All language subtitles for Lykke.Per.S01E04.DANISH.PREAIR.720p.WEB-DL.H.264-WEEDPOT

Mit kanalprojekt kombineret med
vind— og bølgekraft er altafgørende.

Uden Bjerregravs tilsagn
kan projektet ikke lade sig gøre.

Uden Bjerregravs tilsagn
kan projektet ikke lade sig gøre.

Det er mig dybt imod at skulle give
en undskyldning til en magtsyg tyran.

Jeg beklager.

Jeg er bare en opfinder,
og ikke en taktiker.

Bortset fra mødet
har taktikken fungeret ganske godt.

De kunne ikke ønske Dem
et bedre parti end min søster.

De kunne ikke ønske Dem
et bedre parti end min søster.

Jeg har læst i avisen, at mor er død.

— Hvordan er det at være tilbage?
— Overvældende.

— Hvordan er det at være tilbage?
— Overvældende.

Jeg kom for at takke pastoren
for de smukke ord ved begravelsen.

De er gravid.

Må jeg bede Dem om
ikke at fortælle det til nogen?

Må jeg bede Dem om
ikke at fortælle det til nogen?

Men De er jo forlovet.
Forstår De ikke det?

Der er sgu en verdenserobrer i dig.
En rigtig Lykke—Per.

Der er sgu en verdenserobrer i dig.
En rigtig Lykke—Per.

Nu skal du se. Jeg har
hentet billetterne til England.

Først skal vi med toget til Esbjerg
og derefter med båden til Harwich.

Først skal vi med toget til Esbjerg
og derefter med båden til Harwich.

Sejlturen tager to dage.

Og så er det bare du og jeg.

Vores forlovelsesrejse, Per.
Jeg glæder mig så meget. Gør du ikke?

Vores forlovelsesrejse, Per.
Jeg glæder mig så meget. Gør du ikke?

Er du ikke også spændt på at høre den
store nyhed, jeg vil fortælle dig?

Du virker så alvorlig.

Er det stadig din mors begravelse,
du tænker på?

Det forstår jeg godt.

Det forstår jeg godt.

Hvordan var Jylland ellers?

Godt. Fint. Det var...

Godt. Fint. Det var...

Det var stille og fredfyldt.

Du ligner ellers ikke en,
der har oplevet noget fredfyldt.

— Er det dit projekt, der nager dig?
— Ja.

— Er det dit projekt, der nager dig?
— Ja.

Jakobe?
Der er noget, vi skal tale om.

Hvis det er brylluppet, så insisterer
far på, at du kontakter ham snarest.

Han vil gennemgå
nogle rent juridiske ting.

Han vil gennemgå
nogle rent juridiske ting.

Tak.

Tak.

Nej, det er...
Det er alvorligere end det.

Jakobe, prøv at høre.

Du er det mest fuldkomne menneske,
jeg nogensinde har mødt.

Der er intet menneske,
der har betydet —

— så meget for mig, som du har.

— så meget for mig, som du har.

Men nu står vi over for
et stort valg.

Den største beslutning.
Og her på det seneste —

— har jeg tænkt over, om...

— har jeg tænkt over, om...

... vi tilhører hinanden.

Og om vi nogensinde
har tilhørt hinanden.

Og om vi nogensinde
har tilhørt hinanden.

Om det hele ikke fra starten
har været en idé fra min side.

— Fra din side?
— Ja.

Ja. Jeg mener,
om det ikke har været en stor fejl —

Ja. Jeg mener,
om det ikke har været en stor fejl —

— fordi jeg insisterede sådan.

Og så er det, at jeg
her på det sidste har tænkt over...

... at vi er for forskellige.

... at vi er for forskellige.

Og at vi...

... måske aldrig ville kunne blive
lykkelige sammen i det lange løb.

... måske aldrig ville kunne blive
lykkelige sammen i det lange løb.

Og det tror du ikke?

Jeg tvivler.

Ja. Så derfor er det nok også bedst —

Ja. Så derfor er det nok også bedst —

— at vi slutter det her.

Inden der er nogen større skade,
der er sket.

Så du ophæver forlovelsen?

Så du ophæver forlovelsen?

Det gør mig ondt, Jakobe.
Det gør mig frygtelig ondt.

Det gør mig ondt, Jakobe.
Det gør mig frygtelig ondt.

Hvordan kan du tale om...

Hvordan kan du tale
om vores forhold som noget —

Hvordan kan du tale
om vores forhold som noget —

— der kun har eksisteret,
fordi du har villet det?

Som om jeg aldrig har elsket dig?

Forstår du ikke, at jeg har været ved
at gå til grunde af kærlighed —

— og længsel efter dig?

Måske forstår du det ikke, fordi du
ikke ved, hvordan det er at elske.

