Original subtitles

… præsenterer i samarbejde med mange andre:

Efter en roman af Alfred Döblin.

En film i 13 dele samt en epilog -

- af Reiner Werner Fassbinder.

To mark og 50.

60. 70.

80.

90. Det var det hele. Rub og stub.

Men hvis jeg nu …

Nu må du ikke afbryde mig igen.

- Hvis jeg nu … - Nej.

Når jeg siger nej, mener jeg nej. Du skal ikke tjene penge til mig.

Jeg vil ikke forsørges af en, jeg elsker. Det betyder ulykke.

Desuden har jeg svoret på det. Jeg svor på det første aften, Lina.

Ja, Franz.

Lov mig, at du aldrig vil nævne det igen.

- Lad mig få en snaps, Maxe. - Så gerne.

Hvor mange arbejdsløse er der egentlig i Berlin?

Det ved jeg ikke. Et par hundrede tusinde, måske.

Tror du det?

En mark, to mark, to mark og 50.

60, 70, 80, 90.

Halløj.

- Goddag, Meck. - Kom og sæt dig.

- Værsgo. - Lad mig få en øl.

Er det alt, hvad du har?

Tja.

Jamen, så …

Ja?

Så må vi se.

Du kan ikke få fattighjælp eller arbejde på fabrik.

Og det er for koldt til gravearbejde. Handel vil være det bedste.

Enten i Berlin eller på landet. Det er noget, du kan ernære dig ved.

Hvorfor går proletaren ikke med slips? Fordi han ikke kan binde det.

Så må han købe en slipseholder, men det nytter heller ikke noget.

Han kan stadig ikke binde det. Det er svindel. Det forbitrer folk.

Det skaber endnu mere ulykke i Tyskland, end der er i forvejen.

Hvorfor vil ingen gå med en stor slipseholder?

Fordi ingen vil gå med en fejebakke om halsen. Hverken mand eller dame, -

- endsige et spædbarn.

Den slags slipseholdere kan De få hos Tietz eller Wertheim -

- og andre steder, hvis De ikke vil handle hos jøder. Selv er jeg arier.

De store varehuse har ikke brug for, at jeg reklamerer for dem.

Køb en af mine slipseholdere.

Så ved De, hvordan De får bundet Deres slips i morgen.

Hvem har tid i vore dage til at binde sit slips om morgenen?

Vil De ikke gerne sove lidt længere? Vi har alle sammen brug for søvn.

Vi arbejder hårdt og tjener kun lidt.

Sådan en slipseholder kan redde Deres nattesøvn.

Den giver apotekerne konkurrence. Køb en slipseholder hos mig, -

- så er det slut med sovemidler og godnatsjusser.

Så vil De sove som et barn ved sin moders bryst.

Ingen ballade om morgenen. Det, De skal bruge, -

- ligger klar på kommoden, lige til at skubbe ind under kraven.

De bruger jo penge på så meget andet skrammel.

Jamen …

Her får De prima kvalitet. Ingen celluloid, kun ægte gummi.

20 pfennig pr. styk, tre for 50.

Stå ikke der, unge mand. De bliver bare kørt ned.

Nu skal jeg vise Dem, hvordan man binder slipset.

Det kræver slet ikke armkræfter. Det er ganske ligetil.

De tager fat i begge ender cirka 30 centimeter oppe -

- og folder dem ind over hinanden. Nej, ikke sådan.

Det ligner jo en fladmast væggelus eller en røget sild på Deres bryst.

Det kan en fin herre ikke gå med. Brug i stedet min lille anordning.

Den sparer tid, og tid er penge.

Se her, den ideelle julegave.

Den vil falde i enhver smag og er virkelig praktisk.

Dawesplanen lod Dem i det mindste beholde hovedet.

Derfor kan De nok tænke Dem til, at De har brug for dette produkt.

- Hvem var den dame? - Det var …

Det var Eva. En pige, jeg kendte engang.

Men det er fortid nu. Det er fortid.

Lina, du ved jo godt, jeg ikke dur til at tale for mig.

Jeg er ikke nogen taler. Når jeg falbyder mine varer, -

- så forstår folk mig, men det er ikke ægte.

