1
00:00:05,800 --> 00:00:09,237
Ophævelse af Messenger
på NASAs mission til Merkur.

2
00:01:10,880 --> 00:01:12,234
Langt, langt væk...

3
00:01:17,640 --> 00:01:19,757
...ud over Mars...

4
00:01:22,400 --> 00:01:26,599
...forbi Jupiters storme
og Saturns ringe...

5
00:01:28,080 --> 00:01:30,640
...forhold bliver meget forskellige.

6
00:01:33,320 --> 00:01:34,834
Temperaturerne falder...

7
00:01:36,280 --> 00:01:38,078
...og afstande mellem verdener

8
00:01:38,200 --> 00:01:42,114
måles ikke i millioner
men i milliarder af kilometer.

9
00:01:44,920 --> 00:01:47,913
Her ligger de mest mystiske planeter
af dem alle.

10
00:01:52,560 --> 00:01:53,710
Uranus.

11
00:01:55,920 --> 00:02:01,279
En lyseblå marmor hængende
i det mørke, frosne dybder af rummet.

12
00:02:04,560 --> 00:02:06,074
Og længere ude...

13
00:02:08,080 --> 00:02:10,879
...solsystemets sidste sande planet.

14
00:02:13,640 --> 00:02:14,790
Neptun.

15
00:02:18,720 --> 00:02:23,556
Derudover troede vi, at vi kun nogensinde ville finde
små, livløse verdener...

16
00:02:23,680 --> 00:02:25,876
...frosset ind til kernen.

17
00:02:30,360 --> 00:02:31,999
Hvor tog vi fejl.

18
00:02:57,960 --> 00:02:59,758
Vi lever ad gangen

19
00:02:59,880 --> 00:03:02,918
når vores civilisation
har hidtil uset rækkevidde.

20
00:03:03,040 --> 00:03:08,513
Og vi har en næsten permanent tilstedeværelse
på Mars, både i kredsløb og på overfladen,

21
00:03:08,640 --> 00:03:12,600
og vi har haft rumfartøjer i kredsløb
Merkur, Venus, Jupiter

22
00:03:12,720 --> 00:03:15,599
og Saturn i længere perioder.

23
00:03:15,720 --> 00:03:19,839
Men når vi kommer forbi Saturn,
tingene bliver meget sværere.

24
00:03:19,960 --> 00:03:22,520
Afstandene er store.

25
00:03:22,640 --> 00:03:27,510
Rejsetiderne måles
ikke i måneder, men i år, endda årtier.

26
00:03:27,640 --> 00:03:32,032
Og det betyder, at vi kun har været på besøg
de ydre planeter en gang.

27
00:03:33,600 --> 00:03:37,310
Hvert besøg er en rejse ud i det ukendte

28
00:03:37,440 --> 00:03:40,990
som vi stræber efter at nå
de fjerneste planetsystemer

29
00:03:41,120 --> 00:03:42,120
nogensinde besøgt.

30
00:03:44,400 --> 00:03:48,030
Og når vi når dertil,
vores rumfartøj rejser så hurtigt

31
00:03:48,160 --> 00:03:53,792
at de flyver lige igennem,
kun bruge et par timer i systemet.

32
00:03:53,920 --> 00:03:56,879
Men de få timer med dyrebare data

33
00:03:57,000 --> 00:04:01,597
har givet os mulighed for at begynde at forstå
de mysterier, der ligger der,

34
00:04:01,720 --> 00:04:03,871
på yderkanterne af solsystemet.

35
00:04:07,760 --> 00:04:10,958
Vi har tænding
og vi har lift-off.

36
00:04:22,080 --> 00:04:25,710
Rapporter, der kommer tilbage indikerer
de to store solide motorer

37
00:04:25,840 --> 00:04:27,638
fungerer perfekt.

38
00:04:32,840 --> 00:04:35,639
Vores første mission ud i mørket
kun var muligt

39
00:04:35,760 --> 00:04:38,639
takket være lidt hjælp
fra planeterne selv.

40
00:04:45,640 --> 00:04:48,075
Hver planet kredser med forskellig hastighed.

41
00:04:50,200 --> 00:04:52,317
Og det meste af tiden,

42
00:04:52,440 --> 00:04:54,318
de er spredt rundt om Solen.

43
00:04:59,880 --> 00:05:04,033
Men en gang hvert 175 år...

44
00:05:06,240 --> 00:05:08,630
... der sker noget ret vidunderligt.

45
00:05:12,080 --> 00:05:13,833
De ydre planeter flugter...

46
00:05:15,600 --> 00:05:16,920
...skaber en vej...

47
00:05:19,000 --> 00:05:22,357
...der fører fra Jorden,
forbi Jupiter og Saturn...

48
00:05:26,520 --> 00:05:29,354
...hele vejen til Uranus og Neptun.

49
00:05:46,840 --> 00:05:50,959
Voyager 2 var blevet lanceret
på det helt rigtige tidspunkt

50
00:05:51,080 --> 00:05:54,915
at udnytte
af denne sjældne planetariske linjeføring.

51
00:06:05,000 --> 00:06:08,437
Den ankom til Jupiter
på lidt under to år.

52
00:06:12,720 --> 00:06:16,953
To en halv gange mere massiv
end alle de andre planeter tilsammen...

53
00:06:18,920 --> 00:06:21,879
...Jupiter gav Voyager
et gravitationsspark.

