Original subtitles

SKADESTUEN

Vejen til Matenda er spærret.

Du rejser, ikke? Til Afrika.

DAG ET Rejse

Undskyld, jeg taler ikke fransk.

Engelsk?

– Lang rejse? – Ja, jeg startede i går. I Chicago.

Michael Jordan, ikke?

– Skal du til Congo i forretninger? – Jeg er læge.

– Skal du bo i hovedstaden? – Nej, ikke i Kinshasa.

– Jeg skal til Kisangani. – Det ligger østpå.

En læge i Kisangani ... Du får nok at se til.

Mere end nok.

Dr. Carter!

Dr. Carter!

– John. – Charles Baruani. Alt vel, dr. John?

– Et brusebad ville være dejligt. – Det næste fly varer kun tre timer.

Mange amputererede ...

– Landminer? – Macheter.

Er dr. Kovac der stadig?

Han er høj ... kroat. Og har sort hår.

Luka! Alle damerne kan vældig godt lide Luka.

Han har en klinik i Matenda. Farligt sted. Mai Mai–stammen slås der.

Så det er mest traumer, sygdomme, underernæring?

– Gør noget sig særligt gældende? – Det afhænger af ...

– Afhænger af hvad? – Hvilken dag det er.

Velkommen til Kisangani, doktor.

DAG TO Kisangani

Du må være dr. Carter. Angelique Chada. Jeg er NGO–lægen her.

– Har du været frivillig før? – Nej. Er dr. Kovac her.

I Matenda. Du kan ikke fransk, så jeg skaffer dig en tolk.

Trænger du til kaffe? Jacques? Kaffe til doktoren.

Feber og hoste er lungebetændelse. Cotrimoxazole.

Feber og diarré er kolera. Væske og doxycyclin.

Feber uden årsag er nok malaria. Behandl med Fansidar.

Infektioner og afmagring ... aids. Forbered familien på døden.

Medicin?

Amoxicillin, Fansidar, metronidazol, kloramfenikol.

Bruger I stadig kloramfenikol? Hvad med aplastisk anæmi?

75 % af børnene bliver ikke to år. Anæmi er deres mindste bekymring.

– Vi har ampicillin og gentamycin. – Cefoxitin, Unasyn, cipro?

– Hvad med resistente bakterier? – Bed.

Tag din medicin, så klarer du dig. Fansidar, hvis du får feber.

Gillian Ronin. Det her er dr. Carter.

Han taler ikke fransk, så du må oversætte.

– Han er kær. Er han gift? – Jeg kan ikke se nogen ring.

– Ikke fordi det generer dig. – Jeg prøver at beherske mig.

Gillian hjælper dig.

– Lad ham ikke slå nogen ihjel. – Jeg vil gøre mit bedste.

– Hun virker god. Hvor er hun fra? – Bombay. Hun har været her i 6 år.

– Hvor mange læger er der her? – Fire med dig. Peter er mediciner.

Angelique er kirurg, og Charles tager sig af logistikken.

Vi har 200 patienter på seks afdelinger.

– Antal sygeplejersker? – Fem, men familierne plejer dem.

Sygeplejerskerne derhjemme klager, når de har otte patienter.

Omstændighederne her er ikke noget godt eksempel.

– Hvad er det her for en afdeling? – Indlæggelsen.

– Hun har feber og ryster. – Diarré? Hoster hun?

Nej, men hun har det meget dårligt.

40 grader. Moren siger hovedpine, men ingen diarré eller hoste.

Lidt gulsot også ... Det er malaria. Fansidar?

Ja, to tabletter.

De her vil hjælpe dig.

De burde hjælpe til i morgen. Ellers kom tilbage.

– Får hun ikke en seng? – Ikke bare for malaria.

– Hvad er problemet? – Saidi kan ikke tisse.

Han har feber og hoste, og hans næse løber.

Tissebesvær, feber og hoste. Han hedder Saidi.

Han er alt for ung til en forstørret prostata.

– Blæren er enorm. Kateter? – Nej, manuelt tryk. 38,5 grader.

Er der almindeligt forekommende urinvejsinfektioner her?

