Original subtitles

I forrige afsnit...

Dit møde med dr. Meyers er påbudt.

– Det var min oldemors. – Har du tænkt dig at fri?

Lejede du restauranten for det?

Såret på hans penis tyder på, det er syfilis.

Kan vi undlade at skrive det i min journal?

Nej, det er ikke pointen! I kan spare 2,4 millioner –

– men I mister 20.000 primærplejebesøg årligt...

... og det kan koste over 10 millioner dollars.

– Vi må tage svære beslutninger i år. – Ja, men ikke kortsigtede.

– Ønsker nogen at votere? – Undskyld, jeg er ikke færdig.

– Uden primærpleje vil tusindvis... – Og Deres argument?

Det er mennesker, ikke tal. Og vi svigter en hel bydel!

Vi har forstået det. Tak.

– Ønsker nogen at votere? – Det gør jeg.

Hvem er for lukningen af Erie Street–klinikken?

Hvem er imod lukningen?

Der er flest nej–stemmer. Vi holder et kvarters pause.

– Flot klaret, Kerry. – Er det altid så tæt?

– Du har overtalelsesevne. – Snarere kamplyst.

Og du forstår at motivere folk. Det skal en god politiker kunne.

Det ville ikke overraske mig, hvis du blev generallæge en dag.

Hils på den næste generallæge og Erie St.–klinikkens redningskvinde.

– Dav, doktor. – Han laver fis.

– Det gør han aldrig. – Har du lige et øjeblik?

Bamberger har ringet om lovforslaget om ægteskab mellem homoseksuelle.

Sig, han har min sympati, men det bliver aldrig vedtaget.

Hvis du tog dig af det, havde det måske en chance.

Hvad mener du?

Du er problemløser, Kerry. Og pragmatiker.

Det er jeg frygtelig taknemmelig for.

Derfor vil jeg nødig bede dig om en til tjeneste...

... men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.

Du var meget forstående mht. min "uofficielle" tilstand.

– Er såret ikke helet? – Jo, jo.

Men jeg er sammen med en, som arbejder for mig.

Jeg er ugift, og vi er forelskede.

Men affærer på arbejdspladsen... Jeg vil ikke have, det kommer ud.

– Har hun symptomerne? – Vil du give en diskret behandling?

– Alle klinikker har tavshedspligt. – Penicillin, ikke?

Uofficiel behandling er en lægefejl.

Du har da gjort det før.

– Og det var forkert af mig. – Jeg tror godt, at jeg forstår.

Jeg beklager. Det kunne koste mig min autorisation.

Du er principfast, og det respekterer jeg. Glem det.

Og endnu en gang tillykke. Du gjorde det virkelig godt i dag.

Men der er ingen garantier for næste års budget til dit hospital.

I eftermiddag skal vi stemme om lukning af skadestuer.

På County General? Om at lukke skadestuen?

Jeg har brug for din hjælp, Kerry.

Er din spand stadig på værksted?

Det er en jeep.

– Du rørte knap nok morgenmaden. – Jeg vil nødig arbejde på fuld mave.

– Blod og indvolde, du ved nok. – Mind mig ikke om det.

Du går og pønser på noget, men du har været meget mystisk.

Jeg ville bare se, hvordan det gik med dig.

Og jeg ville give dig den her tilbage indtil videre.

– Sagde hun nej? – Jeg har ikke friet.

– Er der sket noget? – Det føltes bare forhastet.

– Hvad har hun gjort? – Ingenting.

Hun ved det ikke engang. Det tror jeg ikke. Måske gør hun.

– Det gør mig ondt. – Jeg troede, du ville blive lettet.

Jeg har indtryk af, at du aldrig har brudt dig om hende.

I årevis har jeg forsøgt at få dig til at gøre det, jeg synes er bedst.

Du er for gammel til, at jeg skal blande mig i dine valg.

Ringen er din. Det er op til dig, hvem du giver den til.

– Hvad med akutmedicin? – Her?

Det er bedre end Irak.

– Har du ikke fire år tilbage? – Jeg tager dem efter praktikken.

– Du er bange for at slås. – Du kan bare komme an!

Jeg kan lugte frygt på lang afstand.

– Det er Skt. Patricks dag, ikke uge. – Har du noget imod irerne?

Den irske kæmpe i triage har drukket i tre dage.