- Ved du, hvad åndfuldhed er? - Nej.

Åndfuldhed er hjerne og ikke bare en knold.

Og en taler er en taler.

Sådan en er du, Franz.

Sådan noget må du ikke sige. Mig, en taler? Nej.

Ved du, hvem der var en taler?

Det ved jeg heller ikke. Men det her er ikke noget for mig.

Jeg har tænkt over det hele dagen. Jeg vil sælge aviser.

- Aviser? - Nemlig.

Ideen kom til mig og blev hos mig, og derfor er det det rigtige.

Aviser.

Jeg vil undersøge, hvad man kan gøre.

Du bliver her og passer butikken. Du er også bedre til det end mig.

Goddag.

- Har du fundet på noget? - Slipseholdere er ikke mig.

Det er som at sælge noget, jeg ikke selv har brug for.

Så prøv med seksualoplysning. Det er der virkelig gode penge i.

Hvad er det for noget?

Se her. Det skal nok give dig svar på dine spørgsmål.

- Tegninger af nøgne piger? - Det er, hvad jeg har.

Sig mig, makker, synes du, sådan noget er morsomt?

Piger i den slags billeder?

"Det lystige liv."

En tegning af en nøgen pige med en kattekilling.

Hvad laver hun på en trappe med en kattekilling?

Det er noget underligt noget.

Må jeg kigge engang, makker?

"Figaro" er der et, der hedder.

Og det her, "Ægteskabet".

Og det her, "Det ideelle ægteskab".

Det er godt nok noget andet end ægteskab.

"Kærlighed mellem kvinder." "Alle kan købes separat."

Der er nok at gå i gang med, hvis man har pengene til det.

De er godt nok dyre.

Sig mig en ting.

- Er der en hage ved det? - Hvorfor skulle der være det?

Der er ikke noget forbudt ved det.

Alt, hvad jeg sælger, har jeg tilladelse til.

Det er ikke sundt at kigge billeder. Det kan jeg tale med om.

Det kan fordærve en mand. Det begynder med billeder, -

- men når man så gerne vil, så virker det naturlige ikke længere.

Det forstår jeg ikke. Men spyt ikke på mine blade. De koster penge.

Her, læs det her.

"De ugifte." Der er et blad for alle slags mennesker.

"De ugifte." Som om det var noget særligt.

- Jeg er heller ikke gift med Lina. - Læs lige det her.

Fortæl mig, om det passer. Det er bare et eksempel.

"Forsøget på at begrænse folks sexliv gennem ægteskabets kontrakt -

- samt ved lov at påbyde folk ægteskabelige pligter -

- er den hæsligste og mest ydmygende form for slaveri, man kan tænke sig."

- Passer det eller ej? - Ikke i mit tilfælde.

Skulle en kvinde forlange det af en mand? Finder det overhovedet sted?

- Læs det dog selv. - Hun skal ikke prøve det med mig.

"Forsøget på at begrænse folks sexliv gennem ægteskabets kontrakt -

- samt ved lov at påbyde folk ægteskabelige pligter -

- er den hæsligste og mest ydmygende form for slaveri, man kan tænke sig."

Her har du "Kærlighed mellem kvinder" -

- og "Venskab".

Og det er ikke bare snak. De kæmper for menneskerettigheder.

- Hvad er de vrede over? - Paragraf 175, forstår du nok.

Det er dybt uretfærdigt, -

- og det går ud over millioner af tyskere hver eneste dag.

Man kan jo godt have ondt af dem, men hvad rager det egentlig mig?

Nå, fandt du noget?

Ja, måske.

Jeg sagde til den gamle, at vi er færdige med slipseholdere.

Jeg dur heller ikke til det. Ingen vil købe noget af mig.

Der står en spøjs historie her i bladet.

En skaldet mand går sig en aftentur i Tiergarten-kvarteret.

Der møder han en køn dreng, som straks tager mandens arm.

Efter en times spadseretur -

- får den skaldede mand lyst til -

- at vise sin hengivenhed over for drengen.

Manden er gift, men han har mærket trangen før.

Og denne gang må han give efter, fordi det føles så vidunderligt.

"Du er min solstråle," siger han. "Du er min skat."

