Original subtitles

SKADESTUEN

– Dr. Lockhart ... mr Scanlon? – Jeg blander lidt antibiotika.

– Jeg bor tættere på hospitalet. – Så det er bare et arrangement?

– Jeg er ikke forskertypen. – Du vil fortryde det her senere.

Hvordan kan du holde det ud? Ansvaret?

– Sæt farten ned. – Undskyld, frue.

– Sagde han "frue" til mig? – Ja.

– Teknisk set er jeg en frøken. – Du udstråler måske modenhed.

– Mener du, jeg ser gammel ud? – Du ligner en på seksten.

Hvis du ikke kendte mig, ville du så tro, jeg havde en søn i femte?

Jeg kunne se dig med en lille unge.

Søvnmangel, bleer, tandbrud ...

Alt det har jeg prøvet.

Er det noget, du kunne tænke dig igen? At få børn?

Kunne du?

Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke rigtig se mig selv med et lille barn igen.

– Jeg hader dig! – Lucas, I må skiftes!

Callie! Callie! Vil nogen ...

– Tager du den her? – Ja.

Hej ...

– Må jeg tage hen til Stacy bagefter? – Nej.

Hun sagde nej. Hun kan være sådan en møgkælling!

Jeg må løbe, min far er her.

Her! Tag din jakke.

– Har du den? – Her, mor.

Prøv ikke på at overtale far!

Luk døren! Tak. Mor jer godt.

Hallo? Hej, Pam.

Må jeg ringe tilbage om fem minutter? Okay. Hej så længe.

Jeg har det altså bedre nu. Jeg blev bare lidt svimmel ...

– Iltmætning 99 % på 2 liter. – Jeg blev bare svimmel.

Trafikulykke på Wacker.

Hvis I bare vil køre mig hjem igen ...

Det var pænt af jer at komme og alt det der ...

Hallo?

– Jeg er dr. Kovac. Hvad skete der? – Jeg blev bare lidt svimmel.

– Et angstanfald måske. – Lidt for ung til en hjerneblødning.

– Hypertensiv? – Min far havde højt blodtryk.

Traumestue 1.

– Kan De sige os Deres navn? – Ellie. Ellie Shore.

Hvad sagde hun?

Vi ses, Ray!

– Skal du på arbejde nu? – Ja.

Jeg kører dig. Jeg har vagt i aften.

– Skulle vi ikke fordele vagterne? – Vi skal spille på lørdag.

Er det okay, de bliver her? Fedt nok.

Hej ...

Spiller du på noget?

Bratsch.

– Det skærer i øjnene ... – Pupillerne reagerer.

Ingen hører efter. Taler jeg utydeligt?

Er der noget galt med min tunge? Den føles død.

– Jeg taler måske for lavt. – Ingen mislyde.

Hallo ... hvor er jeg!?

De er på County. Vi tager os godt af Dem.

– Kan De klemme min hånd? – Ja ...

Jeg ved ikke, hvad de sagde, men jeg har det fint.

Så hold bare op nu, ikke? Ring efter en taxi til mig.

Klem med højre hånd nu.

– Hvad var nu det? – Klem så hårdt, De kan.

– Jeg ... – Nogen reaktion?

Var det min arm? Jeg kunne ikke mærke den. Hvad er der galt?

– Hvad er der galt med min arm? – Positiv Babinski.

Mit ben! Min fod! Hvorfor kan jeg ikke mærke ...?

– Ring til neuro og få en hoved–CT. – Det der er mine bukser!

Ikke mit undertøj! Jeg bliver ikke her ...

Prøv at slappe af.

Jeg sætter et kateter i din blære. Det kan føles lidt ubehageligt.

– Løber du hver dag? – 10 kilometer som regel.

– Så du tager blidt på mig. – Det skulle jo gerne være sjovt.

Hvad med en vandpause?

– Vil du have? – Nej tak.

– Det er tre måneder siden nu. – Siden hvad?

– Hvad med middagen i aften? – Jeg har ikke lyst til at gå ud.

Heller ikke jeg.

Til fontænen? Vinderen laver mad, taberen vasker op?

