Original subtitles

SKADESTUEN

– Elmira. – I Mexico?

New York. Chloe boede på et motel i to uger.

– Fortalte politiet det? – Joes kreditkort–regning.

Hendes mand ... eksmand. Han kører derop.

– Følelsesløs nu? – Hele ansigtet.

Jeg burde måske også. Suzy skal i skole.

Sådan. Pas på med bagkastet næste gang.

– Chloe kan sagtens tabe hende igen. – Jeg må have den Wooly Bugger.

– Få hende erklæret uegnet. – Så får Joe Suzy.

Hvis han vil have hende.

– Dame! Hvor fanden er mit ben? – Det blev vist amputeret.

– Min protese, dit fjog! – Havde du det med, Toby?

– Hun tog det. – Hvad skulle jeg med dit ben?

Ja, hvad, din fetichist?

Det er ligesom det andet ben, men af plastic.

Haleh, en stivkrampe til fluefiskeren og hør, om vi kan få en protese.

– Nogen har stjålet Tobys ben igen. – Tak for din ridderlige indsats.

Han har brug for et gratis ben. Du har begge dine.

– Er serveren nede igen? – Vi indlæser ny software.

– LP–svarene på Jessup? – Ved du, hvor fax–maskinen står?

– Er der kommet et match–brev? – De afhentes på dekanens kontor.

Jeg glemte at hente det, så de ville sende det herhen.

– Glemte det? – En date.

– Hvornår kom det her? Dr. Greene. – Jeg sender det hjem til ham.

Det er f r a dr. Greene. Til os alle, vel.

– Hvad står der? –"Kære Skadestue–bande ..."

– Vi har hemmelige håndtryk. – Læs nu, Carter.

"Her ligger jeg på stranden kl. halv seks om aftenen."

"Elizabeth drikker juice, men jeg er kun til Mai Tai."

– Hvad læser han? –"Solen går ned."

"Rachel dypper Ellas tæer i havet i jagten på den perfekte muslingeskal."

–"Gid I var her", havde været nok. – Han tværer i det.

"... ville gøre det fuldendt? En jogger, der falder om i sandet –

– så jeg kan ile hen og lave en pæn intubering med et stykke bambus –

– få fyren på højkant og sende ham videre."

Fantasier om kritiske indgreb, så holder jeg op.

"Jeg prøver nok bare at sige, at jeg savner jer og det lurvede sted."

"Ofte har jeg tænkt, at jeg burde have valgt en anden karriere."

"Noget lettere og mere lukrativt."

"Men jeg indser nu, at ud over at sidde her sammen med familien –

– så har alle de år på County og det arbejde, vi laver hver dag ...

... været det bedste valg, jeg har truffet."

"Stol på mig, det er ikke så svært at værdsætte, når det er overstået."

– Mai Tai'en slår igennem. – Læs nu videre.

"Jeg ville gerne tro, at skadestuen ikke kan klare sig uden mig –

– men jeg ved, at I er en utrolig skare læger og sygeplejersker –

– som arbejder dygtigt, medfølende og grundigt hver dag."

"Mht. plejen af patienterne, så vil mit fravær næppe kunne mærkes."

Det ved jeg nu ikke.

"Og venskabet og kammeratskabet ..."

"Jeg var nødt til at gå, som jeg gik –

– men ingen må tro, at jeg ikke ...

... satte stor pris på hver af jer og vores år sammen –

– eller at jeg ikke havde noget mere personligt at sige."

"De fleste af jer aner nok, hvad det kunne være –

– uden at jeg behøver at skrive det ned, men alligevel ..."

– Fortsæt. – Der er kun nogle prikker og ...

"Ella ler og vinker ad mig. Rachel fandt sin muslingeskal."

– Ellers noget? – Den skide maskine kokser.

– Er der en overførselsrapport? – Så skal han ikke sende nødder.

Hvad? Hvad står der?

Det er fra dr. Corday.

"Mark døde i morges ...

... kl. 6.04."

