All language subtitles for ER - S15E18 (1994) WEB.dan

– Hej, mor.
– Kender jeg dig?

Du sagde, du ville blive, indtil hun
var faldet til på plejehjemmet.

– Det er min nye makker, Ed.
– Hun kan tage vare på sig selv.

– Det gnaver i én!
– Du skal tale med nogen om det.

– Hvordan havde du det som barn?
– Jeg levede ikke, før jeg mødte dig.

– Jeg kom hjem for at få en ny nyre.
– Det er, som om du aldrig var væk.

– Skal jeg sætte mig ned?
– Ja, båndet kører.

Det er varmt herinde.
Det må være de der ...

– I begyndte i går, ikke?
– Bare slap af, dr. Carter.

Og I er interesserede
i dagligdagen på skadestuen?

Vi dokumenterer akutmodtagelsens
udfordringer i det 21. århundrede.

Hvad vil I vide?

Noget om jer, personerne,
der arbejder her, hvad I laver.

– Hvor længe har du arbejdet her?
– Jeg begyndte for 15 år siden.

Ja, man tror, det er løgn. Uha ...

– Kan jeg få dig til at fokusere her?
– Ja. Nå, hér ..? Undskyld.

Nå, men jeg var
medicinstuderende dengang og ...

Man indser hurtigt, at man ser hele
det menneskelige erfaringsspektrum.

Lød det en smule prætentiøst?
Det gjorde det vist.

Men I vil jo nok ...
Nå, hvorom alting er ...

– Fortsæt bare.
– Okay. Alt tænkeligt sker her.

Til tider er man med til slutningen.
Og det bliver aldrig lettere.

Det kan være
det mest ensomme sted i verden, –

– eller stedet,
hvor man får en chance til.

Og i ny og næ,
hvis man er klog eller er heldig, –

– finder man lige,
hvad man har brug for her.

– Du kan godt komme lidt for sent.
– Nej.

– Hvad er det, der er så vigtigt?
– En mordsag.

– Er det din bedste undskyldning?
– Nu er du sød.

Mente du det, da du sagde,
at du hader min indretning?

Du er en mand.
Bare skil dig af med futonen.

Og de farver hedder vist
nuancer af fæces.

– Jeg var ungkarl indtil for nylig.
– Du skal nok komme under tøflen.

Hele tiden erfarer man, at man
aldrig kan vide, hvad der kommer.

Policia!

For når ambulancedørene åbnes,
aner man ikke, hvad der er indeni.

Diaz? Diaz? Sig noget!

10–1! 10–1! B–5452,
min makker er blevet skudt!

Jeg er i nr. 2549 på West Harrison,
tredje sal på bagtrappen.

Jeg har besvaret ilden.
Betjent har brug for hjælp.

– Den eneste regel: Slap aldrig af.
– Dr. Carter?

Undskyld, jeg forstyrrer. To skudofre
er på vej, den ene er politibetjent.

Gør begge akutrum klar,
og ring efter blod.

– Jeg må gå.
– Kan vi fortsætte senere?

Ja, hvis I kan finde mig.

Det, jeg oftest ser?
Rektale indføringer. Det er rigtigt.

Jo, jeg siger "omgående" ret tit.

Der var en fyr,
som var skæv af PCP, –

– og han var over 2 meter høj.
Vi spændte ham fast på båren.

Det pudsige er, at uanset
om det er en shampooflaske –

– eller et piskeris, så er det altid
den samme historie: "Jeg faldt."

– Torakotomi, omgående!
– Jeg faldt ...

Og fyren rejste sig
med båren fastspændt på ryggen.

– Han jagtede os ned ad gangen.
– Mænd ...

Folk i Australien kan forstå mig.
Jeg har jo en accent ...

"Bare funktionærer",
sådan sagde han!

Han sagde, at vi ikke er
en del af plejepersonalet.

– Hvem er han?
– Forfatteren, tror jeg nok.

– Har dokumentarfilm forfattere?
– Han stykker det vel sammen.

– Det er dét, der er galt med tv!
– Han er vist ikke noget særligt.

– Du har altså mødt ham?
– Han interviewede os i går.

– Fik sygeplejerskerne en hel dag?
– Vi er jo altså uddannede til det!

Hvis de kan lave reality–tv,
så kan jeg også!

– Hvem kan modsige det?
– Det er en dårlig idé.

Her. Tryk og peg.
Du ved, hvordan den virker.