– Jeg leder efter dr. Weaver. – Hun kommer om lidt. Tag plads.

Hvorfor spørger de altid mig? Ligner jeg en fra kundeservice?

– Flere "blind dates"? – Jeg gør det aldrig igen.

Men vi skal til Las Vegas i aften. Mig og Chen og 50 andre kolleger.

– Hvordan går det med dig? – Jeg har en infarktpatient.

– Sådan i almindelighed. Noget nyt? – Nej.

– Skulle du bruge den? – Nej, det er den forkerte patient.

– Hvordan går det med dig og Carter? – Godt, men han har været lidt sær.

– I har haft det hårdt. – Det er ved at blive normalt igen.

– Han har fået et anfald igen. – 4 mg lorazepam og 1 g fenytoin.

Foretag en CT–skanning her. Subkonjunktival blødning.

– Ingen legitimation? – For ung til kørekort.

– Blev hun overfaldet? – Hun lever sikkert på gaden.

– Ikke med de støvler og den jakke. – Måske rapser hun.

– Kom de sammen? – Nej.

Åndedræt normalt, maven blød. Hun har ansigtsskader.

Røntgenfotografer hals, rygrad, bryst og bækken.

Traumaprøver og urinanalyse.

– Undskyld, jeg glemte det. – Nu har du glemt tre aftaler.

Din afdeling krævede psykoterapi. Jeg er her faktisk for at hjælpe dig.

Kan du komme i aften mellem syv og otte?

– Jeg kan ikke se formålet. – Det er ét fedt. Bare kom.

Bare kom. Jeg gør ikke andet.

Tiden går hurtigere på arbejde. Skifteholdsarbejde.

Man behandler og udskriver fortabte sjæle.

Man er hos dem, når de er mest sårbare.

– Er det galde? – 17 geléshots.

Når de er nøgne, svage og kommet til skade.

Vi rører ved dem, ser mere af deres kroppe end deres familie og elskere.

Men det er mekanisk, midlertidigt...

Man kurerer dem eller ser dem dø, og så går man videre.

Ingen næste gang, ingen betingelser, ingen egentlig kontakt.

Måske er det derfor, jeg bliver.

– Venter du på en ambulance? – Hvad?

– Venter du på en patient? – Kaffe.

Rygepause?

– Vil du have noget? – Hvad?

– Kaffe. – Nej tak.

– Du er ikke helsefanatiker, vel? – Nej.

Jeg venter på en ældre dame, som er faldet af sin løbemaskine.

Kan du huske, hvad der skete?

Skal jeg ringe til dine forældre?

Jeg bor ikke hjemme.

Hvor bor du så?

Jeg kan kun hjælpe dig, hvis du svarer mig.

Det kalder det en lejr for børn, der ikke kan enes med deres forældre.

– De disciplinerer dig altså? – Ligner det her disciplin?

– Blev du slået af en lejrleder? – Ja, de har også begået voldtægt.

Molly må hellere tale med politiet.

– Din mor vil nok gerne have besked. – Det var hende, der sendte mig væk.

– Har hun familie? – Hendes mand, Charles.

– Hvad sagde jeg ellers? – At han er til ingen verdens nytte.

Kortet er stjålet. Jeg kender da ikke hendes mors pigenavn.

Hvorfor har du fire intensivpatienter og otte medicinske på tavlen?

– Keith Mitchell. Jeg har en tid. – Man får ikke tid på skadestuen.

Rådmand Bright skulle have arrangeret det.

Jonathan roser dig til skyerne.

– Hvor længe har du arbejdet for ham? – I et par år.

Jeg får både papirer og praktik.

Han er alle tiders mentor og giver gavmildt af sin tid.

Den her skal du have i bagdelen.

Hvorfor har du ventet så længe med behandling?

– Jonathan opdagede såret. – Hvornår?

For to aftner siden. Jeg håber ikke, jeg har smittet ham.

– Har han det ikke? – Nej. Jeg skejede ud på universitet.

Vi holder os til hinanden nu, men han tog det bedre, end mange ville.

Det var det.

Alle har da en fortid, ikke?

– Du træner alt for meget. – Skal jeg se tv dagen lang?

– Har De andre symptomer? – Ja, hårtab. Men det er hans skyld.

– Det er fis. – Gu er det ej!

– Har du undersøgt neglene? – Jeg skulle lige til det.

