All language subtitles for ER - S15E17 (1994) WEB.dan

– I tidligere afsnit:
– Jeg tager gerne nogle vagter her.

– Det kræver megen kunnen ...
– Jeg kender procedurer og patienter.

Indtil vi finder et hjerte, skal
din mor ligge i hjerte–lunge–maskine.

– Jeg vil flytte hende til Chicago.
– Lad være.

– Hun er jo dog din mor.
– Sidst vi talte sammen, var jeg 15.

Jeg gør, som jeg får besked på.

– Ikke kunstig befrugtning.
– Så vil du altså adoptere.

– Komfuret virker da.
– Ja, det kan jeg lugte.

Der er pocherede æg,
muffins, bacon, juice, kaffe ...

– Du opfylder alle mine behov.
– Alle?

Dem, jeg kan komme på.
Jeg skal prøve at finde på flere.

Da jeg var lille, gav min mor mig
morgenmad på sengen hver lørdag.

Vi havde ingen penge,
men dén ene luksus tillod hun.

– Det lyder hyggeligt.
– Og dig?

– Hvad mener du?
– Hvordan var det, da du var lille?

Jeg var knap nok i live,
før jeg mødte dig.

Hvad med dine forældre? Har du
søskende? Jeg ved ingenting om dig.

Jeg blev sat på jorden af rumvæsner
lige uden for Perth i 2007.

Jeg er 2 jordår gammel.
Jeg elsker planeten her.

– Opfostret af min mor, enebarn.
– Fortæl mere.

– Spis.
– Kom nu!

Hvorfor ender
alle samtaler med dig i sex?

– Det lyder, som om du beklager dig.
– Nej.

Jeg mener ... nej.

– Hvordan ser jeg ud?
– Fint.

– Rullekraven er ikke for meget?
– Nej, hvad ..? Du er nervøs.

Jeg vil have, at direktøren ser
en mor, når hun ser på mig.

Undskyld mig.

Med alle de penge, vi spenderer,
burde der være sushi.

For 10.000 dollars får man
kold kaffe, gammelt brød og et barn.

Kom nu, det var da lidt morsomt.

Burt Mulligan.
Kørte i søen med sin bil.

– Jeg har aldrig fået en bøde.
– Det var ikke hans skyld.

– Vi fulgte bare anvisningerne.
– Ned i Lake Michigan?

– Vores GPS–system.
– Sagde det, I skulle køre i vandet?

Tværkulturelle adoptioner
er steget i antal de sidste ti år.

Nedsatte ventetider og omkostninger
har spillet en nøglerolle.

Hvorfor vente på et hvidt barn,
når der er sorte at tage af?

Synes du, det er sjovt
at devaluere sorte børn?

– Slap dog af, det var en spøg.
– Hvorfor er I her? I er jo useriøse.

– I er sikkert alle stressede ...
– Det er ingen spøg!

– De letter bare trykket.
– De skulle tage at høre efter!

– Og du skulle tage at slappe af!
– Så går vi.

Stakkels barn, der havner hos jer.

– GPS'en sagde: "Kør lige ud."
– Den bad jer jo køre af vejen.

Vi udbad os også en alternativ rute.

– Kørte I i søen med vilje?
– Hun har satellitdata.

– I synes ikke, der er noget galt?
– Jo, Kathy er jo gået i stykker.

Jeg kommer tilbage
og syr såret sammen.

De kan sikkert stabilisere hende,
hvis de bare ...

Okay, jeg kommer. Vi ses.

– Din mor?
– Ja, hun blev lidt omtåget på flyet.

– Højden kan have sænket iltoptaget.
– Det tænkte jeg også.

Jeg tager derhen efter min vagt.

– Hvornår har du sidst set din mor?
– Det er ... noget tid siden.

– Jeg tager den.
– Keflex til mimikeren i 3'eren.

Og gaffatape–pigen skal have
en seddel til sin tilsynsværge.

Du kan ikke udskrive en patient
uden medicinafstemning.

