All language subtitles for ER - S12E19 (1994) WEB.dan

SKADESTUEN

– Lav dem om!
– Det betyder krig ...

– Monogami var aldrig på tale.
– Det burde ikke være nødvendigt!

– Hvem er jeg uden mit skridt?
– Sender du mig til Afrika?

– Hvordan kom du herind?
– Den slags er jeg erfaren i.

Du har ringet til Jody.
Indtal en besked.

Hej, Jodes. Det er sent,
og du sover nok allerede.

Jeg ville bare ringe og sige hej ...

Der er rigeligt at se til. Det er
det samme afskum som sædvanlig.

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer
hjem. Jeg hørte, I fik 15 cm sne.

I april! Utroligt.

Okay. Jeg ringer til dig i morgen.
Jeg elsker dig. Farvel.

Der er liggesår på patienten, der
slugte mønter. Dr. Lockhart sagde ...

– Hvem er du?
– Jane. Jeg er amanuensis.

– Hvorfor har jeg ikke set dig før?
– Jeg arbejder oftest om natten.

Det gør jeg også. Og?

Vil du se de her?

– Gik du ikke hjem for 2 timer siden?
– Jeg er pligtopfyldende.

– Gider du hjælpe med opfyldningen?
– Hvad?

– Dr. Pratt på linje to.
– Det var på tide!

Der er en patient, der påstår,
at du lovede ham vicodin?

Han havde migræne. Han kunne få
vicodin, hvis smerterne kom igen.

Jeg tror,
det er et nummer fra hans side.

– Skriv en recept, Vic!
– Der var noget, jeg tænkte på.

– Kan du huske, da vi talte på taget?
– Hvad er der galt?

– Er alt i orden med Jody?
– Hun har det fint. Det er bare ...

Hendes ekskæreste sender
hende mærkelige kondolancekort.

I det sidste
lå der nogle døde guldfisk.

Er det ikke mafiaens måde at sige,
at man "skal sove med fiskene"?

Nu giver du mr Otley sine piller,
og så går du hjem og sover!

Okay. Tak skal du have.
Nyd opholdet i hjemstavnen.

Nemlig.

– To vicodiner? Dr. Pratt sagde ...
– Han er her ikke nu, mr Otley.

– Hvad nu hvis jeg får migræne igen?
– Så tager du de to. Flere spørgsmål?

– Har du mere til mig?
– Det er en rolig aften.

Jeg smutter nu.

Går du?
Vent lige et øjeblik. Jeg tager med.

– Skal vi tage en øl på Ike's?
– Jeg bliver hentet af en ven.

– Din ven kan jo følge med.
– Det er faktisk en kvindelig ven.

Nu er jeg med.

– En anden gang.
– Okay.

Men så smutter jeg.

– Godnat.
– Pas godt på dig selv.

Hvad er du ude på, din lille galning?

Okay. Du klarede det.

– Jeg kan ikke tro, at jeg er færdig.
– Til lykke.

– Glæder du dig til at arbejde igen?
– Jeg har allerede arbejdet i en uge.

Her er noget,
du ikke får brug for længere.

– Tak for al din hjælp.
– 10 maveøvelser om dagen!

– Fald fra vindue under rengøring.
– Er vi fremme?

– Hvor er den anden?
– Hvorfor har du jakkesæt på, Morris?

– Er han læge? Jeg vil have ham!
– Dr. Archie Morris.

– Øm over brystet efter trafikulykke.
– Jeg hedder Ruthie Pooler.

Fik du det?

Hunden følger med i købet.
Han pruttede hele vejen herover.

Mavesmerter og feber. Det er
muligvis blindtarmsbetændelse –

– men jeg tror, han har det fint.

Kovac? Hvor hyggeligt at træffe dig.

Du behøvede ikke
at følge med, mormor.

– Jeg har ikke ondt i øjnene.
– Det er hjernen, jeg tjekker.

– Jeg kørte kun med 3 km/t!
– Kørte du bil?

– Vidste du det?
– Fortalte du alt, da du var 12 år?

