Original subtitles

– Hvorfor går du med det kateter? – Jeg har testikelkræft.

– Har du et barn? – Han er hos rare mennesker.

– Jeg var nervøs. Jeg elsker dig jo. – Tror du, jeg er gal?

Mentalt ustabil med en pludselig sindssyge.

Hvad synes du?

Deres mor bad os meddele, at Deres bror er forsvundet i et fly.

Hvordan forsvinder man fra en radar?

Abby?

Abby ...

Kerry! Dørtelefonen virker ikke.

– Vækkede jeg dig? – Nej.

– Vil du ind? – Nej, jeg skal på arbejde.

– Du ved der, hvor du var læge. – Jeg trængte til en pause.

Jeg har intet formelt fået og har sat dig på fra 12–24.

– Jeg har noget, der skal afgøres. – Ja, f.eks. om du vil være læge.

Du er der kl. tolv, eller du bliver helt væk.

Lig stille! Tilkald en ambulance! Vent!

Kom tilbage! Du er måske alvorligt såret!

Idiot!

Du skræmte mig.

Alt i orden?

– Hvornår kom du? – For et par timer siden.

Du sov.

Har du hørt noget?

Har du lyst til lidt morgenmad?

Ringede telefonen?

Jeg synes, jeg hørte telefonen.

Lad det være. Jeg skal nok rydde op.

– Vil du have en aspirin? – Ring, hvis de ringer hertil.

– Hvor skal du hen? – Jeg tog en vagt.

– Arbejde? – Jeg må holde mig i gang.

Vi kan da lave noget. Jeg ringer og siger, du ikke kan.

De skal nok finde ham.

Tak, fordi du kom tilbage.

Luk mobilen og ring til banken.

Jeg må have nyt kørekort, ny telefon og nye kreditkort.

Ser i en lurvet, hvid mand, der er blevet påkørt, så giv mig besked.

– Hvor er Pratt? – I ambulancen. Ramte du nogen?

– Hvor var du? – På 3'eren.

Jeg ringede til dig adskillige gange i aftes.

Vi aftalte, et ring betød, du skulle redde mig ud.

Du afviste ham da.

Ja, men han ringede, så vi tog en drink. Jeg er for nem.

– Var det så slemt? – Jeg måtte næsten foregive.

– En orgasme? – Et anfald. Du svarede jo ikke.

– Jeg blev hos ham. – Sådan for alvor?

Pumper vi ud ved temperatur på 33 grader?

– Er hun forvirret? – Ja, hun har Alzheimers.

Jeg må have alt at vide.

Jeg er dr. Lewis.

Hun gik rundt ude en time, før jeg opdagede, hun var væk.

Passiv, ydre opvarmning. Giv hende opvarmet ilt via maske.

Hun er normalt friskere. Hun fik øget sin medicin–dosis.

Hun er nok bare lettere nedkølet. Jeg ser til hende senere.

– Er du tilbage? – Jeg er på besøg.

Åndedrætsbesvær. Måske lungebetændelse.

Skal jeg gå med den her for lidt hoste?

Temperaturen er 39,2. Neutropeni for to dage siden.

Du har ingen hvide blodlegemer, og her er bakterier overalt.

Blod– og spytdyrkning. Røntgen af lunger og 0,5 gr. Imipenem.

– Har du savnet mig? – Nej.

Vi fandt bumsen her i morges.

Han må være kravlet ind i aftes.

Han vågnede ikke, da jeg ruskede i ham.

Og så stinker han. I må få ham ud, før jeg får kunder.

– Ingen puls ... Defibrillatoren! – Det er vores arbejde.

– Hvad skal jeg så? – Se på, hvad vi laver.

Ingen puls, intet åndedræt. Temmelig meget urin og ... uf!

– Det ligner ligpletter. – Er det en sygdom?

Han er død.

– Hvor skal du hen? – Tilbage til bussen.

– Du skal følge os. – Han er død.

Hvad I gør ved lig, behøver jeg ikke at overvære.

Hvis du erklærer ham død, går det hurtigere.

– Var det ikke jeres job? – Det er jo ikke en fast regel.

– Hej, John. – Maggie ...

– Er Abby hjemme? – Nej, hun gik på arbejde.

– Hvad tog han? – Amfetamin.

– Jeg tror, jeg får hjertestop. – Gør noget, før brystkassen revner!

– Synes I, det er sjovt? – Det er første gang, han har røget.

De langvarige mén er hjerneskade, paranoia, hallucinationer ...