Måske er det, fordi du kun kender
den negative side af lidenskaben.

Måske er det, fordi du kun kender
den negative side af lidenskaben.

Selvoptagetheden og indbildskheden.

Der ser du selv.
Vi er for forskellige.

Ikke?

Hvorfor kan du ikke sige det ligeud,
som det er?

Hvorfor kan du ikke sige det ligeud,
som det er?

Jeg beder dig ind i det sidste
at være ærlig.

Har du mødt en anden?

Har du mødt en anden?

Du siger selv,
at vi er for forskellige.

Du skal sige sandheden, Per.

Hvor ville jeg have respekt for dig,
hvis du denne gang ville være ærlig.

Så tilstå dog,
at du er forelsket i en anden.

Men det er vel det Sideniuske træk.

At dine inderste, forkrøblede
følelser skal være så højtidelige.

At dine inderste, forkrøblede
følelser skal være så højtidelige.

Vorherre bevares.

De dækker jo bare over
din egen forfængelighed.

De dækker jo bare over
din egen forfængelighed.

Din umodenhed.

Jeg forstår din vrede, Jakobe.

Jeg forstår den, og jeg er ked af —

Jeg forstår den, og jeg er ked af —

— at det bliver nødt til at slutte
på den her måde. Det er jeg.

Nu bliver jeg er fri for
at bære dit barbariske efternavn.

Nu bliver jeg er fri for
at bære dit barbariske efternavn.

Måske du kunne meddele din far —

— at jeg selvfølgelig agter at betale
hver en krone af de penge, det lån —

— at jeg selvfølgelig agter at betale
hver en krone af de penge, det lån —

— han har givet mig, tilbage.

Med renters rente naturligvis.

Anna? Vil du returnere de her breve
til hr. Sidenius' adresse?

Ja tak, frøken Salomon.

Vil du sørge for, at annoncen bliver
indrykket i Berlingske Tidende?

Vil du sørge for, at annoncen bliver
indrykket i Berlingske Tidende?

"Philip Salomon og hans hustru
meddeler, at deres datters...

... forlovelse med P.A. Sidenius
er ophævet."

... forlovelse med P.A. Sidenius
er ophævet."

Er det en spøg?
Hvorfor har jeg ikke hørt noget?

Vi har ikke været begejstrede...

Vi har ikke været begejstrede...

Hvad med hans projekt?
Hvad med vores investering?

Han har underskrevet en kontrakt,
hvor lånets betingelser står klart.

Han har underskrevet en kontrakt,
hvor lånets betingelser står klart.

Med hensyn til hans projekt, så...

Per?

Per, luk op!

Per, jeg ved, du er derinde.
Jeg er for helvede ikke idiot.

Per, jeg ved, du er derinde.
Jeg er for helvede ikke idiot.

Luk nu op, Per!

Jeg tilgiver dig sgu aldrig.
Hører du?

Per, luk nu op.

Ved du,
hvad der er det værste, jeg ved?

Ved du,
hvad der er det værste, jeg ved?

Spild af talent.

Som sikkerhed for lånet
havde jeg forestillet mig —

Som sikkerhed for lånet
havde jeg forestillet mig —

— at tilbyde patenterne
for mine vind— og bølgemaskiner.

Som De kan forestille Dem,
så jeg gerne —

— om lånet kunne
blive udbetalt snarest.

— om lånet kunne
blive udbetalt snarest.

Jeg skal ikke gøre mig klog
på værdien af Deres maskiner.

Det påvirker naturligvis situationen,
at det er kommet til min bevidsthed —

Det påvirker naturligvis situationen,
at det er kommet til min bevidsthed —

— at Deres forlovelse
med frøken Salomon er ophævet.

Forståeligt, hr. Overretssagfører.
Netop derfor foreslog jeg også...

Overordnet som forretningsprincip —

Overordnet som forretningsprincip —

— indlader vi os ikke på noget, hvor
der ikke er bankmæssig sikkerhed.

Så desværre ser jeg mig ikke i stand
til at imødekomme Deres forespørgsel.

Så desværre ser jeg mig ikke i stand
til at imødekomme Deres forespørgsel.

Mor?

Ja?

Kan du huske, jeg talte om at besøge
min veninde Rebecca i Breslau igen?

Ja.

Jeg tror,
at jeg vil gøre alvor af det nu.

Jeg tror,
at jeg vil gøre alvor af det nu.

Men jeg har ikke penge til rejsen.
Kunne du ikke bede far om hjælp?

Hvornår havde du forestillet dig
at rejse?

Så hurtigt som muligt.
Måske allerede i morgen.

Så hurtigt som muligt.
Måske allerede i morgen.

Det er altså derfor, du har været
så svær at nå ind til den sidste tid?

Det er altså derfor, du har været
så svær at nå ind til den sidste tid?