Vi vil hjælpe ham med at få tømt blæren lige om lidt.

Sådan. Er du sød at sætte dig op?

Nej, lad ham selv gøre det! ... Prøv en gang til.

Han bruger tre støttepunkter.

Blæreparesis, tre støttepunkter og holder ikke hovedet oppe.

– Undskyld? – Poliomyelitis.

I mangel af lumbalpunktur stiller vi diagnosen sådan her.

– Har han polio? – Ja.

– Du var dygtig. – Er det polio?

Ja.

– Hvordan føles jetlaggen? – Forfærdeligt.

– Er det der alt, du får? – Jeg har fået det før.

– Ja, den mangler noget. – Smag.

Jeg er alligevel på flydende kost om aftenen.

– Hvor er du fra? Du taler godt. – Montreal. Vi kan lidt engelsk der.

Hvor længe har du været her?

10 dage. Jeg er også frivillig.

Jeg kommer her en måned hvert år. Som en slags bod vel.

Bod for hvad?

– Mi tøjlesløse liv derhjemme. – Hej.

– Forstyrrer jeg eller ...? – Du forstyrrer ikke noget endnu.

– Hvordan klarer han sig? – Fint.

– Forholdene her overrasker ham. – Det ville være sært andet.

– I ved godt, jeg sidder her? – Jeg sagde, at du gør det godt.

Og at du kan klare det alene i eftermiddag.

– Hvor er du fra? – Chicago. En kollega til dr. Kovac.

Han ringede. Jeg havde overvejet at melde mig.

Luka? Hvordan er han derhjemme?

Jeg skal i sving igen.

Hej.

Han tog med et vaccine–hold til Matenda for tre dage siden.

Det er svært at holde vaccinen kølig, så han tog af sted.

– Hvornår venter I ham tilbage? – I går ... Den slags sker.

Han har haft feber i en uge.

Ronchi og indtrækning.

Sig, det er lungebetændelse, og at vi gør noget ved den.

Giv ampicillin intravenøst..

Tak, doktor. Tak.

Det var så lidt.

Hvem er syg? Du eller ...?

Min kone.

– Basinake. – Ja, doktor?

Denne her kvinde er død.

– Doktoren siger, hun er død. – Jeg vidste det.

Hun har været meget syg.

– Hvorfor sagde du ikke det? – Hun har haft aids i flere måneder.

Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen.

Jeg vil snart være hos dig, min elskede. Jeg elsker dig ...

DAG SEKS Kisangani

Bonjour. Hvordan har Fazila det i dag?

– Hun har smerter, doktor. – Sig, at det er jeg ked af ...

Men hun må være tapper, for det ved jeg, hun er.

– Bonjour, Ntam. – Bonjour.

Lige hvad der manglede ...

– Strømafbrydelse overalt? – Der går kun én ledning hertil.

Mai Mai klipper den over hver anden uge.

– Hvad synes du om stedet? – Her er travlt, men ingen skemaer.

Intet sundhedsvæsen.

Jeg udfylder gerne skemaer, hvis det kan give mig en ultralyd.

– Charles! Hvad er der sket? – Vi fandt dem på vejen.

Drengen foran har en skudlæsion i bugen!

– Et machetesår i låret! – Charles, start generatoren.

– Peter og Deni? – De er nok i byen.

Send nogen efter dem. Skudlæsion i maven. BT 80/60.

– Vandet er koldt! – Tag hugsåret. Jeg tager halsen.

Dr. Carter ser, hvad der er galt med den sidste.

– Hvor er handskerne? – Derovre.

En, to, tre ...

"Lad der blive lys ..."

– Hvordan stabiliserer I halsen? – Med sandsække.

– Hvem er han? – Siger, det er hans bror.

– Intuberingstube. – Vi har ingen. Jeg kan ventilere.

– Spørg, hvad der er sket. – Jeg ser intet blod.

Han bløder et sted. Er han fra Mai Mai?

– Fremmedlegeme i huden. – En bi fløj ind i ham.

Lårbens–deformitet.

– Hvad? – En bi fløj ind i ham.

