Original subtitles

SKADESTUEN

De må ikke være her, sir.

– De fandt en desorienteret fyr. – Lige hvad vi har brug for.

Nate Lennox. 54 år. Han har ALS. Han kørte ud på en skøjtebane.

– Var nogen med ham? – Jeg ringede til numret på armen.

– Hvordan slap han ud? – Godt spørgsmål.

– Blev han efterladt? – Han har rent tøj og er nybarberet.

– Ilttension 89%. – 5 liter ilt via maske.

– Vi skal have hjælp til at løfte. – Nej. Vi lader ham sidde lidt.

Bilateral rallen.

Blodbillede, blodgasser og lungerøntgen.

Find hans gamle journaler.

Hov ...

– Rørte du noget? – Nej.

Ilttensionen er oppe på 92%. Sputum til bakteriedyrkning.

Nej!

– Lad være med det. – Jeg rørte den ikke!

Jeg tror, han styrer kørestolen med øjnene.

– Han er påvirket af iltmanglen. – Jeg kobler batteriet fra.

– Har I brug for hjælp? – ALS med lungebetændelse.

– Hvad hedder han? – Nate Lennox.

Jeg har set ham før.

Ingen hjælp.

– Gjorde han det med øjnene? – Et taleprogram.

Vi tager os af Dem.

Vil ud. Jeg beder jer. Luk mig ud.

Jeg beder jer. Luk mig ud.

Vi læner Dem frem.

– Stadig dårlig ilttension. – Hvor meget skal vi gøre?

– Har han frabedt sig genoplivning? – Det ville jeg gøre.

Mængden af ilt i Deres blod falder. Forstår De det?

Vi skal høre, hvad Deres holdning til genoplivning er.

Okay.

– Hjem. – Vi skal altså ikke genoplive Dem?

Hjem.

Skal vi anvende en respirator, hvis De holder op med at trække vejret?

Sulten. Frugt.

Har De et livstestamente?

– Apotek. – Jeg tror ikke, han forstår det.

Ved De, hvor De er?

Jeg har amyotrofisk lateral sklerose, Lou Gehrigs syge.

Det er en neurologisk sygdom, som svækker mine muskler.

– Alle mine sanser er intakte. – Ikke i dag.

– Her er hans gamle journaler. – Vi skal have fat i hans neurolog.

– Skal jeg øge ilttilførslen? – Brug BiPAP. Det køber lidt tid.

Neela og jeg behandlede ham for åndenød for et år siden.

Hver gang I tænker noget. Hver gang ... I trækker vejret.

Hver gang I bevæger en muskel.

Hver gang ... I skider.

Så bruger I jeres ATP ...

Oxidativ fosforylation ...

Giv mig ...

... et øjeblik ...

Bæknet kan forvrænge billedet lidt.

Godt. Ellers havde ungerne nok gjort nar ad mig.

– Sidder den for stramt? – Nej, det føles fint.

– Her er stegende hedt. – De arbejder med airconditionen.

BiPAP'en øger tidal volumen.

Neurologen siger, det giver Dem mere energi.

Blodprøven fra fyren med hedeslag hæmolyserer snart.

– Jeg venter her. – Jeg lytter til Deres lunger igen.

Hvor læste du til læge?

Her i Chicago. Jeg havde biokemi som hovedfag på Yale –

– så jeg behøvede ikke Deres fag.

Jeg var på Sandra Hamiltons laboratorium på mit sidste år.

Vi beundrede Deres arbejde med anti–sense–RNA.

Jeg citerede fra flere af Deres studier i min artikel.

Blev den udgivet, mens du var studerende?

Som medforfatter.

Imponerende.

Hvad gør du så i denne kloak?

Er du her bare for at tjene kassen?

Eller er det ...

Overvejer du at blive plastikkirurg?

Nej. Jeg kan ikke udstå kirurger.

De er arrogante arbejdsnarkomaner, som ikke kan enes med folk.

Bilen kogte over, så jeg måtte tage toget.

– Hvad skete der? – Åndenød. Jeg er dr. Rasgotra.

– Fik du fat i dr. Ames? – Han har været her.

Han taler med ... taleterapeuten.

– Godt. – Nej! Det behøves ikke.

– Folk har svært ved at forstå dig. – Så bør de høre bedre efter.

– Hej, Fran. – Godt at se dig.

– Er du klar? – Jeg prøver at styre min entusiasme.

– Hvor længe? – Et kvarter.

