Original subtitles

Jeg hedder Eriq LaSalle. Seriens skaber, Michael Chrichton, –

– er gået bort. Han var en god mand og en dygtig forfatter.

Først og fremmest, var han en ven. Vi vil savne ham.

– Tidligere i "Skadestuen" ... – Jeg glemmer mange ting.

Kender jeg dig? Du ser velkendt ud.

– Det er min sag. – Hvordan kan du arbejde der?

"Læge, læg dig selv! Vi har hørt om Kapernaum," –

– "gør det samme i din hjemby." Lukas 4:23

Skat?

Hvor er du?

– Hvad laver du herinde? – Jeg hader det tapet.

– Vi sætter et nyt op. – Hvordan kunne du tale om det i går?

Jeg valgte ikke samtaleemnet.

– Men du holdt dig ikke tilbage. – Du vil aldrig tale om det.

Tror du, jeg ville være her, hvis jeg gav dig skylden for det?

Jeg prøver at lade være med at bekymre mig om, hvem du beskylder.

Teenagere hører til i en lade.

Men køer konverserer bedre. Byld i rumpen. Forbind den.

Køer er ikke rovdyr. Sarahs venner er ulve med mobiltelefoner.

– Den her er til dig. Analvorter. – Det er rigtig grimt ...

– Foreningen er vist i gang. – Forfærdeligt!

– Det går godt, men hun nægter det. – Han vil bare klage.

– Det ved vi. – Hvad skal det betyde?

Veteranafdelingen sendte det her. Hvad drejer det sig om?

– Er dametoilettet den vej? – For enden af gangen til venstre.

– Arbejder Banfield? – Snart.

– Vores hjemløse veterans historie? – Det finder jeg ud af.

– Ikke nu, Bertha! – Efter hende!

Hoberman venter på sin galdestensoperation ...

– Hvornår udskriver I patienterne? – Snart.

I mellemtiden er der brug for sygeplejere.

– Hvordan går det med dr. Wade? – Kunderne virker tilfredse.

– Jeg skal lære at uddelegere ansvar. – Det sagde Cate.

– Hvilken Cate? – Dr. Banfield. Til kaffemødet.

Autonomi er godt, men sørg for, at det ikke fører til distraktion.

Er I klar til runden? Hvor er din praktikant?

– Hvornår får jeg et rigtigt værelse? – Snart. Her er fuldt.

Jeg har kun fået juice og gelé, der gør min afføring rød.

– Rød? – Madrassen er stenhård ...

... og der er mere larm her end på en landingsbane.

– Er læbestiften tværet ud? – Kun lidt ...

Hvad laver du?

Hej! Jeg er ude at løbe.

Vi kan tale om det senere. Nej, det er bare det, at ...

Jeg er nødt til at lægge på, Russel.

Nej, nej, nej ... Min pige!

Min pige!

Min pige!

Seks overstået, to tilbage. Så har vi 40 til på næste etage.

– 67–årig kvinde med dysfagi ... – Alderen igen ... Dys– hvad?

– Synkebesvær. – Fine ord gør dig ikke klogere.

– Du virker usikker. – Lægesprog. Det sparer tid.

– I teorien. – Hendes søn opdagede den.

– I Ann Arbor. Han er professor. – Det ligner en godartet cyste.

– Skjoldbruskkirtlen skal fjernes. – Det var grundigt. Næste.

– Hoved– og rygsmerter, forstoppelse. – Skjoldbruskkirtlen er nok.

– Helt enig, Bollywood. – Ingen hjertebanken ...

TSH–testen var normal, så det er ikke Basedow's. Så går vi videre.

Næsten druknet treårig. Kropstemperatur: 29 grader.

Svag puls, 60 slag i minuttet.

– Tog du med? – Jeg var ude at løbe og så dem.

Det tog 20 minutter at finde hende.

Morfar gik en tur med hende, fordi hun surmulede.

Alt gik fint, hun var glad. Pludselig var hun væk.

Skynd jer!

Prøv at fange mig!

Flot aflevering!

Det er derfor, den hedder "Ave Maria".

– Du fulgte ikke efter mig. – Jeg er jo quarterback. En gang til!

– Jeg er træt. – Et touchdown til, så spiser vi is.

Chicago Bears får kun brug for dig for at vinde.

Vi kan ikke gøre andet end at varme hende.

Hent varm saltopløsning og en respirator.

Jeg har brug for hjælp for at få en MR–scanning.

– Spørg radiologen. – Det er en hjemløs veteran.

– Hukommelsestab ... – Lad neurologen se på det.

