Original subtitles

Tidligere ...

– Du bør tage med i bibelgruppe. – Bibelgruppe? Okay ...

Jeg vil ikke vente på, du opdager, han leger med dig.

Du får mig til at tænke på, hvad jeg ønsker.

– Ben Parker, den nye sygeplejerske. – Vi så ofte hjemløse børn.

– Hjælp Paulie! – Han er vældig syg.

Jeg kender dit hemmelige navn. Mayday.

Og en skør mand forfølger os?

Hvis du nærmer dig min familie igen, slår jeg dig ihjel!

Det var sjovt, indtil jeg blev kaldt luder.

En af dem spurgte, om du var Søvnig eller Snusket.

– Jeg er en alf. Ikke en skide dværg! – Åh gud!

– Flot gevir. – I er søde. Jeg henter kameraet.

– Var det sjovt? – Børneafdelingen er en krigszone.

– Sexet dværg. – Jeg er en alf!

Mens vi fejrer Jesu fødsel, tænker jeg på mine laster –

– og de dyder, som alle vi syndere bør stræbe efter at nå.

At vende stolthed til ydmyghed, misundelse til barmhjertighed.

Vrede til nåde.

Dovenskab til aktivitet.

Grådighed til gavmildhed.

Frådseri til mådehold.

Og sidst, men ikke mindst, lyst skal forvandles til ...?

Archie?

Fuldbyrdelse?

Ja. Nej, helt ærligt ...

Vores lyst skal forvandles til ... renhed?

Jeg tænkte på kyskhed, men tal lidt om renhed.

Jeg har altid ment, det handler om åndens renhed frem for kroppens.

Fortsæt.

Vi lever i en moderne verden.

Dydighed bør ikke fastlåses i en forældet ide om afholdenhed.

Bør den?

Bør den ikke?

Du mener altså ...

... at man kan være seksuelt aktiv og beholde sin moralske renhed?

Jeg er ikke ene om det, hvis du kan følge mig.

Det, jeg rent faktisk mener ...

... er, at når alt kommer til alt, så ser man sig selv i spejlet.

Det er os, der afgør vores egen moralske værdi.

I mine øje er det, hvad julen handler om.

Så du er ikke længere vred på mig?

Det er første gang i en uge, jeg har set dig smile.

Julestemningen er smitsom. Jeg ventede på, du skulle slappe af.

Virkelig? Jeg ventede på, at du skulle gøre det.

Forsøger du at være charmerende i det der latterlige kostume?

Hold op, Rudolf. Opfør dig pænt.

– Ellers får du ikke din gave. – Hvilken gave?

– Den er lidt uartig. – Min foretrukne slags.

– Dr. Kovac? Har du et øjeblik? – Ja.

Det gælder Curtis Ames. Han har anmodet om beskyttelse mod dig.

– Det er latterligt. – Han siger, du truede ham på livet.

– Hvad? – Du skulle have ladet det ligge.

Nu er det dig, der virker sindssyg.

Rufus Taylor, 35 år. Kørte ind i autoværn.

En istap smadrede ruden. Jeg kunne ikke se noget.

– Har du ondt nogen steder? – I maven.

Hans RTS? Revised Trauma Score er bedre end GCS ved hjernetraume.

– Hjerne–hvad? – Bare rolig.

– Jeg havde fri. Du kom for sent. – Kun ti minutter. Gå hjem nu.

Du kan kun det grundliggende. Det er forkert at lade dig være alene.

– God jul, Neela. Hvor har du været? – Jeg troede, vi havde stuegang.

Til kirurgernes julefest glemmer vi sygdomme og død og fejrer godhed.

Jeg ville selvfølgelig foretrække sashimi og Veuve Clicquot ...

Det er jul! Jeg er vild med det.

– Er du all right? – Det må være punchen.

– Den er alkoholfri, Dustin. – Okay. Jeg må videre.

Det her er Manish Mehta. Han skal hjælpe os lidt.

Må jeg bede om alles opmærksomhed?

Hør efter. Tak.

Det er passende, at jeg i denne gavmildhedens tid –

– bekendtgør åbningen af Chicagos eneste organbytteprogram.