Klar, start ...

Tillykke med tre–måneders–dagen.

Parret kan tage hjem, men mandens fod er brækket.

Giv dem en taxi–kupon.

– PPD–svarene? – Anden sal.

– Nogle date–tips til en kandidat? – Ja, glem alt om det.

Jeg er meget smigret! Jeg giver besked om, hvem der kommer.

– Gode nyheder? – Traumestiftelsens middag.

De søger en fremragende reservelæge, der vil stille op.

Lad være at fiske efter komplimenter. Kl. 20 den 16.

Syv minutters power point–præsentation.

– Lidt fedteri for ledelsen? – Aldrig.

– Vi vil fejre Weavers ferie. – Giver I, så kommer jeg.

Kun drinks ... Det kan støtte min chef–kandidatur.

– Neela? – Hellere det end at tage hjem.

– Hvorfor er det så dårligt? – Vi skaber holdånd hos ællingerne.

– Okay. – Fornemt. Lad os feste.

Er de store børn ikke inviteret?

Mine læber bevæger sig, men der kommer intet ud.

– Jeg føler mig ikke syg. – Ingen carotis–mislyde.

– Jeg kan mærke noget ... – Normal PT/PTT.

– Hvad tror I? – Det her er vel slemt?

Jeg er sund og rask. Jeg har tre børn og er 35 år!

– Børnene ... Åh nej, børnene! – Neurologen er på vej.

– Har vi et navn på hende? – Ja, Ellie.

Nej, nej, nej! Vent lidt. Nogen må hente mine børn.

Ingen har hentet dem. Ring til min mand.

– En blodprop? – Ja, til venstre midt i hjernen.

Må jeg ...?

– Hun vil vist gerne skrive noget. – Lad hende prøve.

TPA kan altså opløse den?

Hvis det er sket for under tre timer siden.

– Ellie, kan du høre mig? – Ja, jeg hører dig.

– Dan. Her er mobilnummeret ... – Vi tror, du fik et slagtilfælde.

Du kan måske godt forstå, hvad vi siger ...

... men vi kan ikke forstå dig.

Det der har jeg ikke skrevet.

– Neurologen ... – Det var ikke det, jeg skrev!

Vi prøver at finde ud af, hvad det er for en type slagtilfælde.

Fik jeg et slagtilfælde? Det kan ikke passe.

Det rammer gamle mennesker. Det her er noget forbigående.

Det må det være!

Hej. Jeg er bare hernede for at give en kirurgisk bedømmelse.

– Har jeg glemt et ur hos dig? – Ja, det ligger i mit skab.

– En urinprøve på mrs Russell? – Nej, sticken var negativ.

Jeg tog frokost med, hvis du vil have noget senere.

Jeg tænkte på, at vi måske ikke skal være så meget ... sammen.

– Alle ved det vel. – Jeg har ikke fortalt nogen det.

– Jo, én måske. Har du? – Nej.

Er din sofa meget benyttet for tiden?

At bo sammen med Ray er lidt rodet og trangt.

– Jeg sagde, du skulle give dig tid. – Det var ikke bedre hos dig.

En 6–årig med håndledssmerter.

– Er der en Clayton Davis her? – Herovre!

Jeg er hans storebror.

– Han har en bule i hovedet. – Det gør også ondt her.

– Hvordan skete det? – Han faldt ned fra køkkenbordet.

– Vores søster Bridget. – Hele familien, hva'?

– Far er gået ud efter kaffe. – Han skal skrive under først.

Jeg finder ham.

– Hvad lavede du oppe på bordet? – Jeg ville tage en skål.

– Vi var sultne. – Jeg ser, hvor vi skal hen.

Min nabo er indlagt her. Jeg har hendes børn med. Ellie Shore.

Hvis det nu er et slagtilfælde –

– er det et lille et. Jeg kan jo både tænke og høre.

– Få hendes sekret suget op. – Savler jeg?

Ja, det gør jeg ...

– Det her bliver mere bekvemt. – Hun smiler. Det er nok godt.

