All language subtitles for ER - S13E09 (1994) WEB.dan

Tidligere ...

– Et glas vin og bad efter arbejde.
– Det lyder godt.

Vil du betale ...?

Du lever sammen med en.
Der er en lille pige inde i billedet.

Cutis Ames var min patient.
Han fulgte efter min kone og søn.

Hjælp mig
med at beskytte min familie.

Min mor lagde den i en pose
med kyllingebouillon og Crisco.

– Prøv at grille den.
– Saltlage skal holde på safterne.

– Tog du kråsen op af marinaden?
– Tog jeg hvad op af hvad?

– Nakken er okay.
– Der skal være styr på sovsen.

Kraven skal fjernes.
Sig til, hvis det gør ondt.

– Friturestegt kalkun smager herligt.
– Ulækkert.

Amerikanere er så sentimentale
over deres helligdage.

Han fejrer Kroatiens selvstændighed,
nationaldag –

– og patriotisk taknemlighedsdag.

– Nej!
– Hvad?

Jeg har ti minutter til fyraften,
og så bipper transportsøgeren.

– De vil måske sige god thanksgiving.
– Ja, sikkert.

Jane, har du transportsøgeren i nat?

Den bippede lige.
Jeg tænkte, at du kunne klare det.

– Nej.
– Nej?

– Du har alligevel snart vagt.
– Sådan fungerer det ikke.

Personsøgeren bippede på dit skift.

Jeg vil fejre thanksgiving
med min søn.

Ligesom fyren, der jager dinosaurer
og dræber en sommerfugl –

– så alt i fremtiden ændres.
Det er dårlig karma.

– Cykelmanden kan udskrives.
– Tager du den her, Ray?

Meget gerne,
men det må jeg ikke for Pratt.

Jeg vil have dig tæt på, Ray.
Jeg skal arbejde i stedet for Morris.

– Hvad er din undskyldning?
– Henry er hos sine bedsteforældre.

Jeg elsker thanksgiving.
Alle spiser og ser football.

Den dejlige amerikanske tradition
med at frådse.

Jeg forsøger ikke at slippe,
men behøver I en læge om bord?

Lulu Davis, 12 år.
Opkastning og mavesmerter.

– Jeg hedder dr. Figler.
– Lad mig. Jeg er god med børn.

– Mener du, at jeg ikke er?
– Hvordan har du det, Lulu?

– Hovsa ...
– Tranebær.

Det er jeg ked af, Jane.
Karma stinker.

Ifølge bogen er det 3 timer
ved 225 grader. Husk at dryppe.

– Hvor tit?
– Det ved jeg ikke. Hver halve time?

Jeg ved ikke,
om jeg når at mose kartofler.

– Hvad gør jeg med græskarret?
– Jeg glemte tærten.

– Dr. Kovac? Har De et øjeblik?
– Ja, to sekunder.

Jeg troede,
at græskar var til halloween.

– Skal jeg bestille kinamad?
– Nej! Husk at dryppe.

Jeg var hos Curtis Ames i går.
Han vidste intet om noget legetøj.

Indrømmede han,
at han forfulgte dem?

– Han har haft det vanskeligt.
– Ja, men det er ingen undskyldning.

Han har for travlt med at klare sig
til at kunne skabe problemer.

Javel ...

– Bliver du luftsyg? Klaustrofobi?
– Fortæl om patienten i stedet.

88–årig kvinde med hjerteinfarkt.
Der er mange, som flipper ud.

– Jeg arbejder på skadestuen.
– Kan du klare højder og støj?

Ja, men mus får mig til at springe op
på en stol og hyle.

– Det her er dr. Lockhart.
– Hej.

Sid ned. Du må aldrig rejse dig.

Stig ikke ud, før vi siger til.

Hav altid headset og bælte på.

Hvis du vil sige noget,
så drej den knap den vej.

Tryk ikke på den knap.
Det er til radioen.

Den her sild er lækker.

– Undskyld?
– Første tur med det nye udstyr.

Satellittelefon, GPS, nyt hejseværk.
Alt det fede legetøj.

Jeg hedder Jasper.
Det her er Evan.

– Hvad hedder du?
– Abby.

Abby ...

– Når jeg trykker eller slipper?
– Det er det samme.

– Jeg er tørstig.
– Du skal faste.

Mad og væske kan forværre
tarmslyng eller inflammation –

– for ikke at tale
om aspirationsrisiko ved intubering.