Som en ekstra julegave udfører vi den første nyretransplantation i dag.

Tilbage til arbejdet, før vi alle bukker under for sukkersuset.

Neela.

– Rob. I kender hinanden, ikke? – Jeg har hørt meget om Neela.

– Har du? – Dubenko skabte en plads til dig.

Det er mindeværdigt. Du må være noget ganske særligt.

– Rart at møde dig, Rob. – Fornøjelsen er på min side.

Undskyld mig.

Du gik hen på Ames' arbejdsplads og truede ham, men jeg overreagerede?

Tror du, at jeg har fundet på det hele? Jeg ville skræmme ham.

Det lykkedes. Du bliver anholdt, hvis du nærmer dig ham.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg elsker jer –

– og ville ikke lade den skiderik true os!

– Det var vel ikke for nørdet. – Du godeste, nej ...

– Nej. Jeg nød din bibelgruppe. – De var imponeret.

– Det, du sagde, var avanceret. – Synes du?

Doughnuts!

Chefens frynsegoder ...

Nej, nej, nej! Hvad ligner det her?

– Frådseri? – Netop. Jeg testede dig.

– Dem gemmer vi til børnene. – Lenore Simpkins. Fundet på gaden.

Ilttension 91% Forfrysninger på fingrene.

Jeg ville ønske dig glædelig jul, men det må jeg ikke som amtsansat.

– Er det hans spøg? – Det tror jeg.

Hej.

– Har du planer i aften? – Ja.

Det har jeg også. Med Ray. Det er i orden, ikke?

– Det kommer ikke mig ved. – Jeg ville bare være sikker.

Du ser irriteret ud.

Din ven gik ind for over ti minutter siden.

Jeg kunne se, at du forværrede hans problem.

Rob har et lille stimuleringsproblem.

Han kan ikke lade være med at onanere.

Det var sådan, han fik sit øgenavn. Vi kalder ham "McCreamy".

McCreamy?!

– Undskyld ventetiden. – Helt i orden.

Skønt endelig at møde dig, Neela. Jeg håber, vi får arbejdet sammen.

Jeg er nødt til at gå.

Føles det bedre, Lenore?

– Hvad skal du i julen? – Foruden at se gyserfilm i biffen?

Må jeg invitere dig på den drink, før du går hjem?

Jeg ved snart ikke. Jeg skal pakke gaver ind.

– Har du været indlagt for nylig? – På City of Mercy indtil i går.

– Hvorfor? – Bronkitis. Vinteren har været hård.

– Hvor længe var du der? – I nogle dage. Jeg er ikke sikker.

– Udskrev de dig? – Damen sagde, de ville køre mig.

– Hjem? – Jeg har ikke et.

Jeg klarer mig selv.

– Hvor satte de dig af? – I en gyde ved 18. Street.

Jeg har ikke sovet i det område i årevis.

– Anden pose på vej ind. – Der skal lægges CVK.

– Ikke en god undervisningssag. – Jeg klarer det, Ray.

Vi er nødt til at operere dig. Vil du have, nogen kommer?

Nej. Kan det ikke vente? Jeg vil ikke.

– Det skal nok gå. – Min karma er ikke så god lige nu.

Her på County behandler vi både uartige og artige året rundt.

– Det er det bedste. – Mayday ...

– Operationsstue 2. Dubenko venter. – Mayday!

Kør op. Jeg kommer om lidt.

– Lizzie er syg. – Vi var bekymret for dig.

– Har hun det, Paulie havde? – Det ved jeg ikke.

– Du er nødt til at komme. – Okay, vent der.

– Find journal og ekkokardiografi – Skal jeg ikke skure toiletterne?

– Tony? – Gudskelov. Du redder mig.

– Hvor skal du hen? – Skal jeg se dig fjerne en tånegl?

– Er du for dygtig til det her? – Jeg taler ikke muggenrøv.

Du synes at tale det flydende. Vælg en anden.

Hold op, Ray. Jeg har brug for Tonys hjælp.

Jeg har fået nok. Lammebank eller kys hinanden og få det ordnet.

– Hun fik det dårligt i går. – Jeg sender en ambulance.

Jeg fører dig til hende. Du hjalp Paulie!