54
00:06:33,200 --> 00:06:34,680
Yderligere to år efter,

55
00:06:34,800 --> 00:06:37,713
og Voyager var vidne til
en af de smukkeste seværdigheder

56
00:06:37,840 --> 00:06:38,990
i solsystemet.

57
00:06:42,440 --> 00:06:44,909
En anden gasgigants iskolde ringe.

58
00:06:47,320 --> 00:06:48,515
Saturn.

59
00:07:02,680 --> 00:07:05,514
Og så, ved og ved...

60
00:07:08,680 --> 00:07:10,592
...længere ind i mørket.

61
00:07:28,880 --> 00:07:31,998
Næsten ni år efter at have forladt jorden,

62
00:07:32,120 --> 00:07:35,670
Voyager nærmede sig
en helt ny klasse af planeter.

63
00:07:47,240 --> 00:07:49,118
Ligesom Jupiter og Saturn,

64
00:07:49,240 --> 00:07:50,879
planetens øvre atmosfære

65
00:07:51,000 --> 00:07:55,040
er mest sammensat
af hvirvlende brint og heliumgas.

66
00:08:02,720 --> 00:08:03,995
Og skjult nedenunder

67
00:08:04,120 --> 00:08:08,876
ligger en eksotisk iskold blanding
af metan, ammoniak og vand.

68
00:08:19,080 --> 00:08:24,075
Men i modsætning til de andre gasgiganter,
Uranus er næsten uden træk.

69
00:08:27,960 --> 00:08:30,714
For hele tiden
at Voyager stirrede på planeten,

70
00:08:30,840 --> 00:08:35,039
den så kun ti skyformationer.

71
00:08:36,960 --> 00:08:40,032
Og vi opdagede hurtigt hvorfor.

72
00:08:44,720 --> 00:08:49,431
Uranus, ved minus 224 grader Celsius,

73
00:08:49,560 --> 00:08:51,916
er den koldeste planet i solsystemet.

74
00:08:53,440 --> 00:08:56,478
Den første af isgiganterne,

75
00:08:56,600 --> 00:08:59,559
i en permanent tilstand af dybfrysning.

76
00:09:08,280 --> 00:09:11,114
Voyager tilbragte kun seks timer med Uranus.

77
00:09:12,840 --> 00:09:16,993
Og da dens blik udvidede sig,
det tog hele systemet ind.

78
00:09:28,760 --> 00:09:33,835
Ligesom Saturn har Uranus ringe.

79
00:09:54,080 --> 00:09:56,117
Ringene er så mørke, så svage

80
00:09:56,240 --> 00:09:58,880
at de er meget svære at se
fra Jorden.

81
00:09:59,000 --> 00:10:01,879
Faktisk
vi opdagede dem først i 1977.

82
00:10:03,160 --> 00:10:05,072
De skal laves
af en eller anden form for materiale

83
00:10:05,200 --> 00:10:07,920
det afspejler ikke
meget sollys tilbage.

84
00:10:08,040 --> 00:10:09,315
Og vi ved ikke, hvad det er.

85
00:10:09,440 --> 00:10:12,274
Det kan ikke være vandis,
som Saturns ringe,

86
00:10:12,400 --> 00:10:13,993
fordi de ville være meget lysere.

87
00:10:14,120 --> 00:10:17,750
De er også ekstremt sarte og tynde.

88
00:10:17,880 --> 00:10:22,432
Og igen, det er et stort mysterium
For du ville forvente, at partiklerne kolliderer

89
00:10:22,560 --> 00:10:26,190
og ringene spredes ud over tid -
det sker ikke.

90
00:10:36,640 --> 00:10:39,439
Så noget må holde de ringe
på plads.

91
00:10:39,560 --> 00:10:44,840
Og svaret kan ses
på dette billede taget af Voyager 2.

92
00:10:44,960 --> 00:10:49,113
Du kan se en lys tynd ring,
som er kendt som Epsilon-ringen,

93
00:10:49,240 --> 00:10:53,678
og over det og under det,
du kan se to måner.

94
00:10:53,800 --> 00:10:58,113
Den indre hedder Cordelia,
og den ydre hedder Ofelia.

95
00:10:58,240 --> 00:11:00,709
Nu, det du skal vide
om baner -

96
00:11:00,840 --> 00:11:04,356
en måne eller en ringpartikel
der kredser tættere på en planet

97
00:11:04,480 --> 00:11:06,153
bevæger sig langsommere

98
00:11:06,280 --> 00:11:09,990
end en måne eller en ringpartikel
der kredser længere væk.

99
00:11:10,120 --> 00:11:12,715
Og så hvis der er en partikel
i Epsilon-ringen

100
00:11:12,840 --> 00:11:14,797
som måske har en kollision,
mister lidt energi

101
00:11:14,920 --> 00:11:16,479
og begynder at falde ned,

102
00:11:16,600 --> 00:11:22,517
så har Cordelia en tendens til at accelerere det
partikel tilbage op i ringen igen,

103
00:11:22,640 --> 00:11:25,394
at fremskynde det
ved sin gravitationspåvirkning.

104
00:11:25,520 --> 00:11:29,400
Hvorimod, hvis der er en partikel
på yderkanten af Epsilon-ringen

105
00:11:29,520 --> 00:11:33,355
og det får lidt mere energi
og rejser sig i højden,

106
00:11:33,480 --> 00:11:35,676
så har Ophelia en tendens til at bremse det,

107
00:11:35,800 --> 00:11:37,757
og så falder den tilbage i ringen igen.

