Original subtitles

Den kan gøre dig bedre, og langsomt ændre dig.

Den giver dig alt, den vil, og beder om intet retur.

Den kommer fra en gestus eller et lille smil.

Fra en hilsen, en fejltagelse, en fælles vej.

Kærlighed giver ingen mening og har intet navn.

Kærlighed væder øjnene og varmer hjertet.

Kærlighed får tænderne til at klapre.

Kærlighed har ingen årsag.

Den kan vokse og forsvinde på et øjeblik.

For intet holder den fast eller knytter den til én for altid.

Den kan vokse steder, hvor solen ikke skinner.

Den åbner næven og ændrer ords mening.

Kærlighed giver ingen mening og har intet navn.

Kærlighed væder øjnene og varmer hjertet.

Kærlighed får tænderne til at klapre. Kærlighed har ingen årsag.

Du er min kærlighed.

Du er min kærlighed.

Bravo!

Da de kom hertil, var de bare forældreløse,

helt indesluttede, misbrugte,

mishandlede, triste.

Og det er stadig bedre end det, der skete på børnehjemmene,

før de blev lukket.

Der begyndte jeg at arbejde, på et børnehjem.

Jeg så det.

Hvad så du?

Omgivet af hegn.

Et fængsel, men med børnestemmer.

Børn, der kun kunne vaske sig på et bestemt tidspunkt,

spise på et bestemt tidspunkt.

Selv at tale

var kun tilladt fra et vist klokkeslæt til et vist klokkeslæt.

To hundrede børn på et sted, der kunne rumme halvdelen af dem.

Den konstante frygt for at blive straffet,

banket, smidt væk.

Jeg vil aldrig i livet tilbage dertil.

DI PASQUALE BØRNEHJEM

BARNDOMMENS VUGGE

"Kaosset på række.

Det sted, jeg aldrig tager tilbage til.

Hvor vi blev smidt hen,

bragt i orden, forladt,

tabt.

Byen med de uægte børn.

Beholderen."

ACQUA ROSA BØRNEHJEM

-Goddag. -Godmorgen.

Jeg ville aldrig have troet, nogen ville betale mig for at gå herind.

Jeg er nysgerrig. Hvad er du interesseret i?

Jeg undersøger noget.

Jeg har besøgt mange gamle børnehjem, men uden held.

Mit er unikt, som du kan se.

Er du sikker på, at alt står, som det var?

Jeg bestyrede stedet i 15 år, og alle var fløjtende ligeglade.

Selv da det var åbent. Bare rolig.

Alt står stadig derinde.

POLITI

POLITI

Det var bedre, da jeg ledede det.

Skrev børnene stile?

Stile? Nej.

-Skrev de breve? -Til hvem? Nej.

Vi opbevarede arkiverne dernede til venstre.

Kig i dem alt, hvad du vil.

Har du noget imod, at jeg stopper her? Jeg kan se knust glas, og

jeg har ikke de rette sko.

BEHOLDEREN

BEHOLDEREN

12. NOVEMBER 2002

ACQUA ROSA BØRNEHJEM

23. AUGUST 2002

23. AUGUST 2002

23. AUGUST 2002

Nej, de ødelagde hende.

Du gav brevene til pressen.

-Vi fik noget tilsendt. -Dostojevskij?

Din datter.

Hvad er det?

Hele teamet modtog den.

Hvor skal du hen?

-Jeg vil være alene. -Også mig.

Dit opkald viderestilles

Skal jeg køre?

Hvem fanden er det?

Okay, jeg kommer, øjeblik. Pis.

Hvad fanden vil de?

Hvem er I?

Genkender du mig ikke?

For fanden, hvem er du, min far? Jeg ved det ikke.

Hvor er Ambra?

Nå ja. Strisseren.

-Ambra er her ikke. -Hvor er hun?

Det ved jeg sgu ikke. Overalt. Du er hendes far, ikke mig.

-Hvad er klokken? -Ambras far er her.

Hej, Ambras far.

Hvad fanden laver du? Røvhul! Ud!

Hvad fanden er dit

Ud, sagde jeg! Hvad fanden vil du?

-Ud! -Se, hun er her ikke. Er du glad nu?

-Skrid så med dig. -Ud.

-Gider du godt skride nu? -Han rev det i stykker.

Det gør ondt. Røvhul!

Du rev mit gardin i stykker, røvhul!

-Du skal betale mig tilbage! -Utroligt.

Skrid!

Rend mig!

Bøsserøve!

Dit opkald viderestilles

Ambra svarer heller ikke mig.

