Original subtitles

– Tidligere ... – Vi savner dig.

Hvorfor er du her, Brian? Han skjuler noget.

– Slå dig løs en aften. – Hvem vil have en drink?

– Tag nu hjem. – Jeg vidste ikke, jeg flirtede.

Jeg er faktisk ikke dum.

– Mr. og mrs. Riley har myndigheden. – Det vil ikke være længe.

– Har du været faret vild? – Har du ikke?

Hvem var de underlige skovtøser?

Nymfer. Ånder fra piger, som er svigtet i kærlighed.

Og den macarena, de dansede?

Prinsen skulle danse sig ihjel, men Giselle reddede ham.

– Du kan ikke lide ballet. – Ikke den. Jeg kan lide Sukkerfeen.

Den her var banebrydende. Gautier skabte tanken om følelser i ballet.

– Du er sådan en klog pige, ikke? – Bemærker du det først nu?

Du kommer over det. Ellers får jeg dig til at danse dig til døde.

Jeg har "Nøddeknækkeren" på dvd derhjemme.

Den har bonusmateriale.

– Hvor længe har du boet her? – I to måneder.

– Røvtur, hva'? – Det er ikke så slemt, Kim.

– Er det ikke, Sarah? – Jo.

Tabere! Det her er vores ven Sarah. Hun er ny.

– Hvor er du fra? – Chicago.

– Jeg har ikke set dig. – Ikke på din årgang.

– Hvilket år går du på? – Andet.

Fedt nok. Det er vildt herinde.

Jeg går udenfor. Vil du med?

Kom indenfor.

– Her er vældig mørkt. – Jeg har sådan en ... se ...

Fint. Ikke dårligt. Slet ikke dårligt.

– Er det Sarah? – Til halloween for et par år siden.

Bor hun hos sine bedsteforældre? Smuk pige.

Ja, det er hun.

Festen er kedelig. Skal vi køre en tur?

Giv mig den, hvis du ikke vil ryge den.

– Nå? – Vent. Jeg kommer. Jeg kommer.

– Vil du have? – Jeg prøver at stoppe.

Sådan vil Gud have det.

Rastafarier er det et sakramente. Jeg er vældig økumenisk.

– Hvad? Sagde jeg noget? – Nej. Det her var skønt.

– Skønt? – Rart.

– Det var sjovt. – Var vi i Disneyland?

Du ryster min verden.

Men jeg kan ikke lide at overnatte så tidligt.

Wow ... Jamen så læg pengene på bordet.

– Jeg er nødt til at gå. – Godt. Det her er næste kunde.

– Hallo? – Tony? Jeg har store problemer!

– Hvad er der? Slap af. Hvor er du? – Det ved jeg ikke. Du må komme.

Jeg har travlt, far. Jeg har læst hele natten.

Du ser lidt slidt ud. Hvil dig lidt mere.

Jeg sagde lige, jeg har været oppe. Hørte du ikke efter?

Jeg hørte dig. Undskyld. Jeg ville bare høre –

– om du har tænkt over det, vi drøftede?

Tror du, at der bliver optøjer, hvis Obama vinder?

– Folk må stå sammen. Lige nu. – Ja.

Jeg har læst om Watts. Husker du det?

– Jeg kender det til ... – Det hvide USA er så racistisk.

Det er en skam. Det her land er noget lort, far.

Ja ...

Brian, talte du med psykiateren?

Vil du have svaret? Det kommer ikke dig ved.

– Okay ... – Jeg har rettigheder.

Du skal lade mig være. Ellers kan du ryge i fængsel.

Det er ikke det, vi taler om. Jeg spørger bare ...

Jeg er nødt til at gå. Jeg skal læse.

Det er om et par timer ... Jeg skal nå i helsestudiet først.

Okay, men hør her ... Kan du tale lidt med mig?

Tak. Mange tak for din faderlige bekymring.