"Solen var ved at stige op. Hans bedste tidspunkt på dagen."

"Jeg sendte dette her, så I vidste, at han tænkte på jer alle, og at ...

... at han ... var glad for at vide, at I alle ville mindes ham vel."

– Sæt det på tavlen, Frank. – Den sidste del af det?

Det hele.

Det er ikke mit hjerte.

Det er bare en forkølelse. Jeg må have noget af det der åndehalløj.

BT 100/76. Saltvandsopløsning?

– Saltvand? – Saltvand og insulin intravenøst.

Hvad med at undersøge ham først? Blodtælling, urea, kreatinin ...

– Vi må have hans sukker ned. – Du kender ikke hans sukker.

– Dr. Greene kan hjælpe mig. – Han er her ikke i dag.

Du kan have væske i lungerne. Og du har feber.

– Jeg er kold som is! – EKG, brystrøntgen, hjerteenzymer.

Diabetisk ketoacidose ... Vil du også have hans kontoudtog?

– Sidst stjal nogen mit leksikon. – Han er nok over 400.

– Dr. Carter! – Hvad?

20 dask på, at hans blodsukker er over 400.

Få ham på monitoren.

Dr. Weaver ...

Dr. Weaver!

– Hvornår ... kom det her ... – Du var til frokost.

Skulle det absolut hænges op på opslagstavlen?

Han skrev brevet til skadestuen.

– Skal vi tage det ned? – Nej.

– Trafikofre på vej. Far og datter. – Carter og Lewis ... Om lidt.

Bil mod cementtruck. 10–årig ramte udfoldet airbag.

Jeg er dr. Lewis, hvad hedder du? Melissa, var du bevidstløs?

– Gør det ondt? – Dan Rue, kørte med sele.

Hals mod rat, knæ mod bræt, hofte– og bækkensmerter.

– Hvor gør det mest ondt, Dan? – Højre ben og hals.

– Har hans stemme ændret sig? – Lidt, måske.

Er min datter her?

– Takykardi. – Alle prøver. Følg lyset med øjnene.

BT? ... Melissa, slog du halsen overhovedet?

– Nej. – Er du sikker?

Vi skal nok tage os af dig.

– Hvor er min far? – En anden læge hjælper ham.

Jeg tager den her af, så lig helt stille. Som en statue.

Sådan ... Dygtig pige.

Lateral røntgen af rygsøjle, bryst og bækken.

– Er fiberoptik–skopet herinde? – På disken.

Far! ... Er det min far?

– Det kan være en ribbenfraktur. – Blodsukker og hæmoglobin.

– Pupillerne reagerer. – To poser O–neg. Hæmatokrit?

– Iltmætningen falder. – Vi må lave en krikothyromi.

Giv mig cervikalt stræk og åbent luftrør.

– Sinus–takykardi på monitoren. – Et stort hæmatom foran trachea.

– Sig, det er løgn. – Kan du skære igennem?

Nej, jeg vil intet kunne se for alt det blod.

– Ingen iltmætningsudslag. – Jeg kan ikke orientere mig.

– Pokkers! – Hvad vil du gøre?

– Giv mig det skop. – Hvad har vi så her?

– Krikoidtryk. – Er der nogen hjemme?

Ekspanderende hæmatom blokerer trachea.

Hvor længe? Og stadig ingen krikothyromi?

– Jeg kan ikke se, hvad jeg gør. – Trousseau–dilatator.

– Vent, jeg er der næsten! – Jeg skærer.

– Jeg sagde "vent". – Hans hjerte var ved at standse.

– Og vi har ingen luftvej. – Falder til 50.

Hvad laver du?

– Afklem nu bare. – BT 80 systolisk.

Du rammer den dybe halspulsåre!

Trakeotomi.

– Feltarbejde. – Dr. Lewis?

Bed om en respirator. Volumen 75 ml på 100%.

Mere handling og mindre klynken næste gang, dr. Carter.

– Dr. Lewis ... – Hvad med her?

5x7 over scapula. Lad kirurgisk se på det.