– Men hun ved det måske ikke. – Jeg vil kigge i din mund, Ellie.

Lægen smiler ikke så meget. Hun er måske bare den alvorlige type.

– Ingen opkastnings–refleks. – Eller ...

Ham her er jo en steg. Hvor høj mon han er han? 195 cm?

Du får en tube i halsen for at beskytte luftvejene.

– Må de komme ind? – Dine børn er her.

Er de?

– Hun hører jer bedre derovre. – Hvorfor?

Jeres mor har svært ved at bevæge højre side.

Hej! I skal ikke være bange, okay?

– Er det derfor, hun ser så sjov ud? – Dør hun?

– Nej, hun dør ikke. – Nej, mor dør ikke, skat!

– Hvornår så I hende sidst? – Lige efter skole.

– Tag dem med udenfor nu. – Hvorfor gør hun det der?

– Vi hjælper hende med at ånde. – Kom, lad lægerne klare det her.

Mor ...

– Etomidate og succ. – Du falder i søvn nu.

Når du vågner, er du tilkoblet en respirator.

Åh gud ... Er jeg død?

Er det her døden?

Nej, der er noget galt.

Jeg kan ikke åbne øjnene. Jeg kan ikke bevæge mig.

Så hjælp mig dog.

Det er formentlig en blodprop.

– For sent til TPA? – Det kan give en hjerneblødning nu.

Børnene så hende for timer siden. Siden ambulancen og skadestuen ...

– Risikoen er for stor. – Hvad er alternativerne?

Lad os håbe på et kollateralt flow. Og fysioterapi.

Når det er et større slagtilfælde, ser det ikke så lyst ud.

Det eneste andet alternativ er MERCI.

Man går ind i hjernen gennem en arterie og skruer proppen ud.

– Vil det forhindre følgevirkninger? – Det er forbundet med risici.

Åh gud! Jeg er blind! Jeg kan ikke ånde! Hjælp mig!

Så gør dog noget!

– Kan nogen høre mig? – Et, to, tre ...

Hjælp mig, gode Gud!

– Må jeg spørge dig om noget? – Ja.

– Har du spurgt Luka om hans børn? – Én gang, tror jeg. Hvorfor det?

Tja, somme tider tror jeg ...

Græder hun?

Puls 130. BT 170/92. Hun må tilbage til skadestuen.

– Hvornår intuberede vi? – For 10 minutter siden.

Vi vil hjælpe dig, Ellie ... Hun er ved bevidsthed, men lammet.

– Hvad så? – En demonstration udartede.

– En betjent havde tævet et barn. – Tåregasbeholder i ansigtet.

Jeg skulle bare hente medicin til min bedstemor på apoteket.

De satte ild til bilerne og baldrede ruder?

– Kan jeg få mere morfin? – Når vi ved, at du faktisk har ondt.

– Nægtede han lige at give noget? – Stryg ham på listen.

– Det er for sent. Nichol? – Han taler for meget.

– Pattengill? – Han er så afmålt.

Der er ikke mange at vælge imellem som 1. reservelæge.

– Pratt? Han er den bedste, vi har. – Med alvorlige anmærkninger.

Kandidaterne og reservelægerne rådspørger ham allerede.

Det gør ham ikke til en leder.

Åh gud ...!

Takykardi og hypertension. Sedativet fortog sig for hurtigt.

Hvad siger de? Hjælp ... Hjælp mig!

Hvad er ... Hjælp mig! Hvorfor gør ingen noget?

– Jeg bliver gal! – Fentanyl er givet.

Der sker ikke noget. Det er en normal bivirkning.

De gav dig fentanyl, som skal mindske dit ubehag.

– Du bliver svimmel og siden rolig. – Wauw! Hvad var det, det hed?

– Du kan snart åbne øjnene igen. – For det her er fedt. Virkelig.

Dr. Lockhart, har du tid et øjeblik?

Vi har styr på det ... Et neuro–tjek hver 10. minut.

– Bugsåret i går. Hvad mon vi fandt? – En leverskade?

Gæt en gang til. Et kondom med kokain i jejunum.

