Original subtitles

– Tidligere ... – Må jeg kigge ind?

Hvor har du været? Jeg var bekymret.

Tak, fordi du foreslog ambulancetjeneste. Jeg prøver.

– Du er sådan en klog pige, ikke? – Bemærker du først det nu?

Hvorfor drikker du i mit nærvær? Du har ikke spurgt, om det er okay.

Du sagde, du havde det bedre.

Min far er død.

Luka? Er klapvognen i bilen?

Nej. Den er hernede i stuen.

– Kan vi tage den med på flyet? – Nej, vi skal checke den ind.

"Ikke en eneste bevægede sig i huset. End ikke en mus ..."

Hvordan siger man "mus"?

Det var bedemanden. Alt er klar.

Flyet letter kl. 22 i aften, ikke? Jeg skal løbe nogle ærinder.

– Bliv hos far. Læs bogen. – Kom. Vi ser på træet.

Hjælp mig med at tælle nisserne.

– Er du okay? – Ja. Er du?

Ja.

Jeg kommer om en time eller to. Farveller.

De er allerede begyndt at vise julefilm i tv.

– Man bliver led og ked af det. – Her får alle lige megen tid.

– Jul, hanukkah, kwanza ... – Kan folk ikke blive enige?

– Sikket rod. – Stedet er som Calcutta.

Calcutta på en dårlig dag. Jeg registrerede 142 patienter i nat.

Det er ny rekord. Jeg er for træt til at tage hjem. Jeg sover her.

142? Fortsætter det, kan vi nå 300. Det ville være en milepæl.

Vi har aldrig haft over 250 på et døgn.

Så skal vi registrere 14 patienter i timen.

Jeg vædder 300 dollar på, det sker.

– Det er for meget for mig. – I tre kan dele indsatsen.

– Hvornår lærer han det? – Så kan konen få den brødrister.

– Du er en sand romantiker. – Stil den ved traumestuen.

En transportabel CT–skanner. Det er skadestuens julegave.

Har alle set mit opslag?

– Jeg har set det. – Hvad?

Jeg holder velsignelsesceremonier.

I dag er jeg på skadestuen.

Det lyder hyggeligt og rensende, men vi har travlt.

– Det er ikke lige os. – Onkologisk kan lide den slags.

Det kan være berigende. Hak ikke på hende.

– Hvor fordomsfrit, dr. Gates. – Tak, miss Dupree.

Vi ses senere.

– Er I ...? – Knalder du præsten?

– Pratt! – Ja?

Melissa Tanner, 61 år. Sammenstød i bilen. Åndenød.

– Er du med helikopteren? – En del af uddannelsen.

– Hvad er det for et ar? – Torakotomi. Ilttensionen falder.

– Morris? – Hvad har vi her?

Det er hendes søn Lowell. Downs syndrom. Sår i ansigtet.

– Har mor det godt? – Vi hjælper hende nu.

– Tag nogle patienter! – Harold?

– Skal du forestille Merlin? – Jeg skal bruge en stige.

– Er det, hvad jeg tror? – Det er ikke en ko.

– Hvad er det? – Vi øvede til sygehusets krybbespil.

– Til lykke. – Kamelen bed Lucien i benet.

– Hvorfor tog I den med? – Vi var lige i nærheden.

Vi skal dyrke bakterier.

Der kan være en eksotisk organisme, som skal have målrettet behandling.

Okay, jeg forsøger ...

Min far opdrættede heste. Lad mig.

Okay, det her gør ikke ondt. Kun lidt. Det går glat ...

Kom her!

– Det er ikke en god ide. – Vi skal dyrke bakterier.

All right ... Tag den med ro ...

– Harold, kan du tage min telefon? – Ja.

Vi holder konference kl. 12. Du må måske holde emboli–foredraget.

– Misset opkald. Abby. – Jeg glemte det derhjemme.