Vi vender tilbage med instrukser til efterbehandling.

Tænk på, hvad du gør.

Du indser måske, du ikke hører til her.

– Hvor hører du så til? – Måske I købmandsbutikken.

Vær sød.

Alvorlig solskoldning er udskrevet. Mulig infarkt er til telemetri.

– Den fyr er med sin egen læge. – Nate Lennox?

– Biokemiprofessoren. Jeg har en. – Jeg finder ud af det.

– Hej. – Hvad synes du om min nye stil?

Ikke mange kan bære den. Hej, Fran.

– Hvad gør du? – Spiller "Medal of Honor".

Jeg dræbte lige en flok nazister.

Han bliver svagere og må tale med et taleprogram.

Jeg har en super ide.

– Hovsa! – Vi kan vente med taleterapi.

Men du udskyder kun den uundgåelige, Nate.

– Du skal begynde at gå med det her. – Diagnose, navn og telefonnummer.

Heldigt, det var til forelæsningen. Hvad kunne der ellers være sket?

Hvad med den her? Skal jeg have den på hele tiden?

I starten, når du skal sove. Du får 8 timers søvn med bedre ilttilførsel.

Hver gang jeg vågner, er der noget nyt, der er væk.

– Heldigt, han havde armbåndet. – Føles det godt?

– Han talte via computeren. – Jeg kan ikke få lagt et drop.

Han skal altid have et CVK.

– På en skøjtebane? – Ved du hvorfor?

Det var en normal dag. Jeg barberede og badede ham –

– gav ham morgenmad og satte ham i stolen.

Han så tv, så jeg sov lidt.

– Hvordan kom han ud? – Døren kan åbnes med computeren.

– Hvad har du her? – Dr. Kovac!

– Fran Bevens. – Goddag. Sir.

Du mødte ham for nogle år siden.

Dårlig ilttension. Tilmed med BiPAP.

– Kan vi tale sammen? – Selvfølgelig.

Vi skal træffe en beslutning angående intubering og respirator.

– Kan han klare lungebetændelsen? – Eller også går det ned ad bakke.

Det er ikke sikkert, han får det bedre.

Det her er måske den naturlige afslutning på sygdommen.

Vi skal måske tænke på at gøre ham det behageligt ...

Jeg hørte lige, at du var her.

Jeg har taget mig af ham før.

– Han tog af sted på egen hånd. – Hvorfor gjorde du det, Nate?

– I bevægelse. – Hvad?

Fri.

Ilttensionen er nede på 82%. Han skal intuberes.

Vi drøftede lige, hvad vi skal.

– Han skal da trække vejret, ikke? – Det tror jeg ikke, han ønsker.

Abby ...

Vi er ikke blevet enige endnu.

– Det bryder jeg mig ikke om ... – Jeg intuberer ikke.

Stor slimklump ved stemmebåndene.

– Det bør hjælpe. – Ilttensionen stiger.

Det giver os tid til at behandle ham, indtil han kan sige, hvad han vil.

– Doktor Lennox? – Nate? Tal til os, Nate.

– Rundt og ind i vena subclavia. – Vi gør ikke mere.

– Hvordan har han det? – Han får antibiotika nu.

– Hvornår spiste han sidst? – Jeg madede ham i morges.

– Hvordan har du det? – Du er på sygehuset.

Nate?

Kan du huske, da vi tale om at hjælpe dig med at trække vejret?

Du ville kæmpe, til de kan kurere ALS med stamceller.

– Lad ham hvile. – Snescooter mod træ!

– Morris har brug for hjælp. – Giv ham 500 mg Rocephalin.

Vi skal være enige. Du sagde, du ville have en trakeostomi.

Det er længe siden, Abby.

Han er bange for at være bevidst uden at kunne kommunikere.

– Han kommunikerede for lidt siden. – Måske tilfældige bevægelser.

– Med en trakeostomi ... – Er han hjemme om en dag.

Du skal lære at passe respiratoren, men vi kan arrangere hjælp.

– Jeg ved, du er træt. – Det er ham, der er træt.

– Jeg ser ham hver dag. Jeg ved det. – Sonden er vist tilstoppet.

– Skyller du den? – Ja.

– Han har brug for næring. – Den løsner ikke.

– Ved du, hvornår den er fra? – Nej ...

Sonden blev lagt i maj 2002, efter han var ved at blive kvalt.

Hvert år vælger de nyuddannede en lærer ...

De kompenserer for, jeg skal undervise mindre.