108
00:11:37,880 --> 00:11:41,237
Og ved den mekanisme,
disse måner holder ringen

109
00:11:41,360 --> 00:11:44,159
pænt og pænt omkring Uranus.

110
00:11:44,280 --> 00:11:45,600
Og af den grund,

111
00:11:45,720 --> 00:11:48,952
disse måner er blevet kendt
som hyrdemåner.

112
00:11:58,680 --> 00:12:01,514
Nu har vi ikke opdaget
nogen flere hyrdemåner.

113
00:12:01,640 --> 00:12:04,235
Jeg mener, Voyager var kun i systemet
i et par timer.

114
00:12:06,560 --> 00:12:08,233
Men vi antager, at de er der,

115
00:12:08,360 --> 00:12:10,079
kredser om Uranus,

116
00:12:10,200 --> 00:12:12,874
beholde de andre ringe
præcis på plads.

117
00:12:18,680 --> 00:12:21,514
De manglende måner
er ikke det eneste mystiske

118
00:12:21,640 --> 00:12:22,676
om planeten.

119
00:12:28,760 --> 00:12:31,753
Uranus kredser om Solen på en unik måde.

120
00:12:33,120 --> 00:12:36,716
En konsekvens af begivenheder
det skete for længe siden.

121
00:12:59,760 --> 00:13:03,071
Uranus blev født
fra den store sky af materiale

122
00:13:03,200 --> 00:13:04,634
der omgav den unge Sol.

123
00:13:06,480 --> 00:13:09,120
Over tid trak dette materiale sammen

124
00:13:09,240 --> 00:13:10,959
under påvirkning af tyngdekraften...

125
00:13:15,000 --> 00:13:17,151
... danner hver af planeterne...

126
00:13:26,160 --> 00:13:30,518
... alt i kredsløb
i samme retning mod uret

127
00:13:30,640 --> 00:13:33,599
som den oprindelige sky af gas og støv.

128
00:13:39,400 --> 00:13:42,279
Denne rotation forbliver den dag i dag.

129
00:13:44,800 --> 00:13:47,679
Næsten alle planeterne spinder om deres akser

130
00:13:47,800 --> 00:13:50,952
i samme retning mod uret.

131
00:13:53,640 --> 00:13:57,111
Men af grunde
vi forstår endnu ikke helt,

132
00:13:57,240 --> 00:14:01,951
Venus og Uranus spinder om deres akser
i den modsatte retning.

133
00:14:09,520 --> 00:14:12,479
Og Uranus er endnu mere nysgerrig.

134
00:14:17,240 --> 00:14:19,994
Hele planeten er på sin side.

135
00:14:29,560 --> 00:14:34,237
Det vides ikke med sikkerhed
hvorfor Uranus drejer på denne måde,

136
00:14:34,360 --> 00:14:38,400
men det forekommer sandsynligt, at på et tidspunkt,
sandsynligvis i en fjern fortid,

137
00:14:38,520 --> 00:14:40,671
den blev ramt af en anden planet,

138
00:14:40,800 --> 00:14:43,554
muligvis på størrelse med Jorden,
eller endnu større,

139
00:14:43,680 --> 00:14:45,990
som væltede planeten.

140
00:14:46,120 --> 00:14:48,476
Og sandelig,
moderne computersimuleringer tyder på, at

141
00:14:48,600 --> 00:14:50,034
når du gør det mod en planet,

142
00:14:50,160 --> 00:14:52,152
alle måner følger efter,

143
00:14:52,280 --> 00:14:56,115
og du ender med en planet
og dets månesystem,

144
00:14:56,240 --> 00:14:57,640
og nu dens ringe,

145
00:14:57,760 --> 00:15:02,198
en slags proptrækker rundt om Solen
på sin side.

146
00:15:47,440 --> 00:15:48,794
Voyager havde taget os

147
00:15:48,920 --> 00:15:52,231
til den fjerneste planet
vi nogensinde havde besøgt.

148
00:16:00,680 --> 00:16:04,913
Og nu en næsten utænkelig afstand

149
00:16:05,040 --> 00:16:10,069
på 1,6 milliarder kilometer
af iskoldt rum

150
00:16:10,200 --> 00:16:14,114
lå mellem rumfartøjet
og dets næste møde.

151
00:16:37,440 --> 00:16:40,797
Solsystemets størrelse og skala
er umuligt at forestille sig.

152
00:16:42,000 --> 00:16:47,394
Men hvis vi skalerer alt ned,
så bliver det lettere at visualisere.

153
00:16:47,520 --> 00:16:52,037
Solen er 1,4 millioner kilometer
i diameter.

154
00:16:52,160 --> 00:16:56,154
Men skaler det ned
med en faktor på omkring 600 mio.

155
00:16:56,280 --> 00:16:59,637
og det bliver på størrelse med det lys.

156
00:16:59,760 --> 00:17:03,436
Og Jorden, Mars og klippeplaneterne

157
00:17:03,560 --> 00:17:07,270
er omtrent så store i denne skala.

158
00:17:07,400 --> 00:17:11,519
Og afstandene er, tror jeg,
endnu mere bemærkelsesværdigt.

159
00:17:11,640 --> 00:17:14,792
Så Merkur,
den nærmeste planet til Solen,

160
00:17:14,920 --> 00:17:16,877
ville være hele vejen derovre
ved havet.

161
00:17:26,360 --> 00:17:30,274
Så det ville være her, Merkur kredser.

