Original subtitles

Jeg taler frit, okay?

Fortæl mig så din mening.

Af og til tænker jeg på mit arbejde, hvad det gav mig.

Nogle penge til at købe en pakke

i en spa, inklusive saunaen, som jeg ikke engang vil have.

Måske hjalp jeg nogen i mit arbejde.

Men jeg har helt sikkert

gjort andre fortræd.

Jeg fik venner.

En, måske.

Og nu er han væk.

Hører du stadig efter?

Ja.

Jeg tænker på, hvor dyb poolen her er.

Er den mon dyb nok til at drukne mig i?

Det er den måske.

Med lidt anstrengelse.

Forstår du?

Men det er lige meget, om den er dyb nok,

jeg kunne ikke begå selvmord.

Noget inden i mig er så uopretteligt,

at det får mig til at udstå alt det her.

Og det lukker mig ned.

Det lukker mig langsomt og stille ned.

Om ti minutter forlader jeg også poolen og tager hjem igen.

Og alt bliver, som det plejer.

Der står, at det bliver godt vejr i morgen.

Ja?

Jeg leder efter information om lejerne,

der boede her før dig.

Professor Ambrosoli og hans kone.

Hør godt efter.

Sæt aldrig dine ben her igen. Er du med?

Det er mit hjem.

Jeg er pisseligeglad med, hvem du leder efter.

Gå med dig.

Farvel.

Hvordan er det at stå bag roret?

Du står bag roret.

Forstået.

Dine hænder ryster. Du er defensiv.

Intet kan rokke dem. De er altid stabile.

Det fandt jeg ud af som barn.

Går det fremad med efterforskningen?

Jeg er ved at falde til.

Ved at falde til?

Tror du, du er på et fodboldhold?

Jeg har brug for tid til at motivere drengene igen,

for at fjerne Vitellos idéer fra deres hoveder og præsentere mine.

Du kalder dem "drenge", men alle er ældre end dig.

Jeg tror på merit,

ikke på et hierarki baseret på alder.

Du er meget selvsikker. Jeg misunder dig.

Hvad ville du tale om?

Jeg ville gøre status.

"Gøre status"?

Ja, samle op, gøre status, kald det, hvad du vil.

-Klokken 07.00 før en 12-timers vagt? -Jeg vil ikke ødelægge din rutine.

Min rutine forventer intet. Det gør min familie. Kom til sagen.

Sagen er Vitello.

Du har aldrig fortalt mig, hvordan han rejste.

Tror du, du har ret til at vide det?

Jeg mener

en, der lige pludselig siger op.

Han er ikke til at stole på. Han skjuler noget.

Interessant.

Du stolede ikke på ham som efterforsker, og nu stoler du ikke på ham som civil.

Du ved, vores mål er Dostojevskij, ikke Vitello, ikke?

Ja.

Jeg undrede mig bare

over, at en person,

der er så besat af en sag,

dropper alt på grund af et presselæk.

Det virker suspekt.

Så pointen er, at det virker suspekt?

Det er ikke meget af en pointe.

Jeg ville mest høre, hvordan du har det.

Jeg har jo fået at vide,

at I var nære venner.

Ja.

Eller sådan noget.

-Hvordan har du det? -Hvordan jeg har det?

-Gid jeg spiste hjemme hos familien. -Okay.

Lad mig være ærlig. Du erstatter Vitello. Jeg håber, du gør det godt.

Du er ikke en ven. Ønsker dem ikke.

Jeg vil opklare en sag.

Så vi taler kun om arbejde, helst i arbejdstiden.

Det er min pointe. Okay?

Okay.

Jeg ville se, om du rødmede.

Du tog det dårligt, men nej.

Du rødmer ikke.

Det er sandt. Noget andet, jeg fandt ud af som barn.

Reagér, og jeg skyder! Rør dig ikke!

Det er bedst for alle.

Nej.

Hold kæft! Hvorfor fanden skriger du?

Kom nu.

Okay.

Klokken er 11.00. Hvorfor er de ikke i skole?

Fordi de har influenza, fordi

Dennis gjorde Sergio syg

men nu sveder de bare lidt.

De har det fint. Ikke?

De kan ligefrem gå i skole.

Det er sandt.

Vi sender dem af sted nu, så

Lad dem gå i skole, kom nu.

Af sted! Hurtigt!

-Tak. -Tag jeres jakker. Hurtigt.

Få dem til at lægge de skide jakker udenfor, kælling!

-Udenfor! -Af sted, hurtigt!

Ud! Løb! Af sted.