– Kniven rev hul på kondomet. – Det forklarer reaktionen.

Skriv om det i dag, så kommer det måske med i næste måned.

– Prøv med Trauma eller Annals ... – Skal jeg skrive om det?

– Jeg hjælper dig. – Jeg er på arbejde her.

Jeg taler med din chef. Jeg bliver nødt til at gå.

– Hør lige ... – Vil du ikke have det ud?

Det ville være lidt dumt at spilde denne chance.

På mit kontor klokken syv.

Spoleben og albueben er okay.

– Hvad betyder det? – At håndleddet ikke er brækket.

– Er du stadig sulten? – Vi nåede aldrig at spise.

– Vi lavede mad, da han faldt. – Hjalp I begge til? Meget voksent.

– Det her er min far. – Hej.

– Hvordan har han det? – Neuroundersøgelsen viste intet.

En mild hjernerystelse. Han skal observeres et døgn.

Håndleddet er nok kun forstuvet, men vi tager en røntgen.

Gør bare det, I skal gøre.

– Har De drukket, mr Davis? – Jeg drak en øl.

Jeg skaffer noget mad til børnene, mens vi venter på røntgen.

Tak.

En 6–årig med forstuvet håndled, men faren har drukket ...

Drøft det med Morris. Folk springer på mig, hver gang jeg vender mig om.

Jeg er ikke den eneste reservelæge her.

Venstre side er aktiv ... sådan da.

Det er et godt tegn.

Prøv med højre side igen.

Kom nu! Rør på dig.

– Ryk eller spjæt eller noget ... – Din puls er faldet.

Satans!

– Er alt vel? – Tuben i halsen gør ondt.

– Jeg kan hverken tisse eller gå. – Du har vel nok nogle dejlige børn.

– Taler hun til mig? – Tænk at du har fået tre.

– Du ser smaddergodt ud. – Du har set graviditetsstriberne.

– De er i familieværelset. – Kan de ikke være her?

Hvem ser efter dem? Har de fået mad? Er deres far kommet?

– Nej ... hvad er nu det? – Ja, puha, ikke?

Velkommen til min verden. Jeg er tilbage om lidt.

Hvordan går det, mrs Lacey?

Vi sætter den her op. Pas på benet ...

Lad os få den her af dig.

– Der må have været 500. – Og plyndringerne går i gang.

Ikke mig. Jeg kunne jo være blevet ramt.

Dine øjne er irriterede. Følg min finger.

– Tåregas er noget grimt stads. – Fik du scoret et tv?

Jeg kom bare forbi!

– Intakt øjenmuskulatur. –"Løbe ærinder for bedstemor"...

– Tror du mig ikke? – Vi har ligesom hørt det før.

Ikke, Chuny?

– Puls 90 efter en liter. – Ilt og ring til plastikkirurgisk.

Vi scanner for at se skadens omfang og sender dig så til operation.

Tak.

Han er fuld af løgn. Jeg lod mig også fuppe af dem det første år.

– Jeg kan ikke resten ... – Pulsen er høj.

– Har du givet mere fentanyl? – Ja, mere af det der!

– Ingen vielsesring ... – Vi venter på manden.

Sexet accent. Gad vide, hvor han kommer fra.

– Har du det bedre? – Sikke store, stærke hænder.

Han rører ved mig, og mit hjerte hamrer. Er jeg 14 år nu?

BT 127/77.

Det dunker faktisk nu.

– Det her er ikke så godt. – Puls 240.

– Hvad sker der? – Hent akutvognen.

– Prøv med medikamenter først. – Jeg er svimmel ... kan ikke ånde.

– Blodet kan samle sig. – En blodprop, der gik til hjernen?

Jeg ... kan ikke klare det her.

Adenosin givet 18.57.

Det her dæmper hjerterytmen. Det kan føles lidt ubehageligt.

Åh gud!

– Hvad sker der? – Supraventrikulær takykardi igen.

Hjerterytmen er abnormal. Vi tror, noget lignende er sket før.

En prop er blevet dannet og har givet et slagtilfælde.

– Fik hun et slagtilfælde? – Giv mig EKG–strimlen.