De her mærker er Aldrich–Mees linjer.

– Hvad er Deres job? – Leder på et træsliberi.

– Brugte de arsenik? – Vi blev testet hele tiden.

Jeg henter mrs Sanberys blod– og urinprøveresultater.

– Tag ham med! – Slap nu bare af, Ruth.

– Ægteskabets velsignelser! – Hun er en strigle. Han er et skvat.

– Min cyklist kan have svag fodpuls. – Check Doppler. Jeg kommer om lidt.

Mrs Banks? Dr. Corday. Det er mig, der behandler Deres datter.

– Skal hun opereres? – Nej. Tænk, de ringede fra lejren!

– Hvorfor skulle de ikke det? – De har overfaldet Deres datter.

Har hun sagt det?

Hun stak af anden dag. De har ikke rørt hende.

– Det er der nogen, der har. – Man ved aldrig med Molly.

– Hvorfor er det ikke lejren? – Fordi hun siger det.

Hun smadrede mit hjem med et bat.

Butikstyveri, druk, stofmisbrug, uønsket graviditet...

Skal jeg blive ved?

Jeg ringer lige til kontoret.

Hvad siger du til at tale med hende, når du er færdig?

Jeg har ikke kunnet tale med hende i tre år.

– Kastede de dig gennem baren? – Det var slagsmål, ingen kastning.

Tillykke, Kerry. Du lader til at klare ærterne på rådhuset.

– Voteringen var ellers tæt. – Uden en eneste nedskæring.

Hospitalsbudgettet blev godkendt af udvalget for under en time siden.

De siger, at han fordrev slangerne. Skt. Patrick.

– Dig og Robert, mit kontor kl. fem. – Er der noget galt?

Bare lidt administrativ husholdning. Det er hurtigt overstået.

Dr. Lewis spørger efter dig.

– Hvilken fyr? – Ham der! Han ledte efter dig.

125 mg Solu–Medrol og 50 mg difenhydramin.

– Kender du ham? – Hvad er der sket?

Han trækker knap nok vejret. Ved du, om han har madallergi?

Nej.

– Han ledte efter dig. – Dårlig iltmætning, puls 120.

– Stemmebåndene er opsvulmede. – Klar til trakeotomi. Lanryngoskop.

Lige et sidste kig.

– Vi må intubere ham. – Du kender ham altså.

Måske har han insektallergi eller en karcinom.

– Hans ID–kort er fra rådhuset. – Løft hagen og hold masken tæt.

Jeg fik papirer fra sundhedsstyrelsen i morges. Måske kom han med dem.

Sæt sugning og lys på maksimal.

Det er skam en nødsituation.

En af hans ansatte er på skadestuen med en alvorlig allergisk reaktion.

Bed ham ringe, så snart han kan.

Du havde ret. Han arbejder i rådhuset.

– På Brights kontor? – Hvordan vidste du det?

Der er ingen insektbid, men en chanker på hans penis.

– Det er lige lovlig søgt. – Bright gik med ubehandlet syfilis.

– Nu er en af hans ansatte her. – Vi kan ikke vide, om han er bøsse.

Han har fået et anafylaktisk chok af madallergi eller måske penicillin.

– Eller idiopatisk histaminsekretion. – Nu trækker han vejret.

– Åbner han øjnene? – Ikke endnu.

Se, om han har penicillin–allergi og hent mig, så snart han vågner.

– Hvor meget ilt får han? – 50 procent.

– Han har slim i luftvejene. – Han hiver bare lidt efter vejret.

Hent et sugningskateter. Måske har han en slimprop.

Jeg vil optimere hans iltindtag.

Keith?

Keith?

Kan du høre mig?

Du har en slange i halsen for at lette vejrtrækningen.

Du fik en allergisk reaktion, sandsynligvis mod penicillinet.

Men nu ordner det hele sig.

Vi tager snart slangen ud, og så kan du tale –

– og de andre læger har nogle spørgsmål til dig.

De har undersøgt dig, så de ved, du har syfilis –

– og de kan afgøre, om du er allergisk over for penicillin.

Men Jonathan kan ikke have sendt dig hen til mig.

Forstår du, hvad det indebærer?

Vi må beskytte ham. Vi må ikke give nogen grund til at spekulere.

De kunne finde på at hævde, at du er blevet smittet af Jonathan.

Hør nu godt efter, Keith.