Jeg anede det ikke!

Jeg skulle hente
din medicin før skoletid.

– Hvad med dine forældre?
– De døde, da hun var 6 måneder.

Jeg var næsten 1 år, mormor.
Jeg kan ikke huske dem.

Bob er en rigtig vindtunnel i dag!

Du skal blive her til observation.

Dr. Lockhart kan måske
også se på din hoste, mormor?

– Hvad så med hunden?
– Det er nok madens skyld.

Han må ikke være her.
Er der et sted, han kan være?

– Skal jeg ringe til dyrepolitiet?
– Bob er 13 år.

Jeg beundrer dyrepolitiet –

– men hvis jeg er her, og mormor ikke
kan hente ham, afliver de ham!

Hvis Bob skal ud,
smutter jeg med ham.

– Vil du ikke have den på?
– Det vil du fortryde.

– Besvimede du, Lenore?
– Nej. Jeg kan huske det hele!

Jeg pudsede vinduet.
Pludselig faldt jeg ...

– Noget galt med milten?
– God tarmlyd. Øm oppe til venstre.

– Tager hun metamfetamin?
– Mulig fraktur på 10. ribben.

Ved I hvad?

– Kan du ikke lige ...?
– Skal jeg holde den?

– Hvorfor har du jakkesæt på?
– Jeg skal arbejde for Ladokern.

Jakkesættet var en bonus.

Hvor dejligt at sælge dyr medicin
til folk, der ikke behøver det ...

Jeg har altid drømt
om at holde dr. Archies jakke.

Akutprøver, røntgen af ryg og lunge
gør kirurgen klar, og ultralyd!

Tager Ruthies
røntgenbilleder lang tid?

– 30 minutter. Eller hvad?
– Deromkring.

Gider du trække vejret dybt igen?

– Hvor længe har du haft hosten?
– I 3–4 år. Siden Carters tid.

– Hun ønsker, han var præsident.
– Jeg stemmer altid på ham.

– Nu er røntgenbillederne snart klar.
– Tak.

Du skal ikke være nervøs.
Det skulle kun tage 30 minutter.

Kan du huske, hvornår
Jimmy Carter blev valgt, mrs Pooler?

På et eller andet tidspunkt
før det fjols, vi har nu. Mange tak.

Faktisk bryder jeg mig ikke
om nogen af dem.

Det interesserer
nok ikke dr. Lockhart.

Frimærkerne!

Prisen på frimærker.
Den hæver de alle sammen!

Er den seneste prisforhøjelse
ikke vanvittig?

19 cent for et A–brev ...

19 cent?

– Du ved da, det koster meget mere.
– Ja. Men jeg vil ikke tænke på det.

Hvis Ruthie skal blive her,
er det vel kun i et par dage?

– Jeg vil have hende hjem til påske.
– Mormor ...

Det var i sidste uge, det var påske.

Det håber jeg ikke.
Vi skal jo hente skinken på lørdag!

Der er fire, der venter.
Jeg håber, det er vigtigt!

– Jeg er dr. Albright. Smerter maven?
– Det tror jeg nok.

– Er der Morrisson's tegn?
– Det ser det ud til.

Blod ved blæren og mellem milten
og nyren. Hun skal opereres.

Vi burde skanne hende.

Hun er anæmisk
og lider af for højt blodtryk!

– Normalt blodtryk med 1 liter væske.
– Hun bløder i maven! Få hende op!

– Der fik du sat hende på plads.
– Nyt Hb, albumin og urinprotein.

– Det kan jo tage ...
– Ja. Det kan det, Haleh!

– Jeg vil advare dig ...
– Steve er her. Jeg ved det godt.

– Vi kan tage en anden sygeplejerske.
– Tak. Men jeg skal nok klare den.

Sam!

– Mulig blindtarmsbetændelse?
– Jeg havde smerter. Det går bedre.

– Jeg troede ikke, du ville komme.
– Jeg gør bare mit job.

Det går vist godt for dig nu?