– Undskyld, jeg kastede op på dig.
– Det er i orden, at jeg måtte bade.

Men hvordan skal jeg overleve
at gå klædt sådan her?

– Jeg tager nogle prøver, Lulu.
– Kaniner, hvalpe. Jeg får udslæt.

Lad mig klare det herfra, Jane.

– Er dine forældre på vej?
– Ja.

– Det er smart. Du bærer det flot.
– Klap i, Gates.

Tag blodprøver fra pigen i aflukke 2
og bestil et rør til blodbanken.

Den klarer jeg.

Har du ikke andet at lave
end hænge ud med os tabere?

Hjemme ville han spille videospil.
Han kan gøre samfundstjeneste.

– Sejt.
– Ja, sejt at dele småkager ud.

– Du kunne være en af de syge.
– Bippet fire gange på 20 minutter?

– Hvad er krisen, dr. Gates?
– Brok, gluteusbyld, hudafskrabning.

Boreskade og blindtarmsbetændelse.

– Du finder på det her.
– Jeg ville ikke spilde din tid.

Men er du nødt til
at se så lækker ud hele tiden?

Tilmed med den der hætte på.
Jeg kan ikke koncentrere mig.

Nu er det nok. Jeg skal arbejde.

– Er I fra County?
– Ja, jeg er dr. Lockhart.

Min mor faldt om,
efter hun skar kalkunen ud.

– Jeg troede, det var fis.
– Vi kunne ikke vække hende.

– Vi tager anamnesen senere.
– Vi undersøger Deres mor.

– Vi leder efter Elizabeth Timmons.
– Denne vej.

I sagde intet om,
at hun var intuberet.

– Parametre?
– Puls 124. Ilttension 92 %.

– Blodtryk?
– Sidst var det 74/38 med dopamin.

– EKG?
– Her. Jeg hedder dr. Russo.

– Sådan en patient er krævende.
– Hun er døende.

– Trombolyse?
– Givet uden effekt.

Ved familien,
hvor syg hun rent faktisk er?

– De ved, at hun fik et hjerteanfald.
– Ved de, hjernen ikke får nok ilt?

– Hun kan ikke flyttes.
– Det ønsker familien.

– Hun overlever ikke turen.
– Det ved du ikke.

Hun dør nok,
før familien når til County.

Hun er 88 år. Hun overlever ikke.

Er det ikke bedre, at hun dør her
med sine nærmeste end alene?

Vi skal bare hente hende. Jo længere
vi taler, desto værre får hun det.

Jeg vil lige sikre mig,
de forstår, hvad der sker.

I 52 år! I regn og solskin!

Han kører mig rundt om søen
på en tandemcykel efter thanksgiving.

– Hvor sødt.
– De er blind. Lad hende køre.

– Det går ikke. Jeg kan ikke synge.
– Han kører. Jeg synger.

Send dem op til røntgen.

– Du skal ordinere Sumatriptan, Ray.
– Jeg får migræne af kalkunfyldet.

Hvorfor spiser du det så?

Det smager fantastisk. Mor laver det
med bacon og mandler.

Jeg ryger på sygehuset hvert år.
Det er det værd.

Jeg kommer straks med din medicin.

Helligdage går mig på.
Især mad, små ritualer ...

Da jeg var barn,
sad man bare hjemme og så tv.

Jeg tænkte, jeg ville lave
familiemiddag, når jeg fik børn ...

Men her er vi så. På sygehuset.

– Har dine forældre ikke inviteret?
– Mor er på Trinidad.

Far har aldrig hørt
om hjemmelavet mad.

Du har i hvert fald
noget varmt derhjemme.

Hvad?

– Mangler du din mobiltelefon?
– Hvad?

Ja. Hvor ved du det fra?

Hæmatologisk skulle bruge dig.
Vi ringede. Gæt, hvem der tog den.

Kirurgkandidaten Katey Alvaro.

Nå ja ... Vi studerede.

Ih ja. Hun kunne ikke tale,
for hun lavede noget lækkert til dig.

– Kan De tage fejl?
– Ja, men ...

Først klarer hun ikke turen.
Nu siger De, at du kan tage fejl.

– Jeg ved, at det er svært ...
– Kom så!

– Vent.
– Vi er på County om tre kvarter.

– Hun sagde lige ...
– Det er jeres mors eneste chance.

Tag hende med.

Hun dør.
Jeg forsøger at sikre en god død.

Det er ikke din opgave. Hør her.

