Original subtitles

SKADESTUEN

– Du gennemroder mit værelse. – Jeg kiggede efter stoffer.

En amfetaminoverdosis! Hun åbner måske aldrig øjnene igen.

Hun skal være væk, når jeg kommer hjem!

Tumoren vokser igen. Du burde være død for et år siden, Mark.

Hvor lang tid?

"Mark døde i morges ... kl. 6.04."

Hans bedste tidspunkt på dagen ..."

Du angiver stemningen, Carter.

Træn dit hopskud.

– Mark ... – Hej.

– Hvad laver du? – Sidder og har ondt af mig selv.

– Jeg har lavet suppe til dig. – Nej tak.

– Skal jeg dryppe dine øjne? – Det har jeg selv lige gjort.

Jeg laver en liste. Over ting, jeg ville gøre, men aldrig fandt tid til.

Er det for morbidt? Vil du høre?

– Jo da. – Jeg lod mig rive lidt med.

"Sejle Jorden rundt. Bestige Kilimanjaro".

"Spille 3. base for Cubs og vinde 7. kamp i World Series".

Det bliver bedre.

–"Starte et rock&roll band". – Har du spillet på noget instrument?

Nej, men jeg har altid ønsket at smadre et hotelværelse.

–"Have stønnende sex offentligt". – Det hjælper jeg dig med.

"Ryge håndrullede cubanske cigarer, mens jeg drikker caribisk rom –

– på en fortovscafe med udsigt over Havana–diget".

Den er god.

"Surfe på en stor bølge ind til Mavericks og overleve det".

"Finde Jerry Walker og banke ham gul og blå".

10. klasse. En lang historie. "Tage ungerne til Disney World".

"Lære Ella at stå på skøjter i Rockefeller Center ved juletid".

"Lære Rachel at køre bil".

"Være der, så jeg kan give dem begge bort ved deres bryllupper".

Jeg sagde jo, jeg havde ondt af mig selv.

Vi kunne alle tage til Disney World. Det vil jeg gerne.

– Jeg har ikke været nogen god far. – Jo, du har.

Jeg var der ikke, da hun havde brug for mig. Jeg var 700 km væk.

Opringninger om lørdagen. Et par uger hver sommer.

Ved du, hvad det sidste punkt på min liste er?

"Få Rachel på ret køl".

Rachel!

Rachel!

– En mint–pastil? For cigaretten. – Jeg holdt den bare for en ven.

– I munden? – Hvorfor er du her?

For at hente dig. Skal du have noget fra dit skab?

– Mangler du noget lige nu? – Nej.

Hvor skal vi hen?

Helt ærligt ... det ved jeg ikke.

Så er det nu!

– Er det din far? – Ja.

– En midtvejskrise? – Noget i den stil.

– Aloha. – Godmorgen.

– Hej ... Er du sulten? – Hvad er klokken?

– Den er næsten otte. – Åh, altså ...

Jeg sagde, du ikke skulle se den film i går. Kom nu, tiden går.

– Hvor skal vi hen? – Til en historietime. Min historie.

– Hvorfor den musik? – Kan du ikke lide Todd Rundgren?

– Find en ny station. – Jeg kan lide den her.

– Var det her, det sprang? – Ja.

Battleship Row. Kan du se den hvide bygning?

Det er Arizona Memorial.

Men da jeg var barn, måtte man tage færgen frem og tilbage.

Til skole, til biffen, til butikkerne.

Det var ret sejt. Jeg elskede at bo på Hawaii.

Mor havde blomsterhaver overalt.

Hun holdt mig beskæftiget med havearbejde, når far var væk.

Jeg hadede det. Jeg skulle luge, gøde, slå græsplænen.

Sidste færge gik kl. 11, så flådebørnene blev mest på basen.

Golfbanen, poolen, bowlingbanen, ungdomscentret.

– Bowlede du? – Ja.

Vi cyklede mest rundt og tog på stranden.

Fik ballade, når vi prøvede at liste os ind på forbudte områder.

– Hvor længe boede du her? – I tre år.

Det er det længste, vi har boet et sted.

Alle de dygtige unger var JROTC, som håbede på Annapolis.

Jeg hang ud med ballademagerne. Et par teenagere ...

... som spillede barske. Her havde jeg mit første job.

– Som livredder? – Nej, junior–opsynsmand.