Lad os gøre det hurtigt.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg stoler på dig.

-Du er politi, ikke? -Det ved jeg ikke.

Fortæl mig alt om huset og dem, der boede her.

Der er ikke meget at sige.

Kom med mig.

-Rør dig ikke. -Vi må ikke gå derind.

JEG VED, HVORDAN DET FØLES VI KAN LÆRE MEGET MERE

Hvad skete der her?

Vi var desperate.

Vi havde ikke tag over hovedet.

Jeg havde ikke arbejde.

Vi vidste ikke, hvor vi skulle tage hen. Så hørte jeg om

et hus til næsten ingen penge.

Og ejeren var en pige.

Hun boede her. Ja.

Huslejen var meget billig.

Da jeg kom for at tjekke,

var alt som beskrevet. Så

det var ikke fup.

Under bordet.

-Ingen kontrakt. Ingenting. -Hvordan var pigen?

Alder?

Hun er 20. 25. Måske ældre.

Stille.

-Jeg havde aldrig troet -Hvor er hun nu?

Ved du, hvor hun bor?

Hvordan betaler du huslejen?

Der kommer en ældre mand.

Den første dag i måneden. Altid på samme tid.

-Hvem er han? -Det ved jeg ikke.

Jeg ved det ikke. Jeg sværger. Jeg har aldrig talt med eller inviteret ham ind.

Han er bare den gamle mand, jeg betaler husleje til. Det er alt.

Hey.

Hey!

Hey!

-Stop, eller jeg slår dig ned. -Hvad fanden vil du?

Jeg visiterer dig, du lugter af stoffer og alkohol.

Du er politimand.

Og du er junkie, så spil ikke så overlegen.

Hvad fanden vil du?

Jeg har ikke gjort noget. Jeg gik til psykolog.

Du kan tjekke.

Du er Vitellos datter.

Du har haft problemer hele livet.

Hvad fanden vil du?

Jeg vil vide, hvornår du sidst så din far.

Hvor han var, hvad han sagde, og hvor han skulle hen.

Jeg har ikke set ham i månedsvis.

Jeg troede næsten på dig, men så god er du ikke.

Tal nu, eller jeg anholder dig.

-Hvad er der sket med ham? -Intet, hvis vi er heldige.

Men han sagde op og solgte det hus, han boede i.

Så hvis vi vil hjælpe ham,

må du fortælle mig, hvor han er.

Hvorfor bekymrer du dig, hvis I ikke er kolleger mere?

Fordi din far er en idiot og måske følger et farligt spor.

Eller måske har han ret, og du vil tage æren.

Og du kan fortsat tage stoffer

og lette samvittigheden med en ugentlig terapeutaftale.

Du er til grin, ved du det, røvhul?

Du ser bedre ud, når du bliver kneppet, ved du det?

Hvad sagde du til psykologen, inden du gik?

"Vi ses i næste uge"?

Så må du hellere gå.

Mimmo Ambrosoli, korrekt?

Professor Daniele Ambrosolis bror.

Jeg vidste,

at der en dag ville komme nogen for at ordne tingene.

Kom indenfor.

Kom ind, sid ned. Kom ind.

Sid ned.

Vil du have

en kop kaffe?

Vil du gøre mig fortræd?

Nej.

Men hvis du ikke sætter dig,

kan jeg ikke slappe af.

I hvert fald må jeg

Jeg må sidde ned.

Jeg har et spørgsmål til dig.

Hver måned tager du til din brors hjem,

og nogle fremmede giver dig penge. Er det korrekt?

Ja, klart.

Men siden du allerede ved det,

kan du så hjælpe mig med at forstå?

Det ville være rart for mig at forstå.

En dag

bankede en ung pige på min dør.

Hun bankede på døren der.

Sådan. Ligesom du lige gjorde.

Hun var så udmagret. Jeg troede, hun var en lille sigøjner,

der tiggede fra dør til dør. I stedet

I stedet havde hun 200 euro i hånden.

Til mig.

Og jeg var nødt til at tage pengene. Selv hvis jeg ikke ville have dem.

Jeg var nødt til at tage dem.

For jeg betalte begravelsen for min bror alene.

Og hun ville gerne give sit bidrag.

Hun sagde, hun ville tage sig af mig fra da af.

At jeg ikke skulle bekymre mig mere.

Det var så underligt, at jeg selvfølgelig var bekymret.

Hun sagde, jeg skulle besøge min brors hjem hver måned,

og at nogle fremmede nu boede der,

og at de ville betale mig.

Jeg stillede aldrig spørgsmål. Og det gjorde de heller ikke.