Sygehuse overflytter og tager imod.
Vi er bare bud.

– Du fralægger dig ansvaret.
– Jeg fralægger mig intet.

God død? Tror du, du kan gøre det
til noget godt, er du for arrogant.

Hvis du kan høre mig, mor,
så ses vi i Chicago!

– Du bliver snart oldemor!
– Pas på.

Gud velsigne Dem, dr. Lockhart.

– Systolisk tryk over 80.
– Med dopamin.

Det tæller stadig.

All right, du har måske ret ...

Jeg vil ikke høre dig
bide i det sure æble.

– Jeg bider ikke ...
– Apropos det. Jeg er sulten.

– God ide.
– Konens kalkun med tranebærsovs.

– Vi har en patient!
– Jeg har ondt af din mand.

Hvad mener du med det?

– Det er bare turbulensen.
– Nej. Oplad defibrillatoren.

Feber, opkastning og mild slipømhed.

– Hvor længe har du haft det sådan?
– Siden salaten.

Salat til thanksgiving.
Din familie er sær.

– Hvide blodlegemer?
– Har ikke fået svaret.

– Er det chokoladesmåkager?
– Nej.

– Må jeg få en alligevel?
– Ja da.

– Den her helligdag er en løgn.
– Virkelig?

Det eneste, pilgrimmene delte
med indianerne, var mæslinger.

– Jeg hedder Lulu. Tak for kagen.
– Ja ...

– Den må du ikke spise.
– Nå ja. Intet oralt.

– Jeg må ikke spise på thanksgiving.
– Du skulle spørge først, Alex.

Prøvesvarene er her.

– Hvide er 14. Vi CT–skanner.
– Jeg ringer.

Din mor gav os tilladelse til at tage
et særligt røntgen af din mave.

Ville hun ikke tale med mig?

Nej,
men du skulle have VIP–behandling.

– Hun kommer nok snart.
– Alex kan vente med mig.

– Ikke, Alex?
– Jo.

– Væk!
– Ventrikelflimmer.

– Fandens!
– Hun er 88 år.

Det forsøgte jeg at påpege tidligere.
Giv 1 mg adrenalin igen.

– Du sagde fem omgange.
– Vi kører en sjette!

– Hun burde ikke være heroppe.
– Det er vores job, skat.

En gang til!

Væk!

Intet.

– Ses arret, sagsøger jeg jer begge!
– Opfør jer nu som voksne.

– Belær mig ikke, bedstemor!
– Bedstemor! Din sæk!

– Slap af. Hvad skete der?
– Hun skubbede mig ...

De sloges om en taske
ved Bovards midnatsudsalg.

– Klokken er ikke engang otte.
– Navnet er en tradition.

– Nedsat 80 procent!
– Den koster normalt 1.800 dollar.

– Mandy faldt ind i krybbespillet.
– Det er jo thanksgiving.

Da sætter de juledekorationer op.
Spiddet af en julestjerne.

– Ring til kirurgisk.
– Jeg kan ikke beholde tasken.

Det er så sødt.

– Hit med den, onde bedstemorluder!
– Det her er virkelig tragisk.

– Hallo?
– Hej.

– Jeg vil bare sige, det trækker ud.
– Er alt i orden?

Abby?

Abby? Er du der?

– Bare rolig. Vi passer på hende.
– Lytter I?

– Hvem var det?
– I er nogle røvhuller.

– Abby?
– Jeg ringer, når vi er landet, Luka.

– Du sagde ikke farvel.
– Læg på!

– Jeg forvekslede kanalerne.
– Er det her 5. klasse?

– Centralen til AirMedic 6.
– AirMedic 6 her.

En køretøj er kørt af vejen
ved Neosha–slugten. Er I fri?

– Hvorfor svarer I ikke?
– Vi er tæt på tidsgrænsen.

– Piloter må flyve i 12 timer.
– Jeg har fløjet i tæt på 11.

AirMedic 6?

– Ignorerer I hende bare?
– En anden svarer.

Vi er ikke langt fra Neosha.

Fortæl, hvor vi er. Du behøver ikke
kigge på farmand. Gør dit job.

AirMedic 6 her.
Vi er ved Hovedvej 12.

– Er vi nærmeste enhed?
– Ja.

– Så tager vi den.
– Forstået.

– Hvem er det?
– Abby Lockhart. Lægen om bord.

Vi rykker ud.

Det er vores job, skat.