Der er ikke noget galt i
et liv uden for rampelyset.

En stak sagsmapper,
en defekt hæftemaskine, hulslag ...

Men liv reddes og mistes lige her.

– Det er en skranke, Frank!
– Skadestuens nervecenter.

I skal nu se et dokument
om indgangsportens vogtere.

Jeg hedder Martin, Frank Martin.

Jerry Markovic.

De få, de stolte:

Receptionisterne!

– Har filmholdet fanget dig endnu?
– De spurgte om økonomiens effekt.

Folk bliver fattige, griber til våben
og holder skadestuen beskæftiget.

– Var en politimand blevet skudt?
– Det er en kvinde.

– Skytten er i den bagerste.
– Claudia Diaz. I kender hende vist.

– Hun og Morris er kærester.
– Er det dét, vi er?

– Hvad skete der, kriminalbetjent?
– Svinet skød mig, da jeg gik derfra.

– Godt, du havde vest på.
– Ja, heldige mig.

– Skytten blev skudt af makkeren.
– Lunge– og maverøntgen. Blodtype.

– Er du okay, mester?
– Ja.

– Har Archie fået det at vide?
– Min makker ville ringe til ham.

– Tak for morgenmaden.
– Det ser fint ud.

Jeg svingede mellem flødehvid
og rødgrød med flødehvid ...

Nu lyder jeg bøsset. Ja,
ikke at der er noget galt med det ...

Det er lidt af et sats
at bede hende flytte ind.

Enhver piger vil påskønne, at en fyr
vil male om for deres skyld.

– Hvordan går det med din australier?
– Godt, tror jeg nok.

– Bare vi ikke taler sammen.
– Sådan er mænd.

Jeres tanker og følelser skal vristes
fri fra jeres døde, stive fingre ...

– Han er altså svær at blive klog på.
– Det er forståeligt.

Når man tænker på,
hvad der skete med ham som barn.

Hvis man er blevet krænket seksuelt
som barn, så går det ikke bare over.

Det er da godt,
at han betror sig til dig.

Han har det svært.
Han har kun os to i Chicago.

– Vi er hele hans vennekreds.
– Netop ...

Vidste du ikke ..?
Har han ikke fortalt dig det?

– Det må du undskylde ...
– Det forklarer en hel del.

Jeg skal på arbejde. Vi har
en kompliceret spiserørsoperation.

– Nej, Neela ...
– Vi ses.

Hallo?

Svækkede respirationslyde!
Skalpel, tamponer og ..!

Og en intubationsbakke?

– To skud. I ballen og skulderen.
– Udgangssår i højre side af brystet.

– Få dig noget skrivebordsarbejde.
– Svinet skød mig i ryggen.

Hvad med din makker?
Dækkede han dig?

– Gør det ondt her?
– Ja!

Sådan var det ikke.

4 mg morfin, og gør klar til en ...
Nej, en 32'er er for stor.

– Jeg ordner intubationsrøret.
– Okay.

– Prøv at skaffe en 28'er.
– Iltmætning 88%.

– Er det okay, vi gør det?
– Du skal beholde den på.

Får jeg snart tamponerne?

Kuglen har ramt mediastinum.
Sandsynlig aortaskade.

– Jeg skal bruge en 28'er.
– Der røg en halv liter blod.

– Stadig asystoli.
– Hæng en pose blod til op.

Torakotomi?
Det er da et forsøg værd, ikke?

Når man er ny, er alt et spørgsmål.

Selv når man ved noget,
så siger man det i vist tonefald.

Man siger aldrig: "Torakotomi!"

Det er nærmere: "Torakotomi?"

– Har du mine cigaretter?
– Hej.

Sygepasseren sagde, han ville skaffe
en karton Salem for to dage siden.

Jeg hader dem her. De smager
af våde blade. Hvor er Carlos?

Jeg håbede,
at du ville kunne huske mig i dag.

Dig husker jeg udmærket.

– Jeg er din datter, Sam.
– Jeg ved, hvem du er!

De sagde, du har været her.

Godt. Du er mere frisk nu.

Ja, sikke et drømmested. Man skulle
tro, jeg havde vundet i lotto!

Gider du slukke for ilten?

Du må ikke ryge herinde.
Det er forbudt.

Nu er det altså din tur?

– Vi sikrer os, at du har det fint.
– Kelly rejste aldrig.

Hun tog sig af mig.
Hvad har du gjort?