– Alex skriver mange breve.
– Ja. Din temperatur er 37,4.

Jeg er glad på dine vegne, Sam.
Du har fået nyt job og et nyt hjem.

– Hvad er korset til for?
– Præsten gav mig det.

– Kører du på med bibelstudierne?
– Ja.

Jeg får da lært noget.

Det skader ikke
at blive beskyttet af dem.

Blodtryk: 124/80.

– Det er vel godt?
– Det er normalt.

Tror du, at jeg simulerer smerterne?

– Det gør mange for at komme ud.
– Ja.

Jeg bebrejder dem ikke. Fængslet er
lige så slemt, som man hører.

Der kommer en læge og ser til dig.

– S. Curtis. Indsat med mavesmerter.
– En indsat?

– Svære smerter, men nu er de væk.
– Hvor belejligt.

– Der er noget, du bør vide, doktor.
– Neela!

Han er min eksmand
og far til min søn.

– Det må være barsk.
– Det er, som det er.

– Jeg er dr. Clemente. Er du øm?
– Nej. Jeg har fået det bedre.

– De hvide ligger på 10.000.
– Det var da ikke så højt.

– Pulsen er gået ned.
– Det gjorde ondt.

Det kan være maveinfluenza.
I bor jo tæt op ad hinanden.

"Tæt op ad hinanden?"
Hvor er du sjov.

Men du har det altså bedre.
Dr. Rasgotra får dig udskrevet.

– Han har lav feber.
– Det er knap nok lav feber!

– Der er tegn på venstreforskydning.
– Men ikke leukocytose.

Jeg forstår godt, at de vil lidt ud,
men vi har ikke plads. Udskriv ham.

– Undskyld, jeg nævnte dit forhold.
– Det gør ikke noget.

– Skal efterbehandlingen gøres klar?
– Nej. Lav en ny blodtælling.

– Ikke for min skyld, da!
– Nej. For hans.

– Han lyver og manipulerer.
– Troede du ikke, at han var syg?

Det ved jeg ikke.
Clemente har jo undersøgt ham.

Ny blodtælling.

– Det er altså ikke alzheimers?
– Nej. Men der er visse ligheder.

Og denne type demens
kan af og til udvikle sig hurtigt.

– Så det kan også gå langsomt?
– Lad nu lægen tale ud.

Er du sikker på, du kan tage dig
af Ruthie? Træffe beslutninger ...

– Jeg kan træffe beslutninger!
– Ligesom da du kørte bil?

Børneforsorgen vil nok stille krav
om, at Ruthie skal i familiepleje.

Det kan de ikke! Det lader vi dem
ikke gøre. Vel mormor?

Jeg rører ikke bilen. Jeg har også
styr på alle hendes recepter.

Neronsic, 300 mg, 2 gange om dagen.
Diltiazem, 240 mg om dagen.

– Digoxin, 0,125 mg om dagen!
– Hold nu op!

Du må ikke lade det her ske.

Jeg vil ikke have,
at noget skal forandre sig!

Da din mor og far døde –

– troede jeg aldrig,
at det kunne blive godt igen.

Men så forvandlede
vi de værste øjeblikke ...

... til mange år
med fantastiske øjeblikke!

– Gjorde vi ikke?
– Jo.

Når det gælder den sag, så er
mormor ikke det mindste forvirret.

– Er jeg vel?
– Nej.

Du er min dygtige pige!

Så jeg skal ikke
holde din jakke denne gang?

Jeg har talt lidt med mig selv:

"Du er dr. Archie Morris.
Du har ikke brug for et jakkesæt!"

– Hvad spildte du på det?
– Kaffe.

– Nu bedøver jeg dig, Lenore.
– Hvad fanden giver du hende?

– Peritoneumaspirat.
– Hun var stabil, så jeg ..

– Jeg har ventet i en halv time!
– Hun har taget litium.

– Og det forandrer alt?
– Nej. Ikke alt ...

– Vent! Hun er klar til behandling.
– Og har indre blødninger!