Jeg håber, at en af dine patienter stikker dig med en aids–sprøjte.

– Arbejder du igen? – Jeg tog fri nogle dage.

Jeg har en patient med krampeanfald, som skal til neurokirurgisk.

– Godt. Sørg for at ringe ... – Det er ordnet.

Godt.

Abby ...

Grady har en hoftedislokation, som han vil gennemgå med dig.

Okay.

Hun ville ikke gå til politiet, før jeg kom. Jeg kan ikke se hende.

– Ved du, hvem Teri er? – Gælder det pigen?

Hun er derinde.

Det er okay. Det skal nok gå nu.

Tag den.

Jeg har ikke set dig en tid. Er du okay?

Er alt i orden mellem os? Det blev lidt ophedet ...

– Det var ikke noget. – Du har ikke været dig selv.

– Stedet vrimler med sladder. – Det er bekymring.

De bør måske bekymre sig om sig selv.

– Det er bare hårdt uden Luka. – Hvornår kommer kroaten tilbage?

Han ville prøve at få et fly i dag.

– Det bør gøre det lettere. – Ja ...

Marcus Faneca. Faldt 6 meter. Smerte i bryst og hofte.

– Hvad lavede du? – Rensede tagrender.

BT 100/60. Puls 120. Han fik smertestillende.

– Hvor gammel er du? – Snart 13. Jeg har kun min far.

– Kørestolen kunne ikke være der. – Min far er lammet.

Han gav mig noget at drikke og begyndte at røre mig.

– Seksuelt? – Ja.

Du kan fortælle ham alt.

Jeg fik fat i noget på jorden og slog ham.

Det var af metal, tungt og L–formet.

– Et dækjern? – Det tror jeg. Måske.

Slog du ham med et dækjern?

– Vi sætter dig op, Marcus. – Min far skal hjælpes ind.

Sygehuset er kørestolsvenligt.

– Mere morfin? – Nej. Trykket er lavt. Væske først.

Lille pneumothorax. Han skal have et dræn.

Fandens!

Brud på lårbenshalsen, ikke?

– Spørger du mig? – Nej. Det er det.

– Okay. Jeg henter Hare–stræk. – Nej, Buck–stræk.

– Sikker? – Ja, Sam.

Undskyld.

Hej. Jeg kom, så hurtigt jeg kunne.

– Hvordan går det? – Stigen burde have stået bedre.

Nej, det var ikke din skyld.

– Er du hans læge? – Ja. Dr. Lockhart.

– Hvordan ser det ud? – Han har en kollapset lunge.

Vi må lægge et rør ind og udvide den.

– Er det farligt? – Nej.

Han har også brud på lårbenet. Det ser kirurgerne på.

Hvad sker der, hvis de ikke kan gøre noget? Hvad kan der ske?

Vi bør måske tale udenfor ...

Jeg er straks tilbage.

– I behøver ikke være urolige ... – For værste scenarie? Hvorfor?

Avaskulær nekrose i lårbenshovedet, så han aldrig kan gå normalt.

Det var det, jeg frygtede. Fandens også!

Kirurgerne bør kunne ordne det. Så slemt bør det ikke gå.

Og den har jeg aldrig hørt før.

– To lag suturer? – Ja. Hvad ellers?

Tilkald en psykiater. Han er skør.

Jeg er nødt til at gå kl. 18. Laceys skolebal er i aften.

– Heja, Bagders! – Skolens maskot er en grævling.

– Er du klar? Er dine manøvrer øvet? – Først er der gab–omfavnelsen.

– Flot. – Du gaber som en hest.

Og så er der det oprigtige skuldergreb.

– Jeg holder virkelig af dig. – Hold op!

– Er det en manøvre? – Til sidst det overlagte tab.

Undskyld. Hvor klodset af mig.

– Du giver mig kvalme. – Han må også låne sexmaskinen.

– Det påskønner jeg. – Er du ikke vred på ham?