– Tag hjem og hent det. – Undskyld.

Hej, Neela. Jeg lagde en besked på mobilen.

Jeg tænkte på, om du er hjemme. Lukas far døde.

Vi flyver til Kroatien. Jeg ville hente nogle ting i skabet.

Vi tales ved.

– Tak for hjælpen. – Jeg omvender gerne folk for dig.

– Ilttensionen er 84 %. – Ingen pneumothorax.

– Jeg intuberer. – Må jeg? Jeg skal øve.

Det er ikke en træningssag. Hvert sekund tæller.

– Lad hende forsøge. – Her.

– Sug rent. – Den her skanner er sej.

– Hvordan har sønnen det? – Kun nogle hudafskrabninger.

– Et røntgen på 15 sekunder. – Hun er under narkose.

– Hvordan starter man den. – Stille, Morris.

– Sådan. – Flot.

– Vi skal ikke røntgenfotografere. – Gode respirationslyde.

Gør klar til respirator. Spørg hendes søn om hende.

– Han siger ikke meget. – Jeg talte med ham.

151, 152, 153 ... Jeg holder bare styr på antallet.

– Hvordan har min mor det? – Bedre. Vi hjælper hende.

– Ved du, om hun tager medicin? – Mange piller. Hun er syg.

– Hvornår blev hun opereret? – Hvad hedder hendes læge?

– Det er i orden. – Mandens nummer er i pungen.

– Ringer I til far? – Ja.

Nye elektrolytter om to timer og hent din PowerPoint–fil.

Jeg er på mit kontor, til kameldroppet virker.

– Jeg smutter. Dr. Zelinsky er her. – Harold? Skynd dig tilbage.

Manden til kvinden, vi fløj ind, er på vej.

– Kommer du til min seance? – Jeg har fri og er smadret.

Mit forhold til religion er temmelig indviklet.

Det er ikke en religiøs ceremoni.

Jeg er vokset op med en masse snak om synd, men det hjalp mig ikke.

– Tror du på Gud? – Visse dage er det svært.

– Andre dage? – Jeg takker ham, hende eller ...

Hvis du ombestemmer dig, så er vi her.

Jeg hører, du kører med ambulancer, men du har ikke spurgt mig.

– Jeg vil til ambulancekonferencen. – Sternbacks sagsgennemgang?

– Han gennemgår alt det svære. – Ja. Man kan lære meget.

– Skal du med? – Kan du få mig ind?

– Kom. – Ja!

– Hej. – Abby!

– Jeg vidste ikke, du kom. – Jeg lagde en besked.

– Ser du tv? – Jeg tjekker vejret.

Hvad foregår der?

Jeg kørte ærinder og kom i tanke om, at jeg havde en jakke her.

– Jeg snuppede en drink ... – Snuppede du en drink?

Ja.

Hvad har du gang i?

– Glem det. Jeg skal af sted. – Abby?

– Jeg smutter. – Er det dét, der har stået på?

Hvad mener du?

Din opførsel ... Din aften på Ike's ...

– Du er så barnlig! – Jeg vil hjælpe.

– Jeg behøver ikke hjælp! – Tænk på Joe og Luka ...

Jeg forventer ikke, du forstår det her.

– Hvis du elsker dem, så ... – Hvis jeg elsker dem?

– Jeg beder dig. Jeg er din ven. – Vil du belære mig om kærlighed?

Ray ville nok ønske, han aldrig havde mødt dig.

Du ... bor her ikke længere. Forsvind!

Hun har emfysem i slutstadiet. Hun røg tre pakker cigaretter om dagen.

– Vi så arret på brystet. – De udførte en lungereduktion.

Det fungerede en tid. Hun har fået ilt døgnet rundt i et år nu.

Vi troede, at lungerne blev skadet i kollisionen.

Hun bør ikke køre. Det ved hun.

– Jeg tilbød at ansætte en chauffør. – Respiratoren hjælper hende.