Så nu er det her mit liv.

Med de penge betaler jeg regningerne,

jeg køber en masse blade, madvarer.

Måske for mange madvarer.

-Så du pigen igen? -Nej.

Men før hun gik, dikterede hun et telefonnummer.

I tilfælde af nødsituationer eller problemer.

En aften,

måske på grund af ensomhed,

alderdom,

min dumhed, ringede jeg til hende.

Og?

Og endnu en gang

reddede mit dumme hoved mig.

Jeg har måske begået en fejl, da hun dikterede. Nummeret var forkert.

En mand svarede.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det var uventet.

Jeg stammede, at jeg ledte efter

Det er sjovt.

Jeg kendte ikke engang pigens navn.

Hun havde aldrig sagt det, og jeg havde aldrig spurgt.

Så

jeg sagde undskyld til manden og lagde på.

Og jeg ringede aldrig igen.

Kan du give mig det nummer?

Kan du love mig,

at hvis jeg gør, vil der ikke ske nogen noget?

Selvfølgelig.

Men jeg forstår virkelig ikke,

hvad du vil med det. Det er et forkert nummer.

Kors, Vitello!

Du sporede et SIM-kort med dit skiltenummer.

Hvilket skilt? Du er ikke længere betjent!

Det her er ulovligt.

Du gør dumme, ulovlige ting. Forstår du det? Hører du mig?

Jeg ved, hvad du vil.

Du vil selv finde Dostojevskij.

I dit syge sind

får du alt, du har mistet, tilbage på den måde, ikke?

Men det passer ikke.

Jeg ved kun én ting om dit spor, og det er, at det er latterligt.

En dåres dårskab.

Lorenzo Enna.

Født 14. april 1966.

En bøde for fartkørsel.

En for at have kørt med en brækket arm. Der er ikke andet!

Der er ikke andet, Vitello!

Jeg har lige tjekket. Det gjorde du vel også.

Hører du?

Ja, jeg hører dig.

Kors!

Hold op med at opføre dig tosset og bande.

Kors.

Du er lige kommet og skal allerede gå?

Tilgiv mig, mit livs kærlighed.

Det er en nødsituation.

Jeg ville aldrig gå fra dig, men det handler om liv eller død.

Jeg skal fange et svin, der kørte

med en brækket arm og overtrådte fartgrænsen.

-Goddag. -Goddag.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg leder en efterforskning.

Jeg er politimand.

Jeg troede, du ønskede et værelse.

Det er meget sandsynligt, at jeg lejer et værelse,

hvis det at komme til denne lille by vil gavne

den efterforskning, jeg leder.

Hvem leder du efter?

POLITI

Han sagde også, han var politimand.

Hvorfor skulle en politimand

forfølge en anden politimand?

Fordi der, som i alle andre job, er gode og dårlige medarbejdere.

For eksempel virker du som en meget god hotelbestyrer.

Ifølge vores oplysninger var det her hans sidste kendte adresse.

Så forsvandt han.

Sagde han tilfældigvis, hvor han skulle hen?

Nej.

Har nogen besøgt ham? En lokal?

Nogen besøgte ham.

Godt.

Stille.

Slap af, Spillo.

Slap af, Spillo.

Du er Lorenzo Enna.

-Ja! -Du er Lorenzo Enna.

Ja!

Stop med at skrige. Kommer du hurtigt på hospitalet, dør du ikke.

Så kør mig derhen nu. Jeg beder dig.

Du kan efterlade mig foran. Jeg lover ikke at sige noget.

Jeg kører dig derhen, hvis du fortæller mig alt om dig og Patrizia Piscopo.

Hvem fanden er Patrizia Piscopo?

Skøre Patrizia?

Måske. Fortæl mig om galningen.

Jeg ved intet om hende.

Jeg sælger bare våben til hende.

Våben, knive, ammunition.

Jeg sælger våben.

Det er alt, jeg gør. Jeg sælger bare. Jeg ved ikke andet.

Hvad bruger hun dem til?

Jeg er sgu ligeglad med den tosse.

Jeg ved ingenting.

-Ikke engang, hvor hun bor? -Nej.

Det er hende, der har brug for våbnene. Hun ringer til mig.

-Men denne gang skal du ringe til hende. -Og hvad fanden skal jeg sige?

-Jeg er døende. -Nej, du er stadig for klar i hovedet.

Fordi jeg svarer på dine lortespørgsmål! Kør mig på hospitalet.

Sig, du har nye våben.

Gratis. Jeg ved ikke.

Men du må være troværdig.