– Nej. Men ikke flere buler. – Haleh, bemand modtagelsen.

– Nej, jeg bekvinder den. – Abby venter på jer.

– Vi er på vej. – Lad hende snuse til dig først.

Fortsætter hun sådan, slår jeg hende.

Jeg skifter heldigvis snart til min vagt på kirurgisk.

– Kirurgisk? – For mere intuberingserfaring.

– Tjek dem, Morris. – Det bør du måske.

Jeg skal tilse en bikinimodel med knæsmerter.

Jeg tager den. Tag dig af Abby.

Jamen dog. Se, hvad katten slæbte ind.

3 cm langt snit over femte ribben. Det der ser godt ud.

– 36 French–kateter. – Du mener vel 28.

Ja. Undskyld. 28.

– Gå gennem interkostalrummet. – Er du all right?

– Ja. Hvorfor? – Et barn under 50 kg skal ...

Det ved jeg.

– Endnu en karklemme. – En bøjet klemme ...

Hvis du vil blære dig, så gør det bare.

– Hvad er der galt? – Intet.

Jeg holder mig over ribbenet, ikke? Ellers kan jeg skade en arterie.

– Hvor gammel er du? – Jeg er i hvert fald entusiastisk.

Det er mit første thoraxdræn.

– Det må være din spøg. – Det er et undervisningssygehus.

Jeg vil ikke have ham. Kan hun ikke gøre det?

– Jeg troede, du kom i morgen. – Jeg nåede et tidligere fly.

– Jeg ville have taget fri. – Det var en indskydelse.

– Det er rart. Er du udmattet? – Nej, jeg har det fint.

– Jeg vil bare hjem og se Joe. – De er hjemme, når du kommer.

Jeg ville bare se dig først. Jeg har noget til dig.

Har du?

Det er licitar. Det er tarveligt, men det er kroatisk.

Det skal man give sin dame, når man ikke har set hende længe.

Jeg tænkte stearinlys og ...

Jeg har savnet dig så meget.

Undskyld. Du må være dr. Kovac. Jeg hedder Kevin Moretti.

Rart at møde dig. Jeg hører, du har bragt orden til stedet.

Jeg forsøger. Hvordan var ...?

Det er et stort ansvar at være chef, og jeg ville være hos min familie.

– Ja, det er et barsk job. – Men nogen skal gøre det.

– Undskyld mig. Rart at møde dig. – I lige måde. Farvel.

Han virker ikke så slem. Du kaldte ham jo Mussolini!

Vi ses senere. Jeg vil lige smide nogle souvenirs af.

Når du kommer hjem, har jeg en overraskelse.

Luka ...

Jeg har også savnet dig.

– Du er ikke så lidt fræk! – Begynd ikke, Hank.

– Hvorfor kom hun ikke til dig? – Vi har regler og disciplin.

– Hun må ikke gøre, som hun vil. – Se til hestene, Hank.

– Det kan jeg gøre senere. – Hank!

Sarah er i bad. Hun kan lide, jeg vasker hendes hår.

– Mere kaffe. – Vi må af sted.

– Hvor er du fra, Julia? – Soldaterbarn. Vi flyttede rundt.

– Mest i Midtvesten. – Hvilken del?

Indiana og South Dakota.

– Jeg skal have skrællet æbler. – Hvor er din kniv?

– Abby? Vi bør tale sammen. – Det er ikke nødvendigt.

– Hallo! Hvad foregår der? – Hej, mr. Faneca.

– Jeg tjekkede din søns journal. – Du forsvandt bare.

– Thoraxdrænet er på plads. – Hæmoglobinet er stabilt.

– Er ortopædisk klar? – Jeg er urolig for brystsmerterne.

– Det gør ondt at trække vejret. – Slap af, Marcus.

Jeg skal nok forsøge.

– Nyt lungerøntgen? – Nej.