– Han er en videnskabsmand ... – Må jeg få et glas vin?

Han har fulgt de studerende gennem hele uddannelsen.

Det er en stor fornøjelse at præsentere årets lærer:

– Nate! – Dr. Nathan Lennox!

– Røntgen viser ingen aspiration. – Du var heldig, Nate.

– Jeg er verdens heldigste mand. – Du skal have en madsonde.

– Nej. – Deres synkemuskler er svage.

Fran må skære kødet i mindre stykker.

– Han har tabt sig fem kilo. – Snarere to. Resten er vand.

Vægttab fremskynder processen.

Sondemad giver mere energi og længere overlevelse.

– Jeg vil overveje det. – Romano opererer lige nu.

– Jeg kan skrive Dem op. – Jeg overvejer det.

Vi skriver Dem op. Vi kan altid aflyse det.

– Jeg følger dig ud, Donald. – Farvel.

Sig, de skal sende trofæet til min mor.

– Trofæet? – Jeg vandt et sækkevæddeløb.

– Er Abby Lockhart her? – Ikke i aften.

– Her er ret stille. – Nu og da er her dødt.

Det er ikke bare det. Har I skåret ned på personalet?

En læge er død. Mark Greene. Folk er til mindegudstjeneste.

– Chen vil se dig i 3'eren. – Det er soleklar divertikulose.

Det kan du fortælle hende.

– Hvilket år er du på? – Jeg er kandidat.

Du er ret kæphøj af en kandidat at være.

Du er vældig smart eller vældig usikker.

– Sats på det første. – Ja, alle stjerner vil arbejde her.

Det her er midlertidigt. Jeg har planer om Northwestern.

– Til lykke. Kom du ind? – Ikke endnu, men det gør jeg.

– Instrukser før operationen. – Godt.

Det her viser alt, hvad De skal vide.

Hvor De skal møde op, hvad De skal spise aftnen før, hvad De skal ...

Er De okay?

– Jeg ved, det er barsk ... – Det er ikke mig!

Det er pseudobulbær affekt. Følelserne kan blive overdrevne.

Javel ...

Det kaldes emotionel inkontinens. Det er noget lort!

Man bliver lidt oprørt, og så flæber man som et barn!

– Der må være medicin mod det. – Bivirkningerne er for stærke.

Det er BDNF ...

Jeg har fået nervevækstfaktorer to gange dagligt det sidste år.

Det gør mus med ALS til OL–atleter, men det virker ikke på mennesker.

– Resultaterne var ikke så gode. – Det gør mig ondt.

– Og nu virker min mave ikke. – Det er okay. Kom nu ...

Jeg vil ikke være en byrde for nogen.

– Gør det ondt? – Måske lidt.

– Sonden er inde. – Ballonen er fyldt.

Jeg tror, han er ved at vågne lidt.

– Det ser godt ud. – Tak.

Vi skal teste hans lungefunktion. Nate, jeg stikker den i din mund.

Sam anbringer en klemme på din næse.

Træk vejret dybt.

Og pust ud. Pust ud! Godt.

Forceret kapacitet er 32% af det normale.

– Det er mængden af luft ... – Jeg ved, hvad det betyder.

Nate?

Nate?

Din lungekapacitet er forværret.

Den bedste måde at hjælpe dig på er med en trakeostomi.

Du skal have vejrtrækningshjælp. Skal vi gøre det?

Du kommer dig nok ikke uden. Trakeostomien er din bedste chance.

Okay ...

Okay. Ring til kirurgen. Han godkendte indgrebet.

– Jeg er okay. – Det er ikke, hvad han mente.

– Han sagde okay. – Han sagde: "Jeg er okay."

– Det er ikke en godkendelse. – Du vil have trakeostomien, ikke?

I hørte ham!

ALS–patienter kommer på hospice med så dårlig lungekapacitet.

Hvis vi kurerer lungebetændelsen, stiger den.

Nu er han for syg til at give tilladelse.

– PO2? – Jeg stemmer for trakeostomi.

Jeg spurgte, om han ønskede det. Han svarede okay.

– Og han sagde: "Jeg er okay." – Han forstod det ikke.

– Han så på mig. Han forstod det. – Det her er ikke, hvad han ønsker.

Fran har fuldmagt. Du bestemmer.

Undskyld, men Nate udtrykte sit ønske. Det skal vi følge.

Hvis der er en mulighed for, han bad om indgrebet ...