Du smed mig ud.
Kaldte mig en luder og en mær.

– Du sagde, jeg ikke hørte til!
– Du har altid været så dramatisk.

Du sagde, at ingen ville bemærke,
at jeg var væk. Jeg var 15 år!

Hvad skete der med barnet?

– Han hedder Alex.
– Alex?

Når vi får en hovedskade ind,
tæller hvert eneste minut.

– Og ...
– Forsinkelser.

En forsinkelse på blot 15 minutter –

– kan være forskellen på liv og død.

Her er bækkenbillederne. Brenner
erklærer ham død inde ved siden af.

– Hvordan går det?
– Jeg kommer for sent til et møde.

– Er han død? Ingen vil savne ham.
– Hold nu op, en mand døde.

Kuglen kan have ramt bækkenet
eller blæren eller livmoderen.

– Hvor bliver kirurgen af?
– Der skulle komme en om lidt.

– Der er væske omkring leveren.
– Eksplorativ laparotomi?

Nej, en CT. Hun kan være
ude af scanneren på 10 minutter.

– Laryngoskop Mac 4 og 7,5–rør.
– Hvad? Vil du intubere?

– Lungerne er jo ekspanderede!
– Tony, han har ret. Du har ret.

– Laryngoskop og bakke, tak.
– Hvordan har hun det?

Hold ud, Diaz. Vi tog vidneudsagn,
og pludselig skød en gennem døren.

– Får jeg det laryngoskop?
– Jeg stod ved siden af hende.

Ikke en skramme, hvor er du heldig.
Godt, du dækkede hende.

– Nu slapper du lige af!
– Gør jeg det?

– Tro mig, et skilt slår en kittel!
– Er I våbenbrødre?

– Hvor er chefen og afdelingen?
– De er på vej!

– Er han altid sådan et røvhul?!
– Kom så! Vil du slås?

– Får du os begge med, Boris?
– Det er ikke let.

Du er abnormt høj, og Franks hoved
er firkantet som et bræt.

Vi vil nu vise jer nogle af
skadestuens ubesungne helte.

– Først er der Sadiq, computerfyren.
– Sadiq Gilbran–Hassani.

Ikke bare en computerfyr. Min familie
har en glansfuld fortid i Syrien.

Hold dig nu til emnet, Sadiq.

Uden mig blev laboratorieprøver
eller røntgen ikke lavet i tide.

– Sig til, når jeg får taletid igen.
– Tak, Sadiq.

Og her er
farmakonom Crystal Hung.

Når en læge skal bruge lidokain,
henter sygeplejersken det.

Jeg lægger lidokain i vognen hver
eneste fordømte dag. Sådan er det.

Interessant. Og her har vi
gode, gamle Fred Tennyson.

Serviceassistent
og catcher på vores softballhold.

Jeg udskifter det, der er gået
i stykker. Elpærer for eksempel.

Læger skal jo kunne se noget ...

Og her har vi ...

– Fra kantinen ..?
– Jeg arbejder her ikke!

Jeg har ventet i det her hul i
seks timer. Jeg har brændt min hånd.

Og uden mad ville vi alle sulte.

De to er nogle skøre, hvide mænd.

Og bag kameraet står
Boris fra PR–afdelingen.

Hold mig udenfor. Det er jammerligt.

– Hvornår har du sidst fået dialyse?
– Dialyse?

– Banfield fortalte mig det.
– For to dage siden.

Det er nok overhydrering,
han producerer ikke urin.

– Venter du på en ny nyre?
– Har du feber?

Øget salt– eller væskeindtag?

Måske en ekstra kop kaffe
eller en håndfuld popcorn.

Nogle gange er det idiopatisk. Det
kan forekomme ved kronisk dialyse.

– Blodtrykket er nede på 92.
– Lad os få en nefrolog herned.

Hvis der er stor blodudtrædning,
må vi dræne.

Min nefrolog er
Gustavo Petrov på Northwestern.

Er der andre, vi skal ringe til?

– Nej.
– Jeg er straks tilbage.

– Den gik gennem det bløde væv.
– Hvad med bækkenpulsårerne?

– Hvordan går det?
– Vi må lave et angiogram.

– Den har ikke passeret bughinden.
– Det ved vi ikke.

– Vi bør kigge på pulsårerne først.
– Der er ikke noget hæmatom.

– Og hvis hun begynder at bløde?
– Hører du slet ikke efter?