Og han er så blid … Tænk, at den slags finder sted.

Så siger drengen: "Hør her."

"Lad os finde et lille hotel, så kan du give mig 5 eller 10 mark."

Så siger manden:

"Alt for dig, min solstråle." Og så gav han ham hele sin tegnebog.

Men på hotelværelset er der et kighul i døren.

Og hotelværten ser noget og kalder på sin kone, som også ser det.

Og de siger, de ikke vil have den slags på deres hotel.

At manden skulle skamme sig. De truer med at gå til politiet.

Så kommer hotelkarlen og stuepigen, og de griner alle sammen af manden.

Næste dag køber han to flasker brandy og tager af sted på forretningsrejse.

Han vil drukne sine sorger og derefter sig selv.

Han sejler af sted med skibet og drikker sig fuld, -

- men han tager sig ikke af dage.

Og så en dag, mens han er ved at komme sig, -

- skal hans kone underskrive en sigtelse mod ham.

Og det gør hun, men samtidig læser hun jo alle sagens detaljer.

Alt det med kighullet, tegnebogen og den kønne dreng.

Og da den skaldede mand vender hjem, -

- så står de alle sammen og tudbrøler.

Hans kone og to voksne døtre. Og så læser han selv sigtelsen.

"Høje dommer, hvad har jeg gjort?"

"Jeg låste mig inde på et hotelværelse."

"Det er ikke min skyld, de har kighuller."

"Der foregik intet kriminelt." Og det bekræftede drengen.

"Hvad har jeg gjort forkert?"

Den skaldede mand sidder iført pels og hulker.

"Har jeg stjålet noget? Har jeg begået indbrud?"

"Jeg er blot brudt ind i et ungt menneskes hjerte."

"Jeg sagde: 'Du er min solstråle', og det var han."

Javel, ja.

Du er måske også sådan? Sådan som der står her i hæftet?

Hvad?

Lina …

Lina! Lina, vent nu lidt.

Hvad går der af dig? Hvad skal det pjat dog til for?

Jeg vil ikke være sammen med dig, Franz.

Det er forbi. Du kan godt skride.

Hvad er nu det for noget vås?

Hold nu op, Lina. Jeg skal nok aflevere det bras tilbage.

Åh gud, Franz …

Du gjorde mig så bange.

- Hvad er der nu? - Jo, altså …

Gennem krigszonen gjorde sjuskede, uvaskede og forgrædte Lina -

- et udfald, der var prinsen af Homburg værdigt.

”Ædle onkel Friedrich von der Mark! Natalie! Lad være!"

"Gud du almægtige, han er fortabt!"

Hun styrede sporenstregs mod den gamle mands aviskiosk.

Imens tvang Franz Biberkopf sig selv til at holde sig i baggrunden.

Han stod foran tobaksforretningen Schröder Import Export, -

- hvorfra han skjult af dis, sporvogne og forbipasserende -

- iagttog slagets gang.

Titanerne var tørnet sammen og følte hinanden på tænderne.

Vreden lyste ud af Lina Przybilla fra Czernowitz, -

- den eneste ægtefødte datter af Stanislaus Przybilla, -

- der havde mistet to ufødte piger, der også skulle have heddet Lina.

Frøken Przybilla kylede hæfterne i jorden.

Resten blev overdøvet af gadelarmen.

"Sikke en kvinde," sukkede den tilbageholdende Franz beundrende.

Som en reservearmé nærmede han sig krigsskuepladsen.

Og uden for vinhandelen blev han mødt af den smilende sejrherre, -

- Lina Przybilla, der sjusket, men smuk, skrålede:

"Franz, der fik han den!"

Hun knugede sig ind til ham, hvor hun mente, hans hjerte sad, -

- men hvor hans brystben og øvre del af venstre lunge befandt sig.

Hun triumferede: "Udødelighed, nu er du min!"

"Sikke en stråleglans!"

"Hil prinsen af Homburg, der har sejret i slaget ved Fehrbellin!"

Hofdamer, officerer og fakkelbærere træder ind på slotsrampen.

- Mesterligt. Det var mesterligt. - Det jeg kan, det kan jeg.