Nej. Hun har fravalgt genoplivning.

Hun vil ikke holdes i live af en maskine.

Vi kan fjerne respiratoren, men Deres søn sagde intet.

– Min hvad? – Deres søn? Lowell?

Han er inde ved siden af.

Jeg ved ikke, hvem det er.

– Overvejer du at skifte? – Måske.

– Har du fået nok? – Jeg rejste rundt, før jeg kom her.

Jeg har været sygeplejerske på County i fire år. Det er sært.

Hold fast!

– Er du okay? – Ja. Er du?

Jeg slog mit knæ.

Er du all right?

Det tror jeg. Der var et barn ...

Zedro! Bliv i bilen.

– Evie! – Jeg er sygeplejerske.

– Hvad hedder du? – Evie.

– Hvor gør det ondt? – Dernede.

– Ingen hovedskader. – Jeg har det fint.

– Hvor er Nina? Min hund. – Er hun okay?

– Måske en brækket hofteknogle. – Og nakken?

Hun slog den, da hun faldt. Ilttensionen er fin. BT 118/76.

– Bliv der. – Hvad er det med fyldebøtten?

Han er garanteret fuld. Her er kun sprutbutikker og kirker.

Tjek ham, Sam.

– Undskyld. Lad mig komme til. – Du kørte et barn ned!

Flyt jer!

– Hvad hedder du? – Del ...

Husker du noget? Ved du, hvad der skete?

Hvornår?

– Værsgo. – Tak.

– Må jeg ...? – Ja.

Hvad hedder han?

Han hedder Lowell.

Lowell?

Det gør mig ondt, at De fandt ud af det på den måde.

At Deres kone havde et barn med en anden ...

Melissa og jeg var i fyrrerne.

Vi troede ikke, at vi kunne få børn mere.

Og så blev hun gravid. Det var 1983.

Jeg vidste, at noget var galt.

Det kunne jeg se på lægerne.

De fortalte om Downs syndrom.

Vi indså, hvor hårdt det ville blive.

Vi var ikke klar. Jeg overbeviste hende om, at det var bedre ...

At det var det bedste for os alle.

Hvad? At bortadoptere ham?

Ved De, hvorfor han var i bilen med hende?

Har du set Skye?

De bør spørge ham.

– Hvad? – Hun er ikke på sit kontor.

– Lukas far er død. – Hvad? Det gør mig ondt.

Vi rejser til Kroatien i aften. Jeg skal have orlov.

– Er du okay? – Ja, men hans far er lige død.

Udfyld papirerne, så fortæller jeg Skye om det.

– Ilt i næsen. – Pigen bevæger sig ikke!

Jeg så hende blive påkørt. Gå hen og hjælp pigen!

Ambulancenføreren er der. Fyren her er ikke fuld.

– Pigen har mere brug for dig! – Flyt dig og lad mig arbejde.

– Okay. Lad hende få plads. – Tak!

– Hov! – Forpulede fulde svin!

Zedro!

– To journaler mere. – Du er ynkelig!

Da jeg købte kaffe, så jeg, at Conchita har karpal tunnel–syndrom.

– Behru har ondt i ryggen efter løft. – Det er nok hekseskud.

– Vi er end ikke oppe på 200. – Mener du det?

Jeg kan tage dit hævekort og din pinkode.

– Det er ikke forbi. – Du skilles snart fra dine penge.

Prøvesvarene er kommet. Stabile parametre.

Ja, alt ser godt ud. Ingen alvorlige skader.

Mor kørte mig til et nyt sted, hvor jeg skulle bo.

– Din mor har det ikke godt. – Hun har brug for luft.

Hun bliver mere syg.

Mor kommer hver fødselsdag, men hun er for syg nu.

– Er min far her? – Han kommer nok.

– Hvem er han? – Jeg kan føre dig til ham.