Du tænker det ikke igennem!
Vi har tid til at være systematiske.

– Røntgen af blodkarrene i blæren ...
– Slap af, og tag en beslutning.

Archie, du bestemmer.
Angiogram eller operation?

Det må I selv afgøre.

Der er knoglefragmenter
i blærevæggen. Hun skal opereres.

Tempoet er intuitivt. Det kræver
fornemmelse og nærvær.

Jeg vil helst kunne tænke tingene
igennem og opstille alternativer.

Derfor er jeg bedre som kirurg
end som egentlig skadestuelæge.

Du får ballade, hvis de opdager dig.

– Måske smider de mig ud!
– Sig, hvis jeg skal gå.

Jeg bliver her alligevel,
men vi kan da tale om det.

Skal vi prøve at glemme vores fejl
og viske tavlen ren?

– Hvilke fejl?
– Dem, vi begge begik.

– Tal for dig selv.
– Det der gider jeg ikke!

– Som om du er martyr og jeg er ond.
– Du behøver slet ikke være her.

– Jeg var ung, dum og forelsket, mor.
– Jeg opdrog dig bedre end det.

– Jeg opdrog dig bedre end det!
– Nej! Det gjorde du faktisk ikke.

– Hvad er det? Har du spildt noget.
– Lad det være.

Nogen må ordne det.
Det er det, de får deres løn for.

– Personalet skal blive væk! Hold op!
– Det er da ulækkert.

– Vil du ikke bare skride, din so!
– Giv mig det!

Mary, er du klar til
"skæg og træning"?

Ser det ud, som om jeg er klar
til "skæg og træning", din idiot?

– Tak.
– Værsgo.

– Ved du, hvad frontallappen er?
– Ja, jeg er sygeplejerske.

– Arbejdede du ikke med mode?
– Nej, det er min søster.

Jeg vidste ikke, I var to. Filtrene
forsvinder ved frontallapsskader.

Evnen til at udøve selvcensur
og være empatisk bliver påvirket.

Det er ikke hende, men slagtilfældet,
der taler. Det forandrede hende.

Jeg påskønner det, du gør.

Sagen er bare den,
at min mor slet ikke er forandret.

Hun er den, jeg voksede op med,
sådan husker jeg hende.

Du skal have
lidt større vinkel på nålen ...

– Heureka!
– Godt. Jeg er straks tilbage.

Vi foretager en leverreparation,
og urologisk fikser blæren.

– Gynækologisk tager livmoderen.
– Primær reparation?

Det håber jeg, men måske skal
hun have foretaget en hysterektomi.

Gør, hvad der må gøres.

– Hun får fire poser blod mere med.
– Kirurgen er klar.

Jeg hader, at du udsætter
dig selv for fare hver dag.

Hver gang er jeg så stolt af dig.

Af sted.

– Hvordan går det?
– Væsken er serosangvinøs.

– Dr. Carter?
– John?

– Ventrikeltakykardi!
– Irriterede jeg hjertemusklen?

– Kalciumglukonat! Insulin!
– Hvad er kaliumniveauet?

– Højt, nyrerne ikke kan udskille!
– 360 joule.

Alle væk!

– Stadig ventrikeltakykardi.
– Igen! Alle væk!

– Er det jer med nyretilfældet?
– Adrenalin og amiodaron.

– Doktor ..?
– Emily Haverman fra nefrologisk.

Gates, tag lige over.

– Er du lægestuderende?
– På fjerde år ...

Det er en skadestuelæge,
der ligger der!

Drej omkring,
og hent en nyrespecialist!

Dr. Wheeler vil nok have,
at jeg lige undersøger ...

Hvis du ikke går øjeblikkeligt, laver
jeg hjertemassage i hoved på dig!

Jeg har været mange år
i hæren, på helikoptere.

Jeg troede, jeg var holdspiller.
Det var jeg ikke, før jeg kom hertil.

– Kalium er 7,6.
– Jeg støder igen. Alle væk!

– Sinusrytme igen. Der er halspuls.
– Tjek elektrolytter hver halve time.

– Dr. Wheeler fra nefrologisk.
– Perfekt timing.

Morris, reddede du mig?
Det kommer jeg til at høre for ...

Mor?

Jeg skal på arbejde.

– Hvornår kommer Kelly tilbage?
– Om en uges tid måske.

Jeg må have spildt
noget vand på sengetøjet.

Jeg ordner det.
Du får det igen i aften.