Jeg har godt nok ikke noget arbejde nu, men jeg har dig, Lina.

Ja, Franz, det har du.

Og vi skal nok finde arbejde.

Giv mig min taske. Min taske.

Vent, jeg skal lige slå en streg.

Sekstusind…

673.582.

Hvad for noget?

Du spurgte, hvor mange arbejdsløse der er i Berlin. Jeg undersøgte det.

- 673.582. - Nej nej …

673.583.

Hvordan kommer du frem til det? Jeg sagde jo 673.582.

Du glemte jo mig.

Det seneste tal er 673.583. Er du med? Ret skal være ret.

- Jamen … - Ikke noget "jamen".

Hvis der var 673582 arbejdsløse i Berlin for ti minutter siden, -

- så er der nu 673.583 arbejdsløse i Berlin.

Ja, hvis du siger det, så må det være rigtigt.

Hør her, Lina.

- Ved du, hvad en liggehøne er? - En liggehøne?

En liggehøne er … Det ved jeg da ikke.

En liggehøne er en høne, der lægger æg, -

- og som ligger på dem.

- Det er en liggehøne. - Det var ikke det, jeg mente.

Når du ligger på sofaen med mig ved siden af dig, -

- så er du en liggehøne og jeg en liggehane.

Ja, det kunne du tænke dig.

- Lad os flotte os lidt i dag. - Hvorfor lige i dag?

Fordi gårsdagen er forbi og morgendagen ikke kommet endnu.

Så lad os besøge den nye verden.

- Den nye verden? - Ja.

Die Neue Welt ved Hasenheide. Kender du ikke det?

- Nej. - Så meget desto bedre.

Det, man ikke kender, må man lære at kende.

673.583!

Skal han være din ægtemand?

Hvor det dog klinger smukt

selvom det kun gælder til en vis grad

det må man ret bese hvad skal det til for?

Ægteskab på Sicilien

her står ægtemanden uden for døren

mens elskeren sidder indenfor sammen med hende

helt uden skam det ses såmænd

selv i de bedste familier

længe lå hun i sengen

sent gjorde hun sig i stand

så nydelig ser hun ud med rosenkrans i hånd

drik min ven drik lad sorgerne blive hjemme

Det vil jeg gøre. Jeg lader mine sorger blive derhjemme.

Tal om sjælefrelse eller om fortabelse

økonomien kommer ikke dig ved

han er virkelig en nar den mand

her i Berlin ville det aldrig gå an

her kunne ingen mand drømme om at tale sådan

ej heller er hans plads i køkkenet

alligevel serverer han hende kaffe på sengen

hun skal blot male bønnerne

er det ikke yndigt?

En mand fra Berlin er vittig og glad

og hjemme er det ham der har bukserne på

det er derfor for mange år siden

at alle sange i Berlin blev ændret

derfor synger vi

mutter ham manden med koks er her

tag og ti stille det ved jeg da godt

Jeg er helt flad du er helt flad

hvem har bestilt ham manden med koks?

Mutter ham manden med koks er her

tag og ti stille det ved jeg da godt

sydpå kan man få hedeslag ganske gratis

men i Berlin

er det nødvendigt med kul

med kul

ja, med kul

Kom, Franz. Her kommer man ikke for at være trist.

Folk kommer her for at være glade -

- og danse og le.

Er du med?

Jo, men …

- Den her verden … - Hvad mener du?

Det her er den nye verden. Kom, lad os få noget at drikke.

Vil herren prøve? 20 pfennig.

Det er ikke meget for at finde ud af, hvor stærk De er. Om De er en mand.

- Har du lyst? - Jeg ved ikke rigtigt.

Pyt, du er stærkere end dem alle sammen.

En kvinde kan aldrig vide, om den mand, hun elsker, er stærk.

To øl.

Skål.

Hvad så med mig?

Skål.

En skål en skål

for prostitution

en skål en skål

for prostitution

Nå, hvad siger I så?

Godt. Og meget højt.

Nemlig. Jeg har en kraftig stemme.

Jeg har en meget kraftig stemme.

Se mig ikke så dybt i øjnene.

Se på mig.

Så gerne.

Jeg ser på Dem.