– Nej! – Vil du ikke se ham?

Han ville ikke have mig, da jeg var lille.

– Fædre kan ombestemme sig. – Kan de?

Ja, det kan de.

– Min far var som din far. – Ombestemte han sig?

Det vil jeg gerne tro, at han gjorde.

– Hej, Abby. – Hej.

– Må jeg ...? – Hvad laver du?

Har du ikke hørt det? Vi holder en velsignelsesceremoni.

– Hvem tager giften med? – Det er ikke sådan noget.

Kom og se.

– Det tror jeg ikke ... – Alle kan bruge en velsignelse.

Eller en mindegudstjeneste.

– Gør jeg dig vred? – Undskyld?

– Jeg tænkte bare ... – Nej, du gør mig ikke vred.

Jeg kender dig egentlig ikke.

– Er der noget, du vil tale om ... – Hvad skulle det være?

– Det er derfor, jeg er her. – Okay.

Der er en historie ... Jeg ved det. Bær over med mig.

En dreng spørger sin mor, om hun tror, at han kan løfte en stor sten.

Hun siger: "Ja, hvis du bruger al din styrke."

Han forsøger at løfte stenen. Han forsøger flere gange.

Til sidst siger han: "Jeg kan ikke."

Så hun går derhen, og sammen løfter de stenen.

Wow, alle tiders.

Hun forklarer for ham –

– at somme tider er al éns styrke at bede om hjælp.

Ingen traumepatienter er på vej. Skal jeg samle alle?

Ja, mens vi kan!

Undskyld. Det er min skyld. Jeg tænkte på noget andet.

Jeg hørte om din far. Det gør mig ondt.

Jeg troede ellers lige, han havde det bedre.

Har du set Abby i dag? Hun skulle være kommet hjem.

– Hun er måske kørt fast her. – Ja. Det er nok arbejde.

Navnene på dem, der døde, mens de var hos os.

Vi giver os tid til at ære de mødre og fædre ...

... ægtemænd og hustruer ...

... søstre og brødre ...

... sønner og døtre, som ikke længere er hos os.

Tænk på en patient, som har ændret jer. Husk dem.

Var de inspirerende, sjove eller modige?

Udfordrede de jer, og lærte de jer noget nyt om jer selv?

Ledte de efter noget?

Var deres hjerter fyldt med kærlighed?

Tænk på dem og spørg, hvilke af deres egenskaber, I kan bruge.

Beklager. Flere patienter på vej ind.

Vi afslutter det her en anden gang.

Slagskader. Bil ramte fodgænger.

Du sagde, at du ville komme tilbage.

Her er jeg.

Nej, anatomien er for påvirket.

– Hendes vejrtrækning var da fin. – Det var den.

– Ventiler. – Fortæl, hvad I gør.

– Hun bør måske vente udenfor. – Nej. Jeg skal være her!

– Du sagde, det var en skramme. – Halsen er hævet.

– Kan hun ikke trække vejret? – Vi hjælper hende.

Vil du ikke sidde ned?

Åh gud!

Mit barn! Åh gud!

Er mit barn kommet noget til?

– Er du Lowells far? – Ja.

Hav nosser nok til at gå derind.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. – Sig til, hvis du ikke vil med.

– Hvad er det ellers? – Det er meget at takle.

Du har ikke virket lykkelig. Vi har knap nok rørt hinanden.

Du var væk i en evighed! Det var hårdt at forsørge os.

– Der var regninger. – Er det derfor, du er vred?

Nej. Det er bare svært at tænde igen.

Tænde hvad? Hvornår slukkede det?

Jeg kender dig og ved, når noget er galt.

– Elsker du mig stadig? – Kors! Selvfølgelig gør jeg det!

Så tal med mig.

Jeg søger orlov. Og så tager vi til Kroatien, og alt bliver anderledes.

Du kan ikke gemme dig for evigt. Det kan du ikke.