Det sker, at folk låner recepter af deres venner –

– uden nogensinde at gå til lægen.

De tror, de ved, hvad de har, og hvordan det skal behandles.

Forstår du, hvad jeg mener?

Godt.

Bilforhandleren har ringet. Bremserne er klar kl. fem.

– Kan man få rabies fra fisk? – Nej.

– Er du sikker? – Ja.

En stor gedde bed mig, da jeg tog den af krogen.

– Det ser betændt ud. – Er det det hele?

Sig til, hvis du får gæller.

Prøveresultaterne fra sundhedsstyrelsen.

Mrs Sanbery har ikke haft spor af arsenik i urinen de sidste tre år.

– Og i dag? – Over 200 mikrogram per liter.

Måske tog det på hende at sidde hjemme.

– Et selvmordsforsøg? – Det ved jeg ikke.

Enten det, eller også forsøger hendes mand at slå hende ihjel.

Find ud af, om hun har været deprimeret.

Hvad er det, du har på ryggen?

– Det er plasteret. – Mod svangerskab?

– Nej, mod rygning. – Er du holdt op?

Ja, for fire dage siden. Tak, fordi du lagde mærke til det.

I sidste uge lod jeg en kræftpatient ryge gennem hendes tracheotomi –

– og bestemte mig for at holde op.

Der er nogle bronkospasmer. Giv ham Atrovent. Han er ved at vågne.

– Skal jeg kalde på Lewis? – Det er hendes patient.

– Få hende ud! – Læg dig ned igen!

Jeg vil ikke tale med den so!

– Du skal tale med din mor! – Om fængsel og voldtægt?!

Hun vil skide på mig! Du sagde, det var en campingtur, lede so!

– To milligram lorazepam. – Giv mig fire, så jeg bliver høj.

– Nu slapper du af! – Få hende ud herfra.

Jeg beder hende gå, hvis du holder op med at stritte imod.

Jeg sendte dig væk, fordi jeg holder af dig.

– Spænd hende fast! – Du lyver!

– Hvor er lorazepamet? – Du lyver!

Det begyndte, da hun var to år, og jeg troede, det ville få en ende.

Pres det her mod såret.

De har defibrilleret fire gange.

– Indtil hjertemassagen. – Asystolia. Racistisk overfald.

Hjerne– og hjernestammesvigt. Angiv det bare.

Dødstidspunkt: 13.43.

En nar skød ham tre gange, fordi han ikke ville stå af bussen.

Morales er på vej med drabsmanden.

Keith, nu giver vi dig en åndedrætsbehandling.

Træk vejret dybt.

– Iltmætning 99 %. – Godt.

Du fik en allergisk reaktion. Har du spist noget, du har allergi mod?

– Nogen ny medicin? – Penicillin.

Hvorfor tager du penicillin?

Syfilis. Min ekskæreste sagde, at hun havde det.

Vidste du, at du var allergisk? Spurgte lægen, som gav dig det?

Jeg gik ikke til lægen.

En ven havde lidt tilovers efter en halsbetændelse.

Vi venter på en russisk tolk.

Trommehinden rødmer, når de græder, og man kan ikke udelukke infektion.

Øjenpatientens syn forværres. Vi kan blive nødt til at dræne.

Dr. Kovac, vil du skrive en anbefaling til min dekan?

Det kan jeg ikke. Beklager.

– Gav du ham beskeden? – Corday har brug for hjælp.

Sig, det er vigtigt, jeg taler med ham. Få ham til at ringe.

– Dropper du din påbudte terapi? – Nej. Jeg gik aldrig med til noget.

Du kom da tilbage. Og jeg sagde, at det var påbudt.

– Øjeblik, Luka. – Jeg behøver ikke gå til psykiater.

– Hvad er der galt? – Blodtrykket er faldet til 80.

– Den er gal med maven. – Giv to liter saltopløsning.

– Bugen er hård. – Hvor er røntgenbillederne?

– Hvorfor gør det så ondt? – Tachykardia, puls 120.

Luft under mellemgulvet.

Du har et hul i maven eller tarmen.

100 mg gentamicin og 500 mg Flagyl.

– Blodtrykket er faldet til 60. – Hvordan har du det?

– Hvor hårdt ventilerede du ham? – Stemmebåndene var opsvulmede.

– Så hyperventilerer man ikke. – Det er ikke hendes skyld.