– Hun kan have nefrotisk syndrom!
– Det ved jeg da godt.

– Hun kan få en vasovagal reaktion.
– Tror du?

– Hvor kører de mig hen?
– Det er de ved at finde ud af.

Jeg er helt sikker!

– Er du?
– Ja!

Morris!

Wow ...

Strågul væske! Det er
ascites og nefrotisk syndrom.

Hun skal ikke opereres. Hun skal
have steroider og en nyrebiopsi!

– Der er et dobbelttrauma på vej.
– Jeg er på vej op.

– Hvor er dit jakkesæt?
– Hvordan har du hørt om det?

– Jeg ved alt.
– Alt?

– Kan du se på et åbent benbrud?
– Desværre. Jeg er ikke i tjeneste.

– Dr. Weaver.
– Dr. Albright.

Du skal ikke være bekymret.

Du har ikke kontaktet børneforsorgen.

– Der var optaget!
– Tror du, at du gør det lettere ...

Nej!

– Så let er det ikke.
– Det er trist, men det dur ikke.

– Det ved vi ikke med sikkerhed.
– Hun har bilaterale infarkter.

Tilstanden vil snart forværres.
Skal hun opfostre en 12–årig?

En meget moden 12–årig,
som hidtil har klaret det hele fint.

– De er en familie, Luka!
– Børn skal ikke være plejere.

Det kan de blive nødt til! Du voksede
jo op i en kernefamilie i Kroatien.

Selvsagt bliver det værre, men lige
nu har de det bedst sammen.

Var det bedst
for dig at bo hos din mor?

– Undskyld.
– Hun er rask og går i skole.

Hun har det godt, og mormoderen
kan stadig klare hverdagstjanserne.

Da jeg var 12 år, ønskede jeg heller
ikke at blive fjernet fra min mor.

Vi kan ikke lade 12–årige
træffe de afgørelser.

Ruthie? Bliv her, Ruthie! Ruthie!

Hvor modent ...

Blodtællingen på den uskyldigt dømte
med blindtarmsbetændelse ...

– Han skulle jo udskrives!
– De hvide ligger på 12.000.

Smerten kan have foretaget sig, hvis
blindtarmen sprang på vej hertil.

– Temperaturen er 38.
– Det kan være blindtarmen.

– Umuligt!
– Blindtarmen var måske sprunget.

– Så havde han haft peritonitis.
– Det er længe om at udvikle sig.

– Steve!
– Han sveder og har svag puls!

– Giv ham to liter væske!
– Kan du fjerne håndjernene?

– Maven er stenhård.
– Den var jo blød for lidt siden.

– Han skal have et drop til.
– Giv ham et gram cefoxitin!

– Skal han opereres?
– Vi skal have blodtrykket op!

– Ventrikeltakykardi!
– Hent akutvognen!

Få ham til operationsstue 3!

– Hvordan har du det?
– Jeg simulerede ikke.

Han vil vide,
hvor længe I vil holde på hans fange.

– Så længe som muligt?
– Nemlig.

– Ja?
– Du har arbejdet meget længe, Vic.

– Får du søvn nok?
– Jeg gør det altså ikke, Bobby!

Jeg har fulgt efter dig hele dagen,
men du har jo besøg af politiet.

– Har du bedt om beskyttelse?
– Jeg gider ikke dine julelege!

– Hører du, hvad jeg siger?
– Fald nu bare til ro.

Lige et sidste spørgsmål:
Hvornår tager du hjem i aften?

– Hvor er dr. Lockhart?
– Det ved jeg ikke.

Vil du fortælle hende, at Ruthie
Pooler er oppe hos sin mormor?

– Noget nyt fra børneforsorgen?
– De har vist ikke været her endnu.

Jeg har ikke sovet på det seneste,
og jeg har virkelig brug for søvn.

– Det er alt det med Jody.
– Er hun okay?

Ja. Hun har det fint.

Jeg ville høre, om du kunne give mig
en recept på nogle sovepiller?

– Virker urteteen ikke?
– Meget morsomt.