Kom herhen. Kom.

Tættere på. Sådan.

Er du tysker?

- Er du tysker af hjertet? - Ja.

- Hvad hedder du? - Franz Biberkopf.

Er du virkelig tysker? Hånden på hjertet.

Du må ikke holde med de røde. Så er du en forræder.

Og en forræder er ikke min ven.

Polen. Franskmændene.

Fædrelandet, som vi gav vores blod for …

Det er den tak, folket giver os.

Du er altså tysker? Tysker af hjertet?

Det så jeg med det samme, at du er tysker. Tysker af hjertet.

- Hvor gjorde du tjeneste? - Det er ligegyldigt.

Jeg er arbejdsløs. Hvor jeg gjorde tjeneste engang, gør ingen forskel.

Verden er uretfærdig. Den tyske mand er arbejdsløs.

Skål.

Ved du hvad? Fordi du er tysker, tysker af hjertet, -

- og fordi du er arbejdsløs, -

- og fordi det er sådan, verden er indrettet, -

- og fordi det er forkert, at verden er indrettet sådan, -

- så vil jeg fortælle dig noget. Ved du, hvad det er?

Hvor skulle du også vide det fra?

Kom her.

Jeg er Berlins distriktsrepræsentant for Völkischer Beobachter.

Kender du Völkischer Beobachter? Det er netop det, jeg mener.

Det er landets eneste fornuftige avis.

Og fordi jeg mener det, og fordi du mener det, -

- så vil jeg give dig en mulighed.

Det er det, jeg altid har sagt: Tyskland skal være for tyskere igen!

Skål.

Sild i pragtfuld krydderlage! Fiskefileter uden ben!

Sild i pragtfuld krydderlage!

Sådan. Det ser godt ud, ikke?

Det gør det. Det ser rigtig godt ud.

Var der ellers noget? De ser så underligt på mig.

Næ. Jeg tænker bare på, om jeg havde glemt noget.

Nå, det skal nok gå alt sammen. Held og lykke.

Tak.

Der kan du se. Jeg vidste, der var noget, jeg havde glemt.

- Jeg glemte det her. - Er det virkelig nødvendigt?

Det armbind er ikke noget at skamme sig over. At bære det er en ære.

Nå ja, hvis De mener det …

Nu skal jeg give dig det på.

Sådan. Det ser straks bedre ud. Det viser, der er styrke bag.

- Ja, måske. - Måske, siger du?

Det ser da rigtig godt ud, og så har det en effekt.

Endnu en gang held og lykke.

Skidt pyt. Völkischer Beobachter!

Völkischer Beobachter! Kun 20 pfennig!

Der skal være orden i Paradis

Dejlige, varme pølser!

- Goddag. Er du ny her? - Ja.

"Völkischer Beobachter."

De skulle være gode nok, de mennesker.

Men …

Der er vist noget med dem. Er de ikke imod jøder?

Selv har jeg intet imod jøder. Men jeg er fortaler for lov og orden.

Alle må da erkende, at der er behov for orden.

"Til det tyske folk i anledning af høstfesten:”

"Bryd illusionerne, -

- og straf dem, der stikker jer blår i øjnene."

"Da vil sandheden rejse sig fra krigsskuepladsen -

- bevæbnet med retfærdighedens sværd og blanke skjold -

- for at nedkæmpe fjenden."

- Er der noget galt, makker? - Nej da.

Det er nok sådan, det må være.

Enhver må finde lykken på sin egen måde. Sådan er tiden, vi lever i

Held og lykke, makker. Held og lykke.

Jeg er faktisk jøde.

Men jeg tager det ikke ilde op. Jeg ønsker dig stadig held og lykke.

Tak.

Varme pølser! Varme pølser, d'herrer!

Sådan er livet. Varme pølser!

Hej, Dreske.

Du kan da ikke bare gå forbi. Du kunne da godt lige hilse.

Det er jo ham Biberkopf.

Ja, det er Franz Biberkopf.

Med et hagekors på armen. Hvorfor bærer han hagekors?

- Hvorfor glor I sådan på mig? - Hvordan? Vi ser bare på dig.

- Er det på grund af hagekorset? - Hagekorset?