– Et nyt krav fra kontaktudvalget.
– Al medicinering skal opdateres.

Og vi er holdt op med at bruge Keflex
på grund af stafylokokker.

Eksplosion i en beboelsesejendom!
Seks er på vej ind!

Gates! Sam! Udenfor! Find Morris,
vi skal bruge en mand mere.

– Hallo ...
– Jeg tænkte, at du ville vente lidt.

– Du har været ude af rutinen.
– På et flygtningehospital i Darfur.

– Det er mere rutine, end godt er.
– Gør, hvad du føler, du kan klare.

Der er gået over en uge.

– Hun kan kun overleve en måned.
– De skal nok finde et nyt hjerte.

– Det kan tage år, har jeg hørt.
– Hun står øverst på listen.

– Må jeg blive her i dag?
– Hvad tror du selv?

– Nej?
– Nej!

– Hvordan er jeres plejefamilie?
– Elaine er okay. Hun er moren.

Stan er ... lidt underlig.

– Underlig?
– Han flirter og pjatter.

Han prøver at være sjov
og går rundt uden tøj på.

– Hvad gør han?
– Han er en tumpe.

Han opfører sig som et barn.
Vi synes, det er klamt.

Jeg må ned på skadestuen, Lucy.
Bliv her hos din mor, –

– indtil du skal i skole, okay?

– 12–årig. Brandsår og armbrud.
– Aflukke 3, morfin og røntgen.

– Mor!
– I ses senere, okay?

Annie Dixon, 37, smerter i mave
og hoved, takykardi, lavt blodtryk.

– Akutrum 1 er ledigt.
– Mine børn ...

De klarer sig, mrs. D.
De er bare bange.

– Det er Norman, en god samaritaner.
– Han løb ind og fik børnene ud.

8–årig med hypoksi
og knusningsskade i benet!

– Aflukke 3!
– Jeg flyttede ortopædpatienterne.

– Jeg har fem nye senge.
– Giv væske og smertestillende.

Nej, tag mrs. Dixon,
hun har det værre end mig.

Hjælp Gates.
Du kan nyde godt af hans erfaring.

– Og bare for en sikkerheds skyld.
– Hvorfor?

Først er det GPS'en,
så er det forældrene og regeringen.

Verden ville være et bedre sted,
hvis der var flere som os.

Og der ville være
flere biler på bunden af søen.

Er du rebel? Bryder du alle regler?

En skidt fyr, der kører i læderjakke
på en ikke–indregistreret motorcykel?

– Sådan er vores dr. Morris ...
– Er du sådan?

Vi betaler skat, går ikke over for
rødt, jeg skifter luftfilteret.

Det kan være nyttigt
at være lidt frisindet indimellem.

– Det er vi også.
– Har I nøgenbadet?

Tændt bål på stranden? Betvivlet
autoriteter af nogen som helst art?

– Hvem stemte I på?
– Vi var bange for forandring ...

Her. Kan du se den her?

– Klip den af.
– Hvad? Det strider mod loven.

Engang imellem skal man bare
klippe af mærket af!

Jeg har et barn med åbent armbrud
og et andet med luftvejsproblemer.

Her er masser af madrasser.
Slå jer løs!

I ved nok, hvordan
Peter Parker blev Spider–Man?

– Er du blevet bidt af en edderkop?
– Nej, men eksplosionen sidste år.

Siden har jeg kunnet føle,
når folk er i nød.

– Som Superman og Lois Lane?
– Jeg skal gøre godt med evnen.

Puls 110, iltmætningsprocent 99.

– Smør noget Silvadene på.
– Vi bruger Aquacel nu.

Det er bedre. En stor forbedring.

– Lidt væske på Morrisons?
– Har du nogen smerter?

Nej. Jeg kommer aldrig til skade,
ikke i brande, biluheld, orkaner.

Væsken kan være blod.
Vi må foretage en CT–scanning.

– Kontrastvæske.
– Det bruger vi ikke til maven.