Susan, det er din søster. Hun er i telefonen.

Nej. Chloe, du forsvinder med Suzy og ringer ikke i tre uger.

Det håber jeg.

Bliver du ambulant behandlet? Hvor skal Suzy bo?

Tog han dig tilbage? Åh nej!

Nej, det var ikke dig, Chloe ... Giv mig bare dit nummer.

Chloe, hør ... Jeg må løbe igen.

Chloe, jeg må løbe, Ja, jeg elsker også dig.

CT er klar. Ingen blod i urinen.

Søg børne–onkologisk. Forkalket svulst i lungeområdet.

Har hun kræft?

Du lovede at lade kniven ligge.

– Jeg prøvede at passe på. – Rør det ikke.

Det var for langt. Det kommer til at klø.

Så er jeg færdig. Hvem henter dig?

– Jeg tog toget. – Du får til en taxikupon.

– I en plasticpose. – Kom igen om 10 dage.

Jeg gjorde det her sidste gang. Jeg så det i tv ...

– Hvad laver du? – Det er for langt!

Jeg sagde, du ikke måtte pille ved det!

– Undskyld! – Du hører jo ikke efter!

– På den måde heler det aldrig! – Lad mig. Tag hellere hjem.

Undskyld, George ... undskyld.

Caspers Foley–pose er fuld.

– Hvorfor købte jeg øreringe? – De er søde.

Det syntes den 3–årige i U4 også.

Troede du, det ville gå så hurtigt?

– Han holdt op med behandlingen. – Ja, men alligevel ...

Jeg venter hele tiden at se ham komme rundt om et hjørne eller ...

Han var kun 38 år. Det er alt for hurtigt i enhver henseende.

Ja.

– Hvornår har du fri? – Nu. Jeg vil bare helst ikke hjem.

Skal vi ikke få en bøhmand på?

Det ville være en passende reaktion.

Jeg må gå. Bohan er en intrauterin graviditet.

Carter er her. Jeg venter bare på at overflytte en pige til onkologisk.

Jeg er ked af det med Mark.

Kerry ... Kerry! Vi går ud og får et par drinks. Vil du med?

Tak ... jeg kan desværre ikke.

– Jo. Lava Lounge på Damen. – Jeg har andre planer, ellers tak.

– Okay. – Godnat.

– Lava Lounge? – Den skal ses.

– Romano skal bruge dig. – Sig, jeg lægger is på øret.

Han stikker en tube i din patient.

– Han blev tilkaldt. – En 28'er på en karklemme!

Hvad laver du? Hendes CT er på onkologisk.

– Et rhabdomyosarkom formentlig. – Hæmopneumo?

Det har hun nu.

Vi stikker en tube i brystet, så du bedre kan få vejret.

Den blev for stor og blødte ud. Få nu fart på!

– Er min mor her? – Hun er på vej.

Varsko OP. Du skaffer et samtykke.

– Hendes far ligger på intensiv. – Melissa, du skal opereres.

Vi tager os af dig. 200 ml allerede. Af sted!

Vær ikke nervøs.

– Vi kan gøre det en anden aften. – Nej, du fik din vagt lavet om.

Han døde. Du bør være sammen med personalet i aften.

– Det er dine venner. – Det er mine kolleger.

Når en af vore dør, drikker vi os fulde sammen.

– Mest for gruppens skyld. – Jeg er ikke brandmand.

Det er stort set det samme. Du "slukker brande".

Mark og jeg var altid i totterne på hinanden.

Jeg prøvede altid at være foran, som om det var en konkurrence.

Han ville bare gøre sit arbejde og tage hjem.

Jeg vidste, det her ville komme. Jeg havde aldrig ...

... troet, at jeg ville reagere på den måde.

Du har mistet en ven.

Ja, det tror jeg.

De satte ham i dialyse i tre dage engang, og han hadede det.

Og så besvimede han.

– Pga. manglende blodtilførsel? – Pga. alder.

– Fandt du hans gamle journal? – Den skal skovles frem.