162
00:17:30,400 --> 00:17:33,996
Og Mercury er 96 meter væk.

163
00:17:34,120 --> 00:17:38,956
Det drejer sig om lige under en centimeter
i diameter.

164
00:17:39,080 --> 00:17:43,518
Og den næste planet, Venus,
er et sted derovre.

165
00:17:47,120 --> 00:17:52,195
Vi ville flyve forbi Venus
omkring 180 meter væk fra solen...

166
00:17:55,120 --> 00:18:00,036
...og så gå fremad og udad
mod Jorden.

167
00:18:06,600 --> 00:18:08,910
Her, ved jordens bane,

168
00:18:09,040 --> 00:18:13,432
den sande omfang af vores skrøbelighed
og isolation bliver tydelig.

169
00:18:16,520 --> 00:18:19,479
Solen, der, 250 meter væk,

170
00:18:19,600 --> 00:18:23,594
med de blinkende stjerner
af galaksen hinsides.

171
00:18:23,720 --> 00:18:27,680
Og her er jorden -
to centimeter på tværs.

172
00:18:27,800 --> 00:18:31,953
På den sten,
hele menneskehedens historie udspillede sig.

173
00:18:40,720 --> 00:18:43,872
På omkring 380 meter passerer vi Mars,

174
00:18:44,000 --> 00:18:45,673
den sidste af klippeplaneterne,

175
00:18:45,800 --> 00:18:48,031
og så videre, ind i mørket.

176
00:19:11,680 --> 00:19:16,596
At krydse havnen tager os
til udkanten af det ydre solsystem.

177
00:19:19,040 --> 00:19:24,069
Og nu afstandene og størrelserne
begynder at blive rigtig store.

178
00:19:28,040 --> 00:19:30,680
Jupiter, den største planet
i solsystemet,

179
00:19:30,800 --> 00:19:34,589
er over ti gange diameteren
af vores jord.

180
00:19:34,720 --> 00:19:40,432
Og jeg mener, der er solen,
1,3 kilometer på tværs af havnen.

181
00:19:59,880 --> 00:20:03,078
På næsten den dobbelte afstand
fra Solen til Jupiter,

182
00:20:03,200 --> 00:20:04,634
vi når Saturn...

183
00:20:05,880 --> 00:20:09,635
...2,4 kilometer på vores skala.

184
00:20:10,720 --> 00:20:14,555
Og nu går vi virkelig ind
solsystemets tusmørke.

185
00:20:14,680 --> 00:20:19,357
Lysniveauer er som tidlig morgen
eller sen aften her på Jorden.

186
00:20:19,480 --> 00:20:22,279
Men vi kan stadig se Saturn
på nattehimlen

187
00:20:22,400 --> 00:20:26,155
fordi planeten og dens ringe,
er meget reflekterende.

188
00:20:32,000 --> 00:20:34,959
Så langt igen som alle klippeplaneterne,

189
00:20:35,080 --> 00:20:37,311
og Jupiter og Saturn,

190
00:20:37,440 --> 00:20:39,113
vi når til Uranus.

191
00:20:45,320 --> 00:20:47,755
Tre milliarder kilometer fra Solen,

192
00:20:47,880 --> 00:20:52,352
og vi begynder fuldt ud at værdsætte
de afstande Voyager havde tilbagelagt...

193
00:20:57,560 --> 00:21:00,473
...på sin rejse til det fjerneste
af solsystemet.

194
00:21:15,840 --> 00:21:18,480
Rejsens ende - Neptun,

195
00:21:18,600 --> 00:21:22,435
en kugle gas
omkring syv en halv centimeter på tværs,

196
00:21:22,560 --> 00:21:26,315
7,4 kilometer væk fra solen,

197
00:21:26,440 --> 00:21:27,669
på denne skala.

198
00:21:34,040 --> 00:21:39,354
Og <i>vi</i> er stadig dernede,
på øen i Reykjavik Havn.

199
00:21:39,480 --> 00:21:45,272
Små mikroskopiske myrer kravler
rundt på overfladen af en sten.

200
00:22:10,080 --> 00:22:11,912
Det havde taget 12 år,

201
00:22:12,040 --> 00:22:16,398
men Voyager var endelig krydset
det store rum

202
00:22:16,520 --> 00:22:19,911
mellem Jorden
og det fjerneste planetsystem.

203
00:22:34,920 --> 00:22:35,920
Neptun.

204
00:22:39,720 --> 00:22:42,440
17 gange Jordens masse

205
00:22:42,560 --> 00:22:45,871
og endnu mere massiv end Uranus.

206
00:23:03,600 --> 00:23:06,559
Men i modsætning til sin søsterplanet,

207
00:23:06,680 --> 00:23:09,878
Neptuns atmosfære
er sprængfyldt med aktivitet.

208
00:23:24,160 --> 00:23:28,074
Det vi fandt var en planet
ekstremt vejr,

209
00:23:28,200 --> 00:23:32,911
hvor høje vinde
piske hvide metanskyer rundt

210
00:23:33,040 --> 00:23:36,158
ved hastigheder
på over 2.000 kilometer i timen.

211
00:23:36,280 --> 00:23:39,398
Det er de højeste vindhastigheder
hvor som helst i solsystemet.

212
00:23:53,200 --> 00:23:58,320
Og Voyager så en stor mørk plet,
ikke ulig Jupiters store røde plet.