– Vi ses, Zeki. – Få nu ikke et abehjerte.

Jeg ville slet ikke det her. Lad mig ikke dø.

– Får jeg transplantation? – Ja, af hjernen.

Vi tjekker hjertet. Giv ham to Lorazepam og ring til forældrene.

– Nej, de myrder mig! – Stoffer dræber, ikke forældre.

Du kender ikke mine forældre. Hvad gør I ved mit hjerte?

Få fat i en bårevogn.

– Hvad er der sket? – Min søn!

Han blev ramt af en bil.

Hent Weaver, en båre og en krave.

Læg ham langsomt ned uden at bevæge hoved eller nakke.

– Hvad hedder han? – Jared.

Kan du åbne øjnene? Han har puls og trækker vejret.

– Hvad var det for en bil? – Min bil ... Jeg ramte ham.

Edderkopper, slanger, skorpioner, alle typer væsler ...

Rotter og skadedyr ... Det er det, jeg sprøjter imod.

Kaniner, hvalpe, killinger ... Alt det, man kan kramme, er husdyr.

– Hvad har du? – Intet. Træk vejret dybt.

Jeg må ikke komme i dyrehandlen. Mit foto hænger hos ørkenrotterne.

– Du er jo læge. – Jeg er kun god til mennesker.

Træk vejret.

Jeg har dog haft søheste.

På pakken svømmer små familier rundt med kroner på hovedet.

Det viste sig bare at være saltvandsrejer.

– Det ved alle. Hvor gammel var du? – 30.

Det var min spøg. Jeg var teenager som dig.

– Jeg ser til dig senere. – Jeg venter her.

– Han er tilbage. – Jeg troede, jeg klarede det sidst.

Jeg tror, han er varm på dig.

Jeg er gammel nok til at være ...

– Jeg er i hvert fald ældre. – Skål, mrs. Robinson!

Din vens prøver og røntgen er her.

Og mrs. Langston begynder at kvikke op.

Unge mænd har meget energi.

– Ikke når de har kræft. – Undskyld.

– Til tider glemmer jeg, de er syge. – Også jeg.

Kommer du og Pratt sammen?

– Mon han tror det? – Tja, hvorfor mon?

– Hvor er Abby? – Trauma 2. En dreng er kørt over.

– Ingen vejrtrækning. – Rør 6 og skalpel.

Han løb ud for at sige farvel.

Traumaprøver og krydstest seks enheder.

Jeg kørte ikke stærkt. Jeg bakkede bare ...

– Han er bedøvet. – Tag hematokrit og sæt kateter.

– Ilten er nede på 91. – Krikoid–tryk.

Sug.

– Nej ... – Hun vil tale med dig.

– Nu, Abby. – Det kan jeg ikke.

– John! – Hvad sker der?

Din søn kan ikke trække vejret selv.

Det var hurtigt.

Dine hvide blodlegemer er steget til 1,9 med 80% neutrofiler.

– Mit immunforsvar er tilbage. – Ja ...

Har jeg lungebetændelse?

Dine metastaser er ikke blevet mindre.

Jeg fik da to behandlinger til.

De burde have givet resultat nu.

Men de vokser i hvert fald ikke.

Ikke ...?

– Hvor længe? – Fire minutter og 30 sekunder.

– Hvor længe venter I? – I fem minutter.

– Og hvis han ikke trækker vejret? – Så tyder alt på hjernedød.

Jared, jeg har lige talt med far.

Han kommer snart. Han er her når som helst.

Intet åndedræt. God mætning.

Intet spontant åndedrag.

Ingen okulovestibulær reaktion.

Så er der gået fem minutter.

Er det slut?

Det gør mig ondt.

Jared kan ikke trække vejret uden respirator.

Vi må tale om, hvor længe du ønsker ham tilsluttet apparaturet.

Min mand ...

I må give min mand en chance for at nå frem.

Vi gør, hvad vi kan.

Han hader, når jeg går fra ham.

Han holder på mig med kram og kys.

Han løb ud for at give mig et kram.

– Du burde gå hjem. – Jeg vil tale med Abby!

– Hun har travlt. – Hendes bror er forsvundet.

Her er ofte politifolk. Hun må kende nogen på stationen.

Hverken luftfartsmyndigheder eller kystbevogtning vil sige noget.

De henviser mig bare til politiet.

Jeg kender vagthavende og kan ringe til ham.

Ja, men vi må derhen og presse dem.