Jeg mødte kl. seks, fejede og svabrede og skimmede poolen.

– 1,25 i timen. – Det er slaveløn.

Men nok til at købe nye plader og godt græs for.

Plader ... LP'er, vinyler.

De der store, sorte ting, som dine hip–hop helte river op med nålen.

Kom ... Jeg vil vise dig noget. Det er lige i nærheden.

16 inch–kanoner kunne kyle en 2.000 pund tung granat 40 km væk.

Bombardementet kunne høres 60 km væk.

Deroppe overgav japanerne sig. Tokyo Harbor.

Din farfar tog mig med op på broen. Ikke her på Missouri –

– men på en ubåds–tender.

De lod søfolkene tage deres familier om bord.

"Tag dit barn med på arbejde", men fars kontor var et krigsskib.

Han lod mig hilse på vagterne, satte en hat på mig.

– En af de der Gilligan–hatte? – Ja.

Han lod mig stå ved roret. Viste mig, hvad alt var beregnet til.

Jeg var cirka på din alder.

– Du kunne vist godt lide det? – Ja.

Hvorfor gik du så ikke ind i Søværnet?

– Jeg var vred på min far. – Hvorfor?

Vel fordi han aldrig var der. Vi skændtes uafladeligt.

Om min musiksmag, mit tøj, mine venner, min hårlængde.

Du skal ikke grine. Jeg havde masser af hår før. Skulderlangt.

Han tog afstand fra mine politiske synspunkter. Jeg hadede hans.

Jeg prøvede at provokere ham for at gøre ham hidsig.

Det var jeg ret god til.

Jeg hadede alt det, han stod for. Og sørgede for at lade ham vide det.

– Hvad stod han for? – Patriotisme.

Ansvarlighed, autoritet, ære ...

Frem for alt Søværnet.

Jeg ville trække det hele tilbage, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke.

Han opdrog mig med hård hånd, når han var der.

Jeg tror, han var bekymret for mig.

Bekymret for de valg, jeg traf, og de ting, der interesserede mig.

Hvad for eksempel?

For eksempel piger.

– Bruce Lee–film. Rock&roll, surfing. – Surfing?

– Ja. Se ikke så forbavset ud. – Surfing?!

Du klarer det flot. Du var lige ved at stå op på den sidste. Læg dig.

Jeg skubber dig. Er du parat?

– Parat? – Ja!

Så padler du!

Rejs dig!

Far?

Far ...

Den her kender du vel?

Du m å vide, hvem det her er.

Hvad er det her?

Et feriehjem. Jeg har lejet det for en uge.

Slap af, du vil elske det.

Der er ikke noget tv på mit værelse.

– Hvor står tv'et? – Der er vist ikke noget.

– Er der en pool? – Der er havet.

Hotellet blev for dyrt. Minibar–regningen var ved at løbe op.

Når du har pakket ud, kan du hjælpe mig med maden.

– Er der en telefon? – Ja, et eller andet sted.

– Hvad skal vi så lave? – Tja ...

Svømme, gå ture på stranden ... surfe.

Højre fod på bremsen, venstre på koblingen.

Koblingen i bund, sæt den i 1. gear.

Kan du huske, hvor det er? Fint.

Slip bremsen langsomt med højre fod og tryk på speederen.

Slip koblingen langsomt. Giv lidt gas og slip koblingen langsomt.

– Hvad gjorde jeg galt? – Find balancen ...

Balancen mellem koblingen og speederen.

Man skal fornemme det. Der skal bare lidt øvelse til.

Vi prøver igen. Sørg for den står i frigear.

Tryk koblingen ind ... og bremsen. Start den.

Koblingen skal være helt i bund.

Står den i frigear? Start den igen.

Sæt den så i første.

Slip bremsen, tryk på speederen. Slip koblingen langsomt.

– Hvad med én med automatgear? – Man lærer bedst med en gearstang.

– Mor har en automatisk. – Sæt den i frigear.

Jeg vil ikke.

Rachel, falder man af hesten, skal man sætte sig op straks.

Den er lige ved at være der.

Højre fod på bremsen, venstre på koblingen. Frigear. Start den.

Sådan, ja.

Slip så koblingen. Slip den.

Nu kører vi! Vi kører, vi kører!

– Åh gud ... – Skift så gear.