213
00:24:00,280 --> 00:24:02,954
Et stormsystem på størrelse med Jorden,

214
00:24:03,080 --> 00:24:06,152
da vi kiggede
kun fire eller fem år senere,

215
00:24:06,280 --> 00:24:08,078
vi fandt var forsvundet.

216
00:24:12,080 --> 00:24:13,230
Men gennem årene,

217
00:24:13,360 --> 00:24:16,398
vi har observeret flere storme
raser over planeten.

218
00:24:23,240 --> 00:24:26,358
Det er et af de store mysterier
af planetarisk udforskning -

219
00:24:26,480 --> 00:24:29,154
hvorfor en planet så langt fra solen,

220
00:24:29,280 --> 00:24:32,990
med så lidt energi, der falder
ind i dens atmosfære fra sollys,

221
00:24:33,120 --> 00:24:36,079
kan have de mest ekstreme vinde
i solsystemet.

222
00:24:37,960 --> 00:24:40,919
Og Voyager lavede
endnu en forvirrende opdagelse.

223
00:24:44,960 --> 00:24:49,193
Selvom længere fra solen,
planeten er varmere end Uranus.

224
00:24:53,920 --> 00:24:57,118
Kilden til denne ekstra varme
forbliver et mysterium.

225
00:25:01,040 --> 00:25:02,269
Men af ​​en eller anden grund,

226
00:25:02,400 --> 00:25:07,191
Neptun udsender mere end to en halv gang
den varme, den modtager fra Solen.

227
00:25:11,600 --> 00:25:16,072
Og denne indre varme
hjælper med at forklare de voldsomme storme.

228
00:25:20,160 --> 00:25:22,755
Som varmen gør sin vej
fra planetens kerne

229
00:25:22,880 --> 00:25:24,758
og ud i rummet...

230
00:25:28,840 --> 00:25:31,594
...det blæser hele atmosfæren op...

231
00:25:33,400 --> 00:25:38,759
...skaber vinde ulig noget andet
ses andre steder i solsystemet.

232
00:25:43,320 --> 00:25:47,075
Den sandsynlige årsag
at vindhastighederne kan være så høje

233
00:25:47,200 --> 00:25:50,876
fordi der ikke er nogen fast overflade
på en planet som Neptun.

234
00:25:51,000 --> 00:25:54,630
Det er eksotiske væsker længere nede
og gasser længere oppe,

235
00:25:54,760 --> 00:25:56,797
men der er ingen stenet overflade.

236
00:25:56,920 --> 00:26:03,554
Der er ingen bjerge og kontinenter
at bryde strømmen af atmosfæriske gasser.

237
00:26:03,680 --> 00:26:09,278
Og så kan vinden bare piske
rundt om planeten med supersoniske hastigheder.

238
00:26:25,920 --> 00:26:30,597
Voyager 2 var næsten færdig
sin store tur i solsystemet.

239
00:26:47,120 --> 00:26:49,555
Men før det begyndte
dens ensomme rejse ud,

240
00:26:49,680 --> 00:26:51,353
ind i det interstellare rum...

241
00:26:55,760 --> 00:26:58,195
...den havde en sidste verden at besøge.

242
00:27:08,160 --> 00:27:09,913
Triton.

243
00:27:10,040 --> 00:27:13,716
En stor måne dækket
i et skær af frossen nitrogen.

244
00:27:16,320 --> 00:27:20,109
Vi forventede det
at være en stille, stille verden,

245
00:27:20,240 --> 00:27:24,439
men Voyager fik en sidste overraskelse.

246
00:27:58,080 --> 00:28:00,595
Men da Voyager ankom,

247
00:28:00,720 --> 00:28:05,158
vi så geologisk aktivitet
på den frosne verden.

248
00:28:05,280 --> 00:28:08,352
Vi så gejsere bryde ud i rummet,

249
00:28:08,480 --> 00:28:10,756
otte kilometer høj,

250
00:28:10,880 --> 00:28:15,830
og derefter bære mørkt materiale
hundrede kilometer i modvind.

251
00:28:24,120 --> 00:28:28,478
Nu, nøglen til forståelse
hvilken proces der forårsagede disse udbrud

252
00:28:28,600 --> 00:28:31,877
var det, vi lagde mærke til
at gejserne havde en tendens til at bryde ud

253
00:28:32,000 --> 00:28:35,596
på et sted på Tritons overflade
under den svage sol,

254
00:28:35,720 --> 00:28:38,758
selvom det er så mange milliarder
miles væk.

255
00:28:38,880 --> 00:28:40,075
Det, der sker, er

256
00:28:40,200 --> 00:28:44,797
sollyset falder
på det tynde lag nitrogenis,

257
00:28:44,920 --> 00:28:46,274
går igennem,

258
00:28:46,400 --> 00:28:51,350
opvarm derefter et lag mørkere
partikler en meter under overfladen.

259
00:28:54,600 --> 00:28:57,240
En forskel på kun fire grader celsius

260
00:28:57,360 --> 00:28:59,750
er nok til at varmen kan stråle op...

261
00:29:01,240 --> 00:29:05,439
...og fordamp det frosne nitrogen,
skabe gas.

262
00:29:09,360 --> 00:29:10,999
Den gas er under tryk,

263
00:29:11,120 --> 00:29:13,840
og i sidste ende
det slog gennem nitrogenisen,

264
00:29:13,960 --> 00:29:19,513
bærer de mørke partikler op
og lave Tritons gejsere.