– Hørte du, hvordan det gik? – Han lå på intensivafdelingen.

– Det er godt, ikke? Kom nu. – Hun skal på sygehuset.

Hun kan ikke gå og vil ikke i pleje igen.

– Du og Mayday skal komme. – Det kan vi ikke.

Ellers er jeg bange for, at Lizzie dør.

– Jeg er smuttet. – Nej, du kan ikke gå.

– Kovac, Weaver og Pratt er væk. – Jeg vil ikke gå under her.

Det er, hvad alle tror sker, når du er ene vagthavende.

– Melia? Hvad gør du her? – Far.

– Far? – Et af Morris' reagensglasbørn.

– Har Morris børn? – Fire. Som vi kender til.

– Jeg tager hende ind på kaffestuen. – Læs en historie eller noget.

– Jeg har brug for en halv times fri. – Okay.

Hold nu op ... Sagde du okay?

Lader du ham gå? Du er reservelæge, han er kandidat.

– Jeg har en date. – Og? Min datter er her.

Så gå da.

– Har du en bil, Sam? – Jeg tager toget, når det sner.

– Min bil er på værksted. – Jeg skal se en patient for Neela.

– Arbejder Malik? – Nej.

Det er anden gang, jeg ringer. Bed hende ringe til Sam Taggart.

Mercy siger, at hun selv gik. De vil tjekke det.

– Det har de vist allerede gjort. – Hallo!

– Hvor skal I hen? – Vi er fra Mercy.

– Ifølge vores chef var det en fejl. – I går ikke, før det her forklares.

En patient endte det forkerte sted.

I hørte damen. Stil hende på plads.

– Hvor langt er der? – Det er på den anden side af broen.

Pas på, narrøv!

Jeg hørte, I havde brug for et lift.

– Hvad gør bugspytkirtlen? – Den laver hormoner.

De hjælper én med at forarbejde sukker i blodet.

– Hvad er hormoner? – Det finder du tids nok ud af.

– Du skulle ikke uddanne hende. – Jeg kan lide ulækre ting.

– Godt at se dig. Hvad gør du her? – Jeg stak af hjemmefra.

– Hvorfor, skat? – Mors nye mand Donald.

Han lader mig ikke fejre jul. Han siger, julemanden ikke findes.

Han siger, at julen kun er til for at få folk til at bruge penge.

Det er forkert!

Jeg besluttede at fejre jul med min rigtige far. Det er dig.

Methamfetamin ... Det er stygt.

Det får én til at lyve. Det gør én paranoid.

Jeg er ren nu.

– Godt. – Det er for sent ...

Min kone og mine børn flyttede så langt væk, de kunne.

Jeg har virkelig dummet mig.

Jeg gik glip af så meget, da jeg var høj.

Det her er deres adresse.

Oliver er 11, og Julia er 9.

Det er mange juleaftner siden, jeg gav lyd fra mig.

Jeg regner med, at operationen lykkes, mr. Taylor.

Ja, men hvis du tager fejl ...

– Lov at sende noget til dem. – Det bliver ikke nødvendigt.

Men okay ...

Tak.

– Vi burde melde det her. – Vi stikker af, hvis I henter andre.

Det skal nok gå.

Stop! Det er her.

Skynd jer!

– Hvad fanden har vi gang i? – Vi hjælper børn, Ray.

Det er herhenne.

– I har søreme gjort det flot. – Følg mig!

Alle tiders. En stor rotterede.

– Tyndtarmen ser fin ud. – Det gør leveren også.

Det er Victoria. Den blå eller den røde kjole?

– Sig, at den blå er flot. – Skal du på date i aften?

– Noget i den stil. – Blodtryk er 86/40.

– Retroperitoneum føles spændt. – Åbn, Neela.

– Puls 120. – Giv mere blod.

– Sug rent! – Han forbløder.

– Jeg pakker. Ræk mig løbende. – 5–0 prolene.

– Ingen puls. Starter hjertemassage. – Adrenalin.

Man kan ikke ... Fandens! Giv mig svampe. Kom nu!

– 5–0 prolene herover. – Slip tryk over og under.

Slip trykket.

– Det holder. – Stop hjertemassagen.