– En dobbelt dosis? – Atrieflimren.

– 2 til 1. Adenosin hjælper ikke. – 20 mg diltiazem?

– Hvad er det, der sker her? – Ellie, jeg ved, det gjorde ondt.

Men det bragte os på sporet af dit hjerteproblem.

Nu kan vi give den rette medicin, og det vil ikke gøre ondt.

– Er hun vågen? – Det kan vi ikke sige sikkert.

Sinusrytme, 76.

De kan gå nærmere nu.

Elskede?

– Ellie, kan du høre mig? – Du er her!

Nej, græd ikke.

– Nej! Hvor gik du hen? – Vi vil prøve at fjerne proppen.

Et kateter føres fra lysken til hjernen.

– Proppen bliver skruet ud. – Hvordan har du det?

– Det kan afvende følgevirkninger. – Der er risici.

– Infektioner, koma eller død. – Dit hjerte slår normalt.

– Hun er ikke i koma nu? – Nej. Sprogcenteret blev ramt.

Hun ser og hører, men kan ikke kommunikere. Skal vi gå videre?

– Sig ja ... – Hvis ikke vi gør det?

Hendes neurologiske tilstand vil ikke forbedres.

– Men hun dør ikke? – Hør, hvad han siger, Dan!

– Hvor længe kan hun leve sådan? – Så længe det skal være.

Jeg ... ved ikke, hvad jeg skal beslutte.

Jo! Jeg har fortalt dig, at jeg hellere vil dø end leve sådan her!

– Hun bliver ikke en grøntsag? – Værre end det. Bevidst om det!

– De behøver ikke give et samtykke. – Jeg giver mit samtykke!

– Er det det bedste? – Vis nu lidt nosser, Dan!

Hvis du elsker mig, så lad mig ikke ligge sådan her.

– Bare denne ene gang! – Åh gud!

Ellie?

Giv dit samtykke ... vil du ikke nok?

Okay.

– Mr Davis? – Ja?

Clayton blev røntgenfilmet, og der er ingen knoglebrud.

Jeg vil lægge Claytons håndled i en skinne.

Han skal så komme til kontrol her om en uge.

– Hvor er børnene? – Bridget skulle på toilettet.

– Er vi færdige nu? – Ja, udskrivningen er klaret.

– De kunne hente bilen. – Vi tog højbanen.

– I kan få taxi–kuponer. – Ja! Taxi!

Fint.

Undskyld mig, jeg er tilbage igen om lidt.

– Morris? – Hvad er der?

6–årig med øm håndledsknogle. Skinne, kontrol om en uge.

Det lyder godt nok.

– Familien har en sær dynamik. – Overgreb?

Jeg er ikke sikker, men faren drak en øl.

Novra! At drikke en øl er ikke nogen forbrydelse. Vi har nok at se til.

– Har du været heroppe før? – Nej.

– Medford virker dygtig. – Den bedste vist.

Det siges, at han boller med en kandidat.

– Hvor finder jeg dr. Medford? – Rum A. Ned ad gangen til højre.

– Ellie Shore. – Doktoren er på vej.

Vi kommer til at gå ned igen, Ellie.

– Vent ... går I? – Dr. Medford tager sig af dig.

– Men ... jeg kender ikke de folk. – Jeg er dr. Medford, Ellie.

Vi begynder med at afrense huden, hvor kateteret skal ind.

– Jeg barberer lidt pubeshår væk. – Skønt ...

– Hej. – Nå, der er du. Kom ind.

– Jeg fandt journalen frem. – Fint.

Kan du lide burgere? Jeg tænkte, vi kunne spise samtidig.

– Nu? – Ja.

– Tag den her på. – Jeg er faktisk ikke så sulten.

Den passer dig fint. Skal vi gå?

Okay.

– Er den snart færdig? – Tjo ...

– Et par timer til? – Ja.

Vi starter med forretten og desserten og afslutter med hovedretten.

Eller vi kunne bestille noget udefra.

– Chicago. Nummeret til Tiny's Pizza. – Det der var klamt.