265
00:29:24,200 --> 00:29:26,271
I det fjerneste
af solsystemet,

266
00:29:26,400 --> 00:29:29,359
Solens svage lys er stadig nok

267
00:29:29,480 --> 00:29:33,156
til magten den fjerneste
af geologiske vidundere.

268
00:29:37,280 --> 00:29:42,355
Men det kan ikke forklares
resten af Tritons mystiske træk.

269
00:29:51,920 --> 00:29:56,039
Terræn på denne skala
kun kunne skabes

270
00:29:56,160 --> 00:29:57,958
af en meget stærkere kraft.

271
00:30:02,640 --> 00:30:07,237
Og der lurer tilsyneladende et spor
i Tritons ulige bane.

272
00:30:14,320 --> 00:30:16,915
I modsætning til alle andre store måner
i solsystemet,

273
00:30:17,040 --> 00:30:22,115
Triton kredser i den modsatte retning
til planetens spin.

274
00:30:22,240 --> 00:30:24,197
Det betyder, at det er højst usandsynligt

275
00:30:24,320 --> 00:30:27,154
at Triton og Neptun
dannet på samme tid.

276
00:30:27,280 --> 00:30:29,033
Hvis du dannede en planet og en måne

277
00:30:29,160 --> 00:30:32,392
ud af den samme kollapsende sky
af gas og støv,

278
00:30:32,520 --> 00:30:36,150
så har de en tendens til at dreje og kredse
i samme retning

279
00:30:36,280 --> 00:30:38,556
som spin af den indledende støvsky.

280
00:30:38,680 --> 00:30:41,070
Så den mest sandsynlige forklaring på det

281
00:30:41,200 --> 00:30:44,989
er, at Triton er en besøgende
til det neptunske system

282
00:30:45,120 --> 00:30:47,919
der, i modsætning til Voyager, aldrig forlod.

283
00:30:58,080 --> 00:31:04,190
En teori er, at milliarder af år siden
Triton var slet ikke en måne.

284
00:31:09,200 --> 00:31:12,955
Det voksede op i en region af rummet
langt ud over Neptun.

285
00:31:16,760 --> 00:31:18,160
Kuiperbæltet.

286
00:31:24,600 --> 00:31:28,594
Her trillioner af frosne vandklumper,

287
00:31:28,720 --> 00:31:31,872
ammoniak og metan kredser om Solen.

288
00:31:35,760 --> 00:31:39,071
De frosne rester fra formationen
af solsystemet.

289
00:31:48,520 --> 00:31:52,275
Måske endte Triton
på den inderste kant af denne region...

290
00:31:58,760 --> 00:32:03,437
...og vovede sig tæt nok på Neptun
at blive trukket ind af dens tyngdekraft...

291
00:32:07,680 --> 00:32:12,232
...indtil til sidst,
den blev plukket fra Kuiperbæltet

292
00:32:12,360 --> 00:32:16,559
og for altid fanget i kredsløb
omkring den fjerne blå planet.

293
00:32:26,400 --> 00:32:29,791
I dag kredser Triton
i en pæn, regelmæssig cirkel omkring Neptun.

294
00:32:29,920 --> 00:32:32,799
Men sådan ville det ikke være startet.

295
00:32:32,920 --> 00:32:35,879
Da den første gang blev fanget,
den ville have kigget forbi planeten

296
00:32:36,000 --> 00:32:38,720
og endte i en bred elliptisk bane,

297
00:32:38,840 --> 00:32:42,754
nogle gange at være langt væk fra planeten
og nogle gange tæt på.

298
00:32:42,880 --> 00:32:46,032
Det betyder, at
da Triton kredsede om Neptun,

299
00:32:46,160 --> 00:32:49,119
tyngdekraften
var i konstant forandring.

300
00:32:49,240 --> 00:32:51,914
Og det strækker sig
og knuser månen,

301
00:32:52,040 --> 00:32:54,600
og opvarmer interiøret ved friktion.

302
00:32:54,720 --> 00:32:56,916
Det er en proces kaldet tidevandsopvarmning.

303
00:33:00,160 --> 00:33:04,074
Det smeltede indre ville være eksploderet
gennem revner og fejl

304
00:33:04,200 --> 00:33:05,475
i Tritons skorpe...

305
00:33:07,320 --> 00:33:10,119
...skaber den ujævne overflade
vi ser i dag.

306
00:33:12,400 --> 00:33:16,519
Og hvad du sidder tilbage med
er en afkølende måne, der kredser i en cirkel,

307
00:33:16,640 --> 00:33:19,200
den forkerte vej rundt på planeten,

308
00:33:19,320 --> 00:33:22,950
fortidens dramaer skjult for øje.

309
00:33:23,080 --> 00:33:25,151
Tilbage er kun gejserne,

310
00:33:25,280 --> 00:33:27,715
drevet af Solens svage lys,

311
00:33:27,840 --> 00:33:31,754
male mørke striber
hen over den nu stille overflade.

312
00:33:43,800 --> 00:33:46,838
Voyager havde opfyldt sin mission

313
00:33:46,960 --> 00:33:50,158
og går nu videre,
ud af solsystemet...

314
00:33:53,080 --> 00:33:55,834
...hvor den aldrig ville støde på
en anden planet.

315
00:34:06,640 --> 00:34:10,520
Men andre steder,
en anden verden ventede på vores ankomst...

316
00:34:13,280 --> 00:34:15,351
...langt ude i mørket.