– Siden hvornår?
– Siden vi fik 64–slice scanneren.

– Hvor længe har I haft den?
– I et par år. Jeg henter Aquacel.

– Hendes trommehinde er sprængt.
– Fra eksplosionen.

– Mine børn ..!
– Du får dem at se hurtigst muligt.

– Hvordan har superhelten det?
– Han skal scannes.

– Hvordan går det med Carter?
– Ok. Han er bare lidt rusten.

Min mor forsøgte
at få råd til el–regningen.

– Iltmætningsprocent på 89.
– Tændte hun gasgrillen?

Venstre haemopneumothorax.
Hun bløder i lungen.

– Anlæg thoraxdræn!
– Jeg kigger til Clay.

Jeg skulle tale med Stan Griswold.
Jeg er Lucys mors læge.

Jeg ville bare lige høre, hvordan det
går med at have hende boende.

Gider du ringe til mig på County,
når du hører dette?

– Bliver armen god igen?
– Han mærker ikke noget.

– Vi må operere håndleddet.
– Er det rigtigt?

– Var du ikke hjemme?
– Jeg var oppe hos duerne på taget.

Jeg kigger ind til mor.

– Ortopædisk er vel informeret?
– Ja, men skynd på dem!

– Intubationsrør og –bakke.
– Vi giver dig noget luft.

– Lad mig se mine børn først.
– Find hendes søn!

Sært, at hun ikke kan få luft,
når iltmætningen er 100%.

Giv hende 100% ilt. Sam, godt set!

Jeg sluger ild og slås med løver ...

– Giv ham 100% ilt, han har ...
– Kulilteforgiftning.

– Konfabulation og hallucinationer.
– Tjekker du kulilteniveau?

– Skal dr. Morris tage over?
– Hvad?

– Patienten er syg og skal have ...
– Jeg ved, hvad han skal have.

– Norman, vrik med tæerne.
– De vil ikke!

– Hvad?
– Jeg kan ikke bevæge benene.

– Subluxation og fraktur på T10.
– Behold den her på.

– Norman Chapman.
– Han har ingen følelse i fødderne.

– De regenerer af sig selv!
– Behandlende læge er John Carter.

– Jeg er ny.
– Systolisk blodtryk 92.

– Spinalchok eller blodtab.
– Vi giver hjernen ilt i trykkammer.

– Neurokirurgen skal derind nu.
– Hellere lammet end hjerneskadet.

Operation efter trykkammeret.
Vi giver ham Solu–Medrol lige inden.

– SoluMedrol er ikke ...
– Jeg kender debatten.

Kirurgen bestemmer,
om han skal opereres.

Neela, jeg kan godt huske,
hvordan det var at være dig.

Som reservekirurg tror man,
kirurger er de eneste rigtige læger.

– Lidt snævert.
– Jeg er ikke reservelæge.

At beskytte hjernen er
vores topprioritet, doktor.

Marisol, jeg skal tale med Lucien.

– Hvor længe har den siddet fast?
– Fem minutter.

– Frank, tilkald reparatørerne!
– De kommer, når de kommer.

Systemet er gammelt.
Hav tålmodighed.

– Skulderrøntgen på GPS–fyren.
– Er du okay?

Jeg løb helt oppe fra røntgen
på grund af elevatorerne.

Mary Taggart, emfysem,
dekompenserede under flyvning.

– Hjemmet vil have hende tjekket.
– Hvem?

– Sams mor.
– Takypnø og hemiparese.

– Hun fik et slagtilfælde for nylig.
– Jeg tager mig af det.

– Klar til væskeundersøgelse?
– Meddel kirurgisk, vi har en kunde.

– Noteret.
– Leverskade og lungekontusion.

– Forsøg at holde trit med blodtabet.
– Hvordan er hendes kulilteniveau?

– Ikke stabilt nok til trykkammer.
– Nøjagtig som Carters patient.

Hvorfor lytter han ikke til fornuft?

– 400 ml igennem brystdrænet.
– Nogle gange er fornuft ikke nok.