– Sæt den i anden. – Hvordan?

Ind med koblingen, træk den ned i anden.

Du kører! Vi kører! Vi er fri!

Far?

Far?

Far ... Er du okay?

Ja.

Har du hovedpine igen?

Jeg har det fint.

– Jeg ville gå på stranden. – Okay.

Kommer du også?

Lige om lidt.

Her er smukt, ikke?

Her er smukt, ikke?

– Går det bedre med hovedpinen? – Ja tak.

– Hvad hører du? – Det er ikke noget for dig.

Hvornår begyndte du at tage stoffer?

– Det gør jeg ikke. – Jeg var skæv i hele 8. klasseår.

– Jeg er altså ikke dum. – Jeg tager ikke stoffer.

Jeg mangler tre Vicodin. Hvad mon der er blevet af dem?

Du har måske taget dem og glemt det bagefter.

Hvad tager du ellers? Ecstasy ved vi.

Nu Vicodin. Sniffer du? Speed?

– Jeg tager ikke noget! – Metamfetamin?

Hvis du ikke tror mig, så lad være!

Rachel! Rach!

Du er kun 14. Hvad vil du pumpe dig med, når du er16?

Vi må tale om det her. Rachel, stands så for pokker!

Jeg elsker dig. Du må ikke gøre det her.

Jeg ... ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg når ikke at gøre det her færdigt. Jeg er her ikke om et år.

Din skiderik af en far var der aldrig, og så fik han en ny baby.

Din mor er gift med et kryb og arbejder altid. Det er surt for dig.

Så hvorfor ikke blive skæv? Ingen tager sig jo en skid af dig.

Jeg kan huske, da jeg var 14 og var sur på min far og på verden.

Hvad gør du, når jeg er borte? Hvem hindrer dig i at slå dig selv ihjel?

Jeg er bange. Bange for, hvad der vil ske med dig.

Det er noget pis! Jeg er din far, og jeg skal dø.

Det er også noget pis.

Nej ... Ja, det går fint.

Jeg har det glimrende.

Nej, jeg har det godt. Hvordan har Ella det?

Nej, virkelig? Det er alle tiders.

Hun har det udmærket. Du ved ... hun er 14.

Skal vi bare spise her? Vi har vist noget ono tilbage.

– Grøntsager ... is. – Kan vi ikke få en pizza?

Det der sted bag surfbutikken så ret godt ud. Vi kunne ...

Far?!

Mark?

Mark?

– Vi fik øje på leje–skiltet. – Det må koste en formue.

Man lever kun én gang. En dame, der hedder Janet.

Hun bor i nærheden, tager sig af børnene. Vil gerne hjælpe.

– Hvad er det her? – Urter. Jeg har masser.

Morgen og eftermiddag. De styrker immunsystemet.

Er det her slangeskind?

Akupunktur–damen gav mig det. Det kan ikke gøre fortræd.

Jeg kan ikke finde en proptrækker. Hvad med en øl?

– Hvor er Rachel? – Ude at surfe.

– Hun fandt dig i en grand mal. – Det var ikke noget særligt.

Hun var skræmt til døde. Hvad sagde neurologen?

– Øg til 400 mg Dilantin. – Du var ikke hos en læge?

– Hvordan ved du så mængden? – Jeg har det fint.

Du har brug for en CAT–scanning og en fuld undersøgelse.

Tag min hånd ... Kom så. Klem mine fingre.

Hvad med håndledet?

Albuen?

Vi tager hjem. Du skal have en MR og undersøges af en neurolog.

Nej ...

Jeg vil ikke hjem igen.

Er her ikke smukt?

Kom, så viser jeg dig stranden.

– Et surfbræt i Saint Louis? – Det kan samle støv i garagen.

Har hun været sådan hele tiden? Heldige dig.

– Jeg vidste ikke, de var så høje. – Nogle er, nogle er ikke.

– Et langt bræt til min datter på 14. – Hvor langt tænkte De på?

9–9,1 fod. Måske en Hamilton.

– Hvad laver hun? – Det er i orden.

– Vil hun h a v e et surfbræt? – Se lige ...

Hvem er han? Kender hun ham?

Han arbejder her. Han hedder Kai. Kai betyder "hav".

Hun fandt på en ny grund til, at vi skulle komme her i tre dage.

Hvor gammel er han?

Han ligner én på 16. Måske 17.