Har jeg? Det må I undskylde.

Er der nogen,
der har kendskab til det?

Er der nogen,
der har kendskab til det?

Din søster eller Ivan?

Den eneste, der ved det, er Rebecca.

— Hun har forbindelse til en læge.
— Du skal ikke bekymre far med det.

— Hun har forbindelse til en læge.
— Du skal ikke bekymre far med det.

Jeg sørger for penge til rejsen
og det, det koster at få det ordnet.

Du skal sørge for
at hvile ordentligt ud bagefter.

Du skal sørge for
at hvile ordentligt ud bagefter.

Hvis nogen spørger,
siger vi, du havde brug for —

— at komme ud at rejse lidt
efter bruddet med Per.

— at komme ud at rejse lidt
efter bruddet med Per.

Har De nogen kautionister?

— Kautionister?
— Ja, kautionister.

Hvem skulle kautionere for Dem?

Jeg havde nok forestillet mig,
at mit projekt kunne være garanti.

Hvordan har De tænkt Dem
at gennemføre projektet nu?

Uden om Salomon, uden om børsens
og bankverdenens og industriens mænd?

Uden om Salomon, uden om børsens
og bankverdenens og industriens mænd?

Og hvad med Bjerregrav?

De er jo forrykt, menneske.

De er jo forrykt, menneske.

— Hvad med et mindre lån?
— Og hvad skulle det så bruges til?

Jeg står i gæld til Salomon, og jeg
har et forestående bryllup i Jylland.

Jeg står i gæld til Salomon, og jeg
har et forestående bryllup i Jylland.

Jeg skal ikke have noget med
noget lån at bestille. Da jeg hørte —

— at De ikke længere er Salomons
svigersøn, kunne jeg ikke fatte det.

— at De ikke længere er Salomons
svigersøn, kunne jeg ikke fatte det.

Hvordan kan et ambitiøst menneske
give afkald på så store muligheder?

Hvordan kan et ambitiøst menneske
give afkald på så store muligheder?

Næ.
Jeg kan stadigvæk ikke begribe det.

Jakobe? Jakobe?

Jakobe? Jakobe?

Først vil jeg gerne komme med den
undskyldning, jeg ikke fik givet Dem.

Først vil jeg gerne komme med den
undskyldning, jeg ikke fik givet Dem.

Undskyld. Sagen er den —

— at jeg befinder mig i øjeblikket
i økonomiske vanskeligheder.

— at jeg befinder mig i øjeblikket
i økonomiske vanskeligheder.

Og nu appellerer jeg således
til Oberstingeniørens forståelse.

At De måske endnu engang ville —

— tage mit projekt op til overvejelse
under Deres vejledning —

— tage mit projekt op til overvejelse
under Deres vejledning —

— og introducere det
til pengestærke interesserede —

— som måske kunne give
et lille forskud til mig.

Jeg er bange for, at det er for sent,
hr. Sidenius. Tak for besøget.

De husker mig måske, fra dengang
jeg var fattig. Som tiderne skifter.

De husker mig måske, fra dengang
jeg var fattig. Som tiderne skifter.

Sagen er den, at jeg skal giftes —

— med en meget velhavende
baronesse fra Jylland.

— med en meget velhavende
baronesse fra Jylland.

Jeg forlader byen, så jeg kan lige
så godt skille mig af med de ting.

Hvis De mærker efter, er jakkesættene
lavet af det fineste italienske uld.

Hvis De mærker efter, er jakkesættene
lavet af det fineste italienske uld.

— Jeg vil give tre kroner for dem.
— Tre kroner?

Nej, jeg havde nok regnet
mere i retning af 30 kroner.

Nej, jeg havde nok regnet
mere i retning af 30 kroner.

Bysten kan naturligvis også indgå.

Den er umulig at sælge. Og bøgerne er
på tysk. Ingen vil købe tyske bøger.

Jamen tegningerne her
er naturligvis også med.

Jeg kan jo ikke sælge brugt papir.

Nej. Og vejen til Gud
er prøvelsens vej.

Nej. Og vejen til Gud
er prøvelsens vej.

Undskyld?

Som min afdøde far altid sagde:
"Der skal bødes, hvor der er syndet."

Jeg aner ikke, hvad De vrøvler om.
Tre kroner.

Jeg aner ikke, hvad De vrøvler om.
Tre kroner.

Er De klar over, hvem De taler til?
Nej, men det skal jeg fortælle Dem.

En Guds søn. Et geni. Et geni.

En Guds søn. Et geni. Et geni.

Hvad der avles og fødes i mørket
skal åbenbares og få sin dom.

Og så kan De beholde Deres mammon.
Men vogt Dem.

Og så kan De beholde Deres mammon.
Men vogt Dem.