Fire børn kan blive forældreløse
trods fornuftige indgreb.

Ja, men vi følger
i det mindste procedurerne.

Carter var i felten.
Der handler man instinktivt.

– Systolisk tryk er nede på 82.
– Fornuften har vist en dårlig dag.

– Skal vi ikke intubere ham?
– Nej, han vågner op i kammeret.

– Hvorfor gav du efter?
– Fornuften har en dårlig dag.

Nu har han ingen chance for
at komme til at gå igen.

– Vi begår en fejl.
– Vi er ikke objektive.

Vi ser hvert tilfælde
gennem vores egen erfaring.

Nogle gange er det værdifuldt
med et par friske øjne.

– Sludder.
– Hej.

– Er du okay?
– Nej, jeg har en forfærdelig dag.

– Frank, er der nogen beskeder?
– Ingenting.

– Du var ved at sige noget.
– Det er lige meget.

– Hej, Neela. Hej, Simon.
– Hej.

– Jeg skal af sted nu.
– Jeg følger hende ud.

Farvel.

– Hvornår kan jeg bo hos mor igen?
– Det afhænger af mange ting.

Jeg kan ikke lide at bo der.
Der er ikke rart.

– Det varer ikke så længe.
– Okay.

– Hvordan går det med hende i dag?
– Det er det samme.

– Kan vi tale sammen, mrs. Griswold?
– Dr. Brenner?

Jeg skal køre hende i skole og sætte
den lille af hos hendes bedstemor ...

Jeg vil bare vide, hvordan det går.
Derhjemme? Med Lucy?

– Har hun sagt noget?
– Hun virker lidt ubekvem med Stan.

Det gør alle.
Jeg elsker ham, men han er sær.

En plejeforælder skal ikke være sær!

Vi har to børn selv og tre plejebørn.
Han er god med dem.

Men han blev fyret i oktober og leder
ikke efter arbejde. Jeg må af sted.

Først havde hun det fint. Så kunne
hun ikke få vejret og blev forvirret.

– Jeg kan slet ikke genkende hende.
– Det er længe siden.

Man skulle ikke tro,
at det var så let bare at lukke af.

Hun har højresidet lungebetændelse,
men iltmætningen er ikke så dårlig.

Hun kan nok tage tilbage
til plejehjemmet om nogle timer.

Det er godt. Hun har det bedre der.

– Må jeg låne telefonen?
– Brug den i kaffestuen.

– Du husker, hvor det er.
– Ja.

– Ilten ser ud til at hjælpe.
– Hun er i bedring.

– Hvad skal jeg sige til hende?
– Det finder du ud af.

Forhåbentlig bliver det ikke:
"Hvorfor var du en så dårlig mor?"

– "Hvorfor dør du ikke i Dallas?"
– Du finder på noget bedre.

Hvor er min ..? Hvad sker der?

– Hvad ... sker der?
– Hej, mor.

Det er mig, Sammy. Du er i Chicago.

– Hvor?
– På hospitalet, hvor jeg arbejder.

Du er sygeplejerske.

– Ja. Sammy.
– Sammy ...

Sammy. Sammy. Sammy?

Jeg er ked af,
at der er gået så lang tid.

Kender jeg dig?
Har vi mødt hinanden før?

Tak, fordi du ventede.
Jeg skulle alligevel ryge.

Den lille sover,
og jeg skal ud med skraldet.

– Jeg lagde en besked.
– Jeg kan ikke finde ud af maskinen.

Jeg ville lige høre,
hvordan det går med Lucy.

En god pige.
Hun har været meget igennem.

Hun siger,
hun ikke føler sig tryg her.

Det er vel naturligt. Nyt sted,
nye mennesker. Hun er lidt speciel.

– Dem holder jeg mest af ...
– Du får hende til at føle sig utryg.

– Hvad skal det betyde?
– Jeg bekymrer mig om børn.

Det er en af mine svagheder.
Går du over stregen med hende?