317
00:34:19,760 --> 00:34:23,640
Vi har tænding og lift-off
af NASAs New Horizons-rumfartøj

318
00:34:23,760 --> 00:34:29,040
på en årtier lang rejse at besøge
planeten Pluto og derefter videre.

319
00:34:46,360 --> 00:34:49,034
New Horizons rumfartøjet,

320
00:34:49,160 --> 00:34:51,994
på vej ud til kanten
af vores solsystem.

321
00:35:03,120 --> 00:35:08,070
Vores ambition om at lære mere
om en lille, spændende verden

322
00:35:08,200 --> 00:35:11,637
afhang af succesen med New Horizons.

323
00:35:18,600 --> 00:35:21,399
Som den lille sonde,
mindre end tre meter i længden,

324
00:35:21,520 --> 00:35:23,751
blev sendt ud i afgrunden...

325
00:35:29,920 --> 00:35:33,709
...det meste af dets elektronik
og alle ikke-essentielle systemer

326
00:35:33,840 --> 00:35:35,991
blev lukket ned for at spare strøm.

327
00:35:38,800 --> 00:35:44,876
Den ville gå i dvale i næsten
hele dens 4,8 milliarder kilometer lange vandring.

328
00:35:54,560 --> 00:35:58,110
Mens New Horizons fortsatte
sin rejse til Pluto,

329
00:35:58,240 --> 00:36:03,872
der opstod en strid her på Jorden
om definitionen af Pluto selv.

330
00:36:04,000 --> 00:36:09,314
Se, vi har altid vidst, at Pluto er lille,
mindre end Neptuns måne Triton,

331
00:36:09,440 --> 00:36:13,036
men det var opdagelser gjort
i nærheden af Pluto

332
00:36:13,160 --> 00:36:14,992
af Hubble-rumteleskopet

333
00:36:15,120 --> 00:36:19,160
der virkelig udfordrede
dens status som planet.

334
00:36:23,000 --> 00:36:27,870
Fra Jorden, Pluto, langt væk
på den inderste kant af Kuiperbæltet,

335
00:36:28,000 --> 00:36:30,754
er så fjern, at selv med Hubble,

336
00:36:30,880 --> 00:36:34,112
det fremstår som intet mere
end et sløret billede.

337
00:36:37,280 --> 00:36:39,511
Men Pluto var ikke alene.

338
00:36:41,960 --> 00:36:44,759
Vi begyndte at opdage andre fjerne objekter.

339
00:36:57,160 --> 00:37:00,631
Så opdagede Hubble, at en anden verden

340
00:37:00,760 --> 00:37:03,036
er næsten samme størrelse som Pluto.

341
00:37:11,600 --> 00:37:15,560
Opdagelsen af disse nye verdener
har tvunget os til at genoverveje

342
00:37:15,680 --> 00:37:18,320
hvad vi mener med ordet planet.

343
00:37:21,840 --> 00:37:27,359
Den Internationale Astronomiske Union
har en tredelt definition af en planet.

344
00:37:27,480 --> 00:37:29,437
For det første skal den kredse om Solen,

345
00:37:29,560 --> 00:37:31,040
og det gør Pluto bestemt.

346
00:37:31,160 --> 00:37:33,880
Det går rundt en gang hvert 248. år.

347
00:37:34,000 --> 00:37:36,117
For det andet skal det være massivt nok

348
00:37:36,240 --> 00:37:40,200
for tyngdekraften til at forme den
næsten ind i en kugle,

349
00:37:40,320 --> 00:37:43,518
og Pluto er faktisk næsten sfærisk.

350
00:37:43,640 --> 00:37:48,271
Men for det tredje skal den rydde sin egen bane
omkring Solen.

351
00:37:48,400 --> 00:37:51,791
Og det er i bund og grund
også en massebegrænsning.

352
00:37:51,920 --> 00:37:57,314
Den skal have tyngdekraft nok
at smide ting ud fra sin bane.

353
00:37:57,440 --> 00:38:00,080
Og det er der, Pluto falder ned.

354
00:38:00,200 --> 00:38:02,715
Hvorfor den ekstra idé?

355
00:38:02,840 --> 00:38:07,517
Nå, i sidste ende er det fordi
hvis Pluto er stor nok til at være en planet,

356
00:38:07,640 --> 00:38:09,950
så er Eris stor nok til at være en planet

357
00:38:10,080 --> 00:38:12,720
og Makemake er stor nok
at være en planet.

358
00:38:12,840 --> 00:38:16,959
Og tiere, eller endda potentielt hundreder,
af genstande derude

359
00:38:17,080 --> 00:38:19,276
er store nok til at være planeter.

360
00:38:19,400 --> 00:38:22,040
Nu, betyder det virkelig noget?

361
00:38:22,160 --> 00:38:23,958
Nå, det tror jeg ikke.

362
00:38:24,080 --> 00:38:26,754
I sidste ende er Pluto en verden,

363
00:38:26,880 --> 00:38:29,839
og derfor bør vi undersøge det.

364
00:38:43,440 --> 00:38:47,957
Og i juli 2015,
det er præcis, hvad vi gjorde.

365
00:38:54,120 --> 00:38:58,319
Efter ni års flyvning,
New Horizons vågnede.

366
00:39:00,200 --> 00:39:04,797
Kopier det. Vi er i lås
med telemetri med rumfartøjet.

367
00:39:37,520 --> 00:39:43,756
Vi fik vores første glimt
af den fjerneste verden, der nogensinde er besøgt.