Vogt Dem, at han ikke udgyder sin
forbandelse over Dem og udstøder Dem.

Straffen kommer, min gode mand.

Mærk Dem mine ord!

Mærk Dem mine ord!

Er det ikke
den unge ingeniør Sidenius?

Er det ikke
den unge ingeniør Sidenius?

Det er længe siden.

Er der noget, jeg kan gøre for Dem?

De kunne måske bede Jakobe
komme ned på gaden?

Hun er bortrejst.

I en længere periode,
er jeg bange for.

I en længere periode,
er jeg bange for.

Hvordan i alverden er det,
De ser ud, menneske?

Husker De vores første samtale?

Lykken er idiotens formynder,
og heldet sorgens fader.

Tja.

Tja.

Hovmod står for fald.

Over til mor. Lise.

Over til mor. Lise.

Det er fint. Hagbart. Sådan der.

Det er fint. Hagbart. Sådan der.

Drej.

Stå ordentligt.
Ret dig op. Ret dig op.

Stå ordentligt.
Ret dig op. Ret dig op.

Fint. Hov, neglene.

Ja. Den anden hånd.

Ja. Den anden hånd.

Godt.

— Ret ryggen.
— Ja, far.

Ind med armene.

Lad os som apostlene
tilønske hinanden —

— at Vor Herre Jesu Kristi nåde —

— at Vor Herre Jesu Kristi nåde —

— Gud vor faders kærlighed
og Helligåndens samfund må være —

— og blive med os alle.

Amen.

Amen.

Du havde ikke behøvet
at lave alt den mad, mor.

Du havde ikke behøvet
at lave alt den mad, mor.

Det, der bliver tilovers,
tager I bare med hjem.

Sådan der.

Så. Inger.

— Kom herhen, børn.
— Så. Slip, Hagbart. Slip.

Slip! Slip, Hagbart!

Slip! Slip, Hagbart!

— Slip, siger jeg.
— Kom herover.

Så hør efter.

Jeg sidder og spiser lidt mad
sammen med mormor og morfar.

Jeg sidder og spiser lidt mad
sammen med mormor og morfar.

Far mener det ikke så voldsomt.

Er livet ikke herligt?
Kan man forlange mere?

Er livet ikke herligt?
Kan man forlange mere?

Bare at lade sig berige af al den
livsvisdom, sådan en fyr udtrykker.

Du bliver så sentimental.

Men jeg siger, at der i naturen
findes en følelse af samhørighed.

Men jeg siger, at der i naturen
findes en følelse af samhørighed.

En tryghed ved Guds nærvær.

Har du nogensinde tænkt over,
hvor veltilpasset og mageligt —

— din fars syn på religion er?

— din fars syn på religion er?

Hele den der...
selvbedrageriske, fromme gudstro —

— den ligger som mug på kirkens mænd.

Hvorfor taler du så grimt om far?
Tænk på, hvor meget de har hjulpet.

Hvorfor taler du så grimt om far?
Tænk på, hvor meget de har hjulpet.

Det er bare de samme idéer, jeg har
skullet høre på, siden jeg var barn.

Det er bare de samme idéer, jeg har
skullet høre på, siden jeg var barn.

Det beviser ikke noget som helst.

Jeg forstår mig ikke på religion.

— Er det mon noget, han har spist?
— Noget, han har spist?

— Er det mon noget, han har spist?
— Noget, han har spist?

Ja, Hagbart. At det er derfor,
han har ondt i maven.

Nå, han sover vel snart.

For øvrigt, Per...

Kan du ikke lade være med
at tale så hårdt til ham?

Kan du ikke lade være med
at tale så hårdt til ham?

Han er en følsom lille dreng.

Jo.

Jo.

Kommer du med i seng?

Kommer du med i seng?

Nej, jeg læser lige avisen færdig.

— Godnat, min ven.
— Godnat.

Og det er så de her, der styrer
vindretningen, så den kan dreje.

Og det er så de her, der styrer
vindretningen, så den kan dreje.

Når vinden så blæser herind —

— så drejer vingerne sådan der,
og det skaber så elektricitet —

— som kan skabe strøm.
Kan du forstå det?

— som kan skabe strøm.
Kan du forstå det?

Lige der, ikke? Nej!

Hagbart, nu har du ødelagt den.
Se, hvad du gør. Så er det ned.

Hagbart, nu har du ødelagt den.
Se, hvad du gør. Så er det ned.

Hold op med at være så klodset og
sig undskyld. Så siger du undskyld!

Hagbart, sig undskyld til far nu.

Hagbart, sig undskyld til far nu.

Hagbart! Så kommer du tilbage
og siger undskyld til far nu!

— Goddag, Jakobe.
— Eybert.

— Goddag, Jakobe.
— Eybert.

— Det var længe siden.
— Ja. Virkelig.

