Original subtitles

Tidligere i "Skadestuen":

– Sender du mig til Afrika?! – Du trænger til et nyt perspektiv.

Mundvand? Tager du gas på mig?

– Debbie og Dakarai, ikke? – Jo, I er et par.

Vi er på vej til Dumtala–lejren for at hjælpe de syge.

Janjaweed plejer ikke at skade læger, men man ved aldrig, hvad der sker.

Velkommen til Darfur.

Jeres regering lovede os 50 mio. dollar, og så trak den sig ud.

Vi havde vores egne problemer. Har du hørt om Katrina?

– USA viser ikke vejen. – Hvem skal ellers gøre det ...?

Uden intervention ændrer intet sig her.

Spørg ham, om han har taget Amoxicillinet, Zahra.

Efter blot et år her kræver hele verden, vi skal forlade Sudan.

– Jeg forventer mere af dig. – Fordi jeg er sort?

– Nej, fordi du er klog. – Jeg er også amerikaner.

– Og det udelukker hinanden? – Ja, han har det bedre nu.

Det er mere kompliceret end som så.

Alt for tit har vi blandet os i andre menneskers konflikter.

Man vil ikke finde en løsning på Darfurs problemer i en fart.

Der, hvor jeg kommer fra, er bander altid involveret.

Af og til kan politiet bare stå og vente.

Stå og vente? Sikken glimrende udenrigspolitik.

Brok dig ikke over mit land. Mange amerikanere hjælper. Jeg er her.

Ja. Jeg spekulerer ærligt talt på hvorfor.

– Hun sagde: "Hvad du end vil have." – Vis mig hvor.

– Du bevæger dig ret hurtigt. – Forventede du andet af en broder?

Vi har ikke mere tilfælles end du og Carter.

Carter er mere afrikansk, end du er.

Hvor længe har han været sådan?

Har han haft feber eller diare?

– Babyen græder ikke. – Han er for syg.

Vi må tage ham med. Han skal have medicin på sygehuset.

Hvor er den anden læge?

Hvad gør du, Dakarai? Hvad pokker ...? Har du det godt?

– Influenzatid. – Det var en ukompliceret mavevirus.

Jeg har arvæv i min lever.

Pokkers. Til lykke! Du vandt lige en seng i telt nummer tre.

– Hvem er Rashida Fumar? – Hun er gravid og har hepatitis E.

– Hepatitis E? Var vandet ikke rent? – Det blev hentet uden for lejren.

Du overreagerer. Dødeligheden er lav ved hepatitis E.

Ikke hos gravide. Især i Darfur. 40 % af de, der får det, dør.

– Rashida. Rashida! – Encephalopatien er værre.

Hun er i leverkoma.

Spørg, om hun har spist eller drukket.

Fortæl hende, at vi har givet hende antibiotika.

– Hvad sagde hun? – Hun vil vide, om ...

Om hendes datter vil dø i dag eller i morgen ...

Sig, at jeg ikke ved det med sikkerhed.

Hun vil vide, om vi behøver sengen.

Har du tid?

Babyen, jeg tog med, er udtørret. Jeg kan ikke få et drop i.

– Prøv ikke at være så hård! – Jeg er hård.

– Jeg forsøger bare at hjælpe dig. – Jeg behøver ikke en kone.

– Har du det bedre, Stephen? – Der skal ikke pylres om mig.

– Jeg kan arbejde. – Du har ascites–punktur.

– Et godt medicinsk råd. – Hun har ingen manerer.

Bliv dér, indtil jeg har skrevet din journal.

– Hvornår bliver det? – Når jeg får tid.

– Vi tappede ham for fem liter. – Fem liter?

– Og albumin hele natten. – Og saltrestriktion.

– Han burde ikke arbejde. – Dr. Dakarai er meget engageret.

– Hans mor, hans søster. – Dr. Carter.

Sig, at vi prøver at få lidt væske i babyen.

Dr. John! De kommer med en mand. De siger, at han er blevet skudt.

Okay. Giv ham 20 demerol. Kald, hvis I behøver mig.

Ishaak! Han hedder Ishaak.

