente det røde?

Lille skat, er du færdig?

- Goddag. Fru Maria di Capua? - Ja.

- Jordemoderen? - Kom ind.

Sæt Dem ned.

En slægtning får brug for Dem, så jeg vil høre, om De kan bistå ved fødslen.

Ja, det er min metier. Man sender bud efter mig, og så kommer jeg.

- Hvor bor hun? - I San Lorenzo.

- Men kunne det ikke være her? - Jo, men det er da rarere derhjemme.

Hun kan ikke derhjemme.

Udmærket, så sig til Deres ... slægtning -

- at hun skal komme, så snart veerne melder sig.

Hun er lidt bekymret. Hun er gammel.

- Er det den første? - Nej, det er den anden.

Så bare rolig. Det skal nok gå.

- Tak. - Det var så lidt.

- Farvel. - Farvel. Og hils Deres slægtning.

Tak.

Jeg skal lige hen til Nando med brød. Det tager kun et øjeblik! Kors!

- Nando? Her er brødet. - Mange tak.

- De er her. - Ja.

Prisca? Jeg skal have ordnet hår.

Jeg skal besøge min tante på hospitalet, så kom efter fem.

Mor?

- Hvor har du været? - Ude at købe ind. Nu laver jeg mad.

- Jeg skal til parade. - Hvorfor dog det?

Hvad siger du? Pas på, jeg ikke får ham betjenten til at anholde dig.

- Det tør du ikke. - Tror du ikke?

Hvad er der?

- Hvad er der? - Ikke noget. Lidt mavepine.

- Mavepine? - Ja.

Du må se at blive rask, mor.

- Hvordan skal jeg nu forlade dig? - Hvad mener du?

Mine venner vil have mig med på træningslejr.

- Vil du gerne det? - Ja, selvfølgelig.

- Men du bliver alene hele sommeren. - Du skal ikke tænke på mig.

Jeg bliver glad, hvis du tager med. Du kan også få lidt med, men kun lidt.

- Rolig! - Jeg troede, du ville blive vred.

- Havde du allerede bestemt dig? - Ja, du bestemmer jo ikke over mig.

- Hav det godt, mor. - Hav det godt, Nì.

Goddag.

Nu skal du ikke også te dig tosset. Opfør dig pænt.

Er du bange?

Du skal ikke være bange. Mor er her.

- Det er lummert i dag. - Skal vi ikke ryge?

- Jeg har ikke mere vand. - Det sner i München.

I dag er vores store dag! Vis mandsmod!

Gør jeres våben klar!

Vi skal fordele granaterne.

Vi skal hejse flaget efter det andet stykke pigtråd. Der er 500 meter.

Der er landminer, så pas godt på! Er det forstået?

Godt! Det skal gå hurtigt!

Kom så!

- Frue? - Hvad er der?

- Sæt Dem der. - Tak.

Fru di Capua! Hjælp!

Frue?

Læn dig op ad mig.

Træk vejret. Hvad hedder du?

Ida.

Ida. Du klarer det godt, Ida. Træk vejret dybt.

Hold fast i mig.

Kom så.

Træk vejret.

Glimrende.

Mor!

Mor er her ikke. Jeg hjælper dig.

Træk vejret dybt, Ida.

Det kommer snart, Ida.

- Jeg tager lige kjolen af. - Nej.

- Den er altså nødt til at komme af. - Nej, ikke kjolen.

Skjuler du noget?

Den skal altså af. Du skal ikke være bange. Stol på mig.

Rolig ...

Bare rolig.

Glimrende.

Træk vejret, Ida.

Den lille kommer nu. Jeg kan mærke det lille hoved.

Du skulle være kommet før.

Så, Ida. På næste ve får vi barnet ud, ikke?

På næste ve presser du til.

Fat mod.

Pres!

Pres! Den lille vil virkelig gerne fødes!

Sådan. Pres!

Pres!

Der er det!

Det er en dejlig dreng.

Værsgo. Nu er du hos mor.

Flot, Ida.

Det er en dejlig dreng.

Ja.

Nu skal du hvile dig lidt, og så giver vi ham et bad.

- Er han sund og rask? - Det må man sige.

Han er en blomst.

Tekster: Lise Jensen Dansk Video Tekst