– Hent Corday. – Små huller kan hele af sig selv.

Nu, Abby!

15 liter ilt gennem maske. Forbered et arteriekateter.

– Hvorfor kan jeg ikke se? – Dr. Weaver vil tale med Dem.

– Hematomet trykker på synsnerven. – Bliver jeg blind?

Du har blod bag ved øjet, så vi dræner det med et lille snit.

– Lige et øjeblik. – Skærer du mig i øjet?

– I må ikke gøre det. – Hvis vi venter, kan du blive blind.

– I må ikke skære mig i øjet. – Vi er nødt til det.

– Mor? – Jeg er her.

De tror på en. De er nødt til at stole på en.

Man er lægen, så man ved bedst.

Men det gør jeg ikke.

Jeg lyver.

Jeg spiser folk af med den samme remse –

– indtil jeg knap kan udtale ordene.

Det er svært ikke at føle lede...

Ved sig selv, ved systemet, ved alle ens kolleger.

Selv dem, man er der for at hjælpe.

– Vi har en mavesæksruptur. – Syr du den sammen?

– Hvor mange fingre? – To.

– Infusionspumpen er klar. – Hit med den.

– Har han haft mavesår? – Han er blevet overventileret.

– Han kan godt have haft mavesår. – Blodtrykket stiger ikke.

Sig, at vi er på vej op til operationsstuen.

– Giv ham 1 g cefoxitin. – Han har penicillinallergi.

– Har han familie? – Ikke, så vidt jeg ved. Kerry?

– Har han familie? – Aner det ikke. Spørg Frank.

– Hvor længe skal jeg være her? – Et par dage.

Du kan tage hjem, når du holder op med at bløde.

– Mor ville foretrække mig blind. – Hun har ellers lige holdt din hånd.

– Ti minutter opvejer ikke ti år. – Ti år af hvad?

Af had. Hun hader mig.

– Sådan så det ikke ud i mine øjne. – Jeg hader også hende.

Jeg så en skræmt lille pige, som råbte på sin mor, og hun kom.

Hun ville ikke lade mig komme hjem.

– Spørg hende. – Det kan jeg ikke.

Er det bedre at få tæv på gaden?

– Vil du gøre det? – Hvad?

Spørge hende.

Operationsfeltet er tørt. Han har blodforgiftning.

– Blodtab? – Ubetydeligt.

– Sidste hæmatokrit–måling? – 36.

Hjertearitmi. 100 mg lidokaindrop, to i minuttet.

Han må have krystalloid. Pres to liter saltopløsning ind.

– For hurtig hjerteaktion. – Defibrillator! Oplad til 200.

– Ingen puls. Giv hjertemassage. – En ampul adrenalin.

Nu er den opladet. Gå til side.

– Ingen forandring. – Oplad til 300.

– Adrenalinen er givet. – Lad op igen.

Hjerteflimren.

360. Han er ung og burde reagere.

– Han ville sikkert sprænge bussen. – Blod i maven. Puls 120.

– Forbandede terrorister! – Sikher er ikke–voldelige.

– Han har et håndklæde om hovedet. – Måske har han lige været i bad.

Sår efter slag med stumpt våben. Han har sikkert indre blødninger.

– Sprængt milt og brækkede ribben. – Bestil en operationsstue.

– Blodtrykket falder. – Sænk hovedenden.

Giv 100 % ilt gennem maske og pump to poser O–negativ ind.

– Jeg kører ham selv op. – Dr. Romano...

Dr. Romano, Deres arm.

Fandens osse!

Jeg klarer mig. Lad os komme af sted.

Jeg skulle aldrig have giftet mig med ham.

Man får én chance for at finde lykken.

Jeg var lykkelig med Henry Booth som 20–årig og satte det over styr.

Jeg kommer og ser til dig efter din kelatbehandling.

– Indtil døden dem skiller... – Måske fortjener de hinanden.

– Middag i aften? – Det kan jeg ikke.

Jeg skal tisse, Abby. Jeg kan ikke holde mig!

– Jeg håbede, at vi kunne mødes. – Jeg skal noget andet.

– Hvad? – Jeg skal møde en.

– Hvem? – Min AA–sponsor.

– Hvornår er det sket? – Det var bare på tide at mødes.

– Gallant, hvor er mrs Banks? – Hvem?