– Har du talt med din læge?
– Læger har ingen læge.

– Tak, Abby! Det er pænt af dig.
– Det er helt i orden.

– Udskriver du kun to piller til mig?
– To nætter. Så kan du gå til læge.

Ruthie Pooler er tilbage.
Hun leder efter dig.

Prøv cd'er med fuglekvidder
eller sådan noget.

– Jeg stak ikke af.
– Det regnede jeg heller ikke med.

Du ville jo nok ikke forlade
din mormor. Eller din hund.

Ruthie.

Tro mig. Jeg ved det godt!
Det bliver ikke let.

Her er nøglerne til min mormors bil.

Billetter til undergrundsbanen.
Der er nok til tre måneder.

Jeg har købt bøger
om enkel madlavning.

"Bedre mad til hunde."
Den er til Bob.

Bogen om demens er til os.

Jeg kan godt klare det, dr. Lockhart.

Vi kan godt klare os.

Hvis det skal fungere, skal
børneforsorgen besøge jer ugentligt.

I skal have hjemmehjælp
stort set hver dag.

Du sagde jo også,
at det ikke ville blive let.

Skadestuen.

– Det skal du ikke byde mig igen!
– Det var jo mig, der havde ret!

Rent held! Højt blodtryk og positiv
ultralyd kræver altid operation!

Det var vasovagalt, kronisk anæmi
og ascites. Jeg reddede dig!

Du ville have skåret hende op
helt uden grund!

– Hej, Jerry. Hvor skal jeg være?
– Vælg selv. Traumerum 1 eller 2.

Dr. Pratt efterlod den her til dig,
før han tog af sted.

De er smukke.
Bare trist, de ikke er mine.

Godeftermiddag.
Jeg hedder kaptajn Talesma.

Velkommen om bord på flight 1117
fra Amsterdam til Khartoum.

– Mange tak.
– Værsgo.

Hvordan står det til?

Jeg hedder Greg Pratt.

– Fatima Abakar.
– Sikket smukt navn.

Hvad skal du i Khartoum,
hvis jeg må spørge?

Jeg bor dér. Jeg arbejder
for undervisningsministeriet.

Jeg er læge. Skadestuelæge.

Jeg skal arbejde
i en flygtningelejr i Darfur.

Det er en IDP–lejr.

De er ikke flygtninge.
Det er internt fordrevne mennesker.

– Nemlig!
– Hvorfor?

– Hvad mener du?
– Hvorfor tager du dertil?

Det ved jeg egentlig ikke.

Det er noget nyt. Noget anderledes.

– Du har vel læst om Darfur?
– Ja.

Der er meget at tage fat på.

Jeg arbejder i Chicago.
På skadestuen på et alment hospital.

Jeg har behandlet skudsår,
knivsår, hustruvold ...

– Jeg har set det meste.
– Aids, malaria, dysenteri.

To millioner hjemløse. Og så er der
de 400.000, der allerede er dræbt.

Drenge, småbørn ...
De blev smidt på store bål.

Kvinder og piger, der er voldtaget.
Af mænd eller med en bajonet.

De ting, du har set,
skyldes bandevold.

Men i Darfur er det politisk betonet
og i en uhyggelig målestok.

Og mens vanviddet fortsætter,
diskuterer resten af verden blot –

– om det, der finder sted,
kan defineres som folkemord.

Det er ikke en diskussion.
Det er en lammelse.

Kan du behandle det, dr. Pratt?
Kan du behandle lammelse?

Jeg taler ikke arabisk. Kun engelsk.

– Skal du arbejde her?
– Ja, i en flygtning ... en IDP–lejr.

Jeg er læge.

Er der noget galt?

Du bruger jo hele batteriet, Abraham!

Kom nu! Vi skal bruge dig.

Kan du hjælpe os, mr ...?

– Mjdawi.
– Vi skal hente den mand, mr Mjdawi.

– De burde kunne tale engelsk.
– Sprogbarrieren er lidt upraktisk.