En stor med pepperoni og champignoner?

– Jeg tror, jeg elsker dig. – Jeg vil gerne bestille mad hjem.

Laban.

– Nerveskader? – Nej. Såret er skyllet grundigt.

De venter på, at en operationsstue bliver ledig.

Kevins farmor er diabetiker. Hun skulle have insulin i dag.

Han er en god dreng. Hvorfor siger du, at mit barnebarn stjæler tv'er?

Han er ikke en tyv. Han går på college.

– Jeg lavede bare sjov, Pratt. – Næ, det gjorde du ikke.

Undskyld, hvis jeg fornærmede dig.

Morris ... kom med her.

– Ja? – Hvad fanden var det der?

Han var med i en bande, der lavede butiksindbrud.

Beskyldte du ham for tyverier?

Syge bedstemødre hører vi konstant om. De er fulde af løgn.

Du kan ikke mistænke alle sorte unge, der kommer her. Ja, det siger jeg!

Gå så ind og sig undskyld, som om du mente det.

Gør det så.

Flot.

Ja ... fyren er en idiot.

Carter og Kovac synes, du skal være 1. reservelæge.

– Hvad synes du? – Ja, hvis du fortsætter den linje.

– Er du interesseret? – Nej ... ellers tak.

Hun fik et embolisk slagtilfælde. Det kan ske for enhver.

– Også børn? – Normalt ikke børn.

Hun er hos neuroradiologen.

– Vil hun altid være sådan? – Hun kan måske blive helt rask igen.

– Kan I fikse hende eller ej? – Vi vil prøve.

Vær her for hinanden imens. Send hende jeres kærlige tanker.

Jeg kaldte mor for en møgkælling i dag.

Hun ved nok godt, at du ikke mente det.

– Er hun helt overladt til sig selv? – Nej. Jeg vil se til hende nu.

Lucas vejede 3.700 gram.

Christopher vejede 4.100 gram ...

– Fint. Bevar koncentrationen. – Det vil svie lidt på benet.

Av!

– Hvordan klarer hun det? – Vi går ind gennem femoralis.

Jeg har ikke været den samme siden dengang.

Mon de kan stramme maveskindet samtidig?

Jeg tænkte, du gerne ville se et ansigt, du kendte.

Jeg tænkte på at starte med at indsamle data om udbredelsen ...

To mineralvand ... og et par burgere?

To medium burgere, og vi deler en kurv fritter.

Tak.

– Kommer du oprindeligt herfra? – Hvad?

Jeg sporede lidt minnesota–dialekt.

Jeg er vokset op i St. Paul, men jeg har boet så mange steder.

Indledning, sagsresumé, diskussion. Andet er det ikke.

Kan du lide udenlandske film?

Noget er inde i mig. Faktisk i min hjerne lige nu.

– Det føles sært. Lidt hult. – Vi tager fotos af hjernearterierne.

– Ensomt ... – Vi er i carotis. Så er det nu.

– Jeg injicerer farvestoffet. – Gud, hvor jeg keder mig.

– Er det okklusionen? – M–1.

– I proximal MCA. – Totalt blokeret.

– Jeg er måske træt ... – Den sidder præcist, hvor vi troede.

Den blokerer blodtilførslen til dit sprogcenter.

Måske skulle jeg ... give slip.

– Hvornår vil du stå op? – Klokken seks.

Eller klokken fem, så kan vi nå at løbe?

– Du er nådesløs. – Jeg holder bare ved.

– Godnat. – Godnat.

Morris vil være 1. reservelæge.

Den idiot har ingen moral og omgiver sig med spytslikkere.

Han skulle måske blive præsident. Mangler vi kaffe?

Mr Davis? Hvor er dine børn?

Mr Davis, vent lidt!

Clayton fik en hjernerystelse og skal overvåges.

– Du må være hos Clayton i nat. – Jeg har ingen børn.

Jeg fik 7 dollars for at spille.

– Spille hvad? – For at spille deres far.

Minderne ... blandede ...

... som vand, der brydes.

Søen ... den duft ...

Solcreme? Jasmin?