Jeg bliver ved med at komme.
Lige meget hvad.

Du skal ikke igennem det her alene.

Gør, hvad du må gøre.

Vi har alle vores kors at bære.

– Har du overvejet direkte donation?
– Ja.

– Jeg overvejet det.
– Kan din kone ikke donere?

– Vi har også et donorprogram her.
– Det kender jeg godt.

– Jeg har ikke talt med Kem endnu.
– Der er ingen fare ved at teste det.

Det er ikke noget,
vi kan være sammen om lige nu.

Nå. Kender hun din situation?

Hun ved, jeg har noget med helbredet
og er taget tilbage til Chicago.

Hun er på besøg
hos familien i Frankrig.

– Jeg var ret vag om det hele.
– Okay.

– Jeg holder kæft nu.
– Jeg er bare lidt træt.

– Jeg skrider.
– Trækker du forhænget for?

Hej, jeg vidste ikke, du kom.

Det vidste jeg heller ikke. Jeg blev
kaldt ind til en hjertetransport.

– Hvordan går det med din mor?
– Det "Ondskabens Øjne" om igen.

Morsomt. Ikke for noget,
men det lugter af pis.

– Ja, jeg når ikke at få det ordnet.
– Det kan jeg gøre.

Send det bare op i vaskeriet,
og kør forbi med det på vej hjem.

– Gider du?
– Foreslog jeg det ikke selv?

Du er slet ikke sådan et røvhul,
som folk siger.

Tak.

Hvad talte vi om? Nå ja ...

Til sidst fik jeg
styr på tingene som læge.

Hvordan jeg fagligt passer ind
på stedet her.

Det er en stor del af det. For mig.

At være tilfreds med sig selv
og den, man er, –

– hvem det er meningen,
man skal være, og finde sig selv.

Så kommer
det næste skridt efter det ...

Og det er at finde en anden.

Sommetider tænker man, –

– at det aldrig kommer til at ske.

Og så møder man nogen,
der får én til at føle ...

Du ved nok ...
En, der virkelig forstår dig.

Og du forstår hende.

En, som du kan forestille dig at ...

Undskyld.

Folk tror, at vi bare tørrer bræk op.

Men jeg fylder op i papirservietter,
toiletruller og håndsæbe.

– Beskidte hænder giver infektioner.
– Hun har ret.

Nosokomiale infektioner forårsager
hvert år over 30.000 dødsfald i USA.

Nå, drenge.
Hvad er det her for noget?

Ham intervieweren kaldtes bare
uvæsentligt personale.

– Vi giver svar på tiltale.
– I er væsentlige. De væsentligste.

I skal nok vise ham.
Lad mig hvile mig lidt.

Jeg tror, at damen her
har en allergisk reaktion!

– Vi får fat i nogen. Læg hende her.
– Vi henter Morris.

– Morris er ovenpå.
– Hvad med Brenner?

– Hvor længe har du haft udslæt?
– En time. Peanuts ...

– Sagde hun "penis"?
– Peanuts!

Det er peanutallergi! Jeg gik
i skole med en, der havde det.

– Og?
– Han døde.

– Hun kan ikke få luft.
– Vi må have hjælp!

Nej!

– Tak!
– Går det?

– Tag dén, dokumentarmand!
– Ser vi uvæsentlige ud nu?

– Jeg troede, du tog dig af Claudia.
– Urologisk rekonstruerer blæren.

Jeg skal hente et hjerte,
så jeg drikker lige lidt kaffe.

– Et hjerte til Joanie?
– Ja, det er godt nyt.

Hjertet er i Seattle, så vi er
ikke tilbage før ud på natten.

– Er alt godt mellem os?
– Hvad synes du?

Der er vist noget, der går dig på.

Listig drejning. Glem det.

Forklar mig, hvorfor det er
en drejning, at jeg bekymrer mig?

Du vender alting rundt hele tiden.

Jeg tror ikke, jeg er klog nok til
at skændes med dig.

Se selv. Du er klog nok, men nu får
du mig til at virke overanalyserende.

– Og i morges var jeg irrationel.
– Det sagde jeg ikke ...

Der er noget, der går mig på; det er
mig, der ikke vil føre en samtale.

– Det er en forsvarsmekanisme!
– Forsvar mod hvad?

– Er der noget, du ikke har fortalt?
– Jeg fortæller ikke nogen alt.