Det er jeg ikke sikker på!

Vi er nok nødt til det. Hjælp mig med et CVK, Ray.

– Jeg vil bippe dr. Ames. – Det gør jeg.

Ring til Dubenko. Trakeostomi og gør klar til en respirator.

– Mellem 1. og 2. trakealring. – Luk øjnene, hvis De har smerter.

Træk luft for at se, du er inde.

– Er du på kirurgisk, Neela? – Det er kun et tilvalg.

– Ting ændrer sig. – Ja.

– Dilatator. – Jeg håber, det er i orden.

– Den kan ikke komme igennem. – Lidt mere kraft ...

– Har du det godt? – Fjern dilatatoren.

Før trakealtuben ind.

– Det bløder. – Det ordner vi med lidt tryk.

– Takykardi 130. – Jeg giver mere væske.

Det kan være blodtabet. Lad os se igen.

– Åh gud! – Skalpel.

– Hvad gør De? – Et åbent indgreb.

– To poser blodceller. – En blodtransfusion?

Har vi hans antistof–prøve?

– Hvad sker der? – Det er en mindre komplikation.

– Jeg skulle ikke have tilladt det. – Antistof–prøven var negativ.

– Han har vist smerter. – 4 mg morfin.

– Nej! Ingen morfin! – Nej, han reagerede skidt i 2001.

– Transgenet hæmmes! – Vi bruger to reportergener.

Et til transfekterede celler og et til fusion med målgenet.

– Genialt! – Det er i hvert fald enkelt ...

– 4 mg morfin. – Arbejd videre på DNA–vektorerne.

Gregorio skal ikke stjæle Nobelprisen fra os!

– Du bør ikke tage trappen. – En af elevatorerne blev repareret.

Jeg har aflyst forelæsningerne.

– Hvorfor? – Det er kun Baker, der kan ...

– Hvad sagde han? – De bør bruge en kørestol.

– Det må være din spøg! – Deres ben er farligt svage nu.

– Du kan brække hoften. – Der er elektriske kørestole ...

– De bliver selvstændig. – Indtil batteriet bliver fladt.

De mister ikke noget. De får energi til andre ting.

I vil gøre mig invalid.

Folk med degenerative sygdomme klarer sig bedst, når ...

Hvad? Der er håb?

Læser du avisen? Bush forbød lige stamcelleforskning.

Jeg prøver at bevare håbet ... men ingen samarbejder.

Dr. Ames har materiale om hjælpemidler.

– Jeg henter det. – Ikke til mig. Ikke til mig!

– Kører Fran Dem til lægebesøg? – Hun driver mig oftest til vanvid.

Hvor længe har De været sammen?

Vi er ikke sammen. Hun arbejder for mig.

– Har hun gjort det længe? – I 15 år.

Hun kom direkte fra college. Jeg havde brug for en god assistent.

Overraskende, at hun blev efter det første år.

Hun kunne være blevet advokat eller have læst økonomi.

– Men hun blev. – Hun kender Dem godt.

– Det var derfor, jeg antog ... – Nej, nej.

Der var et tidspunkt ...

... for en million år siden ...

... hvor det næsten skete.

Men så kom jeg til fornuft.

Er du gift? Så forstår du det.

Man har ikke tid til en familie, når man fordyber sig i sit arbejde.

– Visse prøver at finde en balance. – Måske som læge på en skadestue.

Vil man at drive forskning fremad, skal man arbejde døgnet rundt.

Det er ikke forkert at være gift med sin karriere. Det er en god ledsager.

Den brokker sig aldrig.

Er De okay?

– Bivirkning fra morfinen. – Godt at vide ...

Det her hjælper.

– 2 mg Versed. – Ilttension 89%.

– Nu er det måske nok. – Vi må måske åbne brystkassen.

– Vi kan løse det her, Fran. – Det ved du ikke!

Skal jeg følge dig ud i familiestuen?

– Bliv og hold ham i hånden. – Sug rent.

Det er jeg ked af, Nate.

Lige der!

Dybt ind i manubrium. Uha ...

– Hvad? – Vi stak hul i venen. Utroligt.

– Meget usædvanlig anatomi. – Typisk Nate ...

– Ilttensionen stiger. BP: 120/75. – Vi gjorde det.

– Vi er inde. Tilslut respiratoren. – 4–0 prolene.

Du skræmte os lidt. Du har ikke længere brug for den her.

Nate ...

Åbn øjnene, dr. Lennox.