Jeg har et par, hun måske vil synes om. Papa San og Sunburst.

Rachel, kan du komme og hjælpe mig?

Kan du huske, at jeg plejede at synge dig i søvn?

Du fik mig til at gøre det i årevis.

Du så "Troldmanden fra Oz" og "Den lille havfrue" igen og igen.

Jeg blev skør af det.

Vi havde den der lejlighed med store jernlåger ud til gaden –

– og den der spøjst udseende køter ved siden af. Dudley.

Der lå en legeplads overfor. Kan du huske den store rutsjebane?

Jeg kan ikke huske en pind af det, og det er ligegyldigt!

Og du ævler og ævler om det.

– Det betyder noget. – Nej! Hvor du eller vi boede ...

... farmors åndssvage have og farfars fætter Dave ...

Dæmp dig lidt, Rachel, den lille sover.

Jeg prøvede at fortælle dig om vores familie. Vores historie.

Det er noget åndssvagt, kedseommeligt, ligegyldigt ævl!

– En hund, der hed Dudley? – Du elskede den hund.

Jeg gider ikke høre om de ting, så hold nu op med at tale om det!

Jeg tager hende.

Hvor længe vil du blive ved sådan?

Han er ikke perfekt ... så langt fra.

Men han prøver.

Du må blive voksen lidt hurtigere. Du får ikke lov at være barn længere.

– Din far er døende. – Det ved jeg.

Han dør snart. Meget snart.

Bliver du ved sådan, forspilder du den smule tid, I har tilbage sammen.

Det er nu, Rachel. Det her er din sidste chance.

Hvis du ikke udnytter den, vil du hade dig selv resten af livet.

Lort!

– Jeg kan ikke lide den hoste. – Det er i orden.

Vi kunne tage ind og få en blodtælling og en brystrøntgen.

Decadron undertrykker dit immunsystem.

Øgede du dosen?

Er det lungebetændelse, kan vi give antibiotika IV.

Lungebetændelse? Det er ikke nogen ilde måde at fare på.

– Hvor er Rachel? – På Sunset sammen med Kai.

En fin brise udefra. Bølgerne må være gode.

– De er meget sammen. – Han er en sød dreng.

– Så du er ikke nervøs? – For hvad?

– For hvad de laver i al den tid. – Nej.

Jeg synes, det er alle tiders.

Jeg vil gerne have, du gør noget for mig ...

Det kan godt blive lidt hårdt.

Jeg vil skrive breve til Rachel og Ella.

Jeg prøvede at gøre det selv ... men jeg kan ikke læse min egen skrift nu.

De skal åbne de breve på nogle særlige dage.

Du er med? Studentereksamen, college, den dag, de bliver gift.

Er det for grusomt?

Række en hånd ud fra graven den dag, hvor de bør være lykkelige?

Jeg tror, de vil skatte hvert eneste ord.

Jeg sagde jo, det kunne blive hårdt.

Jeg kan godt.

– Sover han? – Ja.

– Han sover meget nu. – Ja.

– Han har mange smerter. – Det varer ikke så længe nu.

Hej.

– Jeg drømte lige om dig. – Gjorde du?

Om dengang du elskede balloner.

– Kan du huske, du elskede balloner? – Nej.

Jeg købte dem gerne til dig. Og lige som jeg ville give dig dem ...

... slap du dem. Det gjorde din mor afsindig.

Sæt dig hos mig ... sæt dig.

Jeg prøvede at komme på –

– hvad jeg allerede burde have fortalt dig, men ikke har.

Noget vigtigt. Noget enhver far bør give videre til sin datter.

Til sidst kom jeg på det.

Generøsitet.

Vær generøs ...

... med din tid ...

... med din kærlighed ...

... med dit liv.

Okay.

Undskyld, Rachel ... jeg er så træt.

– Det gør ikke noget. – Græd ikke over mig.

– Nej. – Vær generøs ...

... altid.

Det vil jeg være.

Far?

Jeg kan huske vuggevisen.

Jeg kan huske, at du sang den for mig hver aften.

Jeg kan huske den.

Må jeg stadig komme og se Ella?

I sommerferien? Eller til jul?

Naturligvis, hun er din søster.

Hey! Kan du ikke lige holde ind til siden?

Tekster: Anders Juel Michelsen www.sdimedia.com