Lyder fint. Ilttension og BT er fine. Giv ham mere smertestillende.

– Er alt i orden? – Ja. Det er normalt at have ondt.

Du virker ukoncentreret. Skal jeg bede om en anden læge?

– Undskyld? – Du skal ordne det her.

– Vi spilder tid. – Vi gør vores bedste.

Han er min søn. Han er alt, hvad jeg har.

– Jeg har brug for modehjælp. – Mon ikke, se lige dit slips.

Til Harold!

– Hvad skal han have på i aften? – Den sorte.

Den sorte er lidt kort. Harold er tyndere, end han ser ud.

Jeg skal hente en "koledukojejunostomi" til Dubenko.

– Hvad sker der med ortopædisk? – De har en med underbensbrud.

– Det tager lidt længere tid. – Jeg hørte, at Luka var her.

– De skal skynde sig. – Det har jeg sagt til dem.

– Tak, fordi du klarede drænet. – Det var Harold. Hils Luka.

Benito ville have, du underskrev disse.

– Hvor er han nu? – Der var noget med hans søn.

– Folk og deres problemfamilier. – Du må ikke gå derind.

– Han har slået sin ankel. – Det skete ved osterulning.

– Osterulning? – Et meningsløst hedensk ritual.

Visse genopfører det fra tid til anden.

Osten rulles ned ad en bakke, og så ruller man efter den.

– Morris! Lige noget for dig. – Han har slået anklen.

Er du sådan en osteruller? Jeg har læst alt om det.

– Du ledte efter mig, dr. Morris. – Vælg en smoking derovre.

Mener du det? Er De osteruller? Sejt.

– Du vandt altså osten. – Ja, nu har vi ost til et år.

– Du må være stolt. – Han er en fangst.

Den er nok bare forstuvet, men vi røntgenfotograferer den.

– Det tager ikke lang tid, vel? – Vi skal købe kiks og sennep.

Jeg skal få dig af sted hurtigst muligt, mester.

Af sted med dig.

– Venter vi stadig ortopædisk? – Ja. Flot smoking.

– Du ser godt ud. – Jeg har en date.

Men jeg ville først se til min ven Marcus.

– Du er for sej, Harold. – Blodtrykket er 80/40.

– Det er sværere at få vejret ... – Skidt.

– Ilttensionen falder. – Det er subkutant emfysem!

– Hent en vagthavende! – Bliv. Jeg henter en.

– Hvad sker der? – Luften lækker ud i brysthulen.

– 70/30! – Skalpel!

– Hvad? – Jeg er nødt til at åbne ham.

Jeg kan ikke nå at bedøve. Det gør nok ondt.

– Jeg er bange. – Det er jeg også.

– Harold! – Hvad gør du?

Åh gud!

– Ilttension 99 %. BT 120/85. – Wow ...

Det er jeg ked af.

Manner!

Den er lejet!

– Du ville tale med mig. Hvad er der? – Ja.

– Vasken lugter af bræk. – Jeg ordner det straks!

Jeg må rejse. Frank bestiller billet, men jeg tager ud i lufthavnen.

Okay. Hvor skal du hen?

Jeg vil gerne have, du tager mine vagter. Du ønsker jo mere ansvar.

– Det her kan være en test. – Okay. Tak.

– Hvor længe er du væk? – Det ved jeg ikke.

Jeg plejer ikke at lade mit privatliv påvirke arbejdet ...

... og jeg forventer det samme af mit personale, men det her ...

Er du okay?

Det er min søn. Han blev vældig oprørt under en eksamen.

Han anklagede en anden for at snyde –

– og da professoren blandede sig, blev han aggressiv over for hende.

– Så jeg ... – Beklager. Det vidste jeg ikke.

Det gjorde jeg heller ikke.

– Jeg burde måske have vidst det. – Hvis der er noget, jeg kan gøre ...

Tak.

– Det var alt. – Okay.