– Det kan være bedøvelsen. – Han kan være skadet.

Blodtabet kan have forårsaget iltmangel i hjernen.

Før tuben hele vejen ind og dæk hullet med tommelfingeren.

– Så trækker du den langsomt ud. – Han hoster.

– Det er godt. Det fjerner slim. – Det var det hele.

– Hvor tit skal jeg gøre det? – 2–3 gange om dagen.

– Vi skaffer dig hjælp. – Nej.

Ved du, hvor mange plejere han har tvunget mig til at fyre? Jeg gør det.

– Nu og da har man brug for pauser. – Jeg har ham i dagtimerne.

Om natten har vi hjælp. De vækker mig, hvis der er noget.

Det er svært for mig at se nogen, der ikke giver ham den bedste pleje.

Nate?

Nate.

Sig til, når du er klar til at tale.

– Kan jeg tage ham med hjem? – Om nogle dage.

Hvad med i aften?

Jeg tror, det er bedst, vi holder øje med ham efter alt det her.

Ja, men jeg lovede ham, jeg ville holde ham hjemme.

– Han har det bedre på sygehuset. – Ja ...

Men jeg lovede ham det!

– Hvor længe har du været hos ham? – I 21 år.

Somme tider er det svært at tro.

Det begyndte som et almindeligt job ...

... men efter en tid ...

Engang tog jeg med ham til Boston. Det var i september 1999.

Der er smukt om efteråret.

Han skulle holde forelæsning ved et molekylærbiologisymposium.

Jeg arbejdede stadig med hans kompendier fem minutter før.

Vi arbejdede så hårdt, at han forlængede rejsen.

Vi tog til Cape Cod.

Hotellet lå ved stranden.

Han tog mig med ud at sejle.

Det var et af de tidspunkter, hvor man tror, at alt falder i hak.

Et par uger senere fik han stillet diagnosen.

Jeg talte med neurologen. Alle blodprøverne var normale.

Ingen periventrikulære læsioner på MR'en, så det er desværre ikke MS.

Hvad?

EMG'et viste denervation af muskler i højre hånd.

Jeg har motorneuron syge, Fran. Jeg har ALS.

– Åh gud ... – Forventet levetid er fire år.

5% af patienterne forværres hurtigt, nogle få har klaret sig i 40 år.

Jeg får Riluzol. Det virker lovende til at hæmme degenerationen.

Det bliver barsk, men forskningen ser lovende ud.

Jeg får fysio– og arbejdsterapeut, ernærings– og taleterapeuter.

– Jeg kan også hjælpe. – Jeg har brug for en assistent.

Det var ikke det, jeg mente.

Jeg må bruge al min energi på at bekæmpe sygdommen.

Han ville ikke indlede noget. Det ville blive for smertefuldt.

– For hvem? – Os begge.

Hej.

Godt at se, du er tilbage.

– Min hals. – En trakeostomi.

– for at behandle lungebetændelsen. – Virkelig?

Ilttensionen stiger, tidalvolumen er bedre, og du er friskere.

Jeg kan aldrig gå med rullekrave igen.

– En seng på intensivafdelingen? – Nej.

Du skal have antibiotika og respirationsterapi.

Ingen trakeostomi.

– Det troede jeg, du ville have. – Det påskønner jeg.

Det reddede dit liv.

– Det forstår jeg. – Du kan leve længe med det her.

Mine ansigtsmuskler bliver svagere.

Når øjnene ikke kan bevæge sig, er jeg isoleret.

Jeg vil kunne se, høre og føle, men ikke kommunikere.

Jeg vil ikke ende i den situation.

Denne infektion er midlertidig. Når den er væk, bliver du som før.

– Det skranter for mig. – Langsommere med god respiration.

– Jeg har fået nok. – Om nogle dage er du friskere.

Han har besluttet sig.

Fjern trakeostomien.

Det kan jeg ikke.

Fint. Så vil jeg hjem. Poker.

Han vil have, jeg inviterer nogle venner hjem for at spille poker.

Hans venner kan besøge ham på sygehuset.

Øl.

– Vi har øl. – Du kan ikke komme hjem nu.

– Jeg er ikke glad for det her. – Det er jeg.

– Vi kan vente i forhallen. – Nej. Udenfor.

– Bilen er her vist ikke endnu. – Frisk luft.

– Det er koldt udenfor. – Så kan jeg få lungebetændelse!

Jeg sender en respirationsterapeut med hjem.