De vil ikke have ham indlagt.

– Er han ikke akut patient længere? – Han var i Irak.

En krigshelt fra min enhed i Operation Ørkenstorm.

Jeg forstår det, men arbejde er arbejde.

Den barske chef–stil klæder dig, men vær nu lidt flink.

Jeg har brug for din hjælp.

– Dr. Banfield, din mand på linje to. – Tak.

Sig, jeg har en patient. Jeg ringer til ham senere.

Sergent Max Gonzalez.

– Du opdagede det ... – Luftvåbnet, første eskadrille.

Ja ... de kaldte os enke–magerne.

– Kan du huske det? – Hukommelsen bliver bedre.

– Vil du ikke høre mere? – Egentlig ikke.

Du fik tildelt sølvstjernen 2006, blev såret i et raketanfald.

Adfærdsproblemer, vrede, depression ...

Jeg fik antidepressiv medicin. Det hjalp ikke.

– Du fik en 5–13. Husker du det? – Det betød, at jeg kunne tage hjem.

– Hæren slap for sit ansvar. – Jeg kunne komme væk derfra!

De sagde, du var syg, før du lod dig hverve.

Det sagde min far altid.

Tænk, hvis de løj. Dine symptomer tyder på hjerneskade.

– Det kan være sket under angrebet. – Så de dumpede mig?

De overså det nok og ville slippe godt fra det så let som muligt.

– Jeg ville bare væk. – Ja, men ikke sådan.

– Jeg vil ikke være her. – Jeg ved, hvordan det er.

Giv mig et par timer, så jeg kan hjælpe dig.

– Slangen er inde. – Send mere varm saltopløsning ned!

Blodprøven er tilbage. Hun er i acidotisk coma, pH–værdien er 7,22.

Moren er her. Nogen bør tale med hende.

– Underret familien, dr. Morris. – Jeg er optaget.

– Dr. Martin? – Hun er jo din patient ...

– Hvad er kuldioxidværdien? – 40.

pH–værdien normaliseres måske, når hun bliver varm.

– Hej. Er du moren? – Sandra Herrero. Hvad sker der?

– Vi må se ad. Vi varmer hende. – Hun er stærk af sin alder.

Hun er en sød pige. Klarer hun sig?

Det kolde vand kan have beskyttet hjertet og hjernen. Vi må vente.

Jeg ved, du ved det. Vil mit barn overleve?

Hvorfor kan du aldrig give et direkte svar?

– Vil du have et barn til? Nu? – Ikke lige nu, men ...

– Er det jeres søn? – Der er noget galt med ham.

Daryl!

– Skal vi ringe efter en ambulance? – Nej, jeg er læge.

Han er varm. Det er en feberkrampe. Vi nedkøler ham.

Hellere være på den sikre side.

– Nu er det overstået. – Er du sikker?

Jeg kan ikke love noget, men det hjælper ikke at miste kontrollen.

Vær rolig og brug al din energi på at hjælpe din lille pige.

Må jeg gå ind til hende nu?

Ja.

– Vi har syv patienter tilbage. – De skal udskrives.

Hvor længe fortsætter det? I er nærmest flyttet ind her.

– Og "I" betyder ... – Kirurger.

– Vi prøver at få dem udskrevet. – Mrs. Menderhall er kollapset!

Blodtrykket er nede på 60. Massiv tarmblødning.

Gør klar til blodtransfusion. To enheder.

– Hvad med luftvejene? – Det ser skidt ud.

– Har hun klaget over mavesmerter? – Nej.

– Blod i afføringen? – Ikke så vidt jeg ved.

– Endoskopi hvis vi får trykket op. – Pulsen forsvandt.

Begynder hjertemassage.

Dr. Banfield! Den forfrosne pige har hjertebanken.

– Giv 75 milligram. – Forstået. Blodtrykket er 32/67.

– Temperaturen er faldet lidt. – Faldet? Den skal jo gå op!

– Slap af. – Jeg foretager en lungeskylning.

– Hvordan var koaguleringen? – Prøven er ikke kommet tilbage.

– Der må ikke gå en hel time! – Vi må observere.

Det er det samme hver eneste dag!

Gå i gang!

– Hvor lang tid er der gået? – 39 min.

– Mere adrenalin. – Det hjælper ikke.

– Og et endoskopi? – Hun har ingen puls.

– Dopamin? – Vi har erstattet blodet to gange.

Hjertet burde være gået i gang nu. Vi er færdige.

En, to, tre, fire ...

Klokken er 11:58.

– Slægtninge? – En søn i Michigan.