– Et indgangshul. 15 liter ilt. – 2 liter, ellers slipper ilten op.

– Vi har til en time. – BT 108/72.

– Kuglen sidder i låret. – Én time er ikke nok!

– Hvis vi slukker alt andet lys? – Fire timer måske.

– BT 90/60. Pulsløs fod. – Tag tryk med ilt.

Gik ind i armhulen, skadede lungen, gennem maven, kvaste lårbenet.

– Bugen er hård ... Betadine. – To pleuradræn måske.

– Hvor sidder kuglen? – I låret, men han må opereres.

Kniv!

Røde Kors 4, det er spild af resurser. Giv mig kniven.

Et problem er fjernet. Helmantlet kugle, 7,62 mm. Et Dragunov–gevær.

Udgangshastighed 830 m/s. Dræbende på 1 km's afstand.

På nært hold er skadevirkningen endnu større.

Så vi lader ham bare dø?

Han skal bruge mindst 5 timer. Han dør nok alligevel.

Vi har el i 4 timer og tre sårede drenge, som venter på mig.

Hold ham stabil. Har vi lys, når jeg er færdig, vender jeg tilbage.

Har du prøvet lave en direkte anastomose?

Du kan lige så godt blive karkirurg nu. Fæst med et sting og træk ...

– Hvor længe varer det? – De arbejder stadig på den sidste.

– Vi skal bruge mere blod. – Jeg er O–neg. Jeg kan donere.

– Du kan ikke redde verden. – Er det derfor, du er her på "Ritz"?

Jeg er her for pengenes skyld.

– Havde vi ikke en time? – De ruller den.

De ruller generatortanken til sidst for at presse de sidste dråber ud.

Så begynder lyset at blinke.

– Sidste prolene–tråd. – Jeg åbner femoralis–arterien.

– Jeg har en puls i foden. – Pak og lad det være åbent.

– Lever han stadig? – Knap nok. Han kan være iskæmisk.

– Hvor lang tid har vi? – En halv time.

Charles, vi skal bruge lygter ... Lad os se, hvad vi kan udrette.

– Let på trykket. – Pak med flere sterile kompresser.

Det er slut med kompresser. Det varer 5 minutter.

Her. Jeg aner ikke, hvor jeg er nu. Hvad mere?

Lever, milt, fjernede et stykke lunge, reparerede nyrevenen ...

– Diafragma og tarmen mangler. – Ventrikeltakykardi.

– Lidokain, 2 mg/min. – Duodenumblødning. Agraffer.

– Sætter du agraffer i duodenum? – Det er hurtigere end sutur.

– Drop 50 mg/l, 10 dråber/min. – Jeg tager tarmen, du diafragma.

– Er det så slut nu? – Jeg kommer!

Vi må vente med at lukke. Lever han i morgen, fortsætter vi.

– Der er stadig afføring. – Pak og brug en masse tape.

Det siver fra fingerspidserne.

– DIC? – Blod omkring tandkødet også.

– Er de sterile kompresser klar? – Jeg kan ikke få nogen puls.

– Den er væk. – Jeg fjerner tapen.

Jeg kan ikke finde hjertet.

Dér er det, jeg har det. Påbegynder hjertemassage.

– Ingen puls, tryk eller respiration. – Han skal have mere volumen.

Lad ham være.

Lad ham være, doktor.

Sig, jeg er ked af det.

Det ved han.

– Jeg vidste ikke, du røg. – Det gør jeg heller ikke.

– Hvornår kom du her? – For seks dage siden.

– Hvor længe bliver du? – Jeg skal til klinikken i morgen.

Jeg har patienter, som ikke kan flyttes. Jeg ville hente udstyr her.

Velkommen tilbage.

Tak.

Jeg tænkte, det med drengen havde taget på dig.

Jeg er okay.

Jeg er helt færdig.

Jeg går i seng. Jeg håber, nogen vil gå med.

– Hvordan har Abby det? – Jeg har intet lavet med Gillian.

– Så gør det ikke noget, hvis jeg ... – Nej da.

Bare gå til den.

Vi ses i morgen tidlig.