— Hvordan har du det?
— Jo tak.

Og du? Du har været bortrejst.

Og du? Du har været bortrejst.

Ja, vi har åbnet kontorer i Tyskland,
så pigerne taler flydende tysk.

— De hilser.
— Det var godt at høre. Hils tilbage.

— De hilser.
— Det var godt at høre. Hils tilbage.

Du må undskylde,
hvis jeg trænger mig på.

Men du skal vide, at jeg
har lagt alle skuffelserne bag mig.

Tiden læger alle sår, som man siger.

Tiden læger alle sår, som man siger.

Jeg har tilgivet alt.

Hvis du ikke finder mig
for anmassende, vil jeg spørge —

— nu hvor alt er anderledes —

— nu hvor alt er anderledes —

— om du kunne have lyst til, når det
passer dig, inden jeg rejser...

... at vi igen
tog på konditori sammen?

Eller ud og spiste middag. Du og jeg.

Kære Eybert.

Kære Eybert.

Du har altid været så god, betænksom
og hensynsfuld over for mig.

Kunne vi ikke prøve igen, Jakobe?

Kunne vi ikke prøve igen, Jakobe?

Du var sikkert blevet den kærligste
ægtemand, jeg kunne ønske mig.

Men vi ville aldrig blive lykkelige
sammen. For jeg elsker dig ikke.

Men vi ville aldrig blive lykkelige
sammen. For jeg elsker dig ikke.

Fandens til renderi.

Fandens til renderi.

Goddag, svigerfar. Inger og ungerne
er ude, men jeg kan lave kaffe.

Nej, det kan vente. Jeg tænkte,
at vi skulle snakke lidt sammen.

Nej, det kan vente. Jeg tænkte,
at vi skulle snakke lidt sammen.

Har du fem minutter?

Ja, selvfølgelig.
Vi kan sætte os her.

Allerførst, Per, hvordan går det
med dit fremtidsprojekt?

Jo tak. Jeg er ved
at lægge sidste hånd på et projekt —

— om en ny havn i Esbjerg,
der skal være centrum...

— om en ny havn i Esbjerg,
der skal være centrum...

Et slags knudepunkt for europæisk
skibstrafik med dokker og værfter.

Hvordan har du så tænkt dig,
at det skulle realiseres?

Hvordan har du så tænkt dig,
at det skulle realiseres?

Ja, nu er myndighederne jo
hverken til at hugge eller stikke i.

Jeg forstår. Og hvad så ellers?

Jeg forstår. Og hvad så ellers?

Når du ikke er i gang
med dine fremtidsvisioner.

Som du ved,
hjælper jeg til herhjemme.

Ellers bruger jeg tiden på
at fordybe mig i mine tanker.

Ellers bruger jeg tiden på
at fordybe mig i mine tanker.

Nu er det jo engang sådan, Per —

— at et lille hjem som dit og Ingers
med tre børn koster penge, ikke?

— at et lille hjem som dit og Ingers
med tre børn koster penge, ikke?

Regninger, som skal betales,
som ikke bliver betalt.

Jeg bringer det op, fordi jeg med
min pastorløn ikke kan forsørge jer.

Jeg bringer det op, fordi jeg med
min pastorløn ikke kan forsørge jer.

Jeg er her for at finde en løsning.

I har økonomiske problemer.

Jeg skal på det kraftigste frabede
mig nogen form for formynderskab...

Jeg skal på det kraftigste frabede
mig nogen form for formynderskab...

Og jeg skal på det alvorligste anmode
om at blive forskånet for den tone.

Jeg er kommet her i dag for at finde
en løsning på din forsørgerpligt.

Jeg er kommet her i dag for at finde
en løsning på din forsørgerpligt.

Hør her, Per. Jeg stødte ind i
den unge proprietær Brück i går.

Han havde hørt om dine færdigheder.

Han havde hørt om dine færdigheder.

Han skal have gjort noget
ved åreguleringen på sit gods —

— så jeg foreslog,
at han tog kontakt til dig.

— Velkommen, hr. Sidenius.
— Tak.

— Velkommen, hr. Sidenius.
— Tak.

Det er min kone, Inger.
I kender vist hinanden.

Ja, siden barnsben.

— Velkommen, Inger.
— Det er dejligt at være tilbage.

— Velkommen, Inger.
— Det er dejligt at være tilbage.

Skal vi gå lidt?

— Endelig. Hvis De vil tage det her.
— Naturligvis.

Et simpelt afvandingssystem
er måske for lille en opgave —

Et simpelt afvandingssystem
er måske for lille en opgave —

— for en ingeniør af Deres format,
hr. Sidenius?

Nej, jeg holder af
at hjælpe til i det lokale.

Nej, jeg holder af
at hjælpe til i det lokale.

Ser De muligheder, hr. Sidenius?