Stjernen ramte vist ikke peritoneum.

Udsalg, parader, film. De skal gøre
én klar til julens kommercialisme.

Kanyle.

– Lidokain 1 %.
– Såret er overfladisk. Du er heldig.

Ih ja! Når jeg er færdig her,
er der kun grimme ting tilbage.

Du blev spiddet i kamp om et kar
til kreditkort og læbestift. Et tegn?

Vågn op.

Av!

Antibiotika, 3–0 silke
og en vaskebakke.

Bliv og hjælp lægen, Jane.

Vi bør være tæt på.

– Hun sagde køretøj, ikke bus!
– Billigt trick.

Hvordan kommer vi derned?

Er du så lang tid
om at finde en puls, så glem det!

Spild ikke tiden på genoplivning.
Hjælp dem, du kan hjælpe.

Bussen ligger ikke stabilt.
Prioriter, indtil kavaleriet kommer!

Min arm!
Det holder ikke op med at bløde!

Lad mig se!

Sæt dig. Hold tryk på såret
og hold armen opad.

– Vi fryser ihjel!
– I kommer snart ind i varmen.

– Hvordan?
– Hjælp! Jeg beder jer!

– Hold den sådan. Bliv her.
– Vent!

Vent! Kommer der flere?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!
Foden peger den forkerte vej.

– Kan du fortælle, hvad du hedder?
– Matt.

Hej, Matt.
Jeg hedder Abby og er læge.

– Hej.
– Nej. Rør dig ikke.

– Kan du holde hans hoved stille?
– Jeg kan ikke bevæge benene.

– Kan du bevæge fødderne?
– Nej.

– Jeg finder en skinne.
– Hjælp! Mor!

Hjælp mig!

Hjælp!

Luk ikke øjnene. Hold dig vågen.
Nogen kommer. Mor? Mor!

– Rør jer ikke. Jeg kommer derom.
– Hun er her nu. Det skal nok gå.

Hallo?

– Er du også kommet til skade?
– Nej, det er kun mor.

Milo?

Jeg hedder Abby og er læge.

– Hvad hedder du?
– Melanie.

– Kan du bevæge dig, Melanie?
– Hun sidder fast.

– Vi får dig ud herfra.
– Kom nu!

Er du klar? Et, to, tre ...

Er alt det der mit blod?

Nej. Jeg ved ikke,
hvor det kommer fra.

Få hende fri!

Jeg kan ikke ...
Jeg kan ikke flytte dig nu.

Jeg forstår ...

– Få Milo ud herfra.
– Nej!

– Gå med lægen, skat.
– Der kommer folk med udstyr.

– Jeg venter hos hende.
– Jeg elsker dig.

– Det her hjælper mod smerten.
– Vær modig.

– Få ham ud af bussen!
– Nej!

– Gå med lægen!
– Kom, Milo.

– Du kan hjælpe.
– Nej!

– Sørg for, han klarer sig.
– Kom så.

– Nej!
– Pas på hovedet.

Jeg sagde jo,
at det ikke ville gøre ondt.

– Min mor ringer ustandselig.
– Du er heldig.

Min plejemor har mig kun
for pengenes skyld.

Da jeg begyndte at ørle, sendte
hun mig af sted og gik ind igen.

Hun kommer altså ikke?

– Den dreng er betaget.
– Drenge er lette.

– Meg og Sarah er bortrejst.
– Leveren ser fin ud.

– Jeg har stedet for mig selv.
– Og?

– Det er slut mellem Meg og mig.
– Jeg troede ikke, I var sammen.

Det var vi ikke,
men nu er vi endnu mindre sammen.

– Tegn på blindtarmsbetændelse.
– Hun skal opereres.

Læg dig ned.

Jeg har en vigtig opgave til dig.

– Jeg vil ikke have, mor er alene.
– Lys der, hvor jeg arbejder.

– Nogen hjælper hende, ikke?
– Brandvæsnet kommer snart.

– Får de hende fri?
– Ja.

Lover du det?

Rør dig ikke.

Lys på mig.

4 døde, 9 hårdt kvæstede,
14 med småskader og 11 ventende.

Chaufføren havde en passagerliste,
og antallet passer.

– Alle de kritiske er sendt af sted.
– Også kvinden i bussen?

– Den skal først stabiliseres.
– Hvornår bliver den det?

– Det kan tage flere timer.
– Hun overlever ikke.

– Vi risikerer ikke vores folk!
– Ingen går ind i bussen!