– Tabletterne hjalp ikke mod feberen. – Fansidar hjælper ikke.

Giv kinin intravenøst, 10 mg/kilo hver 8. time.

Doktor Thorpe og O'Brien. Nyankomne amerikanere.

– Kæft, hvor er det varmt. – Det frisker faktisk lidt op i dag.

Viser du dem rundt og sætter dem i gang med patientvurderingen?

– Hvad skal du i morgen? – Er det en fælde?

Charles er kommet med vaccine fra Kinshaha.

Du kunne tage af sted med et vaccinehold og se lidt af landet.

I skal til Matenda. Men du skal have en sygeplejerske med.

Hvad ...?

DAG ELLEVE Vejen til Matenda

Interahamwe, Hunde, Baynarawanda. Det er ikke til at sige.

Alle slås mod alle nu.

FAC ... Regeringshæren.

Jeg voksede op her i nærheden. Alle var lykkelige. Her var smukt.

Jeg ville ønske, du havde set det dengang.

– Gik turen godt? – Den gik langsomt.

– Hvad har du med? – Polio, difteri, kighoste.

– Hvad venter alle de mennesker på? – Dig.

– Hej, lille ven. – Det er bare et lille stik.

Se, det var ikke så slemt.

Hvordan siger man "vær ikke bange"?

Noget i den retning.

– Hun ler. – Dit franske er grufuldt.

Se, det gjorde ikke engang ondt.

Spørg, hvor længe hans søn har hostet.

– I godt to uger. – Har vi erytromycin?

– Kun amoxicillin og ampicillin. – Kighoste?

Ja.

Sig, hans søn er syg, og at vi vil prøve at hjælpe ham.

Tak, madame.

Tager du dem til klinikken? Jeg kommer og sætter et drop om lidt.

Bonjour ... Vær ikke bange, lille fugl.

– Det lyder tæt på. – Ja ... To, måske tre kilometer.

Kighoste ... og vi har ikke noget stærkere end amoxicillin.

Sagde du til drengens far, at vi kan redde ham?

– Det kan vi. – Amoxicillin bider ikke på kighoste.

Han vil dø.

Af en sygdom, som kan kureres med erytromycin for 10 dollar.

Vi har vaccineret 200 børn i dag.

Hvornår har du sidst reddet 200 liv på en eftermiddag?

– Vil du have noget at drikke? – Willie Nelson?

Charles gik på college i Texas.

Ned, dr. John!

– Min datter! – Luka!

– Foden er kappet af ved anklen! – Hent blodtryksmanchet!

Vi gemte os hjemme, da det eksploderede. Hun skreg og skreg.

Jeg må have lys! Vi får operere under knæet.

– Har I kirurgisk grej her? – Nej.

– Bedøvelsesmidler? – Kun lidokain.

Regional intravenøs anæstesi! Sæt en nål i poplitea.

Vil nogen få moren væk!

Hent suturtaske og en køkkenkniv. Vi må sterilisere en form for sav.

– Hvad hedder hun? – Chance.

Vi må operere dit ben, for at du kan få det bedre. Okay?

– Hun er bevidstløs. – Huden er fin under knæet.

Underbind blødningen. Lommelygten skal tættere på!

– De kommer denne vej! – Patienterne må evakueres.

Vi tager dem til den gamle plantage.

– Endnu en blødning. – Jeg har fat i den.

Vi må væk. De kommer for tæt på!

– Klip. – Vi må efterlade hende, Luka!

– Hvad kan vi bruge som sav? – Betadine.

Hold benet i ro.

Okay, jeg er igennem. Fugtig bandage.

Okay, så smutter vi.

Hvordan er hendes puls?

Stærk ... og regelmæssig.

Går der ikke infektion i det i løbet af fire dage, kigger jeg på det.

Huden så fin ud. Velegnet til at fæste en protese på.

Det var imponerende. Det så ud, som om du har prøvet det før.

Det har jeg også.

Først er der altid en masse national stolthed og patriotiske taler –

– men efter nogle uger kun dét her. Død og sorg.

De ønsker det samme som alle andre: At deres børn får mad –

– og vokser glade op. Grænser og præsidenter er ligegyldigt.