Kom du herhen for det? Vi elsker
de unger, dem alle sammen.

– Beskylder mig for noget?
– Hold kæft! Ti stille!

Jeg ved ikke, hvad der er galt
med dig. Er du sindssyg?

Du går nøgen rundt. Eller lyver hun?

Hun kom tidligt hjem en dag.
Jeg kom ud af badet i et håndklæde.

Jeg er ikke pervers!

Tror du, jeg tænder på børn?
Er det dét, du tror?

Undskyld.

Vi har ikke mange penge,
og jeg ligner måske en taber, –

– men en rig læge skal ikke komme
her og anklage mig for den slags!

– Kom de noget i sodavanden?
– Noget urindrivende.

– Og sømmede et udstoppet dyr op?
– De holder snart op.

Og du mener ikke, det har noget
at gøre med det, der skete?

– Hvis det står på længe ...
– Jeg tager mig af det.

Jeg kan tage vare på mig selv.

Men jeg kan godt lide,
at du bekymrer dig.

Der kommer min makker
og henter mig.

Archie,
det er min makker Ed Bernstein.

– Passer du på hende?
– Hun kan klare sig selv.

Jeg glemte telefonen derinde.

– Du er lægevennen?
– Ja, tøjet afslører mig altid.

– Hvor længe har du været i politiet?
– Næsten 15 år.

– Så kan du lære hende op.
– Strissere tager sig af hinanden.

– Vi smutter. Vi ses, Archie.
– Tak for kaffe.

– Nej, det blinker.
– Prøv det nu, Burt!

– Kom så, kom så!
– Venner ...

– Venner ..!
– Burt, pas på!

Brenner har meldt sig syg,
Gates må tage over.

Hvor er det skønt,
at stedet passer sig selv ...

– Det skal nok gå, Burt.
– Jeg blev kørt ned af en knallert!

Jeg kører dem ind i 3'eren.

– Han klarer den vel?
– Ja, men I må styre jer lidt.

Det var dig, der sagde,
vi skulle klippe madrasmærket af.

Det var bare en metafor for at leve
livet fuldt ud og tage chancer!

– Hvorfor sagde du ikke noget?
– Sådan er hun ikke altid.

Derhjemme er hun klar nok,
men flyturen har gjort det værre.

Hun kan blive natten over.

– Du kan bo hos mig, hvis du vil.
– Det kan jeg ikke.

– Men jeg ringer fra Tokyo.
– Tager du af sted?

Du sagde, du blev, indtil vi fik
hende ind på plejehjemmet.

Det er svært, det her ...

Jeg er klar over, at det nok er mere,
end hun fortjener. Tak.

– Hun har fået plasma.
– Bestil noget mere.

– Har I brug for hjælp?
– Nej, vi klarer os.

– Stadig ventrikulær takykardi.
– Jeg fortsætter.

– Hun skal opereres.
– Ja, men vi kan ikke flytte hende.

– James, forstår du, hvad der sker?
– Dør hun?

– Hvad laver du?
– Finder vi kilden har hun en chance.

Kirurgerne kom en gang om ugen.
Resten af tiden klarede vi os selv.

– Vil du skære hende op?
– Jeg vil prøve at købe os lidt tid.

– Fortæl mig om din mor.
– Hun kan lide stranden.

– Hold hånden. Lad, som om I er dér.
– Trettende pose blod.

Skift og vask dig, Gates.
Jeg skal bruge en assistent.

– Skal vi give kirurgisk besked?
– Nej.

Hvordan har mrs. D og børnene det?

Det finder jeg ud af.
Hold ud, Norman.

– Som speciallæge vil du forstå det.
– Hvad?

– At politik er en del af jobbet.
– Er det vigtigere end patienten?

– Der var intet indlysende valg.
– Spinalfraktur skal opereres.

– Du tager mig aldrig alvorligt.
– Jeg har 15 år længere erfaring.

– Og det vil jo aldrig ændre sig.
– Han bevæger tæerne.

– Det, du gjorde derinde ...
– Det var en mulighed, og det gik.