Hun lovede!
Hun sagde, at I ville gøre det!

– Hvad har du ellers sagt?
– Stop nu lige ...

Mor!

Milo!

Nej!

Milo!
Du må ikke gå ind i bussen lige nu!

– Du sagde, de ville hente hende.
– Ja ...

Okay, jeg ved det.
Det skal nok gå.

Giv mig ham, Lockhart.
Ræk ham ned.

Nej! Nej!

Lockhart!

Melanie?

– Melanie? Kan du høre mig?
– Milo ...

Det skal nok gå. Det skal nok gå.

Hallo! Jeg skal bruge et drop
og en liter saltvandsopløsning.

Hans far bor i Milwaukee ...
Kan du fortælle ham det?

Melanie? Hør på mig.
Hjælpen er på vej.

Milo kan lide, at man brækker brødet
i stykker og rører det ned i æggene.

Okay.

Man må kun frisere ham,
hvis han har sin Ronaldinho–bluse på.

Fandens!

Nej, nej! Melanie!
Du skal holde dig vågen, Melanie.

Fortæl mig mere om Milo.
Hvad kan han lide?

Han sover med en larve,
som hedder Charlie.

– Hvad ellers?
– Prøver du at få os slået ihjel?

– Jeg prøver at redde hende.
– Du er vanvittig.

– Hvad gør du her?
– Jeg tænkte, den her var sagen.

Hej, Katey. Det er mig.
Du har vist min mobiltelefon.

Jeg henter den senere,
hvis det er i orden. Ring.

Klarede bylden på skytten.
Sendte "chippen" til patologen.

Ungen spiser ikke viskelæder mere.
Og hvem er sygeplejersken?

– Mener du Jane? Hvorfor?
– Ikke for noget. Jeg tænkte bare.

– Du kan lide hende!
– Stille, dit dumme barn.

– Hvad med røntgen?
– Der havde ingen set ham.

– Kan du høre med MR?
– Jeg har et job at passe, Sam.

Jasmine, 17 år.
Faldt ned ad et par trin. Bevidstløs.

– Hvad skete der?
– Vi sniffede lattergas.

– Hun fik for meget og besvimede.
– Det ordner vi.

Jeg er nødt til at finde Alex.
Teenagere er idioter.

– Skub hårdere!
– Den sidder fast!

Kom nu!

– Okay. Jeg har hende!
– Kom så, kom så!

Vi skal af sted!

– Må jeg få en småkage?
– Ja, men de er elendige.

– Din mor leder efter dig.
– Jeg får skældud.

– Hun forstår det.
– Hun bliver vred over alt.

Nu og da må man gøre noget ekstra
for en pige. Hun vil forstå det.

– Lulu er opereret og har det fint.
– Godt.

– Ind til hende.
– Ja.

En traumepatient fra en busulykke
kommer med helikopter.

– Skal du ikke være på skadestuen?
– Jeg har fri.

– Hvorfor er du her så stadig?
– Jeg venter på dig.

– Jeg skal skrive ud og ...
– Du skal med mig hjem i aften.

– Hvorfor?
– Der er ingen hjemme.

Det er thanksgiving ...

... og jeg vil virkelig gerne
lave middag til dig.

Chokolade med kirsebær.

– Utroligt, ikke?
– Det ser lækkert ud.

– Hej. Jeg er dr. Greg Pratt.
– Rart at møde dig.

Courtney er min producer.

Jeg kan blive en tid,
hvis naboen gider lukke min hund ud.

– Hvem er det?
– Det sagde jeg lige.

Præsenter mig.

Din homo–radar er elendig.
Selv for en heteroseksuel mand.

Du har god smag,
hvad kvinder angår, dr. Weaver.

Selvfølgelig har jeg det.

– Må jeg spørge om noget personligt?
– Måske.

Hvordan ...?

Nej ... Hvornår vidste du,
at du var homoseksuel?

– Springer du ud, Greg?
– Nej.

Jeg kom hjem
og fandt min bror med en fyr.

Virkelig?

Han siger, at han eksperimenterer.
At det er en fase.

– Hvad tror du?
– Det ved jeg ikke.

Kan man have en homoseksuel fase?

Jeg tror, det er mere sandsynligt,
at han er homoseksuel.

Han siger det, han tror, du vil høre.

I dag tager han en lækker pige
fra skolen med hjem til middag.

Hvorfor gør han det,
hvis han er bøsse?