– Det her skal bare have en ende. – Jeg forstår ikke politikken her.

Du er amerikaner.

Du tror, verden bliver bedre, hvis folk får demokrati.

Hvad er alternativet? Militærdiktaturer?

I udkæmper krige med bomber og missiler.

Bagefter lander piloterne på hangar– skibene og ser "Drew Carey" i tv.

– Amerikanske soldater døde i Irak. – Men jeres børn sulter ikke ihjel.

Jeres kvinder bliver ikke voldtaget.

Jeg kan huske, jeg så tv og læste aviserne.

Helt vis på, at vi måtte kæmpe.

Og så var min familie væk.

Jeg kunne ikke huske, hvorfor det var så vigtigt. Hvad forskel gjorde det?

Mine børn var døde.

– Én er stadig i live. – Bring ham ind.

– Maden er borte plus noget udstyr. – Læg ham her.

Har du det godt?

Gør det ondt? Hvil dig. Jeg finder noget til dig.

Mere ampicillin, og hvad vi nu har af smertestillende.

FAC. En regeringssoldat.

Skudlæsion i låret, lille kaliber. Bleg og svedig. Stort blodtab.

DAG TRETTEN Matenda

– Får han det bedre, doktor? – Lidt bedre for hver dag.

Han får det ikke bedre. Penicillin?

Nej, fortsæt med ampicillin.

– Ingen tegn på en infektion. – Vær ikke nervøs. Jeg passer på.

Det der ser godt ud.

Doktor! Doktor! Jeg må tilbage til min enhed.

Jeg kan ikke blive her!

Han vil tilbage til hæren. Han tør ikke blive her.

– Ved han, hvor hæren er? – Det tror jeg ikke.

Sig til ham ... at han kan stikke af, så snart han kan gå.

Nogle patienter kan ikke flyttes.

Kampene nærmer sig. Angelique vil lukke klinikken indtil videre.

– Er vejen åben igen? – En FN–vogn slap igennem.

Hvis vi flytter dem, dør de. Mindst tre af dem.

Tag de andre og hent mig senere. Jeg forlader ikke mine patienter.

– Jeg prøver at nå Angelique. – Jeg kan blive, dr. Luka.

– Skal jeg også blive? – Nej. Få Gillian i sikkerhed.

– Hvad handlede det der om? – Vejen er åben.

Du må have hjælp!

Du kan ikke pleje tre kritiske patienter alene.

Hvordan vil du bedøve en amputation uden en sygeplejerske?

– Du rejser! Du kører med Carter! – Nej, jeg gør ej!

Det er kun et par dage. Bagefter kommer I og henter os.

– Er det Mai Mai? – Ja.

– Hvem er I? Hvor skal I hen? – Vi er læger fra WMG.

Vi transporterer skadede til sygehuset i Kisangani.

– Og hvem er de andre? – Vi er alle fra World Medical Group.

Vi er læger. Vi er neutrale.

Det her er Mai Mais territorium. Vi burde dræbe jer.

Vi er læger. Vi er alle læger.

– En soldat! En soldat! – Nej ...! Doktor! Doktor!

Nej!

Vi hjælper alle, der har behov for det. Vi er neutrale og hjælper alle.

Hold mund! Alle lægger sig på jorden!

I arbejder for regeringen. I plejer deres soldater.

Det er doktoren, som arbejdede så længe for at redde min bror Leon.

– Er det? – Ja.

– Hvad siger han? – At du sled for at redde hans bror.

Hej.

Hej ...

Ser jeg dig hjælpe regeringssoldater igen, så dræber jeg dig!

Vi går!

– Kom nu, Raphael! – Tak.

Det var så lidt ...

Hvad skal jeg sige til Weaver?

Sig, hvad du vil.

– Skal jeg sige, du kommer tilbage? – Jeg ved det ikke.

– Gør ikke noget dumt. – Som hvad for eksempel?

Som at gå hen og blive dræbt for eksempel.

Ved du, hvor heldig du er med at have så smuk en datter, mama?

Tekster: A. Michelsen www.sdi–media.com