Tja, det er da et hagekors, ikke?

Jo da.

Et hagekors er et hagekors.

"Føderalisme er antisemitisme."

"Kampen mod jøderne er også kampen -

- for Bayerns suverænitet."

"Kampen mod jøderne er også kampen for Bayerns suverænitet."

Du gør nar ad mig, Richard. Hvorfor det?

Bare fordi du er gift?

Du er 27, din kone er 18. Hvad har du set af livet?

Intet. Eller mindre endnu.

Og angående armbindet, Dreske, så se godt på det.

Der står ikke noget, man ikke kan stå inde for.

Jeg slap ud, ligesom du, men hvad skete der bagefter?

Om banderolen er rød eller gylden, sort eller hvid, -

- det får ikke cigaren til at smage bedre.

Det er tobakken, det kommer an på.

Dæksblad og indlægstobak. Om den er rullet og tørret ordentligt.

Hvad er det, vi har gjort?

Jeg kan se på dig, Franz, og jeg har kendt dig længe, -

- at de har ført dig bag lyset.

- På grund af armbindet? - Og alt det andet. Men nok om det.

Du behøver ikke gå de menneskers ærinde.

Han har ret. Det behøver du ikke, Franz.

Stille, Richard. Du er god nok, men det her er mandfolkesnak.

Bare fordi du har stemmeret, er du ikke ligeværdig med Dreske og mig.

- De har virkelig snøret dig. - Vi har haft inflation.

Papirpenge, millioner, milliarder. Intet kød, intet smør, ingenting.

Og hvad gjorde vi? Vi gik og stjal kartofler fra bøndernes marker.

Revolution?

Pil fanen ned, pak den ind, og stil den væk i et skab.

Bed lillemor om jeres tøfler, og smid det røde armbind.

I knevrer løs om revolution, men jeres republik er en katastrofe.

En bi, en hveps, en humlebi er et naturens under om vinteren.

Andre af dens artsfæller -

- er enten døde eller endnu ikke blevet født.

Den enlige bi udholder istiden uden at vide, hvorfor det overgår ham.

Men solens lys er ældgammelt -

- og får alt andet til at virke forgængeligt og ligegyldigt.

Lyset er kommet X kilometer herfra, forbi stjerne Y, -

- og skinnede millioner af år før Nebukadnesar, Adam og Eva -

- og Ichthyostega, og nu skinner det dybt nede på en metrostation.

Franz føler sig beåndet og let, som var han sendt fra himlen.

Vi magtede det bare ikke.

Det kan vi lige så godt indrømme, alle os, der var med til det.

Der var ingen disciplin. Ingen, der førte an. Det var alle mod alle.

Vi blev jo forrådt, Franz. 11918 og 19, af pamperne.

De myrdede Rosa og Karl Liebknecht.

Vi burde stå sammen og gøre noget ved det.

Se bare på Rusland. Lenin.

Der holder de sammen. Det er noget, der vil noget.

Bare vent.

"Blodet må flyde. Flyde, til vi står i blod til anklerne."

Det rager mig en fjer.

Verden går nedenom og hjem, hvis vi skal vente. Og du ryger med.

Der er ført beviser nok for mig. De har ikke udrettet noget som helst.

De har ikke opnået det mindste.

Jeg ved ikke, hvad dem med armbindene vil opnå, -

- men det er en anden snak. Det er det, det kommer an på.

- Varme pølser! - Völkischer Beobachter!

Er det en stillidsfinke?

En hun?

Sikke da en lille filur.

Og den lader sig ikke genere af al larmen? Det er da fantastisk.

Mon den tager skade af røgen med de små bitte lunger?

Den er vant til det. Der er altid røg her. Den er ikke ret tyk endnu.

Jeg lader være med at ryge i dag. Vi kan åbne et vindue senere -

- uden at lave gennemtræk.

"Blodet må flyde. Flyde, til vi står i blod til anklerne."

Godaften, Dreske.

Fem øl, Max, og lad det gå lidt villigt.

Er her ikke lige lovlig stille? Har I ikke nogen klaverbokser?

Til glæde for hvem? Det er der ikke råd til.

Ja, det ved du vel bedst. Så må vi synge uden klaverspil.