Tror du på verdens undergang?

Det er sgu ikke slut med noget, kun øl

og de piller, du tog i aften.

Det er faktisk helt slut.

Vores venskab er ikke slut,

eftersom jeg sidder her ved siden af dig.

Det vil også slutte.

Det er ved at slutte, jeg kan se det.

-Jeg bemærker alt. -Hold kæft og drik.

Jeg må spørge dig om noget.

Hvad skete der mellem dig og din datter?

Vi har aldrig rigtig talt om det i alle de år.

Du ændrede dig, efter at du forlod hende.

Det er sgu sandheden, du ændrede dig.

Jeg vænnede mig til din forandring, men hvorfor ændrede du dig?

Da du forlod Ambra,

begyndte din pinefulde mavesmerte.

Du begyndte at sygne hen, at

trække dig selv væk fra livet, fra det gode.

Hvorfor lod du din datter alene?

-Hvorfor forlod du hende? -Rend mig.

-Hvorfor forlod du hende? -Jeg forlod hende ikke.

-Hvorfor forlod du hende? -Jeg forlod hende ikke.

-Hvorfor forrådte du hende? -Jeg forrådte hende ikke.

Hvorfor forlod du hende?

Hvorfor gik du?

Enzo.

Jeg vil finde Dostojevskij.

Jeg hjalp gerne, men jeg kan ikke engang finde min datter.

Jeg skal pisse.

Beholderen.

Hvad?

Beholderen.

Enzo, jeg forstår ikke.

Vil du have flere øl? Sig, hvad jeg skal kigge efter.

Beholderen.

Nu Hun faldt!

Vi

telefonsvareren.

Læg en besked

Kom ind, før de ser dig.

-Her er ingen. -Okay, men kom ind, hurtigt.

Valium, Nembutal, Escitalopram, Xanax

-Har du ændret vaner? Hvad er det her? -Har du dem eller ej?

Hvem tror du, jeg er?

Jeg har altid alt. Det har jeg.

Læg dem i to separate poser.

Det er en gave til en smuk pige, ikke?

Jeg kan lide det.

Jeg har også noget nyt til dig.

Her, de her

Det er din piges snacks,

og det her er medicinen til din mave.

Og de her

Her.

Det er lige kommet.

Et nyt stof, der stadig er i forsøgsstadiet.

Nami. Se, kom her.

Nami.

Kom.

Nami, kom.

Hold nu lidt igen, det er farligt.

Du er altså ikke okay.

Dit opkald viderestilles til telefonsvareren.

Læg en besked efter tonen.

Skat, svar nu.

Jeg har de stoffer, du skal bruge.

Jeg lyver ikke.

Ring, når du hører det her.

ACQUA ROSA BØRNEHJEM

DØMTE FORBRYDERE

EFTERNAVN

EFTERNAVN, NAVN

SØG

SØGERESULTATER

FØDSELSDATO

NOTER, PROFIL

FRONTBILLEDE

STRAFFEATTEST

EFTERNAVN, FAR, MOR, FØDSELSDATO, ØGENAVN: RØDTOP

NAVN

SØG

INGEN RESULTATER FUNDET

EFTERNAVN, SØGERESULTATER

FRONTBILLEDE

MOR: CARLA RICCI

DØD

DØD

SØGERESULTATER

FØDSELSDATO

PROFIL

FAR, MOR

EFTERNAVN

NAVN

PROFIL

MOR

NAVN

SØG, FØDSELSDATO

STRAFFEATTEST

FORÆLDRELØS

MOR

FORÆLDRELØS

Jeg lavede det med mine egne urter.

Vi drikker det til morgenmad og om eftermiddagen.

Kan du være mere specifik om, hvorfor du besøger os?

Jeg arbejder på at verificere

det fysiske, følelsesmæssige

og økonomiske velbefindende hos alle tidligere

beboere på Acqua Rosa Børnehjem.

Med hvilket formål?

At hjælpe de mindre heldige beboere.

Hvordan afgør du, hvem der er mindre heldig?

Min mand tager tre milligram Xanax hver dag.

Halvtreds dråber Rivotril.

Og to Gabapentin-piller.

Han taber håret. Se?

Det er så tyndt.

Jeg tror ikke, det er et afgørende parameter,

men jeg medtager hans stress.

Kan du fortælle mig, om der på listen

er et særlig plaget individ?

En voldelig person

-med -Hvorfor spørger du?

Jeg vil selvfølgelig besøge

alle børnehjemmets beboere,

men jeg vil bruge min tid fornuftigt og starte med de mest

vanskelige tilfælde.