– Hvad er der sket? – Han har skader i brystet og benet.

– Vi tager os af det. – Det er en skudskade.

Det ved vi godt. Gå i seng igen!

– Indgangshul i brystkassen. – Maven er ikke ramt.

– Forlod du området? – Kun til udkanten ...

For at hjælpe familien med vand.

Okay ... tjek blodtrykket.

– De skød mig. – Lad mig gætte. Janjaweed–militsen.

100 over 60.

– Hvorfor opsøger du problemer? – Jeg ville hjælpe.

Det er, som om han er en sheik.

– Med et harem? – Nej, som en leder.

– De andre ser op til ham. – Han forsøger at samle folk.

Han burde holde op med det. Folk får lyst til at dræbe ham.

– Giv drop. Fuld hastighed. – Her er en god åre.

Du skal flyttes til byen, Ishaak. Du behøver yderligere operationer.

– Har vi ilt? – Den er på vej.

– Har I fået en skudskade her? – I må forhøre jer hos lægerne.

Er der ikke sket nogen lovovertrædelse, kører vi.

Vær venlig at vente udenfor. Jeg ser efter.

I må ikke være her med våben. Vi har en aftale.

Vi går, når vi skal gå, og gør det, vi skal.

Regler gælder også i Darfur.

Det er ilt. Det hjælper dig med at ånde.

– Hvordan har du det? – Ingen navne, tak.

– Denne mand er blevet skudt. – Ja, det stemmer.

Han behøver pleje og øjeblikkelig transport til operation.

– Har I rapporteret det? – Det kan han gøre senere.

– Nej, ingen behandling. – Skal blanketten udfyldes først?

Det vil ikke hjælpe, hvis han allerede er død.

Vent lidt. Tag det roligt.

– Hvad gør I? Er I skøre? – Skudskader skal rapporteres.

Han er her nu! Gør ikke det her.

– Stephen! – I kan ikke bare ...

Jeg sender formularen, så det ikke gentager sig. Farvel, doktor.

– Hvordan føles det der? – Som at få et gevær i hovedet.

Det er bedre end at blive skudt af et.

– Vil du have noget smertestillende? – Nej. Jeg har det fint.

Jeg har haft tømmermænd, som har været værre end dette.

– Hvad sker der med fyren, de tog? – Han skal først afhøres.

– Men så dør han. – Det er de nok klar over.

Hej.

– Gik hun tilbage til området? – Jeg har det fint.

– Langsomt hjerteslag. Giv adrenalin. – Han har allerede fået to doser.

– Han reagerer ikke. – Han er hypoxisk og sur.

Okay. Giv ham en bolus–dosis. Jeg skal bruge en reservemaske.

Han overlever, hvis antibiotikaen virker.

Jeg kan klare ham.

Alene? Hele natten? Det kan tage dage.

Pulsen er nede på 40.

Jeg laver kompressioner.

– Skal vi bare se på, mens han dør? – Nej, vi har andre patienter.

Det er forkert.

Vil du være sød at sige, at vi beklager?

Sig, at jeg ved, hvor svært det er at miste et barn.

Og at min egen søn døde på sygehuset, da han var spæd.

Hun har svært ved at tro, at små børn dør på sygehuset i Vesten.

– De skulle ikke have taget ham. – Vi havde intet valg.

Det er Ishaaks kone, Sittina.

– Behandlede De min mand? – Ja, han skulle udfylde en blanket.

Nej. De tog ham, fordi han fortalte folk sandheden.

Det er farligt at tage tilbage til byerne. Mennesker lytter til ham.

– Har du det godt? Du bør sætte dig. – Har du veer?

Hvor langt er der mellem dem?

Hun er 8 cm åben. Hun skal helt afgjort føde barnet nu.

Bringer I hende tilbage til lejren?

– Kan hun ikke føde her? – Jo, men vi kan ikke blive.

Jeg vil bare hen på politistationen og hente min mand.

Skal politiet forløse barnet? Lad os først tage os af barnet.

– Tag hendes chakram med. – Sådan, ja.

Sådan, ja.

Du er sent på den. Der er filmaften.