– Du behandlede hendes ansigtssår. – Er hun ikke i suturrummet?

– Jeg overvejer selv akutmedicin. – Det er en dårlig idé.

Måske, men anbefalingen var til min praktikansøgning.

Det ved jeg godt.

– Han bed i ballonen. – Har han indåndet?

Han er ved at blive blå. Ventilér ham og mål iltmætningen.

Fremmedlegeme.

– Det er svært at ventilere. – Hent en MacGill–tang.

Iltmætning 81 %.

Jeg kan mit kram. Jeg har visse færdigheder.

Fra naturens hånd.

– Kan du se noget? – Det handler ikke om at se.

Når arbejdet tog på andre, ville jeg have mere.

Jeg kan mærke noget.

Mere hastværk, mere nytte...

Iltmætningen stiger.

Medicin var spændende, gennemslagskraftig, levende.

I dag reddede vi en teenagers syn.

Jeg reddede et barns liv.

Jeg følte det ikke.

Jeg følte ingenting.

– Kommer han herned? – Han skulle være på vej.

Jeg håber ikke, du måtte vente.

Jeg havde en paratyreoidektomi. Er Robert her?

– Vi har et møde kl. fem. – Lige et øjeblik.

– Jeg var ude med borgmesteren. – Jeg har ringet og ringet!

Det her er grunden til, vi checker lægejournaler, før vi giver medicin!

Er du klar over, at Keith er død? Han fik et allergisk chok og kvaltes.

– Hvad laver De her? – Jeg taler bare med en ansat.

– Tillykke med budgetbeslutningen. – Dr. Weaver formidlede behovet.

Ja, hun er vores lille formidler. Hvor skal du hen? Husk mødet.

– Er den gal med armen? – Ikke, som da den blev kappet af.

– Det var godt. Pøj pøj. – I lige måde.

Luftvejene lukkede sig, men de måtte ventilere ham, så mavesækken sprak.

De intuberede ham alligevel og pustede for meget luft i maven.

Tag det roligt. Jeg troede, han skulle have en sprøjte.

– Ja, og den gav ham anafylaksi. – Den slags sker indimellem.

Jeg spurgte ikke, om han havde allergi.

Journalen er der, så vi giver den rette behandling.

– Du kunne have spurgt forgæves. – Jeg skulle ikke have givet noget.

Jeg sagde, han ville få penicillin, før jeg talte med dig.

Han vidste ikke, at han var allergiker.

Det ville være sket uanset, hvordan han blev behandlet.

De venter på dig i konferencerummet. Anspaugh skal til at operere.

Bed dem begynde uden mig.

Sprøjten er ikke registreret, og det er for sent nu.

Vi kan sige sandheden.

Ved ingen andre det? Nævnte Keith mig ikke?

– For Guds skyld! Han er død! – Det plager mig mere, end du aner.

Du lod staklen tro, at han gav dig syfilis.

Sig ikke, at jeg ikke engagerer mig, for det gør jeg.

Jeg engagerer mig.

Men jeg må vide, hvad folk ved, så jeg kan beskytte mig selv.

Men også dig, hospitalet og andre projekter i amtet.

Hvad med at beskytte dit personale og din elsker?

Det er ikke din skyld.

Men hvis du indrømmer det, så vil folk behandle dig derefter.

Og så går det ud over alle.

Sagde han noget om mig?

Bare rolig. Han løj for dig. Han elskede dig.

De begynder nu.

Og jeg dræbte ham i et forsøg på at skjule det for dig.

Kom ikke for sent til mødet.

Men jeg får brug for dig ved presse– konferencen. Han arbejdede for mig.

– Farvel, Jonathan. – Tillykke, Kerry.

– Træningen påvirker ikke arbejdet. – Administration er ikke din force.

– Skal jeg komme senere? – Nej, det her vedrører dig.

– Hvor længe har du planlagt det? – Jeg bad Robert dele jobbet med dig.

Jeg vil hellere skære min raske arm af.

– Jeg troede, det ville passe alle. – Nå, men du tog fejl.

– Tag dog imod tilbudet. – Jeg må tage det i røven.

Udmærket. Tillykke, Kerry. Du er lige blevet afdelingschef.

– Fint blodomløb, ingen karfejl. – Det giver sådan en skade ikke.

Jeg kan skære mig uden at vide det, før jeg besvimer af blodtabet.