Det var klogt og modigt.

– Jeg troede, hun ville klare den.
– Næsten tæller ikke.

Ham i trykkammeret
bevæger sine ben.

– Neurokirurgen er der nu.
– Sig til hende, at jeg er ovenpå.

Det har været
en meget mærkelig dag.

Jeg har læst, at Mars forlader
stenbukken og går ind i vandmanden.

Sprængskaderne har nok tvunget luft
ud i blodet og forårsaget en embolus.

– Har kammeret mindsket den?
– Den blev opløst.

Er spinalfrakturen stabil?

Det er for tidligt at sige.
Vi må se efter.

– Ja! Ja! Ja! Er jeg færdig?
– Vil du gerne ud?

Det er ligesom nødkapslen
i "Abernes Planet".

– De er meget heldig, mr. Chapman.
– Jeg siger jo, jeg er uforgængelig.

– Hvad med mrs. D og børnene?
– Børnene er stabile.

Mrs. Dixon havde alvorlige skader
på lever og milt. Hun er død.

– Hvad?
– Vi gjorde alt, hvad vi kunne.

Nej, det kan ikke passe.
Mrs. D kan ikke være død.

Du reddede børnene,
Norman, glem ikke det.

Vi kører dig ind på operationsstuen
og tjekker for indre blødninger.

Det sidste år har været magisk.
Jeg lod mig vist rive med.

Men den er vel slut nu,
æraen, hvor alt går godt.

Husk at dræne pseudotumoren.
Det fik Brenner ikke gjort.

– Hvor blev han af?
– Han meldte sig syg.

– Hej, alle sammen.
– Kommer du allerede?

Det er blevet værre med hånden.
Kunne I ikke lige kigge på den?

Glem mit råd.
I klarede jer fint uden mig.

– Men vær forsigtige med GPS'en.
– Må vi ikke løbe med saks mere?

– Ikke mere sex i ..?
– Bestemt ikke.

Det var sjovt, så længe det varede.

Jeg har det, som om jeg lige
har druknet deres hundehvalp.

Grady, følg min mand til aflukke 2.
Der skal måske tages røntgen.

Husk at få det andet ordnet.
Jeg går snart.

– Denne vej, mr. Banfield.
– Kald mig bare Russell.

– Hvordan går det med strisseren?
– Godt.

Jeg ser gerne,
at det bliver endnu mere seriøst.

Ved du,
hvad jeg lige har gjort for min kone?

– Gravpladser ved siden af hinanden.
– Det skal jeg huske, Frank.

– Hvordan ser Claudia på det?
– Aner det ikke. Det gør mig nervøs.

Jeg vil nødig blande mig
i jeres privatliv, –

– men lad mig dele lidt visdom
fra gaden med dig, dr. Morris.

Engang imellem skal man klippe
madrasmærket af.

"Dan & Roses Fællesgrave
og –Urner". Her er nummeret.

Jeg kunne vel sige,
at jeg skar mig på en skalpel –

– eller gled i sneen, men hvorfor
finde på en undskyldning?

– En anastomose?
– Ja, til dialyse.

– Den blev sat i i går, men lækker.
– Det er vist mere end lidt.

– Hvorfor er du i dialyse?
– Sort uheld.

Jeg mistede funktionen i min venstre
nyre efter en episode her.

Jeg blev stukket ned af en patient,
og en medicinstuderende blev dræbt.

Og i Afrika fik jeg amyloidose efter
bilharziose og mistede den højre.

– Det var godt nok uheldigt.
– Jeg håbede, det ville gå væk.

Men en uge på hospitalet i Nairobi
fik mig på andre tanker.

Jeg har brug for en nyre,
og derfor vendte jeg hjem til USA.

Jeg krydser fingre for dig.

Faktisk har du og jeg
samme blodtype og antigen.

Jeg ville arbejde her,
så jeg kunne møde dig –

– og forsøge at overtale dig til
at donere en nyre til mig.

Hvad siger du?