Ja, absolut. Ved omlægning af ålejet
kan man sænke grundvandsspejlet —

Ja, absolut. Ved omlægning af ålejet
kan man sænke grundvandsspejlet —

— så sur og svampet jord
kan omdannes til agerjord.

Det vil kræve nogle pumper
ved dæmningsanlæggene.

Men de kunne drives af møller. En per
pumpestation vil kunne gøre det.

Men de kunne drives af møller. En per
pumpestation vil kunne gøre det.

Vi har fået strøm i huset takket være
en mølle, som Per selv har bygget.

Jeg havde helt glemt,
at engen her går helt ned til søen.

Ville De have noget imod,
hvis jeg en dag tog børnene med?

Ville De have noget imod,
hvis jeg en dag tog børnene med?

Nej. Selvfølgelig.

De kan bade og fiske,
så tosset de vil.

Robåden er til for det samme.

Robåden er til for det samme.

Hvad hedder du, min ven?

Goddag.

Har du været her hele dagen?

Fryser du?

Sikke nogle fine fletninger, du har.
Har du selv flettet dem?

Værsgo. Velbekomme.

— Kan jeg hjælpe?
— De kan give børnene brød.

— Kan jeg hjælpe?
— De kan give børnene brød.

Værsgo.

Værsgo.

Værsgo.

Undskyld, men hvem er De?

Jeg kom forbi.
Mit navn er Jakobe Salomon.

— Ved De, hvor De befinder Dem?
— Nej, faktisk ikke.

Det her er KFUK.

Det her er KFUK.

De kan måske forstå, hvorfor vi ikke
kan tillade folk med Deres tro her.

— Med min tro?
— KFUK er en kristen forening.

— Med min tro?
— KFUK er en kristen forening.

Indremissionsk.

Velbekomme.

Det forstår jeg. Beklager.

Det forstår jeg. Beklager.

Værsgo.

Velbekomme.

Per, der er... Der er noget,
jeg gerne vil tale med dig om.

Per, der er... Der er noget,
jeg gerne vil tale med dig om.

Jeg ved, du ikke vil tale om det,
fordi det minder dig om din barndom.

Da jeg lagde Hagbart i seng, græd
han, fordi I ikke havde sagt godnat.

Da jeg lagde Hagbart i seng, græd
han, fordi I ikke havde sagt godnat.

"Far kan ikke lide mig," sagde han.

Per, jeg anklager dig ikke.

Per, jeg anklager dig ikke.

Men...

Men hvis du bare kunne prøve...

... at være lidt mere forstående
og lidt mere kærlig over for ham.

... at være lidt mere forstående
og lidt mere kærlig over for ham.

Hagbart, han er en...

Han er en lille klog dreng,
der savner sin far.

Han er en lille klog dreng,
der savner sin far.

Der har vi jo fødselsdagsbarnet.

— Hvor er I fine.
— Tillykke, Hagbart.

— Hvor er I fine.
— Tillykke, Hagbart.

— Her er en pakke fra mig.
— Så bukker man og takker, Hagbart.

Tillykke.

Tak.

— Goddag, hr. Brück.
— Goddag.

— Goddag, hr. Brück.
— Goddag.

Tillykke, Hagbart. Tillykke med ham.

— Så bukker man og siger tak.
— Tak for invitationen.

— Så bukker man og siger tak.
— Tak for invitationen.

Det var så lidt.
Det var dejligt, du kunne komme.

Kom med indenfor.

Det er
en fin fødselsdagsfest, Hagbart.

— Så.
— Nu kommer æblekagen.

Værsgo. Tillykke, Hagbart.

Værsgo. Tillykke, Hagbart.

Kan du selv øse op?

Måske kan Brück hjælpe dig.

Det ser meget lækkert ud.

Det ser meget lækkert ud.

— Fornem kage.
— Smager det godt, Hagbart?

— Far, skal du have lidt kaffe?
— Et stort stykke til dig.

Send tallerkenerne ned.

Skål, min dreng. Tillykke.
Og tusind tak, alle sammen...

Skål, min dreng. Tillykke.
Og tusind tak, alle sammen...

Fødselsdagsbarnet må have opført sig
ordentlig med det fine vejr, vi har.

Fødselsdagsbarnet må have opført sig
ordentlig med det fine vejr, vi har.

— Han har været eksemplarisk.
— Inger? Jeg må gå et øjeblik.

Jeg glemte at sige til slusefolkene,
at de skulle gøre rørene fast.

Jeg glemte at sige til slusefolkene,
at de skulle gøre rørene fast.

Behøver det at være lige nu
midt i Hagbarts fødselsdag?

Jeg er hurtigt tilbage.

— Fik du ordnet, hvad du skulle?
— Ja.

— Alt er, som det skal være.
— Gæsterne forstod godt, du måtte gå.