Gregory vil se "Deuce Bigalow" igen.

Lad alle blive derinde et stykke tid.

– Er alt i orden? – Selvfølgelig.

Sluk generatorerne i lejren for natten. Klinikken bliver kølerum.

Du må forløse barnet alene i mørket.

Prøv at slappe af.

– Har du det godt? – Det skrider frem.

– Jeg taler om dig. – Jeg er træt.

Jeg har arbejdet hele dagen.

– Er du ikke træt? – Jo, af, at du lyver for mig.

Og ignorerer en livstruende sygdom, som kræver behandling.

Jeg sværger. Bliver det værre, tager jeg Diuretika og får saltrestriktion.

Det er ikke nok. Du behøver hele proceduren.

– Hvad behøver han, Carter? – En portosystemisk shunt.

Interventionel radiologi bliver svært uden røntgenapparatur.

– Tag til Khartoum eller Nairobi. – Hvis jeg ligger i sengen ...

– Hvem tager sig af mine patienter? – Hvem gør det, når du er død?

Lang dag, ikke?

Nætterne er endnu længere her.

– Jeg har det fint, Carter. – Det kan jeg se.

Det her er ingenting. Et ritual.

Sådan klarer jeg plagerne og lidelserne på dette sted.

Jeg tillader mig selv at græde ud.

– Jeg har det allerede bedre. – Har det intet med Stephen at gøre?

Han gør mig vred, ikke ked af det.

Hvad mener du? Du er jo læge ... Hvad hvis han ikke bliver behandlet?

– Hans tilstand forværres. – Den er allerede forværret.

– Det er politiet! Skjul hende. – Hvad? Hvor?

– Hvad foregår der? – Politiet. Vi må skjule hende.

– Veer? – Hvor?

– Er det dem, der tog min mand? – Det ved jeg ikke.

Jeg vil vide, hvad de har gjort ved ham.

Han søger Ishaaks kone. Jeg sagde, at han kan komme i morgen.

– Han tror, vi bragte hende hertil. – Nej, vi har ingen patienter her.

– Han vil gennemsøge bygningen. – Nej, det er forbudt område.

– Det er forbudt ... – Gutter ... Alle sover derinde.

De er i bygningen.

– Få hende til at tie stille. – Dybe indåndinger. Du er dygtig.

Hvordan går det, gutter? Der bliver nok et ar. Tak, fordi du spurgte.

Jeg har stået her i 20 minutter.

Hvad pokker gør du? Gå ud! Ud!

Dine overordnede vil få det her at vide!

Noget er galt.

– Hold ud. – Jeg kan se hovedet.

– Mekoniumfarvet. – Omviklet navlestreng.

– Hjertefrekvens? – Lav.

– Det ligger forkert. – Vi kan ikke vente længere.

– Er du klar til kejsersnit? – Er du skør?

Dit barn har det dårligt. En vaginal forløsning er for risikabel.

– Vi må foretage et kejsersnit. – Vær sød at redde det.

Du bliver bedøvet fra livet og ned.

Ishaak!

– Giv mig mere catapresan. – Ja.

– Vil du hente et tæppe? – Okay. Jeg har ...

– Har det ... – Det er en pige, Sittina.

Allah har velsignet dig med et velskabt barn.

Vær sød at hente min mand.

– Der er meget blod i bækkenet. – Prøv at trykke på livmoderen.

Jeg har intet sug. Jeg kan ikke se, hvor hun bløder fra.

Det bløder stadig. Bliv ved med at trykke.

Hvis de får at vide, hvem vi er, dræber de ham.

– Hvem er I? – Vi var med til at stifte HID.

– Hvad taler hun om? – En menneskerettighedsorganisation.

– Menneskerettigheder for Darfur. – De dræber ham, hvis de ved det.

Hun bløder vældig meget. Det her var en dårlig ide.

Hvad gør vi nu? Hun skal have en hysterektomi.

– Vi kører til sygehuset i Al Fashir. – Det er for sent. Vi kører i morgen.

– De har kun hunde og kameler. – De har også lastbiler og våben.