– Normal sinusrytme. – God puls.

– Glimrende klaret, dr. Rasgotra. – Alle skadede aortaer er ens.

– Vær ikke bange. Her er sikkert. – Ih tak! Nu har jeg det bedre.

Du har nok spillet værre steder.

– Kors! – Kom!

– Teller er tilbage. – Hvem er det?

– Du ville hente Mayday! – Han reddede Paulie.

Hun sveder.

– Få det til at forsvinde! – Hun har takykardi.

– Lizzie! Ved du, hvad dag det er? – Jul!

– Tæt nok på. Hun er klar. – Hun er gravid.

Meget gravid. Hovedet kan ses.

Undskyld. Jeg ved ikke, hvordan det skete!

– Kom nu! Pres! – Jeg kan ikke.

Kom så.

– Hvem er barnets far, Teller? – Ingen.

– Lizzie får mænd til at hjælpe os. – Ti stille!

– Tag det ud! – Stadigt tryk mod hovedet.

– Vil du prøve? – Okay.

– Hvilke mænd? – Grækeren giver os mad.

Krøblingen lader os sove i kælderen. Lizzie tager sig af dem.

Okay, så er det nu.

Så er det nu ...

Det er en dreng! Det er en dreng.

Værsgo.

Hold hovedet.

Sådan, ja.

Er han min?

Han er så lille.

– Hvad gør du? – Ringer efter hjælp.

– Hent dem og løb. – Du og barnet skal til læge.

– Du er læge! – Vi kan ikke gøre noget her.

– Det er i orden. – Løb, Teller!

Jeg gør ikke noget, men du, Lizzie og barnet skal på skadestuen.

De skal alle sammen med. De har blodmangel og skab ...

Jeg ringer ikke til socialforsorgen.

– Lover du det? – Ja.

Han mistede en masse blod. Der går tid, før vi kan sige noget.

– Hvor holder du jul? – Jeg holder den med min søster.

– Ældre eller yngre? – Begge dele faktisk.

Hun er to år ældre, men mentalt er hun 17.

Hendes kæreste kørte spritkørsel og kørte galt til deres skolefest.

Det kunne have været værre. Hun er på et hjem i nærheden. Vi ses tit.

Jeg må af sted. Vi spiser middag i aften. Hun kan lide at stadse sig ud.

– Ilttensionen er steget. – Kan jeg blive her?

Du får det bedre og behøver ikke være indlagt.

– Er der et sted, du vil hen? – Ikke på gaden. Ikke i aften.

– Har du familie? – Mine forældre bor i Gary i Indiana.

Vi har ikke talt sammen i lang tid. De genkender mig nok ikke.

Jeg ser til dig om lidt.

– Hørt noget fra Mercy? – Nej.

– Staklen er helt alene. – Hun kan få et bad og nyt tøj.

– Jeg ordner det. – Fuld julemand skal sove den ud.

– Det er virkelig en skam. – Ja. Dovenskab, dovenskab ...

15–årig post partum. Hun skal sys. Ring til en børnelæge.

– Hvor fandt I dem? – Vi fulgte en stjerne på himlen ...

Socialforsorgen er på vej. Jeg ringede til dem.

– Hvad gjorde du? – Det skal nok gå.

– Du lovede! – De skulle ikke ind i systemet.

– Jeg fik dem herhen, ikke? – Vi stolede på dig.

Flot, Gates ...

– Er du fra Mercy? – Hillary Lerner.

– Smider I fattige på gaden? – Hvorfor skulle vi det?

– For at beskytte jeres ry. – Det var en fejl med ...

– Lenore Simpkins? – Ja, jeg sendte ...

Jeg udskriver hende ikke, så I kan sætte hende af i en gyde.

I har været uartige. Straffen er:

I kører miss Simpkins til hendes forældre i Gary, Indiana.

– Det er en time herfra! – På jeres bekostning.

Hører jeg om noget lignende, ringer jeg til politi og nyheder –

– så jeg ikke ved, om du bliver fyret eller anholdt først. Er du med?

Hej, Lenore. Hillary vil sørge for, at du kan besøge dine forældre.

Vi ... her mener jeg dr. Gates, lovede, at de slipper for pleje.