Sig, du er den med flest problemer.

"Jeg er den med flest problemer."

Jeg er den med flest problemer.

Naturligvis.

Men var der en anden end dig?

"Nej."

Nej.

Nej.

Hørte du ham? Han er den med flest problemer.

Hvor er vores belønning?

Belønning?

Pengene.

Jeg må sikre mig, der ikke er mere påtrængende tilfælde.

Okay.

Vent lidt.

Ved du, at jeg kan forbande dig?

-Tak for infusionen. -Jeg forbander dig

og dine løgne med den værste forbandelse,

den, der medfører de mest modbydelige ulykker.

Det er gjort.

"Mysteriet om de ni mord. Dostojevskijs breve lækket."

"Han blev angiveligt dræbt på grund af lugten af hans billige shampoo"

"Det skrev morderen med tilnavnet Dostojevskij."

"jeg påførte."

"Vagusnerve, arterier, halsårer"

Hvad laver du?

DOSTOJEVSKIJS BREVE LÆKKET

-Giv mig den! -Hvad laver han?

Brevene, morderen efterlod ved ofrene, er blevet offentliggjort.

Det morbide ritual gav morderen tilnavnet "Dostojevskij".

Forbindelsen er stadig ukendt mellem

Hvad fanden? Læg pistolen væk!

Du gjorde det!

-Sig det! -Nej!

-Enzo, slap af! -Du gjorde det!

-Du gjorde det? Gjorde du? -Nej.

-Matteo? Giorgio? -Slap af.

-Læg pistolen. -Jeg vil bare vide,

hvem der gav vores efterforskning til pressen.

-Læg pistolen. -Det var ikke os.

Nu vil alle læse brevene.

Alle vil tro, at de ser Dostojevskij.

At de kan tale om ham.

At de kan se ham. At de kan finde ham.

Og hvad hvis Dostojevskij endelig konfronterer os?

-Måske har det gjort ham gal. -Jeg er gal.

-Vi er også gale! -Nej, du er færdig.

-Du ødelagde min efterforskning. -Nej. Der er andre, som leder efter ham.

Mange teams har brevene.

Kun vi kender tilnavnet "Dostojevskij".

Kun vi laver sjov med det, blandt os, her.

Pressen kender tilnavnet, nogen her lækkede det med brevene.

Jeg tror, det var dig.

Hvabehar?

Klap ørerne ud, din gamle tyran, dit røvhul.

Jeg tror, du lækkede brevene.

Fordi du er skør, syg og et røvhul.

Enzo.

Du stoler ikke på dine mænd, dit team. Det er endnu værre.

-Gjorde du det? -Det havde jeg gerne.

-Gjorde du det? -Nej.

-Men det ville du have. -Helt sikkert.

Og du gjorde det.

Jeg respekterer alt det her.

Men du, du kan ikke klare det.

Få dig et par nosser i stedet for at bruge en pistol.

Skøre røvhul.

Bonderøv. Tyran.

Er dit liv noget lort? Det rager mig.

Er du syg? Og hvad så?

Kan du ikke styre din datter?

Jeg er vild med det.

At dømme efter, hvor langt ude du er,

er du den mest oplagte gerningsmand.

Den, der lækkede Dostojevskijs breve.

En sidste ting.

Pas på, du ikke også lækker videoen af din datter.

Og spil nu ikke af til den ved en fejl, når du kommer hjem.

Er du faldet ned?

Du skræmte livet af mig.

For fanden.

-Hvad med din datter? Har du -Sid ned.

Nej.

Jeg vil hellere stå op.

Det var dig.

Du gav brevene til pressen.

Måske sker der noget nu.

Selvfølgelig vil der ske noget.

Noget slemt.

En

række slemme ting.

Vi levede i over 20 år

med ondskaben på ryggen.

Vi var unge, nu er vi gamle.

Over 20 år.

Blandt kriminelle,

sølle mennesker,

mordere, junkier, alfonser, ludere.

Hvis man gør rent i en kælder, bliver man beskidt.

Og vi er beskidte.

Det har vi været i over 20 år.

Vi stinker af ondskab fra top til tå.

Vi udstråler ondskab.

Og lort.

Jeg vil finde Dostojevskij for at komme af med stanken.

Jeg sagde det i går.

Alt slutter.

Jeg er færdig.

Du af alle gjorde det.

Det er underligt.

AMBRA: UNDSKYLD

UNDSKYLD

JEG GLEMTE AT SENDE DEN TIL DIG OGSÅ

Tekster af: Thomas Kirkegaard