– Lad os se. – Skift og gå, så du kan nå det.

– Er du sikker? Marcus ... – Du oplever mange operationer.

Jeg kan se stemmebåndet. Slange.

– Der er kun ét afslutningsbal. – Det her er mit tredje.

– Okay. Jeg er inde. – Flot.

Til lykke, Sam.

Farvel, Marcus. Jeg ser til dig i morgen.

Der er mange første gange i aften. Kryds fingre for en til.

– I bør være ved ledkapslen nu. – Hvad?

– Min spøg! – Ortopæder ...

– Skalpel til ...? – Neela Rasgotra, traumekirurg.

– Skalpel til hende. – Mellem sartorius og fascia lata?

Traumekirurger er så alvorlige! Skønt. Kan vi høre lidt musik?

– Dygtig. Hun må have erfaring. – Kun lidt.

Fold det rigtigt.

– Kendte du min datter Meg? – Nej.

Hun var god til at hjælpe på gården.

Hun blev vildere og flyttede.

– Det behøver hun ikke vide. – Jeg er interesseret.

Du er her og virker sød. Du kan måske hjælpe ham med at forstå det.

Forstå hvad?

Sarah ændrer sig. Hun svarer igen, stikker af og har det svært i skolen.

Hun minder mere og mere om sin mor.

Vi elsker hende og vil ikke miste hende.

– Men vi er gamle og slidte. – I ville have det sådan her.

Hun er ikke lykkelig her. Hun er 13 år. Det bliver værre.

Vi orker ikke gennemgå det, vi gjorde med Meg, en gang til.

– Og det tænkte I ikke på? – Vi sørgede over vores datter.

Vi holdt fast i hende og ville hjælpe Sarah. Vi tog fejl, Tony.

Hensigterne var gode. Hun skal ikke straffes for vores fejl.

Meget bedre. Jeg vidste, at den sorte ikke passede.

– Den her er ret fed, ikke? – Jeg kan lide den.

– Lad ikke den lille dame vente. – Hun er faktisk 1,78 høj.

Det her er til hendes håndled –

– og den her er alkoholfri, men du kan håbe på en placeboeffekt ...

Min ostegalning skal have indbundet anklen.

– Jeg vil vise mig for Neela. – Hurtigt. Ellers får du intet.

Jeg glemte det næsten. Husk, at der er en grund til fartgrænser.

– Periostit gled ned i frakturen. – Op med det.

– Første liter er inde. Mere? – Nej, vi er færdige om lidt.

– Fandens! – Puls 144! BT 78/45!

Hæng blod, væske og det hele op!

– Hej ... – Der sker noget skidt.

Den brækkede knogle har skadet arterien.

– Det kan ikke forudses. – Hvor slemt er det?

Det er slemt. Hele kroppens blodvolumen kan ...

Dr. Rasgotra er en fremragende kirurg. Hun redder ham.

Skulle du ikke være et sted?

Nej. Jeg bliver her med Dem, indtil Marcus har det bedre.

– Undskyld, mormor. – Hvorfor?

– For min opførsel. – Det var for at vise mig noget.

Ellers havde jeg ikke forstået det. Nu bliver det, som det bør være.

Så undskyld ikke.

Pas på hende. Jeg kommer snart på besøg, så vær forberedt.

– Han må være her et sted. – Der er han!

– Hallo! – Du stjal min ost!

– Forsvind! Jeg vandt den! – Nej. Gareth var først i mål!

– Vi har beviser, din mær! – Hold nu op, drenge.

David Beckham er en pikspiller!

Det var bare min spøg. Jeg er vild med ham.

Han er alle tiders.

Indtil vi har afgjort, hvem der er den retmæssige ejer ...

... opbevarer jeg osten.

Han flyver i aften. Frank skaffer ham en billet.

Det var noget alvorligt med hans søn.

Klarer du det her? Jeg skal se til en med hjerteinfarkt.