– Jeg ringer til ham. – Jeg begynder på papirarbejdet.

Hent tingene, så gør jeg hende i stand.

– Jeg kan ordne det ... – Kom nu. Træk forhænget for.

Undskyld ...

Undskyld ...

I morgen duer ikke, hun skal bruge det nu!

Vi har ingen ECMO. Der er kun to. En benyttes, en er til reparation.

– Blodtrykket er nede på 44. – Valecia har brug for en maskine ...

... der gør hjertets og lungernes job.

– Hun skal på et andet hospital. – Det vil tage flere timer!

– Ring efter transport! – Hun er ikke stabil nok.

– Hjertet bør komme sig først. – Der er puls. Det er vores chance.

Hun er her nu! Vi må arbejde med det, vi har.

– Vi behøver ikke tage på hospitalet. – Det ved du ikke.

– Det er ligesom sidste gang. – Han fik det godt efter ti minutter!

Han lå der hele natten, sternalpunktur, CT–scanning ...

Han blev bange, og de fandt ikke noget.

– Feberkramper gentager sig. – Tænk, hvis det her er noget andet.

Hvis det ikke går bedre om 20 minutter, kører vi.

– Hjertebanken igen. – Har hun en puls?

Svag.

– Led os, Morris. – Vi flytter hende til traumestuen.

Forbered bugskylning. Ti liter varm saltopløsning.

– Går du? – Begynd bare. Jeg kommer.

– Det var nok divertikulose. – En arterie sprak, og hun forblødte.

Hun havde ingen symptomer.

– Som blod i afføringen? – Ja, det kunne have været et.

– Det havde hun. – Det står ikke her.

– Hun havde det. – Undersøgte du det?

– Spurgte du hende? – Hun sagde, maden gjorde den rød.

– Hvorfor sagde du ikke det? – Hun klagede over så meget.

– Hovedpine, rygsmerter ... – Du afgører, hvad der er vigtigt.

– Måske er du ikke parat til det her. – Der er ingen, der hører på mig!

Vi taler om det senere.

Man kan ikke forberede sig på den slags, men det gør dig bedre.

Man bliver ikke en god læge, før man har dræbt en patient.

Det har jeg hørt før. Det kaldes rationalisering.

Der er kun gået 15 minutter.

Det er for lang tid. Jeg ringer efter en ambulance.

Han vågner. Hvordan går det, skat?

Du skræmte os virkelig. Vores bedste spiller må ikke blive syg.

Drik lidt vand.

Ring efter en ambulance!

Bare lad den ringe, der er min private linje ...

Jeg havde ret! Min diagnose er bekræftet.

– Hvad betyder det? – Det vil redde Max' liv.

Nu får han behandling. Med din hjælp, kommer han ind i systemet.

– Find din bløde side frem igen. – Det er sidste gang.

– Må jeg give dig et knus? – Så får du hjerneskader.

Dr. Banfield! Valecia har ingen puls.

– Hvor er min patient? – Sengen var tom.

Er han gået? Frank! Har du set ham fra røntgenafdelingen?

Han gik ud for at ryge for måske 15 minutter siden.

Max!

Max!

Max! Vent!

– Hvad er der sket? – Hun reagerede ikke. For kold.

– Det var det, jeg frygtede. – Tror du, ambulancen var bedre?

Jeg har været rolig, som du sagde. Vær sød at hjælpe hende!

Du behøver ikke gøre det der. Jeg holder hans hånd i stedet.

– Det slår langsommere. – Måske et lungeødem.

Forbered thoracotomi.

– Hvorfor? – Vi skyller hjertet.

– Vi spoler saltopløsning på hjertet. – Nej!

Det er skræmmende, men ellers dør hun.

Skalpel ...

– Brænder det, mor? – Nej, vi kører i ambulance.

Du skal nok blive rask.

– Hvor er far? – I bilen bag os.

– Er du sikker? – Jeg vil ikke lade barnet dø.

Okay, så er vi her.

Velkommen! Jeg er dr. Greene. Er du moren?

– Temperatur? – 30 grader.

Tag den igen!

Jeg sagde jo, at I skulle blive hjemme!

– Defibrillering. – Vi har intet at miste.

Se, hvad du har gjort! Se, hvad de laver!

– Ingen forandring. – En gang til.

– Vi må få hjertet i gang. – Hvorfor virker det ikke?

– Vi skal til at begynde. – Ceftriaxon indsat.

– Godt, giv 100 enheder i timen. – I skal tage en blodprøve.

Hvorfor er svarene ikke kommet?

– Er du læge? – Ja. Vi får svar efter ti minutter.