Jeg ved ikke,
hvordan din bror tænker.

Jeg ved, at jeg tog en masse drenge
med hjem i den alder.

– Gjorde du?
– Ja.

Jeg var 30, da jeg sprang ud –

– men mit liv blev meget bedre,
efter jeg havde gjort det.

Hej, Abby.
Gik din sygetransport godt?

– Ja.
– Skønt at slippe lidt for galehuset.

Jeg var nok bare heldig.

Lockhart! Skriv under her,
før jeg bliver kaldt ud igen.

Farvel.

Og tak!

Du er ret barsk af en pige at være.

Gå ad helvede til!

Hej. Jeg var bange for, du ikke kom.

Crenshaw tvang mig til
at dræne en byld.

Jeg håber, du er sulten.
Jeg lavede tacos i stedet for kalkun.

Hjemmelavet salsa
og tortillas fra markedet på Fulton.

– Har du været der?
– Det tror jeg ikke.

Lidt vin.

– Er du okay?
– Ja.

Mere vin.

– Vil du smide jakken?
– Ja.

Er du sikker på, du er okay? Sig til,
hvis du ikke kan lide mexicansk mad.

Jeg har bare ikke været
i denne situation i lang tid.

Det føles underligt at vide,
hvad vi skal.

– Hvad? Spise middag?
– Jeg vil virkelig være her.

Jeg har tænkt meget på det ...
Ikke uhyggeligt meget, men en del.

Du må ikke være bekymret for,
at jeg ikke vil ...

Jeg er ikke bekymret. Vi tager det
så langsomt, som du ønsker.

Langsomt?

– Hej, fremmede.
– Hej. Tak. Hvad gør du her?

Arbejder.

Lavt af kirurgerne
at tvinge jer til at arbejde.

Det er faktisk skadestuen,
som er skyld i, jeg er her.

Jeg begynder min turnus
på skadestuen i aften.

– Du sagde, at du aldrig ...
– Røntgenpladsen røg.

– Slap af. Jeg forfølger dig ikke.
– Jeg kan ikke bedømme dig ...

Vi løser det.

Hvorfor tog det så lang tid, Abby?

– Nu og da tager det flere timer.
– Spiste du ikke is med drengene?

– Det gjorde vi sidst, jeg var med.
– Godt for dig, Ray.

– Se, hvem der er tilbage.
– Vi fik maddiker og stomiposer.

Jeg må have været god
i et tidligere liv.

Du ser bleg ud.
Skal jeg hente kaffe til dig?

– Nej, nu vil jeg bare hjem.
– Nej, bliv. Vi er lige kommet.

Jeg har savnet jer.

Vi havde hverken vand
eller toiletpapir.

Åh gud ...

Meg, Sarah, det her er Neela.

Hvor tit skal jeg sige det, Tony?
Det pletter, når glas står på træ.

Er du sulten? Vi kan hente noget
fra kyllingestedet.

Sam, Alex, glædelig thanksgiving.
Der er mad derovre. Tag for jer.

Tak, Luka.

– Tofu–kalkun?
– Nej ...

– Jeg vil gerne smage.
– Er du veganer?

Kirurger bør ikke være kødædere.
Det er alment kendt.

– Hvad fanden er det?
– Det ligner mælke–Jell–O.

Det er kokos–flan.
Det er virkelig lækkert!

– Husker De mig? Katey Alvaro.
– Hej, Katey.

– Jeg er lige startet min turnus her.
– Jeg håber, at Ray viser dig rundt.

Det gør han.

Hvordan kan du være så tynd,
når du spiser så meget?

– Det virker som gode gener.
– Vil du se football med os i morgen?

For fanden, du er heldig!

– Tænk, at du lavede alt det her.
– Jeg snød måske lidt.

Hvis der sker mig noget, husker
du vel, at Joe kan lide jordbær?

– Hvad taler du om?
– Ventilatoren gør, han ikke græder.

Det er obligatorisk, at han hører
Stevie Wonders sange fra 70'erne.

– Din traumepatient klarede sig.
– Alle tiders.

Hun behøvede over 12 poser blod,
men hun kommer sig.

Er du okay?
Hvordan gik sygetransporten?

Det er thanksgiving.
Jeg fortæller om det i morgen.

Lad os skåle for dr. Kovac.

Eller mesterkokken Kovac,
som han nu vil kaldes.

Tekster: Tim Østerkjerhuus
www.sdimediagroup.com