– Gør dig ikke den ulejlighed. – Det er for at hjælpe Fran.

I aften slukker vi for respiratoren.

Jeg falder i søvn og vågner ikke igen.

Miss Bevens! Jeg har de papirer, De skal underskrive.

– Jeg kender vejen ud. – Nogen skal følge dig til bilen.

Du glemte din jakke.

Din tilstand kan behandles. Jeg beder om to dage på sygehuset.

Kan ikke. Vil ikke være en sjæl, der er fanget i et lig.

– Så vidt er det ikke kommet. – Tæt på.

Vent.

– Hvad med kampgejsten? – For træt.

Du får det bedre. Stephen Hawking har haft ALS i 40 år.

– Jeg er ikke Stephen Hawking. – Du rådgiver elever og skriver!

Vil du ikke nok vente?

Hvis du kommer dig, kan du holde ud, til man finder en kur.

Og hvad hvis jeg ikke kommer mig?

Så hjælper jeg dig.

Jeg gør dig det behageligt, slukker for respiratoren og lader dig dø.

Jeg vil vædde 10 dollar på, at du kan klare det her.

10 dollar?

Du skal bare tilbage på sygehuset.

Jeg er imponeret.

Du er blevet en vældig overbevisende læge.

Jeg ville nok ikke være her, hvis det ikke var for dig.

Den luft, I indånder, og den mad, I spiser.

Alt fører til et utroligt molekyle: ATP, adenosintrifosfat.

Slutresultatet af oxidativ fosforylering.

Det her er livets kraft!

7.300 kilokalorier per mol!

Ren energi!

Hvad gør I lige nu? Skriver notater, krydser ben, hoster, fordøjer mad –

– lytter til jeres voicemails ...

Alt det, menneskekroppen gør ... Alt det, der betyder, man er i live –

– drives af ATP!

– Hvor meget vejer du? – 70 kilo.

Rejs dig.

Hver dag bruger menneskekroppen 90 kilo ATP.

Mere end du vejer!

Men man har kun 225 gram ATP. Hvad sker der?

– Man genbruger det? – Ja!

Mange tak. Topkarakter.

Ellers ville man opbruge sin ATP på fem minutter.

Kroppen genbruger det 300 gange om dagen.

Hvis man var en bil, ville man køre 250.000 kilometer på en fuld tank.

Protoner trykkes ind i mitokondrien.

ATP–syntase er som en roterende motor.

Protonerne får akslen til at snurre.

Det suger ADP ind og sender frisk ATP ud –

– fuld af den energi, som kræves for at drive kroppen, sindet og ånden.

Vi er færdige. Mange tak.

I morgen: Kapitel 19 i Lenninger. Elektrontransporten i detaljer. Tak.

Doktor Lennox, har De et øjeblik? Abby Lockhart. Førsteårselev.

Jeg skal have Deres underskrift for at springe fra faget.

– Jeg bestod ikke terminsprøven. – Kurset er obligatorisk.

– Jeg forsøger måske næste år. – Andet år er hårdt nok.

– Jeg tager fri for at overveje det. – Jeg er overrasket.

– Vil du ikke være læge? – Jo ... jeg forsøger.

Det er meget. Biokemi, fysiologi og anatomi er meget at lære udenad.

Der er problemet. At lære udenad fører til fiasko.

Kan du lide sport?

– Står du på skøjter? Danser du? – Jeg dansede ballet som barn.

Kunne du lide det?

Ja, jeg var den tredje danser fra venstre i "Nøddeknækkeren".

Hvis du vil lære noget, så lær intet udenad og tænk konceptuelt.

Biokemi ... er livets dans.

Adenin holder tiamin i hånden, og cytosin holder guanin i hånden.

Når de giver slip, begynder en række af dansere at lede efter partnere ...

... og messenger–RNA dannes.

Jeg plejer ikke at være så klodset.

Kan De underskrive sedlen?

Jeg har kontortid fra kl. 13 om tirsdagen. Kom.

– Vil De undervise mig? – Betragt det som dansetimer.

Jeg tør vædde 10 dollar på, du klarer prøven om tre uger.

– Det er generøst, men jeg tror ... – Jeg ved, du kan klare det her.

Bare jeg havde Deres tillid.

Det får du. Giv ikke op.

Om ikke andet vil jeg lære dig at kæmpe. Vi ses på tirsdag.

Tak.

I dag

Tekster: Tim Østerkjerhuus www.sdimedia.com