Så jeg sagde farvel til dem
fra dig også.

Så jeg sagde farvel til dem
fra dig også.

Det var nu vellykket.
Alle var glade, og allermest Hagbart.

Du ligner en,
der gerne vil sige noget.

— Nej. Jeg går i seng.
— Jeg kommer om lidt.

Jeg rydder lige det sidste af.

Jeg rydder lige det sidste af.

Ja.

Jeg ved, at jeg har skuffet jer ved
ikke at stifte familie og få børn.

Jeg ved, at jeg har skuffet jer ved
ikke at stifte familie og få børn.

Men i stedet vil jeg,
som vores tradition byder —

— hjælpe de svage, som er i nød,
så derfor har jeg besluttet —

— hjælpe de svage, som er i nød,
så derfor har jeg besluttet —

— at oprette en fattigskole
her i København.

Jeg ved, at det vil komme til
at koste mig hele den formue —

— som er mig tiltænkt.

— som er mig tiltænkt.

Jeg har ingen at efterlade den til,
og jeg kan jeg ikke se —

— nogen mere meningsfuld måde
at bruge den.

— Frøken Salomon, så er vi klar.
— Så må I gerne komme hen til mig.

— Frøken Salomon, så er vi klar.
— Så må I gerne komme hen til mig.

Og de små foran.

Lidt den vej.

Så rykker vi som et tog. Så tror jeg,
vi er der. Kig på den flotte herre.

Så rykker vi som et tog. Så tror jeg,
vi er der. Kig på den flotte herre.

Nu skal jeg have jer til
at kigge ind i kassen.

Kan I se den?
Og I skal stå helt stille.

Kan I se den?
Og I skal stå helt stille.

En kartoffel, to kartoffel,
tre kartoffel. Det var flot.

Nu kan de vist ikke stå stille meget
længere. Nu må I gerne lege igen.

Nu kan de vist ikke stå stille meget
længere. Nu må I gerne lege igen.

— Meget fint.
— Må jeg vise Dem rundt?

Børnene her ser aldrig deres mor
eller far. De arbejder hele dagen.

Når eksisterende skoler er så usle,
at de minder om straffeanstalter —

Når eksisterende skoler er så usle,
at de minder om straffeanstalter —

— eller når børnene bliver
brutalt behandlet af et politi —

— som sender dem på fattiggården —

— som sender dem på fattiggården —

— eller når den, som kunne give dem
et godt råd med på vejen, præsten —

— kun taler om dommedag og Helvede,
hvordan skal de her børn så —

— kun taler om dommedag og Helvede,
hvordan skal de her børn så —

— kunne udvikle næstekærlighed
og blive ordentlige mennesker?

Skolen skal føres tilbage til
sit udspring som en alternativ skole.

Skolen skal føres tilbage til
sit udspring som en alternativ skole.

Som et asyl. Et fristed.
Jeg har på nært hold set —

— hvordan en dårlig opvækst
kan vansire et menneske.

Det vigtigste var at skabe et sted,
som kunne være med til —

— at bryde den sociale arv.

Kom ind.

Kom ind.

— Mor sagde, jeg skulle sige godnat.
— Ja.

Kom ind.

Jeg har lavet den her,
fordi jeg knækkede den anden mølle.

Jeg har lavet den her,
fordi jeg knækkede den anden mølle.

Tak, min dreng.

Tak, min dreng.

Du er da ikke bange for far,
er du vel?

Du er da ikke bange for far,
er du vel?

Vi to skal nok
finde ud af det sammen, ikke?

Skal jeg gå?

Hvorfor det?

Du virker,
som om du helst vil være alene.

Du virker,
som om du helst vil være alene.

Jeg forstår godt, du har det svært,
Per, men kan du ikke tale med far?

Måske kan han hjælpe dig med
at søge trøst hos Gud.

Måske kan han hjælpe dig med
at søge trøst hos Gud.

Lige meget hvor jeg har søgt efter
ham, har jeg kun fundet mig selv.

For den, som har fundet sig selv,
er Gud overflødig.

For den, som har fundet sig selv,
er Gud overflødig.

Hvad er der i vejen med dig, Per?

Der findes mennesker,
som drages mod ulykke.

Som kun i håbløshed
og ensomhed kan opleve frigørelse.

Hvad er det, du siger, Per?

Hvad er det, du siger, Per?

Nogle gange tænker jeg, det ville
være bedst, hvis jeg ikke var her.

Nogle gange tænker jeg, det ville
være bedst, hvis jeg ikke var her.

Du skal love mig, at du ikke
synker ned med mig, Inger.

Se her.

Hov.

Hov.

Hvor er den fin.

— Goddag, hr. Brück.
— Goddag, Inger.

— Goddag, hr. Brück.
— Goddag, Inger.