Blodsukkeret er over 400. Du skylder mig 20 dask.

Startede med insulindrop. Han kan have uræmi.

Mimp, du ved. Multiple medicinske problemer.

– Opdigter du det her? – MMP ... Mimp.

Tag blodprøver igen. CT af mave og bækken og kontakt nyreafdelingen.

– De tager ham ikke. Blodforgiftning. – Så sæt ham i dialyse.

– Lad medicinsk nørkle med ham. – Han er vores lige nu.

Jeg noterer det her. Nu skifter du vel ikke mening igen?

Dit brev. Det lå under "N" som "Narrøv".

– Dit førstevalg? – Siger jeg ikke.

– Vi ses i Lava Lounge, dr. Carter. – Hvad?

Vi tager en drink der. Vi er ikke i stødet til andet.

Dr. Kovac, dr. Lewis, Abby, Haleh.

Tjo ... jeg skal være færdig med nogle dikteringer.

– Hvis du skulle ombestemme dig ... – Godnat.

– Dårligt nyt? – Det kan man godt sige.

– Andet valg? – Sidste valg.

– Det skal jo overgå nogen. Hvor? – Her.

Hvor er vi heldige.

Jeg må hellere se at få det skide skab.

Det gik stærkt.

– Ingen drink, men et tlf.nummer? – Hvad er det der?

–"Offerjomfruerne". – Hvor meget alkohol er der i?

Nok til at glemme, at du bliver smidt i en vulkan.

– Skal du have hjælp? – Starte du en regning?

– Er det vores drinks? – Er de for meget?

Da ikke her. Jeg har bare glemt mit græsskørt.

– Min kokosnød–bh klør for meget. – Hvordan fandt du det her sted?

Mark holdt fødselsdag her engang. Det virkede passende.

– Coke. – Hvorfan fandt de alt det her?

Jeg venter hele tiden at se Vincent Price.

– Vi skulle måske skåle? – Godt forslag.

– Mig? – Du kendte ham længst.

Jeg er ikke så god under pres. En anden må begynde.

Nå ja, hvad fanden? Skål på det.

Der er vist nogen, der springer ud af skabet.

– Hej, Kerry. – Hej.

Godt indkapslet svulst.

Ingen udvidelse til lungehinden. Pincetter.

– Talte du med dr. Corday? – Ja, jeg er øverst på hendes liste.

– Næst efter bedemanden. – Hvad nu?

Brystkassen penetreret ... Det her tager hele natten.

Du fik i det mindste fat i det.

Forunderligt som menneskekroppen kan vende sig mod sig selv.

Selve den proces, der skal til for at vokse og regenerere –

– æder os systematisk i live. Og ingen er fredede.

Små piger ... fædre med små piger.

Kræft ... Hjernekræft, leverkræft, brystkræft.

Samme forræder, samme nådesløse, uforsonlige rovdyr.

Som tiden selv.

– Du er forhåbentlig ikke i bil. – Nej.

– Du er ikke tilkaldevagt? – Er du en art nazibartender?

Jeg foretrækker at opfatte mig selv som sjælsstor.

– Vi troede, du brændte af os af. – Valgte du stedet?

– Hun er udenfor. – Hvem?

– John Carter træder ind. – Abigail Lockhart sidder alene.

– Har du en ny jakke på? – Er du clairvoyant?

Nej, din bil står der. Jeg så dig køre rundt om bygningen to gange.

Tak, fordi du råbte vej.

Jeg synes ikke, du skal hænge ud på barer.

Der siger du godt nok noget rigtigt.

Det var nu et storslået brev.

Jeg kunne især godt lide den overraskende slutning.

– Jeg skrev ikke brevet. – Så skal du ikke læse højt mere.

– Er du pludselig uselskabelig? – Du missede lige min stripperdans.

Hula? Så må jeg blive og se næste forestilling.

– Hvor mange liv, tror du mon? – Hvad?

Hvor mange liv tror du, han reddede?

Det er svært at sige.