Jeg taler med hende. Giv mig et øjeblik.

Jeg skal nok ordne det. Sæt dig nu bare og vent.

– Har du ikke fri? – Jo.

– Det er i orden, hvis Abby går. – Jeg må først finde hende.

– Er Luka kommet? – Kroaten? Arbejder han her?

Vi har en fyr, der svarer til signalementet af ham røveren.

Bed sygeplejerskerne opholde ham.

Patologen har desværre mistet mrs. Pincus' underlivs–prøve.

Du må tage en ny.

– Tage den om? – Ja. Er det så slemt?

Håndledsbrud og hudafskrabninger. Han siger, han faldt.

Det er ham. Få fat i vagten.

Giv mig noget smertestillende. Min arm er brækket.

– Hvor er min taske? – Jeg ved ikke, hvad du taler om.

– Læg dig. – I kan ikke holde på mig. Væk!

– Er hun manisk? – Hun er oprørt.

– Hun er blond. – Det er du også.

Hun vil ikke reagere så hurtigt.

– Det er sket før. – Foretag din egen vurdering.

– Kan du ikke tage dig af hende? – Det er jo ikke min mor.

– Måske kan hun hjælpe. – Det er hans apparat!

– Behandler vi ham? – Til faderen kommer.

Et milligram atropin.

– Ingen puls. – Indled hjertemassage.

Mor er her, Jared.

Jeg holder dig, min skat.

Er der slet ingen ændring?

Visse kræfttyper er mere genstridige end andre.

Hvorfor skulle lægen udsætte ham for det?

Han sagde, der var 20% chance.

Hvis I giver mig den rette antibiotika og ilt –

– og det smertestillende, han har behov for, så tager jeg ham hjem.

Antallet af hvide blodlegemer stiger.

Jeg kan komme over lungebetændelsen.

Sean ...

Du må bestemme, hvor meget vi skal gøre. Du kan komme i respirator.

Godt, så gør vi det.

Og hvad så?

Mere smerte? Mere kvalme?

Flere infektioner og opkastninger ...?

Jeg kan godt klare det.

Ja, det ved jeg.

Du har været –

– meget modig og utrolig stærk.

Men vil du tilbringe din sidste tid tilsluttet et apparat på et hospital?

Hvad skal jeg ellers gøre?

I tager ikke flere! Jeg har kun ni tilbage!

– Ni hvad? – Tæer! I har taget min storetå!

Kelly Graham, stabil ... Veer hvert tredje minut.

– Jeg vil bedøves! – Fik hun intet?

– Hun afviste. – Jeg fortryder.

Jeg må bo hos dig i nat. Mit hjem er sprøjtet mod kakerlakker.

– Nej ... – Skal jeg bo på hotel?

– Jeg er optaget. – Flere hemmeligheder ...

Jeg skal spise middag med Susan. Hun har været ensom og deprimeret.

– Det sprøjter ud! – Få ham væk!

– Lad mig om det her. – Så ses vi senere.

– Send ham ikke væk! – Hvem? Dr. Pratt?

Ham elsker jeg. Han synes, gravide er sexede.

– Nej, ikke presse! – Jeg kan ikke styre det!

Mrs. Langston, har De brystsmerter eller åndedrætsbesvær?

– Taler hun engelsk? – Hun har talt det flydende.

– Men ikke mere? – Alzheimers har påvirket taleevnen.

– Nu taler hun kun fransk. – Hvad er hendes modersmål?

Jeg har aldrig haft brug for at lære det.

"Jeg vil smage melon". Den første sætning, jeg lærte i skolen –

– og den eneste, jeg husker.

Jeg prøver at finde en tolk.

– Ikke mere atropin. – Prøv adrenalin.

– Hvad var det? – Måske et brækket ribben.

– Vi må give el–chok. – Kan det mærkes?

– Du behøver ikke være her. – Jeg går ikke fra ham.

Væk!

– Hjerterytme. – Svag puls.

– Lever han? – Han har puls. Giv mig dopamin.

– Skal vi virkelig gøre det? – Spørg ikke sådan! Det er min søn!

Jeg flyver til Cleveland. Jeg har en billet, hvis du vil med.

Jeg talte med en politimand, John kender.

Han sagde, alle redningsoperationer på Lake Superior –

– varetages fra Cleveland.

Abby?

Jeg tager ikke til Cleveland.

Har du talt med nogen?

Luftfartsfyren i Chicago ville ringe ...

De siger intet, før transportsikkerhedsrådet har ...