De forhørte mig om bogen.
Man skulle tro, den var et våben.

– De ofrer ikke penge på vejene?
– Det var vel en vittighed?

– De ofrer ikke penge på noget.
– Penge er ikke den gængse valuta.

De har kun lidt mad og lidt brænde.
Tryghed er der mindst af.

Her er møgvarmt!
Har I noget koldt at drikke?

Det er vacciner mod mæslinger,
hepatitis B og stivkrampe.

Vi er ude i ødemarken,
og han spiller Sonny & Cher.

– Abraham taler engelsk.
– Undskyld. Alt i orden?

– Hvad helvede var det?
– De standser os måske ikke.

– Hvem er de?
– Janjaweed–militsen.

Gør intet. Sig intet.

Nej!

– Af sted.
– Nej. Jeg forlader dig ikke!

– Han gør mig intet ondt.
– Jeg går ingen steder!

Han er ikke sudaneser!
Han er læge. Vi har ingen våben.

Fortæl ham, hvem du er ...
på engelsk, Pratt!

– Tal til ham!
– Jeg er læge. Vi er alle læger.

Vi er på vej til Dumtala. Vi har
ingen våben. Vi skal hjælpe de syge.

Lad mig se på din næse, Abraham.

Den er måske brækket, men du har
ingen septumhæmatom. Klem til.

– Radioen er død.
– Sikken overraskelse.

Der er ikke så langt igen.
Hvem har lyst til en gåtur?

Mundskyllevand?
Tager du pis på mig?

Du er en underlig fisk, Pratt.

Har du brug for hjælp?
Rolig, slap nu af! Jeg er læge!

Undskyld!

– Jeg er læge. Har du brug for hjælp?
– Næh, men det har du vist.

Jeg hedder Stephen Dakarai.
Jeg er chef på dette sygehus.

– Jeg hedder Greg Pratt.
– Det ved jeg godt.

– Jeg så, om jeg kunne gøre noget.
– Pigen er blevet voldtaget.

Kvinder tager sig af de patienter.
Zahra er en dygtig sygeplejerske.

Kom med.

– Du havde lidt besvær på turen?
– Det kan man godt sige.

Normalt skader janjaweed ikke
læger og hjælpearbejdere.

Men man ved aldrig,
hvad der kan ske.

– Er du okay?
– Jeg har fået en mavevirus.

Pas på, hvad du spiser her.

Det er det bedste, vi kunne finde.

Vi samler ind til dig senere.

Dr. Carter! Der står en pige udenfor,
der vil have sin bedstemor herind.

– Hun lider af opkast og diarre.
– Vil du have en rundtur, Greg?

Kommer om et øjeblik.

Dropstativerne kører ikke
så godt i sandet.

– Hvordan har fødderne det, Pratt?
– De fungerer stadig.

– Debbie og Dakarai, hvad?
– Ja, de er sammen.

Fortæl,
hvad der er af nyt fra County.

– Susan Lewis fik job i Iowa.
– Ja, hun følte sig jo røvrendt.

Ja. Nu har vi Victor Clemente.
"Dr. Schizo", som Frank kalder ham.

Han er faktisk ikke så slem.
Han er bare lidt skør.

– Og de nye læger?
– Vi håber ikke, at de dræber nogen.

– Gælder det også Abby?
– Hun er altid et skridt foran.

Hun og Kovac er sammen igen.

– Er de?
– Ja. De venter barn sammen.

Det kan man da kalde gode nyheder.
Jeg er glad på deres vegne.

– Så må jeg sende dem noget.
– Herfra? Held og lykke.

– Hvad foregår der?
– De fangede en rytter ved byen.

Han tilhører janjaweed–militsen.

– De slår ham jo ihjel!
– Du skal ikke blande dig!

Er det vodka eller gin?

Noget i den retning.

Og med grøn madfarve i.
Det var et smart trick.

Jeg har jo prøvet lidt af hver.

Velkommen til Darfur.

Tekster: Carsten Mogensen
www.sdimedia.com