En på hver vagt i snit vel. Fem vagter ugentligt i ti år.

Det bliver noget i retning af 2.000–3.000 mennesker.

Superman kan gå hjem og vugge, jeg tager Mark Greene.

Havde jeg kendt dine præferencer, havde jeg raget hovedet forlængst.

Har du det godt nok?

Kom så ... Lad os komme væk.

– Og dumpe vores venner? – Jeg tror, de overlever det.

– Jeg har en Tiki–maske derinde. – Jeg køber en ny til dig.

– Hvor går vi hen? – Der er et sted på Franklin.

– Patte–baren? – Nej.

– Tatoverings–salonen? – Nej.

– Hvor skal vi hen? – Bills sted.

Nej ... ellers tak. Jeg ...

– Der er et møde kl. 1. – Gå du bare i forvejen.

– Hvad fortræd kan det gøre? – Min brandert dør.

Jeg var din sponsor. Du ødelægger det også.

Vil du mene, at jeg er beruset? Man går ikke til møder beruset.

– Det ser de nok gennem fingre med. – Og det er frivilligt. Flyt dig så!

– Du skal til det møde uanset hvad. – Tak, men det bliver ikke i aften.

– Sæt farten ned, barske. – Sæt dig så ind i bilen.

Nej ... John! Hold så op!

Hjælp! Hjælp!

– For helvede da! Bed du mig? – Du tabte mig.

– Tænk, at du bed mig! – Jeg sagde, du skulle sætte mig ned.

– Er alt okay? – Ja.

Undskyld, jeg kan bare ikke ...

Jeg kan ikke gå til et møde i aften. Jeg vil ikke.

Lad os få noget at spise. Kom nu ... en kop kaffe.

Tak.

Lad os køre forbi apoteket. Jeg køber noget gaze og forbinding.

– En kasse? – 4x2 fod.

Fik Greene en kasse hummere for en pericardiocentesis?

Hver Memorial Day.

– Jeg reddede et barn uden at få tak. – Jeg er oppe på at få frugtkurve.

Er det det skaldyrsmåltid, vi fik på taget?

Det var godt. Vi kan ikke ikke sige det til ham.

– Sige hvad? – At han er død.

– Det må køre videre. – Sådan snakker en overlever.

– Hvad skal I have til morgenmad? – To mimosaer.

– Hvaba? – Nej tak, vi skal ikke have noget.

Det begyndte på min fødselsdag.

Jeg begyndte at drikke igen, før Brian slog mig.

Ellers havde jeg nok ikke været så dum at åbne døren.

En selvmedlidende undskyldning.

– Det er en af mine bedre. – Hvad er klokken?

Åh gud, den er næsten seks. Jeg skal på arbejde i aften.

– Er du ædru? – Ja, desværre.

Godt. Så når jeg lige at sætte dig af på et møde.

– Nej, jeg skal i seng. – Kom så.

Nej. Men hold op med at plage, så skal jeg nok gøre det senere.

– Hvornår? – Før min vagt.

Jeg skulle til at søge dig. Jerry sagde, du skulle møde kl. syv.

– Kl. syv? – Jeg har gjort det før

– Hvad? – Din hjemløse.

– Udfald. – Hvor længe?

Næsten en time. Jeg skulle starte med lido, men han vil intet fortælle.

– Hun hører ikke efter ... – 7 mg IV. Siden 2 mg i droppet.

– Genoplives med alle midler? – Han var ligesom Greenes private.

– Der er ikke noget tryk. – Mr Ervin? Ingen puls.

– Påbegynder hjertemassage. – Er du sikker?

– Adrenalin og atropin. – Så ved vi det. Intuberings–bakke.

– Jeg gør det. 7,5 ET–tube. – V–fib.

– Lad til 200 – Intet tryk, ingen puls.

Væk.

– Lad til 300. – Sinusrytme igen.

– Pulsen slår. – Han er sej.

– 20 mg Etomidate, 8 Pav. – Han prøver vist at sige noget.