Vågn til kamp af jer dvale

til den allersidste dyst

og Internationale

slår bro fra kyst til kyst

Kunne du lide sangen, makker?

Mig? Jo da. I har gode sangstemmer.

- Du må gerne synge med. - Jeg vil hellere spise.

Når jeg har spist, synger jeg gerne. Måske en anden sang.

Det er en aftale.

Skål.

Der var engang en mand, der spiste en pølsemad.

Nede i maven ombestemte den sig, så den kom op igen og sagde:

"Du glemte senneppen." Først da gled den ordentligt ned.

Sådan kender man en pølsemad, der har fået en god opdragelse.

- Godt, kom så. - Overlad det til mig.

Hvad bliver det til? Har du tænkt dig at synge for os?

Naturligvis. Jeg holder, hvad jeg lover.

Næsen drypper, når man kommer ind i varmen. Det hjælper ikke at snøfte.

Godt så.

Hvad skal jeg synge for dem?

De ved jo ingenting om livet, men et løfte er et løfte.

Jeg kan et digt. Det er skrevet af en mand, der sad i fængsel.

Et smukt digt.

Hvis du som menneske vil leve på denne jord

så må du før din fødsel af kløgtig kvinde

godt og grundigt betænke: livet er en jammerdal

den gode faderstat vil holde dig i snor fra første færd

han vil pine og plage dig med paragraffer og forbud

hans første bud lyder: op med grunkerne

det andet: klap gællerne i

således lever du i evig skumring forvildet og forvirret

årene tærer på dig møllene tynder ud i dit hår

din krop begynder grant at knage dine arme visner og bliver svage

grøden i dit hoved tørrer ind

og på kistebunden er der svind

livets efterår er omme du lægger skeen fra dig og dør

Det er skrevet af en, der sad i fængsel.

Det er længe siden, men jeg kan stadig huske det.

Var det ikke smukt? Et digt om livet, men bittert.

Så bare husk det med staten.

Den gode faderstat, der holder en i snor.

At lære digtet udenad, makker … Det er ikke gjort med det.

På ingen måde.

De har ikke østers og kaviar, mere end vi har.

Man må ud og tjene sine penge.

Det må være svært for en stakkel.

Man skal være glad for sit gode helbred.

Der er mange forskellige måder at tjene penge på.

Nå, synger du snart en sang? Skal du ikke holde dit løfte?

Udmærket. I skal få jeres sang. Jeg holder, hvad jeg lover.

Der runger et råb som tordenens sus

som sværdslag og bølgebrus

trommen kaldte os til kamp

han gik der ved min side

i samme takt og gang

i samme takt og gang

en kugle kom flyvende

er den beregnet på mig eller på dig?

Den rev ham væk

han ligger for mine fødder

som var han en del af mig

som var han en del af mig

jeg vil dig række hånden

men jeg må lade mit gevær

så jeg kan ikke nå dig

bliv du blot i det hinsides

min gode kammerat

min gode kammerat

Ned fra det bord!

Der runger et råb som tordenens sus

som sværdslag og bølgebrus

mod Rhinen mod den tyske Rhin

alle vil vi strømmens vogtere være

kære fædreland vær blot rolig

kære fædreland vær blot rolig

fast og trofast står vagten

vagten ved Rhinen

fast og trofast står vagten

vagten ved Rhinen

Der må da være andre stole, du kan sidde på.

- Hvad har du spist? - Der må da være andre stole.

Det er ikke det, vi taler om. Jeg vil vide, hvad du har spist.

Ostesandwich, dit store brød. Jeg har levnet skorperne til dig.

Jeg kan godt lugte, at det var ostesandwich.

Men hvor kom de fra?

Jeg vil ikke have slåskamp her! Forhold jer i ro, eller forsvind!

Hold dig væk. Vi skal ikke slås. Vi skal bare gøre et regnskab op.

Ødelægger man noget, må man betale for det.

Jeg har overgivet mig.

Så længe de ikke rører mig.

Så længe de ikke rører mig, er jeg ligeglad.

Men der bliver ballade, hvis han lægger hånd på mig.