– Vent! – Vi ses derhjemme.

– Jeg kan ikke se noget. – Ilttensionen falder.

– Kirurgisk luftvej. – Trakeotomi?

Det tager for lang tid. Hvad med jetventilation?

– Det fordrer en regulator. – Det tager tid at få.

– Jeg kan bruge en nasalkanyle. – Du kan forsøge.

– Ingen puls! – Begynder hjertemassage.

Er De sikker på, han vil tale med mig?

Han spurgte om det samme.

– Går De med ind? – Det kan jeg sagtens.

Du har besøg.

Hej.

– Jeg hedder Pierce. – Jeg hedder Lowell.

Lowell ...

– Lowell ... jeg er din far. – Rart at møde dig.

Stabiliser, Morris. Nasalkanylen er indstillet til 15.

– Skalpel. – Sug rent.

Når jeg dækker åbningen, får hun en dosis ilt. Hold fast.

Det er fedt!

– Ét sekund på, fire af. – Pulsen er tilbage.

– Gates behøver en kirurg. – Ja.

– En stor epiduralblødning. – Atropin hjalp ikke.

– Han skal opereres. – Han når aldrig op.

– Kan man bore? – Han blev sparket med en støvle.

– Må jeg se røntgenbillederne? – Krampe!

– Det ligner et rundt kraniebrud. – Jeg åbner.

– Jeg er ked af, du blev afbrudt. – Sådan er det på skadestuen.

– Hvorfor fortalte du historien? – Jeg tænkte, du kunne lide den.

– Er Melissas fax kommet? – Tak for hjælpen, Pratt.

– Sig til Luka, vi tænker på ham. – Her er faxen.

Ingen genoplivning. Hverken intubering eller hjertemassage.

– Er manden indforstået? – Ja. Vi må ekstubere.

Hun dør om nogle timer.

– Lowell skal forstå det. – Det er uretfærdigt.

Han har aldrig haft en familie. Den dag, de mødes, dør moderen.

Jeg får lyst til at ringe til mine forældre.

– Er du okay? – Min mor døde, da jeg var barn.

Brystkræft.

Vi stod hinanden nær, og jeg mistede hende meget tidligt.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg taler om det her. Det er nok årstiden.

– Pulsen er nede på 20. – Han får snart hjertestop.

Løfter fragmentet. Sug.

– Hvad laver I? – Dræner en epiduralblødning.

– Borede I? – Det var ikke nødvendigt.

– Mayday laver en trepointscoring! – I er skøre.

– Jeg hjælper Dubenko. – Jeg kommer.

– Du var vældig professionel. – Jeg slog en.

– Hvordan har du det? – Jeg har prøvet værre.

– Hvad nu, Harold? – Vertikalt snit mellem 3. og 4.

– Din so! – Vi forsøger at redde pigen.

I er mange læger. Du stak mig en på kassen.

– Gå væk. – Hov!

– Slip! Slip mig! – Bliv liggende!

– Rør dig ikke! – Slip mig!

Nu er du ikke så sej.

For længe siden valgte din mor ikke at ville ligge i respirator.

– Vil hun dø? – Ikke helt.

At leve med sådan en maskine ...

Hun vil ikke kunne gøre de ting, hun elsker at gøre.

Hun vil ikke kunne besøge dig.

Hun skal ligge i en seng uden at gå, tale eller spise.

Hun vil bare blive mere syg.

Mor?

Er du sikker på, du ikke vil have maskinen?

– Hun vil ikke have den. – Vi fjerner snart slangen.

Okay.

– Hun dør nok kort tid efter. – Kan hun få det bedre?

– Det tror jeg ikke, Lowell. – Det kan hun måske.

Vi må bede, Lowell.

Mor, du behøver ikke dø i aften.

Skal vi med en flyvemaskine? Kan du sige flyvemaskine?

– Hej. – Hej.

Med propeller.