– Dr. Greene ... nej. – Hvad?

Ingen tuber ... ingen stød.

– Hvad sagde han? – Han sagde slut på legen.

Tak, fordi du spolerede min nat.

Hun blødte vildt. Jeg var inde i og uden for brystkassen på samme tid.

– Fik du den? – Ja, jeg fik den.

Alt blev fjernet, randområderne er fri. Hvordan har faren det?

Han bliver ventileret. Bør kunne ekstuberes i eftermiddag.

De var heldige med at blive ramt af den cementtruck.

50 procent dør, når først det er brudt ud.

Jeg giver moren besked. Få noget søvn, du ser herrens ud.

– Er du sikker på, at du fik den? – Jeg fik den.

Han holdt fast på, at han ikke ville behandles.

Så burde dr. Greene have noteret det i journalen.

Dr. Greene regnede måske med at være her

Godt, så tag du ham.

– Jeg forstår ikke en brik ... – Vil du redde ham?

– Arrivederci! – Hvad er der, Pratt?

– Jeg kan ikke portugisisk. – Italiensk.

Bedstemor opdagede, at han fik udslæt.

Hun kan ikke sige, om han lider af allergier.

Jordbær. Syltetøj, marmelade, måske cornflakes.

Han spiste det nok, inden han skulle sove.

– Kender du nogen på Northwestern? – Et par stykker.

Vil du sige til dem, at de burde tage mig?

Nej, for det tror jeg ikke på. Er du for dygtig til County?

– Det sagde jeg ikke – Vi er underservicerede.

Vi mangler læger. Og vi trak altså dig.

Blodsukkeret var over 400. Godt set.

Jeg skulle ikke have sat mig. Hvis jeg lader være, græder jeg ikke.

Før eller senere skal man jo sidde ned.

Kan jeg lege, at han flyttede til South Pacific og levede lykkeligt?

Det gjorde han på en måde.

En pige og hendes far rammes af en cementtruck på vej til ballettime.

Vi opdager tilfældigvis, at hun har en ondartet tumor i brystet.

Hun går herfra om en uge uden nogen verdens bekymringer.

Mark gik her dagligt og anede intet om sin tumor før symptomerne.

Vi redder dem, vi kan.

Der må være lidt mere mening med det.

Efterlyser du en grund?

– Jeg savner ham allerede. – Det gør jeg også.

Jeg var væk i fem år. Jeg tænkte af og til på ham.

Talte med ham fra tid til anden.

Men jeg savner ham. Jeg troede, han altid ville være her.

Det er fint at savne ham. Det er savnet, der bevarer ham her.

Ja.

– Du burde skrive for Hallmark. – Jeg har skjulte talenter.

– Undskyld ... – Nej, jeg skal tilbage til arbejdet.

– En pilonidalcyste skal prikkes. – Giv Pratt den, han skal tugtes.

Nej, det vil virke rensende på mig.

Hvor har du den fra? Koden?

Personaleafdelingen. Pratt fik County.

Ja, han brokker sig over det hele tiden.

Han skal have et skab. Jeg ville skåne Elizabeth for det her.

Jeg hører, at du havde bøvl med Romano i går.

Ja, jeg var for længe om at tage en beslutning.

– Det er slut med den luksus. – Jeg har aldrig ment, jeg havde den.

Mark er borte. Du er den læge, der har været her længst nu.

Folk vil forvente, at du træder til og udfylder tomrummet.

– Et stort tomrum. – Ja, det er det.

Jeg kan ikke det her ... Vil du gøre det?

Tak.

Et haglgeværskud i ansigtet? Den bliver skæg.

Det er billigere end plastikkirurgi.

– Hvordan med det bid? – Jeg hyler ikke mod månen.

– Der er ingen måne. – Hvordan gik det så?

– Mødet. – Det var kedeligt.

– Tog du derhen? – Jeg sagde lige, det var kedeligt.

Jeg beklager, de gav mig ikke noget kort.

Gik du derhen for din egen skyld, eller fordi du havde lovet mig det?