Det er bare gas. Jeg aner ikke,
hvilken blodtype du har.

Du er så alvorlig, Cate.

– Resektion eller primær reparation?
– Det anhænger af, hvad vi finder.

Neela, hovedårsagen til,
at vi to skændes, er, at ...

– Du er et skænderi værdigt.
– Jeg kan ikke lide de nye børster.

Jeg respekterer dig og ser frem til
at arbejde med dig som kollega.

Komitéens udnævnelser kommer
sidst på ugen. Du vil blive glad.

Jeg har trukket min ansøgning
tilbage. Jeg bliver ikke på County.

Hej.

I morges på adoptionsbureauet ...
Jeg opførte mig åndssvagt.

– Det gjorde vi begge.
– Du forsvarede bare min ære.

Jo, men alligevel ...
Hvornår har jeg sidst slået på tæven?

Tror du, at vores irrationelle
opførsel var et tegn?

– Et tegn på hvad?
– At adoption ikke er noget for os.

– Det ved jeg ikke.
– Det gør jeg heller ikke.

At være der og tænke på at blive
far igen, og hvad det indebærer.

Det var sværere, end jeg troede.

Men det betyder ikke,
at vi ikke skal gøre det.

Lad os vente og se, hvordan vi
har det med det med tiden.

Vil du have noget?
Vi venter stadig på røntgen.

Suppe. Jeg har brug for suppe.

Neela!

– Simon.
– Skat, jeg har savnet dig.

– Er du fuld?
– Ja, bare en lille smule.

– Hvor har du været? Jeg har ringet?
– Jeg skruede ned for telefonen.

Min dag var nok værre end din.
Skal vi lege "Hvem har det dårligst"?

Jeg var uenig med skadestuen,
og Dubenko støttede mig ikke.

Jeg vidste, jeg havde ret.
Jeg vidste det bare.

– Men det havde jeg slet ikke.
– Neela, lad det fare.

– Er det alt?
– Ja, du tog fejl, og hvad så?

– Hvordan kan du sige det?
– Du kan jo afreagere på mig.

Hvad? Simon,
hvorfor gør du altid sådan her?

Jeg prøver at tale om noget vigtigt.

– Okay, hvad vil du tale om?
– Det ved jeg ikke.

Jeg ved det ikke. Ting. Dig.
Det, du tænker på. Det, du vil.

De rigtige ting. De svære ting.
Det, man gør sammen!

Jeg har også haft en dårlig dag,
Neela! Jeg gjorde noget rigtig dumt.

Men jeg behøver ikke kede dig
med mine latterlige historier!

– Skal du ikke svare?
– Det ved jeg ikke. Nej.

Bare tag den.

Ray? Hej.

– Hej.
– Hej.

Undskyld, jeg efterlod
ham med forfrysningerne.

Der kommer nogen fra et herberg
og taler med ham.

– Hvornår har du fri?
– Om seks.

– Timer eller minutter?
– Minutter. Jeg bliver hos min mor.

Det er svært
at se sine forældre blive gamle.

I går var hun en sej sild, og nu
er hun en skræmt, gammel dame.

– Hvordan er det gået til?
– Det er det store spørgsmål.

Det er rart at have dig tilbage.

Jeg har noget mad med til dig.

– Hvorfor lader de mig ikke bare gå?
– Vi må først gøre dig rask.

De lyver for dig.
Jeg hører ikke til her.

Du er bare lidt forvirret. Det hele
vil blive klarere for dig. Spis lidt.

Jeg ved ikke,
om jeg kan stole på dig.

– Kan jeg det? Kan jeg stole på dig?
– Er du bange?

Det kan jeg godt forstå.

Da jeg var lille,
havde jeg svært ved at sove.

Og så sang min mor for mig
for at berolige mig.

Jeg ville ønske,
jeg havde en datter som dig.

– Vi ses, dr. Carter.
– Det er, som om du aldrig var væk.

Ja, næsten.

Tekster: T.R. Møller
www.sdimedia.com