- Hvem er den splejs, Dreske? - Franz, lad nu være …

Lad ham tale. Fascister skal også have lov til at komme til orde.

Man har vel ytringsfrihed.

Se, hvad du har sat i gang med dit ævl og dine sange.

Jeg lægger mig ikke imellem. Den slags har vi aldrig brugt her.

Der runger et råb som tordenens sus

Fascist! Slagter!

Giv mig dit armbind. Få fingeren ud!

Giv mig så det armbind.

Giv mig det armbind. Ellers skal jeg nok selv tage det!

- Gå nu, Biberkopf. - Jeg venter på Lina som så ofte før.

Men det er første gang, jeg ser de to her.

Du er fascist. Du har armbindet i lommen. Du er nazist!

Jeg har fortalt Dreske hvorfor. Jeg forklarede ham det hele.

- Men du fatter intet og brøler op. - Du brølede "Vagten ved Rhinen".

Hvis I skal lave ballade og sætte jer på mit bord, -

- så bliver der aldrig fred i verden.

Og der skal være fred i verden, så vi kan arbejde og leve!

Fabriksarbejdere og handlende, så der kan herske orden!

Ellers kan vi ikke arbejde. Hvad vil I gabehoveder leve af?

I forstår jer kun på at lave ballade og gøre andre folk vrede, -

- indtil de får nok og stikker jer et par på kassen.

Ville I måske lade nogen træde jer over tæerne?

Slå dog de højpandede ideer ud af hovedet. I ødelægger jo verden.

Pas hellere på, at I ikke kommer galt af sted, -

- I morderiske hunde. I sjufter!

Jeg har siddet i Tegel. Det var et forfærdeligt liv.

Fyren i mit digt, han ved præcis, hvordan jeg havde det.

Ida … Åh gud, du må ikke tænke på Ida.

I skal ikke belære mig om noget!

I skal ikke komme her og belære mig om noget!

Ikke en af jer! Vi ved alle sammen bedre!

Vi har ikke ligget ude i skyttegravene, -

- for at I skulle komme og lave ballade, I uromagere!

Der skal være fred! Fred! Fred!

Der skal være fred! Ikke andet end fred!

Jeg må gøre noget. Gribe nogen om struben.

Nej, jeg lader mig falde, dratte om på jorden.

Jeg troede, der herskede fred og orden i verden.

Men der er ikke orden i verden.

Og der står de, de grusomme. Jeg opfatter det og ser mig selv.

I Paradis levede to mennesker, Adam og Eva.

Og Paradis var den vidunderlige Edens Have, -

- hvor fugle og dyr legede.

Skyen er drevet bort.

Gudskelov, den er drevet bort.

Tømmerbaronerne pukker på deres papirer.

Krupp lader folk sulte. Halvanden million arbejdsløse.

En stigning på 226.000 på kun 15 dage.

Nu går jeg. Fornøjelsen var helt på min side.

Jeg er ikke ansvarlig for det, der foregår i jeres hoveder.

Det gør mig ondt, Dreske, at sådan noget skal skille os ad.

Vi hylder dig i sejrskrans kartofler med sildesvans

Lad blot de foragtelige overløberslyngler, -

- som bourgeoisiet og socialchauvinisterne har forledt, -

- misrekommandere Sovjetstatens forfatning.

Det vil kun fremskynde og forstørre kløften -

- mellem Europas revolutionære arbejdere -

- og Scheidemanns tilhængere.

De undertrykte masser er på vores side.

Hvad er der i vejen?

- Er der sket noget? - Egentlig er de slet ikke sådan.

De kan bare ikke styre sig, når blodet koger.

Hvis de havde siddet i Tegel eller havde lidt livserfaring, -

- så ville de måske indse det.

Lina, jeg troede aldrig, du ville komme.

Min lille Lina.

Jeg elsker dig så højt.

Hvad er der sket, Franz? Der må være sket noget.

Hvad skulle det være?

Hvad kan der være sket, når jeg fortæller dig, at jeg elsker dig?

Hvad kan der være sket?

Det er i orden, Franz. Gør det bare. Et bid fra dig …

Slut på anden del med:

Oversættelse: Buhl & Hollnagel Scandinavian Text Service 2007