Mon han vil ligne en hamburger?

Nok mere millionbøf.

Jeg gik for din skyld.

– I får brug for flere. – Hvorfor?

– Stram fiksering! – Intet IV?

– Han fik 20 mg morfin. – Gallant, hold ham fast på bordet.

– 100 mg Fent, 2 mg Ativan. – Det kan være PCP.

– Eller skudlæsionen. – Lig stille, mens vi giver morfin!

– Trykket er 100/80. Puls 150. – Han skal have noget beroligende.

– 7,5 ET–tube. – Nej, kompresser og krikothyromi.

– Gallant, hold hans arm nede! – 7 steril og et blad 11.

– Afdækning af halsen. – 100% ilt gennem maske.

– Jeg giver medicin. – Gallant. Gallant!

– Han er ved at falde ned. – Intuberer vi eller laver en krik?

– En krik. – Intubering.

– For meget blod i luftvejene. – Akutvognen.

Gallant, skub kæben til side. Jeg skal kunne se strubelåget.

– Susan, læg fingeren under tungen. – Jeg kan ikke.

– Træk nu underkæben væk. – Jeg må sidde ned.

– Slip, Gallant. – Lad til 200.

Hold lige ... Alle blodprøver, røntgen af rygsøjle, bryst og bækken.

– Gallant, gå ud og få vejret. – En ansigts–CT?

Ja, lad os få en serie. Få fat i en respirator.

– 4 mg Ativan, syv mg Pav. – Flot arbejdet, John.

Det var vist nyt for dig.

Ja ... ja.

Du må undskylde ... jeg troede, jeg skulle kaste op.

Hold hellere hovedet nede.

Det går over. Jeg blev bare lidt overrumplet.

Slap nu bare af.

Nogle gange tror jeg ikke, at jeg kan klare det her.

Der findes to slags læger ...

De der fortrænger deres følelser, og de, der bevarer dem.

Vil du bevare dine følelser, kommer du til at kaste op en gang imellem.

Det hører med.

Folk kommer ind her, og de er syge ...

... og de bløder ... og somme tider dør de.

Og de har brug for vores hjælp.

At hjælpe dem er vigtigere end vores følelser.

Jeg har sgu gjort det her i otte år, og jeg får stadig kvalme.

Bliv bare ude lidt endnu.

– Kom han ovenpå? – Alle specialisterne er der.

Begge halspulsårer er intakte. Han må have vendt mod højre.

– Hvordan går det med ham? – Han klarer den.

– Hvad med dig? – Spørg mig i morgen.

Godnat.

– Han skal måske have væske. – Nej ... giv morfindoser.

– Jeg hørte, at du var gået. – Nej, jeg er her stadig.

Godt.

Du ved godt, at jeg ikke vil have andre til at hjælpe mig.

Det ved jeg.

Du har altid behandlet mig som et menneske.

– Prøv bare at slappe af. – Hvad er det?

Monitoren er bare lidt følsom, andet er det ikke.

Jeg er bange.

Det er der ingen grund til at være. Alt er okay.

Jeg kunne have været et bedre menneske.

Jeg kunne have udrettet mere.

Du har udrettet nok.

Bliv hos mig. Det tager ikke ret meget længere tid.

Jeg bliver lige her.

– Lad mig se. – Mine øjenbryn blev vist svidt af.

Var det smart at smide petroleum på grillen?

Intet, men jeg undersøger, om der er hornhindeskader.

Alt skal dokumenteres. Erstatning. Det var min sommer–kontorfest.

Jeg tror ikke, det tæller.

– Noget nyt om airconditionen? – Den skulle være lavet til vinter.

– En Big Stick? – Nej. Hvorfor købte jeg disse sko?

Fordi de var pæne.

– Bil kørte ind i en flok på skovtur. – Intuberet. God puls og mætning.

– Varsko neurokirurgisk. – 12–årig, dislokeret skulder ...

Tekster: Anders Juel Michelsen www.sdimedia.com