– Hvor er Niko? – Han køber en gave til sin kone.

Er vi klar til at flyve? Vi skal flyve. Vi skal flyve.

Joe skal i flyvemaskinen. Vil du sidde ved vinduet?

Tage med ...

Luka, jeg har brug for hjælp.

Jeg begyndte at drikke igen.

– Hvornår? – Den aften, Joe kom til skade.

Jeg ...

... kan ikke holde op.

Først troede jeg, vi skulle vænne os til at være gift igen.

Da det ikke blev bedre, troede jeg ...

– Hvad gør vi? – Jeg skal ordne det.

Jeg skal til et sted med eksperter og få det bedre.

Jeg skal tro på det denne gang, og du skal også tro på det.

Jeg har brug for din hjælp.

Så tag Joe ...

... og rejs til Kroatien, mens jeg tager mig af det her.

– Uden dig? Du er hans mor. – Jeg ved det.

Det ved jeg!

Men jeg har ikke været en god mor!

– Jeg skal først ordne det her. – Kan vi gøre det sammen?

Sådan gør vi det sammen. Du må hjælpe mig med at gøre det alene.

Er det alt?

Er der andet?

– Hvad mener du? – Vil du fortælle mig andet?

Jeg ...

Jeg mistede kontrollen ...

Jeg mistede kontrollen ... og jeg gjorde nogle ting ...

– Hvad? – Ting, jeg skammer mig over.

Fortæl mig alt.

Luka ...

Vil du ikke fortælle mig det efter alt det her?

Ikke i aften.

– Det er min skyld. – Nej, lad være.

– Jeg skulle ikke være rejst. – Jeg burde have klaret det.

– Jeg brød mit løfte. – Lad være. Jeg dummede mig.

Jeg klarede det ikke. Det er min skyld.

Vil du ikke nok lade være ...?

Undskyld.

Kirurgen er færdig med din fører fra trafikulykken. Han vågner.

– Flot arbejde derinde. – Jeg sloges lidt under uddannelsen.

– Heldigt, at Harold reddede dig. – Var det dét, der skete? Harold!

Helt ærligt. Tak.

Jeg blæser på, hvad folk siger. Du er fin nok.

– Sam, er det en ny patient? – Nej.

Fandens!

Der er et kvarter tilbage, og patientantallet er 263.

Jeg skal bruge to sygeplejersker. Madforgiftning til julefrokosten ...

Halleluja!

Træk vejret dybt og pust ud. Godt. Godt.

Hej, mor.

– Hej, skat. – Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Jeg kunne ikke glemme ham og vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

Tænk ikke på det nu. Han er vores søn.

Jeg tager mig af ham.

Mine damer og herrer. Den officielle optælling efter 24 timer.

299 patienter! Og venteområdet er tomt.

Det betyder, at vi bliver 100 dollar rigere om ...

... ti, ni, otte, syv, seks ...

... fem, fire, tre, to ...

For fanden!

– Lav en journal på Frank! – Du har et slemt spilleproblem!

300 patienter! Ja!

Julia er klar. Vi bruger traumestue 2.

Vand er kilden til alt liv.

Det bruges i helende ritualer i hele verden.

Vand er et rensende element.

I dag bruger vi sterilt saltvand. Vand bliver ikke meget renere.

Tidligere talte vi om, hvad vores patienter gør for os.

Hvordan de påvirker os og bliver hos os.

Nu skal vi ære det, vi gør for dem, og takke for de evner, vi har fået.

Vi håber, at vi kan blive ved med at bruge dem sådan.

Dyp hænderne i vandet.

Må vi alle have styrke, snilde –

– og følsomhed til at helbrede.

Og må vores hænder være velsignede.

Vi har vores døde, og vi har givet slip på dem.

Lad os vende opmærksomheden mod arbejdet med de levende.

Tekster: Tim Østerkjerhuus www.sdimediagroup.com