– De skal anbringes ifølge loven. – Det krævede finesse at få dem med.

Er det, hvad du kalder at lyve? Nu er vi som alle onde voksne.

– Det er så sødt og naivt. – Jeg sender en bil efter de andre.

Henter I dem i dag, er de væk i morgen. De skal overbevises.

Vi forsøger at holde dem sammen, men jeg kan ikke love noget.

– I følger op på dem ikke? – Det gør vi altid.

– De ved, at det ikke fungerer sådan! – Mere kan jeg ikke gøre.

Det er ikke godt nok.

– Tænk, de gik med til det. – Det var Rays ide.

Det svære er at overbevise børnene.

Socialforsorgen er gået med til, I kan bo i et gruppehjem, Teller.

Du sagde, vi ville slippe for plejefamilier!

– Teller! – Jeg tager ikke med!

– Det er ikke sikkert derude. – Vi overlever. Ingen gør os fortræd!

Lizzie dyrker sex for penge og husly. Det gør hende fortræd!

I sover i rømmede huse, og derfor blev Paulie syg.

I gjorde ham rask. Han får det bedre.

Nej, det gjorde vi ikke. Paulie døde.

Det er jeg ked af. Jeg ville fortælle det.

– Infektionen var for alvorlig. – Jeg vil se ham.

Jeg lyver ikke for dig. Jeres måde at leve på fungerer ikke.

– Du er klog. Du forstår det. – Slip!

I kan ikke fortsætte sådan.

Teller ... Lizzie gik med til det.

Kun sådan kan hun beholde barnet.

– Skal resten af os bo hos dem? – Ja.

Dr. Gates kommer og ser til jer hver anden uge.

Ring, hvis I har brug for noget, og så kommer jeg.

– Vil du gøre det? – Ja.

Vis socialarbejderne, hvor de andre er, og sig til dem, at det er okay.

Kan du gøre det?

Jeg venter med dig, Teller. Kom.

– Det gik bedre end ventet. – Han kan ikke klare dine julelege.

– Jeg har prøvet at hjælpe ham. – Du vil sige hvad som helst.

– Man skal trække grænsen et sted. – Hvad er det for en grænse?

Hvis man lover ting, man ikke vil holde ...

... så bør man give slip og minimere skaderne.

– Det handler ikke kun om børnene. – Nej, det gør det ikke.

Hvad med, at du giver mig et par timer til at pakke gaver ind?

– Kan vi tale sammen? – Ja da.

– Det her skræmmer mig. – Ames?

Hvad det gør ved dig.

Ved os.

Det tog lang tid at nå så vidt. For os alle sammen.

Din opførsel overtager vores liv og gør mig bange for at miste alt.

Da Jasna og børnene døde, måtte der ændringer til.

Jeg besluttede at flytte hertil. Min bror blev vred.

Han sagde, jeg var en kujon.

At jeg flygtede.

Det er først for nylig, at jeg har indset, han tog fejl.

Jeg flygtede ikke fra noget.

Jeg var på vej mod dig.

Jeg vil aldrig lade noget tage det her fra mig.

Nævnte jeg, at du er sexet med gevir?

– Jeg tror, hun er herinde, julemand. – Har nogen set Melia Simon?

– Hun sidder der. – Jeg ville bare sige hej.

Hvordan går det? Jeg er julemanden.

Jeg kan ikke blive. Jeg deler gaver ud på hele den vestlige halvkugle.

Godt forsøg, Archie. Jeg ved, det er dig.

– Hvem er Archie? – Jeg er ni år.

Jeg ved, at julemanden ikke findes.

Du er en smart pige, men du tager fejl.

Det er et falsk skæg og en fjollet dragt.

Der er en regel: Tror millioner af børn på det samme, bliver det sandt.

– Det er ikke en regel. – Når man er gavmild, betænksom ...

Eller hjælper nogen i nød, så er man en slags julemand.

Hvad taler du om?

Kom.

Julemanden repræsenterer den sidste magi her i verden.

Jeg tror stadig på ham, så ødelæg det ikke for mig.

Hvor skal vi hen?

– Det er julemanden! – Du har været vældig artig i år.