Er Per hjemme?

Vi har aftalt at mødes.

Det sagde han ikke,
da han gik i morges.

Det sagde han ikke,
da han gik i morges.

Det var da mærkeligt.
Han bad mig om —

— at være her kl. 10. Han sagde,
det var vigtigt, at jeg kom.

— at være her kl. 10. Han sagde,
det var vigtigt, at jeg kom.

Han plejer ellers at være præcis med
sine aftaler. Så må De nøjes med mig.

— Vil De have en kop kaffe?
— Ellers tak.

— Vil De have en kop kaffe?
— Ellers tak.

Jeg har fået sat båden i søen.

Måske Hagbart har lyst til
at komme ud og ro?

— Ja tak.
— Ja.

— Ja tak.
— Ja.

— Tak, hr. Brück.
— Så kan du komme over.

Så kan vi lave
en hyggelig eftermiddag ud af det.

Jeg skal nok lære dig,
alt hvad der er at lære om at ro.

Jeg skal nok lære dig,
alt hvad der er at lære om at ro.

Kan du sige tak, Hagbart?

Vi skal nok vælge en dag,
hvor der ikke er for meget vind.

Vi skal nok vælge en dag,
hvor der ikke er for meget vind.

Er det nok nu?

Er det nok nu?

S—o siger so.

S—ø siger sø.

Frøken Salomon?
Jeg har et brev til Dem personligt.

Frøken Salomon?
Jeg har et brev til Dem personligt.

Tak skal De have.

Så kom du alligevel.

Hvor er det længe siden.

Hvor er det længe siden.

Det er altså sådan, du lever.

Det er altså sådan, du lever.

Her midt ude i vildmarken.

Jeg har...

... følt mig fremmed...

... og rodløs hele mit liv.

... og rodløs hele mit liv.

Men herude...

... er jeg endelig
blevet mig selv fuldt bevidst.

... er jeg endelig
blevet mig selv fuldt bevidst.

I min gudløse ensomhed.

Uden den, Jakobe, så ville jeg
have været et halvfærdigt menneske.

Uden den, Jakobe, så ville jeg
have været et halvfærdigt menneske.

En Sidenius alle dage.

Nu føler jeg mig frigjort.

Jeg har jo fulgt dit liv på afstand.
Jeg hørte, at du var blevet syg.

Det er kræft.

— Ja.
— Lægen har ikke givet mig lang tid.

— Ja.
— Lægen har ikke givet mig lang tid.

Jeg har jo kaffe over.
Vil du have kaffe?

Men fortæl lidt om København.

Vi har talt meget om dig, Per.

Vi har talt meget om dig, Per.

Trods al balladen dengang...

... så er far og Ivan enige om,
at du gjorde det rigtige.

... så er far og Ivan enige om,
at du gjorde det rigtige.

Jeg er sikker på, Per,
at verden en dag indser storheden —

— og nødvendigheden
i dit nationale værk.

Det var også en af de ting,
jeg ville spørge om, Jakobe.

Om mit projekt, om min model
kunne få lov at stå på din skole?

Om mit projekt, om min model
kunne få lov at stå på din skole?

Som inspiration for børnene.

Ja, selvfølgelig.

Selvfølgelig skal den stå der.

Selvfølgelig skal den stå der.

Den egentlige grund til,
at jeg skrev og bad dig komme, var...

Jeg ville give dig det her.

Jeg ville give dig det her.

Det er mit testamente. Og jeg har
indsat din skole som universalarving.

Det er mit testamente. Og jeg har
indsat din skole som universalarving.

Du kan se det her. Det er 12.600 kr.

Det er jo ikke noget stort beløb, men
det er det, jeg kunne spare sammen.

Og så ville jeg høre, om...

Om du ville se dig i stand til
at modtage gaven?

Hvorfor skulle jeg ikke
kunne tage imod den?

Selvom vi to var meget forskellige...

Jeg er ikke sikker på,
at jeg nogensinde forstod din natur.

Jeg er ikke sikker på,
at jeg nogensinde forstod din natur.

Så jeg er endnu mere
taknemmelig for gaven.

Gjorde jeg dig meget fortræd?

Jeg ville ikke have gjort
noget anderledes i mit liv, Per.

Jeg føler det som en stor lykke,
at jeg lærte dig at kende.

Jeg føler det som en stor lykke,
at jeg lærte dig at kende.

Både ved den glæde og sorg,
som du var skyld i.

Der fik mit liv først rigtig mening.

Den skole, som jeg har opbygget...

... er i grunden lige så meget
dit værk, som det er mit.

Den er på en måde blevet
vores fælles børn.

Tak.

Tekster: Karla Engelbrecht
Dansk Video Tekst

Tekster: Karla Engelbrecht
Dansk Video Tekst