Jeg behøver ikke deres mening. Eric er død!

– Han er forsvundet. – Han forsøgte at begå selvmord.

Nej, han gik i terapi og tog sin medicin.

– Sikker? – Ja!

Så du ham hver dag?

For to uger siden opsøgte han mig. Da gik det ikke op for mig.

Men nu ved jeg, han var rolig. Han havde nemlig en plan.

– Det gik ham godt. – Han viste mig et foto af flyet.

– Fly styrter, folk overlever. – Det var hans afsked.

– Folk overlever! – Det var hans afsked.

Du er gået forkert, hvis du har ondt i halsen.

– Jeg har en prøve. – Fint ... Læg den ved de andre.

Jeg blev bedt om at vente så længe.

Kan du se det lig? Jeg fik tre mere lige før.

Så lægger jeg den bare og kommer senere.

Som sagt, læg den ved de andre.

Du må vist tage en ny prøve. Lad det være. Jeg får renset op.

Dr. Upton, er det normalt?

Nej.

Stå ikke bare der. Åbn den.

Nogen sagde, strøm neutraliserer slangegift.

– Jeg supplerer op i ambulancen. – Stjæler, mener du?

– Hvordan har mor det? – Hvad?

Hende, der fødte i undertøj.

– En stor dreng på 4,2 kg. – Ham kan hun beholde.

Og det er det vigtigste, ikke? At hun beholder ham.

Du holder jo af børn og gravide. Det er alle tiders.

Jeg troede ikke, du var mor.

Jeg er ikke mor, men jeg har født.

Jeg føler med dig. Vi begik alle fejl, da vi var unge.

Jeg var ikke teenager, Gregg. Det var for to år siden.

Vi må af sted. En ældre dame er faldet på Dickerson Street.

Hvis du føler dig skyldig, er det din sag.

Så ved jeg, hvordan du har det.

– Pratt, her er en, du skal hilse på. – Ikke nu.

Du har set ham før. Kom nu. Også dig.

– Jeg tager 37'eren i dag. – Ikke mere.

Du ser ikke ensom og deprimeret ud.

– Det var ham, du erklærede død! – Og han skræmte livet af mig.

Promillen var 3,22. Blodet lignede kølervæske.

Man er ikke død, før man er varm og død.

– Han havde da ligpletter. – Vi kalder det snavs.

Undskyld ... Dr. Lewis, må jeg lige tale med Dem?

Dr. Pratt giver dem et varmt bad.

– Med bobler? – Vi ses, min ven.

Bobler ...!

Sean skal ikke lide mere.

Det ser måske dystert ud lige nu, men han virker ret fast besluttet.

Ved De noget andet end alle onkologerne og specialisterne?

Hvis De kan sige, han har en chance ...

Det er Seans beslutning.

Nej!

Han ville slet ikke have den anden kemo–behandling.

Men han gjorde det for min skyld. Jeg tvang ham.

Ved De, hvordan det er, at se en man elsker lide sådan –

– bare fordi han elsker en?

Han led så grufuldt, til vi begge endelig accepterede –

– at han skulle dø. Og så mødte han Dem.

Han holder af Dem. Som læge og som kvinde.

Uden at ville det giver De ham falske forhåbninger.

Jeg vil bare have Sean med hjem.

Han gør det, hvis De siger, det er det bedste.

Mr. Kroll ...

Det gør mig meget ondt. Deres søn fik alvorligt kraniebrud.

Hvad mener De?

Han viser ikke tegn på hjernefunktion.

Han ånder via respirator. Vi har holdt ham i live, til De kom.

Jeg så ham ikke, Michael.

Jeg så ham ikke.

Der må da være håb.

Det har De brug for at tro, men De må forstå, Deres søn er død.

Han døde.

Uregelmæssige sammentrækninger trods medicinen.

– Hvad vil det sige? – Han får snart hjertestop igen.

Det kan vi måske trække lidt ud, men ikke i det uendelige.

– Må jeg se ham? – Ja, naturligvis.

Hvordan kan du arbejde her?

Abby, du skal ikke sige noget. Jeg troede, jeg kunne styre ham.

Jeg var måske blind eller dum eller nægtede at se tegnene.

Eller også er jeg bare gal.

Men jeg er ikke klar til at begrave ham.

Sidst jeg så ham, levede han.

Indtil andet er bevist, lever han.

Kan jeg tage toget til Midway–lufthavnen?

Det østgående spor.

Jeg ringer fra Cleveland.