Lykkelig ... Os alle.

Våde ... børn ... larmende ... grisede ...

Elsker ...

... dig.

Kun to ledige socialarbejdere til at dække seks hospitaler i aften?

Kunne De prøve alarmcentralen?

Neela Rasgotra. Skadestuen på County.

Er han så kvik at leje en far, holder han nok øje med hjernerystelsen.

– Men hvorfor lyve om sin far? – Hans forældre er måske noget hø.

– Tror du, adressen er korrekt? – Gaden findes da. Et råt kvarter.

– Telefonen er afbrudt. – 22–årig, skudt i bugen!

– Iltmætning 97 %. – Dr. Lewis ...

Spørg Pratt.

Dr. Pratt! Bagvagterne er her ikke, men kan jeg få lov at gå?

– Hvad drejer det sig om? – Jeg er bekymret for en familie.

Jeg kan ikke få en socialarbejder, og jeg har kun en adresse på Deluth.

Gå du bare, men tag Ray med. Det er et råt kvarter.

Hallo?

– Hej! – Vækkede jeg dig?

Hvad er klokken hos jer? Jeg kan dårligt høre dig.

Har du lige fået det? Jeg tænkte, du kunne bruge noget ceftriaxon.

Ikke det store. Jeg arbejder bare.

Hvor skal du hen?

Vi ses på arbejdet.

Kan jeg ringe tilbage?

– Undskyld! – Hvem var det?

Det var dumt og uhøfligt af mig.

Er jeg bare tidsfordriv, indtil hun kommer tilbage?

Skal jeg smide hende helt ud af mit liv, fordi det er os to nu?

– Er det os to nu? – Kan vi ikke gå ind igen?

Du må ikke bare gå.

– Én opringning, og du går bare? – Én opringning?

Vi lå i sengen sammen. Det kunne du godt have nævnt.

Vi sover sammen hver nat. Vi nyder hinanden og har det sjovt ...

Jeg ved, hvad du vil have mig til at sige, men jeg kan ikke sige det.

Jeg er ked af det.

Du er i det mindste ærlig.

– Det betyder ikke, at vi ... – Jo!

Wendall ...

Fluorescein.

– Drejer den med uret. – Injicerer.

Kryds fingre.

Et, to, tre ...

– 10 ml inde. – Har du den?

Trækker den tilbage.

– Jeg har den! – Smukt.

Helt rekanaliseret. Ingen fragmenter i de distale grene. Det er frit frem.

– Vågn, Ellie! – Godt respirationsvolumen.

– Skal vi koble respiratoren fra? – Lad os ekstubere på skadestuen.

Nr. 442, det er her.

– Hvem er det? – Dr. Rasgotra fra hospitalet.

Hej, kammerat. Er dine forældre her?

Op med jer. Kom så op.

– Kom så, de henter os nu. – Hvorfor?

Vågn op, Clayton!

Jeg sagde jo, de ville skille os ad, hvis de opdagede det.

– Hvor er jeres forældre? – Der er kun min mor ... derinde.

Hallo? Miss Davis?

Åh gud!

Hun blev syg for en uge siden.

Hejsa! Tag en barstol!

– Hvorfor er der ikke kommet nogen? – Jeg er da kommet. Jeg bider ikke.

– Jeg har nogle tørstige elever her. – En øl, tak.

– En lys øl til mig. – En vodka uden is.

– Har I ingen reservelæger med? – Barnett og Rasgotra skulle noget.

– Hvor er Abby? – Jeg er her.

Jeg synes ikke, jeg har set dig i dag.

– Hvad handler det her om, Morris? – Vejledning.

– Kommer dr. Pratt? – Vi skal jo splejse regningen.

Tag et dybt åndedrag, Ellie.

Respirationsvolumen 1.200 med et flot NIF.

– Er du parat? – Ja.

Jeg trækker tuben ud nu.

Ånd dybt ind ...

... og ud.

Bare rolig, det der går over.

Lad os få hende op at sidde.

Vil du prøve at sige noget?

Tak.

Hej med jer ...

Tekster: A. Michelsen www.sdimedia.com