– Velkommen til vores verden. – Iltmætningen er 91%.

– Vågn op, Daryl! Giv ham ilt. – Tjek pH–værdien.

Med bevidstløshed og dalende iltmætning må vi ...

– CT–scanning? – Det er to akutpatienter før ham.

– Det er en nødsituation! – Lad dem være.

– Arbejder Elizabeth i dag? – Jeg kan se efter.

Glem det. Bed laboratoriet læse blodlegemesvarene i telefonen.

– Iltmætningen er nede på 87. – Vågn op, træk vejret, Daryl!

– Etomidat og suxametonium. – Han er bare omtåget.

Han har kastet blod op og haft det skidt i over en time.

– Han har haft feberkramper før. – Det her er ingen feberkrampe.

– Hjernen mangler ilt. – Hvorfor tager du ikke et ...

Nu må du være moren, så er jeg lægen. Det er bedst.

– Hvem har ansvaret her? – Det har jeg. Du skal stole på mig.

– Væk! – Hun burde reagere nu.

Væk!

Jeg forstår det ikke. Otoskop!

Blev hun ramt af noget på vej ned?

– Det tror jeg ikke. – En sten? Hvad som helst.

Hun surmulede, så de gik ud.

Han spørger, om han har gjort noget forkert.

Scanningen viser tegn på blødninger.

– Hvad betyder det? – Deres søn har fået et slagtilfælde.

– Hvorfor? – Det ved jeg ikke endnu.

– Pulsen falder! – Han skal have trombolyse.

Ikke uden blodlegemesprøver. Forbered atropin. Advar neurokirurgi.

Du sagde jo, det var feber.

– 99 ud af 100 gange ... – Det er vores søn!

– Ingen puls. – Begynder hjertemassage.

Er der seglcelleanæmi i familien? Thalessemi?

– Er der nogen mulige årsager? – Nej.

– Giv atropin. – Mark!

De venter ovenpå. Jeg overtager. Du trænger vist til en pause.

– Medicin? – Nej, han er rask.

Jeg hører, om de kan udsætte din kemoterapi.

Kan han have taget noget fra medicinskabet?

– Måske har hun slugt noget. – Oppe på 94.

Hvilken medicin har I derhjemme? Receptpligtige eller ej, det hele.

– Hvad tager han? – Blodtryksmedicin.

– Kan Valecia have fået fat i dem? – Den er åben!

– Diltiazem! – Det er giftigt for børn.

– Et halvt gram kalcium intravenøst. – Jeg tjekker traumestue 1.

– Prøven er hæmolytisk. – Den lå der en time ...

– Det er ikke første gang. – Jeg tager altid en ekstra.

– Se på de hvide blodlegemer. – Du kan ikke stille en diagnose ...

Ring til onkologi. Få dem til at køre leukaferesemaskinen ned.

– Onkologi? – Uden at få diagnosen bekræftet?

– Anfaldet, slagtilfældet ... – Åh gud ...

Lad en hæmatolog se på drengens blod under mikroskop, Jerry.

Vil nogen fortælle mig, hvad der sker?

Leukæmi ...

Har Daryl leukæmi?

– Hvad laver han? – Det er en børnesang.

– "Bliver du ikke rask i dag" ... – "Bliver du rask i morgen."

En omgang adrenalin til.

– Tryk ordentligt, dr. Martin. – Hun har fået kalcium.

– Adrenalin. – Adrenalinet er klart.

– Er det leukaferes–sagen? – Blodpladerne øges.

– Vi ved ikke, om han har for få! – Det må han have.

Jeg kan ikke fortsætte, hvis blodet ikke koagulerer.

– Han får et slagtilfælde! – Vi har intet valg!

– Kalciumniveauet er steget. – Et halvt gram til.

Endnu en dosis kalcium, fosfater og natrium.

– Kalcium, kvælstof, kreatinin ... – Hjælper det her?

Maskinen øger blodtilførslen. Så får hjertet en chance.

– Hvornår ved vi, om det virker? – Det tager lidt tid.

Der er gået 30 minutter.

Væk!

– Ingen forandring. – Kom nu.

– Hjertebanken. – Det kan skyldes kaliummet.

– Insulin og Tiazid. Væk! – Hjertet banker stadig.

En gang til. Væk!

– Dr. Greene ... – Forbered Resonium.

– Vi har fået svarene. – Hvide blodlegemer: 167.000.

– Store myeloblaster. – Nej, nej, nej ...

– Nej, nej, nej ... – Ja! Sinusrytme!

Åh gud, pulsen er tilbage!