– Og en masse benzin. – Jeg syr nu.

Jeg vinder lidt tid. Giv mig prolene.

Ikke nok. Om et par timer bliver livmoderen iskæmisk.

Det her er vores bedste chance ... i øjeblikket.

Jeg kan være i Al Fashir på to timer.

– Hvorfor bragte du hende hertil? – Jeg begik en fejl.

Hvis jeg havde efterladt hende dér, ville barnet dø.

Tag det roligt, Pratt.

Livmoderen er syet sammen. Det er hendes eneste chance.

– Hun overlever måske ikke rejsen. – Hun dør, hvis hun bliver her.

Hvis hun dør på rejsen, har vi i det mindste forsøgt.

– Okay. – Nej, John.

Du og Debbie bør tage hen til politiet. Find Ishaak.

I har større chance for at få ham ud. Vi afslutter det her.

– Så bringer vi hende på sygehuset. – Okay.

– Vi vil gerne træffe Ishaak. – Nej.

Det går ikke. Han er anholdt.

På hvilket grundlag?

– Han er blevet skudt. – Jeg vil bedømme hans tilstand.

– Hvordan har hun det deromme? – Hun trækker vejret.

Hvad pokker er det her?

Janjaweed–militsen.

– Skal vi vende om? – Det går ikke.

Pokkers. Hvis vi stopper, tager de jeepen.

Vi stopper ikke. Dæk hende til og hold fast.

Fortæl, at vi arbejder for alliancen. I Dumtala–lejren.

Jeg kan skaffe penge ...

– I må gå nu. – Jeg vil tale med din chef.

Skal jeg fortælle ham, du gik ind til en amerikansk kvinde, der badede –

– eller skal konsulatet høre, at en amerikaners privatliv blev krænket?

Hvor mange penge?

– Ishaak! Hører du mig? – Jeg er nødt til at se ham.

Nej, jeg skal derind.

Han reagerer ikke.

Han er død.

– Vi er punkteret. – Olietanken og køleren blev ramt.

Det er ved at blive ret varmt.

– Hvad er det der? – Prozac.

– Hvor hurtigt løber en hest? – Måske 45 km/t.

Vi kørte nok 70 km/t., før dækket punkterede.

– Det var nok snarere 75. – Godt, så har vi tid nok.

– Til hvad? – Til at skifte dæk.

– Nogen i byen dér hjælper måske. – Måske. Hvis der boede nogen.

– Har du det godt? – Ja.

Menneskene, vi hjælper hver dag ... De kommer fra sådanne steder.

Før janjaweed–militsen brændte dem ned.

Han trækker vejret og har en svag puls.

– Lever han? – Med nød og næppe.

Giv drop og ilt.

– Hvad kan jeg gøre? – Tag en enhed blod fra køleskabet.

Og giv en liter saltvand.

Det er dæmpet på højre side.

– Han behøver et brystdræn. – Det ordner jeg.

Vi må improvisere. Skalpel, peang og et dræn.

Så snart vi tapper blodet fra lungerne, bør pulsen stige.

– Men hvad med blødningen? – Den stopper nok.

– Prøv at kalde Dakarai over radioen. – Han er nok i Al Fashir nu.

– Har vi mere vand? – Nej.

– Hvad med saltopløsning? – 4 liter.

Smid en herhen.

Det er første gang, jeg giver det her til en jeep.

Sig, at vi bare vil have hende på sygehuset.

Jeg prøver.

Hans venner er nok ikke langt væk.

Hvis du prøver at redde ham, kommer vi aldrig væk herfra.

Du kan ikke hjælpe ham nu.

Kom! Rejs dig!

Pas på. Stig ind.

Pokkers. Motoren er kaput. Vi må gå i stedet for.

– Det kan jeg ikke. – Hvorfor pokker kan du ikke det?

– Jeg ville bare sinke dig. – Jeg kan ikke efterlade dig her.

Efterlad geværet. Jeg sinker dem, mens du kommer til Al Fashir.

– Hvor langt er der til byen herfra? – Ret langt, men du kan nå dertil.

– Tror du, at hun klarer sig? – Hun dør, hvis du ikke gør det.