– Hvor er din mor? – Hun får ting til at tage med hjem.

Du skal ikke gå igennem det her for hendes skyld.

Hvad med mig?

Du kan højst håbe på nogle måneder. Der er ingen kur.

Mor vil have, du overtaler mig til at tage med hjem, ikke?

Hvad ville du have gjort?

Det kan jeg ikke svare dig på.

Jeg vil ikke dø.

Så må du kæmpe, det bedste du har lært.

– Øv! Jeg har tabt 50 dollars. – Du burde ikke spille.

– Hvor er Weaver? – Leder efter nye læger.

Arbejder du her? Vi har en teenager med krampe.

Han tog amfetamin og har epileptisk anfald.

– Hvor længe? – To minutter.

– Har han fået noget? – Fire milligram Lorazepam.

Tjek temperatur. Amfetamin kan give høj feber, der udløser anfaldet.

Han har 41,8.

– Vi må overvåge ham. – Hans temperatur skal ned.

– Is i armhulerne? – Det nytter ikke.

– Vi kan pumpe ham ud. – Det når vi ikke.

Giv mig saltopløsningen. Han skal være våd for at fremme nedkølingen.

– Nu ryster han bare. – Jeg henter Weaver!

– Hjerteflimmer. – Hvad er det?

– Uregelmæssigt hjerteslag. – Hvad gør det ved ham?

Hjertet pumper ikke nok ilt ud, og det vil snart stoppe.

Giver I ham så el–chok?

Jeg elsker dig, skat.

Jeg elsker dig virkelig.

Hallo?

Ja, det er mig.

Var det beskadiget?

Hvor er min bror så?

Efterlod han en taske eller en besked?

Er det ham?

Kan De beholde det, hvis han skulle dukke op ...?

– Fandt de flyet? – Hvad hedder byen? Tak.

Uskadt. Fæstnet på en mark uden for Sault Sainte Marie.

– Han lever! – Og han fæstnede flyet?

– Så fik Maggie jo ret. – Jeg er straks tilbage.

Mor!

– Hvad laver du? – Hans hjerne kogte.

Nedsænkning i is kan give hjerteflimmer eller hjertestop.

– Ikke hos unge. – Han får kuldeskader.

– Så længe går der ikke. – Temperaturen nede på 40.

Vi reddede lige hjerne, hjerte, nyrer og lever.

Godt, at du endelig besluttede at begynde at arbejde.

– Det er her ikke. – Nordpå?

– I Canada? – Nej, i Michigan.

Her er det, Sault Sainte Marie i Michigan.

– Du havde ret. – Om hvad?

Han lever.

Du kunne jo sagtens have fået den anden opringning.

For ham havde det ikke været egoistisk.

– Han vil ikke være en byrde. – Det er han ikke.

Vi må sørge for, han forstår det.

Han afmeldte sin mobiltelefon, men vi kan måske sende en mail.

Vil han kontakte os, så gør han det nok.

Vi kan tage derop og finde ham, eller få en detektiv til det.

Nej.

Der har vi ikke ret til. Vi må bare vente.

Det er min søn. Jeg kan da ikke bare vente.

Det bliver svært, men du må bare fortsætte med dit liv.

Gå på arbejde, vaske tøj, gøre rent ...

Prøv ikke at tænke på alt det grimme, der kan ske ham.

Du må gøre det i en uge, en måned eller et år.

En dag dukker han så op ...

Så smider vi alt og kommer ham i møde.

Eller vi får den anden opringning.

Velkommen til verden på den anden side af sygdommen.

– Han er da et meget flot lig. – Har du hørt det?

– Jeg ville sige ... Nej, fortsæt. – Nej, tal bare.

Det jeg sagde tidligere ... Måske har du ret.

– Måske var jeg lidt fordømmende. – Det er rart at vide.

Jeg føler, folk altid dømmer mig. Det hader jeg.

Hvis jeg gjorde det ved dig, må du undskylde.

Især fordi jeg holder af dig og respekterer dig.

Jeg mener, hvad ved jeg?

– Du ved, hvordan man undskylder. – Næ ...

Hvad ville du sige?

– Vil du se et billede af ham? – Ja.

Jeg glæder mig altid til at få breve fra adoptivforældrene –

– og så alligevel ikke.

Han hedder Michael.

– Han er sort. – Halvt ...

Asiatisk afro–amerikaner. God blanding. Han er dejlig.

– Er du snart klar? – Ja, giv mig lige ti minutter.