Hvad gør vi så? En enkelt kurre
på tråden, og du lukker helt af!

– Vi ses, taler og sover sammen!
– Man kan godt lukke af alligevel!

Hvorfor skulle jeg gøre det?

Fortæl mig det.

Neela, der er ting,
man skal holde for sig selv.

– Ikke mellem to, der er sammen.
– Jeg er tryg sammen med dig.

Måske er det ikke nok!

Ikke når jeg skal høre
vigtige ting om dig fra andre!

Snager du bare for
at provokere mig til at snakke?

Du forsøger at gøre mig til det,
du mener, en kæreste skal være!

Skal jeg tale om alle de åndssvage
ting, der går mig på? Nej!

Hør her. Du blev udsat for
noget forfærdeligt, det forstår jeg.

Jeg hader, at det er sket.

Men midt i alt det, der foregår
mellem os, står en ting klart:

Vi skal ikke være sammen,
selv om vi holder meget af hinanden.

Jeg er overbevist om, at der findes
noget bedre for os begge to.

Når engang vi er klar til det.

– Noget bedre?
– Noget mere rigtigt.

– Northwestern?
– Er du for fin til County?

– Jeg har set, hvad I gør ved folk.
– De skal tjekke kaliumniveauet.

– Tak, Haleh.
– Vi ses vel snart?

– Ikke hvis jeg ser jer først.
– I kan besøge ham i jeres fritid.

Primær reparation lykkedes.

Så verden kan nok se frem til –

– en flok unger med olivenfarvet hud,
rødt hår og fregner.

Hvis du ønsker det.

Det liv, man fører, og de ting,
man har været igennem, –

– definerer, hvordan man gør
sit arbejde, kvaliteten af det.

Især et sted som her.

Når det kommer til stykket,
fortrænger man eller bearbejder.

Hvad vælger du selv?

Det er en udvikling.
Jeg udvikler mig.

Jeg ved bare,
at jeg har meget arbejde foran mig.

Kan du sige
noget mere specifikt om det?

Nej, ikke over for jer.

Mrs. Taggart. Hej.

Tony Gates.
Jeg arbejder sammen med Sam.

Jeg kunne engang spille.
Du ved, julesange og sådan.

– De er væk nu.
– Sam bad mig give dig det her.

– Hun sagde, hun selv ville komme.
– Hun kan ikke. Hun skal arbejde.

– Og du er?
– En ven.

– Ryger du?
– Nej.

– Ærgerligt. Men du ser godt ud.
– Det må være lyset her.

Vidste du,
at alle de mennesker, der bor her, –

– er mindst 15 år ældre end mig.

Hvad fanden har jeg gjort,
siden det skal overgå mig?

Det skal jeg ikke kunne sige.

Jeg vil ikke have,
hun holder op med at komme.

– Sig det til hende.
– Okay.

Sam er et fantastisk menneske.

Hun er stærk. Du ville være stolt af
hende, hvis du lærte hende at kende.

Hun hader mig. Hun tror
i hvert fald, at jeg hader hende!

Så lav om på det.

Ja da.

Sådan! Så er det lavet om!

Det er op til dig. Godnat.

Du! Nu lyver du vel ikke?

– Hun kommer tilbage i morgen?
– Intet kan holde Sam tilbage.

– Jeg elsker at hjælpe mennesker.
– Jeg ville spille for Chicago Cubs.

– Det, jeg hader mest? Lugte.
– Lugte.

– Kroppen har interessante lugte.
– Hvordan det går på datingfronten?

Det fortæller jeg da ikke dig.
Det er privat.

En patient er en patient,
smerte er smerte. Det er universelt.

Jeg nåede til et punkt
for fem år siden, –

– hvor jeg begyndte at føle,
at det var det samme hver dag.

Jeg havde fået nok.

Men jeg har oplevet meget siden da.

Nu forsøger jeg
at tage den idé til mig, –

– at alt, hvad der sker,
aldrig er sket før.

Som mundheldet: Man kan ikke gå
ud i den samme flod to gange, –

– for når man kommer tilbage,
er det ikke den samme flod ...

... og man er ikke den samme mand.

Men hvorom alting er,
når jeg ser mig omkring nu, –

– kan jeg ikke forstå, at jeg
nogensinde syntes, her var kedeligt.

For netop som man tror,
man har set det hele, –

– så sker der
noget fuldstændig uforudsigeligt.

Tekster: T.R. Møller
www.sdimedia.com