– Kan du håndtere det? – Jeg har aldrig holdt et våben.

Bare sigt og skyd. Sittina, nu skal vi gå en tur.

Du får noget smertestillende.

– Hvad pokker siger hun? – Hun kaldte os engle.

–"Der er ingen engle her," sagde jeg. – Tal for dig selv.

Har du været i Mozambique, Sittina? Der er smadderflotte strande dér.

Hvidt sand ... køligt vand ... Jeg skal helt afgjort til Mozambique.

Enten er de på vores side, og vi er reddet ...

Eller også er det fjenden, og så dør vi ... enten eller.

Jeg er færdig med at gå.

– Meget syg? – Ja.

– Jeg siger det hurtigt. – Godt.

Du er engelsk. James Bond. 007.

Amerikansk Rambo?

Ja. Klart ...

Fede ting!

Hjælp mig. Vil I ikke nok?

Jeg behøver en læge! Vil I ikke nok?

Hun behøver saltvand, blod –

– antibiotika og en kirurg. Skynd jer!

Fede sager!

Ja, fede sager ...

Ishaak har det meget bedre nu. Blødningen er standset.

Godt.

– Han spørger efter Sittina. – Vi har ikke hørt noget endnu.

– Har I prøvet med radioen? – Han svarer ikke.

Der er intet signal. Jeg tyr ikke til røgsignaler endnu.

Okay.

Undskyld.

Kom. Vi præsenterer ham for datteren.

Stop!

Dakarai!

Dakarai!

Kom! Vi kører.

Vi havde håbet at være tilbage i vores by, før barnet kom.

At blive født på dette sted ...

Det var ikke dét, vi ønskede for vores barn.

Jeg håber bare, vi kan tage tilbage til vores by, før hun vokser op.

Vi ringede til sygehuset i Al Fashir, men vi har endnu ikke fået svar.

– Hun er der. Det er jeg sikker på. – Dr. Carter!

Du skræmte os godt nok, Greg.

Jeepen gik i stykker. Ikke engang i Afrika stopper de for en broder.

– Sittina? – Hun klarer sig.

Hun er tilbage om et par uger.

Det gjorde du godt. Et flot stykke arbejde.

Hvor er Stephen, Greg?

Han kunne ikke fortsætte.

– Og Sittina, hun ... – Fortæl.

Jeg efterlod ham på vejen.

– Hvor? – I en nedbrændt by. Jeg tog tilbage!

Men da jeg kom derhen, så jeg, at janjaweed havde været der.

De brændte jeepen. Her er hans medicin.

– Vi må ud og lede efter ham. – Nej, det er mørkt, før vi er der.

Jeg kører ud med dig straks i morgen tidlig.

Debbie ...

Vi havde intet valg. Var vi blevet, var vi alle blevet dræbt.

– Han bad mig om at fortsætte. – Du gjorde det, du måtte.

Det gjorde Dakarai også.

– Kan du arbejde? – Ja, jeg har det fint.

– Har du givet hende et navn? – Ja, Kamala.

– Det er smukt. – Det betyder håb.

Efter de havde brændt jeepen, så jeg ingen grund til at blive dér.

Det var bedre at gå, især efter din kørsel.

Jeg er glad for, at du kom tilbage.

– Er du? – Det er jeg nu.

Hvorfor gik du ikke til Al Fashir? Du kunne være blevet behandlet.

– Måske i næste uge. – Ibrahim! Han skal hen på klinikken.

Vi må begynde med drop igen.

– Sikken stædig skiderik. – Jeg kender typen.

Carter ... Jeg har min egen måde at være på.

Jeg ser og føler alligevel alt, hvad der sker her.

Jeg ville ikke være midt i sådan en lidelse. Hvem vil det?

– Men jeg er glad for, at jeg kom. – Det er jeg også glad for.

Jeg vil sgu ikke tage skylden for jeepen.

– Tak. – Vi trækker det fra lønnen.

Hvad mener du? Bliver vi betalt for det her?

Hej! Hvor skal vi hen?

Tekster: Tony Warren www.sdimedia.com