Godnat, dr. Chen.

Du skulle ud med Lewis i aften.

Kom nu, Jing–Mei. Jeg inviterer bare Harms og Morales på middag.

– Jeg så kun Harms. – Du kan da gå med.

Nej, tak. Men mor jer godt.

– Hvad nu? – Pratt.

– Hvad har han gjort? – Han har en date.

– Med Harms. – Paramedicineren?

– Det er min egen skyld. – Glem ikke, at mænd er tarvelige.

Kvinder aner ikke, hvad de vil have, vel?

Først skal man engagere sig. Så vil de have deres frihed.

Så skal man høre, man har en anden.

Kvinder er svære at blive kloge på.

Det er de homoseksuelle, der har fat i den rigtige ende.

To fyre sammen ... Toiletsædet er altid slået op og altid sport i TV.

Øl i sengen, tøj på gulvet. Bøsser har det bare godt.

– Hvorfor siger du det? – Aner det ikke.

– Er du ikke på ferie? – Var du ikke stoppet?

– Kan du tage 4'eren? – Jeg arbejder ikke.

– John, tog du Trauma 2? – Ja, forældrene får krisehjælp.

– Tager du en vagt? – Nej!

– Halvdelen af din vagt er gået. – Jeg havde travlt.

Tavlen er fuld. Kom bare i gang!

– Den fortabte læge er tilbage! – Hvad gør sumobryderen på 1'eren?

Maden bør være her når som helst.

– Hvad læser du? – "Mansfield Park".

– For 117. gang? – Nej, tredje gang.

Hvorfor læse, når der er TV?

Jeg vil ikke vente.

Jeg synes, vi skulle prøve igen.

– Mangler her noget, Kerry? – Ja.

– Er du sikker på, du er klar? – Jeg tænkte bare, at ...

– Jeg synes, du burde prøve nu. – Mig?!

Kerry. Hør nu her ...

Jeg er brandmand. Jeg kan ikke jonglere med slanger som gravid.

Du kan tage fri. Du er yngre. Din chance er større.

Det forventes, jeg føler, jeg vil have barn, men det gør jeg ikke.

Når du først har et barn inde i dig, er det helt utroligt.

Jeg vil ikke, Kerry!

Du synes nok, jeg ikke er en fuldkommen kvinde ...

Nej, sådan er det ikke.

Hør nu her.

Hvis jeg skal være helt oprigtig ... Jeg kan ikke.

Beklager, men jeg kan altså ikke.

Heller ikke for min skyld?

Nej, lad nu være! Det er ikke retfærdigt.

Intet af det her er retfærdigt, Sandy.

Intet af det er retfærdigt.

Jeg ringer igen. Vores mad burde være her nu.

– Du skal ikke skodde den for mig. – Jeg ville bare ryge halvdelen.

– Ingen ryger halve cigaretter. – Jo, mig. Når jeg prøver at stoppe.

Nå, er det med den på igen?

– Jeg holder af rutiner. – Ja, som at smutte fra mig.

Ja ... Om forladelse.

Det er i orden. Der er større ting i verden.

Ja, som at ødelægge din ferie.

Du har måske reddet mig fra en haj.

Løb, Carter!

Løb så hurtigt, du kan.

– Hvor er Maggie? – Hun tog hjem.

– Til Minnesota? – Årh, hold op ...!

Vil du skjule dig hos mig en tid?

Hørte du, hvad jeg sagde om at løbe?

Jeg overhører halvdelen af det, du siger.

– Kun det halve? – Den negative halvdel.

– Undskyld. – Nej, du har ret.

Jeg er negativ. Det er svært at undgå, når man tiltrækker sig ynk.

– Du behøver ikke leve med det. – Nu bliver jeg sgu sur.

– Drop det da! – Eric lever!

– Glæd dig da over det! – Det gjorde jeg.

Jeg krammede dig og løb efter min skøre mor, og takkede dig slet ikke.

Tak, fordi du kørte hele natten og arbejdede hele dagen for min skyld.

Mit liv vil altid være afventende. Du skal ikke stå stille.

– Så lad være. – Jeg kan ikke andet.

Ja, dit liv er lort! Du kan ikke elske.

– Jeg må jo ikke elske dig. – Må jeg bestemme det?

Lad nu være med at være så bange!

Jeg vil giftes med dig!

Jeg vil giftes med dig!

– Frier du? – Ja.

– Du er gal! – Så er vi nok det perfekte par.

Hans–Jørgen Thomsen SDI Media