Der er gået næsten en time.

Er hun tilbage?

Hans hjerne er tømt for ilt.

Ring til kirurgen. Hun skal op, så de kan lukke brystkassen.

Jeg holder op nu.

I reddede hende!

Nej ... nej ...

– Operationen tager en time. – Må vi gå med ind?

Jeg følger jer ud i venteværelset.

Tjek kalciumindholdet igen.

– Jeg vil takke dig. – Det er vores job. Når det går godt.

I et øjeblik ... var det, som om jeg mistede alt.

– Du aner ikke ... – Det glæder mig, at det gik godt.

Hun er et smukt barn.

Vi venter stadig på ligsynsmanden.

– Har du brug for noget? – Jeg vil vaske ham.

– Jeg vil fjerne slangen. – Vi skal vente på ligsynsmanden ...

Jeg kender rutinerne.

– Hvor er din mand? – Han ringer til vores familier.

Jeg ved, at intet, jeg siger, betyder noget nu.

Men jeg har set nok sorg i mit liv ...

... til at vide, hvor frygteligt det er ...

... og hvor svært det kan være at finde livskraften igen.

– Jeg håber bare, at I kan ... – Greene!

– Kom ud et øjeblik. – Undskyld mig.

Dem fra onkologien er sure på mig. Gæt hvorfor.

– Jeg har haft travlt. – Jeg overtalte dem til ...

... at blive en time til. Op med dig, ellers sælger jeg din medicin!

Hold op med at klage. Ingen bad dig om at få kræft!

Jeg skal gå.

– Jeg kommer, så hurtigt jeg kan. – Du gav mig ikke et svar.

Jeg kan ikke lade dig fjerne slangen. Det ved du.

Klip den over ...

Den slags glemmer man aldrig.

– Du burde ikke drikke den der. – Jeg har et hemmeligt depot.

Jeg snupper mig en, når der sker noget fantastisk.

Det her er den tredje på fem år.

Det kan jeg bære over med.

Undskyld, at jeg lagde mærke til det ...

... men hvad skete der derinde?

Der opstod en situation.

Det var et barn, ikke? Sådan en har vi alle sammen.

En patient man burde have reddet.

– Var din et barn? – Ja.

Hvor gammel?

– Han var fem år. – De er de værste.

Det var min søn. Han døde her.

På traumestue 1.

Døde din søn her?

Og du arbejder her?

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har gjort noget lige siden.

Hvorfor gik jeg ikke uden for en dør i to år?

Så så jeg nyhederne om tsunamien.

Jeg fløj til et sted 16.000 km herfra.

Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor kom jeg tilbage?

Hvorfor fik min søn leukæmi?

Jeg har aldrig kunnet forstå noget af det.

Det gør mig ondt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Når ens forældre dør, bliver man forældreløs.

Når ens mand dør, bliver man enke.

Men når man mister et barn ...

... er der ikke noget ord for det.

Sørg for, at hun får den her, før du går.

Hej. Jeg vil gerne se dig.

Jeg savner dig, Elizabeth. Jeg beder dig ...

Du må ikke græde.

I aften? Ja, jeg kommer.

Så ses vi.

Jeg er ked af, at jeg ikke var der, da de hentede Daryl.

Jeg var nødt til at være et sted.

Det var atypisk. Ingen kunne have opdaget det.

– Hvis vi var kommet tidligere ... – Han havde akut leukæmi.

Det kunne have givet mig en dag til. Lidt mere tid.

De siger, vi må køre nu.

Tak for din indsats.

– Pas godt på jer begge to. – Held og lykke.

Skat ... Hvor er du?

Du græd aldrig.

Hverken på hospitalet eller til begravelsen ...

Jeg har været meget vred over det.

Du har aldrig grædt over noget siden den dag.

Måske har vi narret os selv. Måske har vi ikke været et par længe.

Men vi forstod det ikke.

Jeg har aldrig bebrejdet dig. Aldrig.

Hver dag tænkte jeg, –

– at hvis Gud lod mig dø og være hos Daryl, ville jeg gøre det.

Jeg vidste ikke, om jeg var et forfærdeligt menneske.

Jeg ville opgive mit liv med dig og alt det, fremtiden kunne give os.

Jeg er aldrig holdt op med at føle, at jeg bør være hos ham.

Jeg drømmer om ham.

Jeg er aldrig holdt op med at tro ...

... at jeg vil kunne holde ham i mine arme igen.

Jeg har været bange så længe.

Jeg vil ikke være bange mere.

Tekster: Sheila N. Hasahya www.sdimedia.com