Hun skal komme her og ikke mistænke noget.

Jeg kan ikke få vejret.

Tag en dyb indånding.

Hej, kære Patrizia. Det er Lorenzo.

Jeg har nogle nye

meget smukke våben

Kom forbi, så viser jeg dig dem.

Hørte du det? Hun sagde, hun kommer.

Hun kommer. Hun tager af sted nu. Kør mig på hospitalet.

Hej.

-Var det dig, der bankede på? -Ja.

Undskyld, det er sent. Det er en nødsituation.

Hvem er du?

Fabio Bonocore. Rart at møde dig.

Stedet, hvor du arbejder, var ved at lukke.

De gav mig din adresse. Søde mennesker.

Stedet er også fint.

Er maden god?

Hvorfor går vi? Hvor skal vi hen?

-Jeg kan lide at tale, mens jeg går. -Det gør du nok, fordi du er nervøs.

Hvad vil du?

Jeg er politimand.

Men jeg er her ikke på grund af dig. Vær ikke nervøs.

Burde jeg tvivle på det?

Nej, du har ret.

Det var en fejl.

Tal ikke engelsk. Blær dig ikke.

Okay. Det var ikke min hensigt.

Vi er også lige gamle.

Hvor gammel er du?

Du vil vide lidt for meget om mig, selv om du ikke er her på grund af mig.

Okay. Undskyld.

Virker det underligt?

Det er bare

At gå forvirrer mig. Hvor skal vi hen?

Fremad.

Vi går fremad.

Okay.

Jeg ved, du har mødt min tidligere kollega. Enzo Vitello.

Jeg ved, I var sammen, og at du talte med ham.

Ja.

Om hvad? Hvad spurgte han dig om?

Der er intet lys her.

Det er en fattig by. Strømafbrydelser er almindelige.

Okay.

Få tæsk, din lort!

Din lort.

Du kom hjem til mig, din lort.

Hjem til mig.

Hjælp.

Må jeg komme ind?

-Kom ind. -Er du ikke bange?

For hvad?

Er du ikke bange for, at nogen med onde hensigter skal komme ind?

Jeg skræmmer dig ikke.

Bør jeg være skræmt?

Nej.

Men alt er så kaotisk nu om dage, at jeg ikke længere ved det.

Det burde du måske.

Du stolede på mig. Det er meget sjældent.

Så jeg vil gengælde tjenesten og stole på dig.

Hvilken af de her sandwicher

er mindst ulækker?

Lad mig se.

Skinke og ost.

-Er det okay? -Ja.

-Værsgo. -Tak.

Jeg kan ikke læse den.

Læs du den.

Undskyld?

Læs den.

Det kan jeg ikke.

Beskeden er til dig.

Derfor kan jeg ikke læse den. Læs du den.

Hvem er Diana?

Min kone.

Hvad siger hun?

Kom nu, bare rolig.

DU ER EN IDIOT

Svar.

Kom nu, jeg dikterer.

Så jeg kan spise sandwichen færdig.

Skriv.

"Jeg vil skilles,

-kælling." -Nej.

-Jo. -Nej.

Jo, det passer.

Det er det, jeg vil.

-Det kan jeg ikke. -Hvorfor?

Det er for vigtigt.

Og der er intet signal her, det er et mirakel, du modtog den her.

Så skriv.

Hvis beskeden ikke afsendes,

-var det skæbnebestemt. -Hvad var skæbnebestemt?

At vi ikke skal skilles.

Skriv.

"Jeg vil skilles,

kælling."

Er du sikker på, du vil tilføje "kælling"?

Har du sendt den?

Ja, der er næsten intet signal her, som jeg sagde før.

Men

den blev sendt.

Så hun må have modtaget den.

Hun må have læst den.

Hun må være ved at svare.

Skal du ikke læse den?

Senere.

Jeg læser den senere.

Jeg har noget vigtigere at tage mig til.

Og hvad er det?

Jeg skal besøge en ven.

Hej.

Undskyld.

Jeg hørte hunden gø, og jeg kom herover, på din ejendom.

Bare for at sikre mig, at alt er i orden.

Jeg bor to marker væk, den vej.

Alt er fint, tak.

Hunden er desværre meget gammel.

Den er blind på det ene øje.

Og nogle gange går den amok.

Hvordan har du det? Er alt i orden?

Det ville være bedre, hvis det regnede mere.

Alle markerne har været tørre siden sidste sommer.

Efteråret har været meget slemt.

En af de værste sæsoner, jeg kan huske.

Det samme her.

Tekster af: Thomas Kirkegaard