– Vi ses snart, dr. Moretti. – Okay, Haleh.

Pas på dig selv, Abby.

Kevin!

Jeg håber, at det løser sig.

– Han har fået heparin. – Godt flow. Ingen lækager.

Vi fik stoppet blødningen. Han bør komme sig helt.

– Og benet? – Nogle skruer, men det bliver fint.

– Fedt! – Af sted med dig, knægt.

– Er De sikker? Jeg vil se, om ... – Gør det i morgen.

– Tag til dit arrangement. – Okay. Til lykke med resultatet.

– Flink knægt, men lidt sær ... – Ja.

Lidt ...

– Der er Margaret. Hun så det hele. – Der kommer det. Der!

– Se bare! Gareth vandt! – Han besvimede!

– Efter du trak mig ned! – Stakkels Henry måtte bæres væk.

Efter at have set billederne ... blev det uafgjort. I får en halv.

– Skærer du osten over? – Tja ...

– Ja. – Fint. Gør det, så jeg kan gå.

Nej. Lad ham få den. Osten bør ikke deles.

Den må hellere stjæles af en fusker end skæres over.

Ikke så hurtigt!

– Gareth ... osten er din! – Du sagde jo lige ...

Ifølge Salomos visdom har Gareth vist at være ostens sande vogter.

Han ville hellere give den væk end se den blive delt i to.

– Tak for røv og nøgler! – I er alle idioter!

– Tumper! – Frank ...

– Din tagdreng har det fint. – Godt.

– Jeg tænkte, du ville vide det. – Tak.

– Er vi uvenner? – Nej, det tror jeg ikke.

Vi er venner, ikke? Vi betror os til hinanden?

Det gør vi.

Glem det.

Du, Neela. Vent.

Jeg ved, at jeg har været strid på det sidste.

Jeg har haft det hårdt, men nu er Luka hjemme, så det bliver bedre.

Jeg ser til drengen og faderen.

Jeg hørte, at det gik godt.

Jeg var ikke opmærksom før. Du gjorde ret i at være vred.

At være vred er min normaltilstand.

Jeg var 28, da han blev født, men jeg var stadig et barn.

Jeg var uforsigtig og vild.

Jeg havde en skøn Ninja ZX–9. Jeg elskede den.

Kayla, det var hans mor ...

Hun sad bagpå, da ulykken skete. Hun holdt om mig.

Når jeg vågnede, så jeg hende ligge på asfalten.

Jeg så dem lægge lagnet over hendes ansigt.

Det var min skyld. En dum aften ...

Men du er en god far. Det kan jeg se.

Det opvejer meget.

Jeg ved ikke ... Jeg har båret rundt på det her i så lang tid.

Han bruger al energi på, at jeg skal få det bedre. Det er ikke hans job.

Det kan du forsøge at ændre. Alle begår fejl.

Man ... må forsøge ikke at begå samme fejl flere gange.

Visse ting kan man aldrig udbedre.

Når en klokke har ringet, kan man ikke ændre på det.

Nej, det stemmer.

– Hej. – Hejsa.

Dette er min overraskelse. Min bror Niko.

Hej.

– Du sagde ikke ... – Vi syntes, det var på tide.

– Niko har aldrig været i USA. – Jeg håber ikke, jeg er i vejen.

Jeg er bare lidt overrasket. Det er rart at møde dig.

– Joe sover. Der er pizza på vej. – Noget at drikke?

Jeg henter noget.

– Var det en god flyvetur? – Ja, tyskerne kan virkelig rejse.

– Luka ville chokere dig. – Det gjorde han.

Velkommen hjem.

– Hvad laver du? – Ikke noget. Jeg spildte.

Niko går snart i seng. Så kan vi være alene.

– Jeg kommer om lidt. – Okay. Væk ham ikke.

Tekster: Tim Østerkjerhuus www.sdimediagroup.com