Du stod øverst på artig–listen. Må jeg skrive på din gips?

Tak!

"Til Greta."

"Bliv ved med at være artig. Kærlig hilsen, julemanden."

– Hvorfra ved du, hvad jeg hedder? – Jeg er jo julemanden.

Glædelig jul!

Det er den rigtige julemand, ikke?

Jo, det er det.

Du mistede en masse blod. Giv os et par dage til at tanke dig op.

Og vi har en gave til dig.

Disse er til dem.

Det var kritisk på et tidspunkt, så jeg ringede til dem.

– Hvordan forklarer jeg ...? – Det er jul. Det behøver du ikke.

Hej.

Hej, makker. Se jer engang.

– I er så store. – Får du snart fri?

Jeg har et væld af papirarbejde. Du ser nydelig ud.

– På vej hen til din søster? – Ja. Den er til dig. Glædelig jul.

Det gør jeg normalt ikke. Arbejdsgaver er enten spiselige –

– eller upersonlige ting, som fylder i badeværelset.

Forstørrelsesbriller!

Det er mit første par. Jeg købte dem under uddannelsen.

Tak. Det er en fin gave.

Hør her ...

Du er reservelæge, og jeg er overlæge.

Der er protokoller og hierarkier, som gør det umuligt for mig ...

– Lucien ... – Men det er jul, så jeg siger det!

Du er en vældig dygtig kirurg.

Om nogle år kan du være fremragende.

Tak.

– Vil du prøve dem? – Ja.

Smukt. Fortæller du om samtalen, nægter jeg alt. Det ved du.

– Hvilken samtale? – Udmærket.

Vi ses i morgen. Transplantationsstuegang kl. 07.

– Hvordan ser det ud, Morris? – Det gik okay, Greg.

Kun okay? Enten sparkede du røv, eller også blev skadestuen lukket.

– Nej, vi tog os bare af folk. – All right. Nu kan du hovere.

Fortæl om, hvilken dygtig chef og genial læge du er.

Ved du hvad? Jeg vil være ydmyg denne gang.

Jeg mener det.

Ydmyg ... hvad for noget?

Jeg lærte meget ved at følge dig i dag.

Jeg er fuld af lort, Hope.

Jeg har fattet det, Archie.

Jeg ved, at du ikke tror på halvdelen af det, du siger.

Det spiller ingen rolle.

Jeg så dig i dag.

Det, jeg så, var en mand, der forsøger at være god.

Det er den halve kamp.

Glædelig jul.

Hvad skal du?

Hva'?

Nu? Er du på vej hjem?

Jeg tænkte, vi kunne spise, snuppe en drink og se, hvad der sker.

Kyskhed har altid været overvurderet.

Det er åndens renhed, det handler om, ikke?

Hvad mener du?

Ved du hvad?

Det tror jeg ikke.

Hvad?

Jeg hader, at jeg siger det her.

Det er, som om en kikset engel styrer min mund, men ...

Nej.

Hvad?

Det er jul, og folk føler sig ensomme i julen.

Vi gør måske noget, vi vil fortryde, eller som forhindrer et forhold.

Jeg er ked af det.

Hov! Du stjal min dragt!

– Hvad med dig? – Mig?

Hvor er du fra? Hvad gør du her? Hvor skadet er du?

Jeg var et par år i militæret. Mest på Okinawa.

Det er meget bedre end Irak eller Afghanistan.

– Siden da har jeg været vikar. – Det blev jeg træt af.

– Har du en uge tilbage? – Det er meningen.

Men stedet er vist all right. Folk virker fine nok.

Det, du gjorde for damen i dag, var alle tiders.

Alle fortjener lidt glæde i julen.

Jeg ringede og meldte mig for endnu en måned.

– Virkelig? – Ja.

Glædelig jul, Ben.

Glædelig jul, Samantha.

Idiot!

Tumpe!

Hun var klar til at blive begramset, og du lod hende gå! Hvorfor?

Hvorfor skulle du være den gode kristne?

Der er ingen Gud. Der er ingen jul.

Der er ingen skide julemand!

Glædelig jul!

Kors i ...

Tekster: Tim Østerkjerhuus www.sdimediagroup.com