Eller måske sætte ild til tingesten.

– Du er nødt til at være tålmodig. – Ja, det får jeg hele tiden at vide.

Men ingen tror på, at jeg kommer mig.

Tror du på karma? Ens handlinger påvirker ens skæbne i det næste liv.

Jeg har hørt om det.

Jeg kan være en nar. Hvad så? Jeg har altid været ærlig.

Brutalt ærlig. Jeg har såret folk og måske fremkaldt et par tårer –

– men ærlig er en hel del mere, end de fleste kan påstå at være.

Det her er ufortjent.

– Hvornår er dit møde? – Hun venter sikkert på mig nu.

Fik du bilen lavet?

Ja, jeg køber snart en, der virker.

Du ved det godt, ikke?

– Hvad? – Den aften på restauranten.

Jeg havde en ring. Det vidste du godt, ikke?

Jeg ville ikke presse på.

Jeg gjorde det ikke, for på det tidspunkt føltes det...

Det føltes ikke rigtigt. Gid jeg vidste hvorfor.

Jeg gjorde det nok ikke, fordi der er noget, der ikke virker.

Jeg har forstået det.

Det er i orden.

Jeg er nødt til at gå.

Forstår du det?

Så kan du måske forklare det, for jeg forstår det ikke.

Jeg møder på arbejde, og du er en helt anden.

Det er alle tiders, hvis det er ægte. Plasteret, AA–sponsoren...

For din skyld! Eller dropper du det næste gang, lokummet brænder?

Hvis du prøver at bevise noget over for mig...

Det er ikke for din skyld!

Jeg var træt af mig selv, og jeg forstår godt, hvis du også er det.

– Jeg er ikke træt af dig. – Jeg skuffer dig hele tiden.

Jeg har sagt det før.

– Drop hele det her sortseernummer. – Det er ikke noget nummer.

Hvad skal jeg sige eller gøre, for at du kan forstå mig?

– Hun trænger til et stabilt miljø. – Det er hende, der er ustabil.

Hun er din datter. Er du skideligeglad?

Tror han, det er første gang, jeg har måttet gøre sådan med Molly?

– Gid det var, men det er det ikke. – Hun vil gerne hjem.

Hun er bange, fordi hun fik tæv, men hvad hvis det begynder igen?

– Så prøver du igen. – Det har jeg gjort tusind gange.

Det er muligt, jeg er en dårlig mor, men jeg orker det altså ikke mere.

Nyd hende nu, hvor hun ikke er gammel nok til at hade dig.

Jeg forsøgte at berolige barnet.

– Med handsken, ballonen. – Pyt med det.

– Han kunne være død. – Ja, men det er han ikke.

Du er en af de dygtigste studerende, vi har haft i lang tid.

Skadestuen burde sætte pris på dig.

En anbefaling fra mig ville ikke være meget værd.

De tolererer mig kun, fordi jeg klarer mine skift.

I morgen står jeg op og gør det igen.

– Har du overvejet at tage fri? – Ja.

Det kan være, jeg flytter hjem.

Jeg så engang en tegneserie i et blad.

En mand sidder i et rum med to døre.

På den ene står der "Bliv ude" og på den anden "Bliv inde".

Så han sidder der bare.

Med hatten i hånden.

Vi har kun et kvarter tilbage.

Har du lyst til at tale videre, eller skal vi komme til sagen?

En overføring, to indskrivninger og så er jeg skredet!

– Er du klar? – Ja, men jeg går, som jeg er.

– Jeg kan gå direkte til kasinoet. – Eller synge med Tony Orlando.

– Hvem? – Det er ét fedt.

– Vi ses udenfor. – Jeg får fat i en taxa.

– Hvordan finder jeg cafeteriet? – Jeg arbejder her ikke.

... alvorlig penicillinallergi.

Hele personalet på rådhuset begræder tabet af Keith Mitchell.

Han var en begavet og handlekraftig ung mand –

– med en lovende fremtid som embedsmand.

Han arbejdede for værdighed og muligheder til forbigåede borgere.

Hans død var pludselig, uventet og hjerteknusende –

– men hans ånd lever videre i hans sociale projekter –

– og de mange mennesker han hjalp.

Vi beder for Keiths familie, hans store vennekreds –

– og alle dem, som berøres af denne uundgåelige tragedie.

Tekster: Jan Mariager SDI Media