368
00:40:30,960 --> 00:40:33,429
Pluto er smuk.

369
00:40:33,560 --> 00:40:37,270
Langt fra at være
en kold, karakterløs verden,

370
00:40:37,400 --> 00:40:39,835
viser det sig
at den har alle egenskaberne

371
00:40:39,960 --> 00:40:42,156
af en dynamisk, levende planet.

372
00:40:42,280 --> 00:40:44,636
Og ja, det er koldt på overfladen,

373
00:40:44,760 --> 00:40:47,229
omkring minus 230 grader celsius -

374
00:40:47,360 --> 00:40:50,751
Jeg ville gå over fast nitrogen -

375
00:40:50,880 --> 00:40:53,520
men de pletter, der kunne skimtes

376
00:40:53,640 --> 00:40:56,553
i det kornede Hubble-rumteleskop
billeder

377
00:40:56,680 --> 00:41:01,755
viste sig at være en enorm variation
af geologisk form og struktur.

378
00:41:07,560 --> 00:41:10,712
Men langt den mest genkendelige funktion

379
00:41:10,840 --> 00:41:13,275
er regionen kendt som Tombaugh Regio,

380
00:41:13,400 --> 00:41:17,474
eller for at give det det mere populære navn,
Plutos hjerte.

381
00:41:22,560 --> 00:41:26,520
Hjertets vestlige lap
kaldes Sputnik Planitia.

382
00:41:31,720 --> 00:41:36,715
En kæmpe slette af frossen nitrogen,
metan og kulilte...

383
00:41:39,880 --> 00:41:42,679
... der strækker sig
for en million kvadratkilometer.

384
00:41:47,760 --> 00:41:53,757
Og på dens kant ligger en række bjerge
lavet af ren frossen vandis...

385
00:41:55,440 --> 00:41:58,877
...der stiger op til seks kilometer
over sletten.

386
00:42:04,160 --> 00:42:07,676
Men der er noget meget mærkeligt
om regionen,

387
00:42:07,800 --> 00:42:12,113
noget, der adskiller det
fra resten af denne dværgplanet.

388
00:42:16,560 --> 00:42:19,439
Plutos overflade er dækket
i kratere -

389
00:42:19,560 --> 00:42:23,395
de ar efter påvirkninger, der har fundet sted
over mange milliarder år,

390
00:42:23,520 --> 00:42:25,398
ligesom overfladen af vores måne -

391
00:42:25,520 --> 00:42:28,797
undtagen hvis du ser på Sputnik Planitia.

392
00:42:28,920 --> 00:42:31,071
Det er absolut glat.

393
00:42:31,200 --> 00:42:35,638
Der er ingen kratere der overhovedet,
ikke en eneste.

394
00:42:37,440 --> 00:42:40,433
Fra rummet,
manglen på kratere er slående.

395
00:42:42,320 --> 00:42:46,075
Og jo nærmere man ser,
jo fremmed bliver mysteriet.

396
00:42:55,240 --> 00:42:58,119
Detaljerede billeder strålede tilbage
af New Horizons

397
00:42:58,240 --> 00:43:01,711
afslørede et netværk af sekskanter
og femkantede former...

398
00:43:07,680 --> 00:43:10,400
...det på kryds og tværs
den frosne nitrogenoverflade.

399
00:43:21,720 --> 00:43:26,158
Et fingerpeg om, hvad der kan ske
kan ses på disse billeder.

400
00:43:26,280 --> 00:43:30,559
Og den slags mønstre
findes andre steder i naturen.

401
00:43:30,680 --> 00:43:33,559
Her skal der f.eks.
på Solens overflade.

402
00:43:35,520 --> 00:43:39,594
Eller her, i en væske
der er blevet opvarmet nedefra.

403
00:43:39,720 --> 00:43:43,600
Disse mønstre
er karakteristiske for konvektion.

404
00:43:43,720 --> 00:43:47,396
Der er en varmekilde,
som får materiale til at stige op,

405
00:43:47,520 --> 00:43:49,989
og så afkøles det og falder tilbage igen.

406
00:43:50,120 --> 00:43:53,192
Og i dem, der cirkulerer
konvektionsstrømme,

407
00:43:53,320 --> 00:43:55,118
du har en tendens til at få mønstre som dette.

408
00:43:58,000 --> 00:44:01,550
Så hvad kunne der ske
under overfladen af Sputnik Planitia

409
00:44:01,680 --> 00:44:03,797
er, at der er en varmekilde dybt nede

410
00:44:03,920 --> 00:44:06,276
som smelter nitrogenisen

411
00:44:06,400 --> 00:44:09,791
og få det til at hæve, afkøles
og så falde igen.

412
00:44:09,920 --> 00:44:14,039
Og de der konvektionsstrømme
genopbygger hele tiden området.

413
00:44:19,000 --> 00:44:23,756
At en lille verden som Pluto
er stadig aktiv var en kæmpe overraskelse.

414
00:44:28,080 --> 00:44:30,595
Vores bedste teori om, hvordan det kunne være

415
00:44:30,720 --> 00:44:33,030
er det et sted dybt i dets indre...

416
00:44:35,360 --> 00:44:39,912
...der er radioaktive grundstoffer
der genererer varme, når de henfalder.

417
00:44:44,080 --> 00:44:48,074
Denne varme varmer
et solløst, halvfrosset hav af vand

418
00:44:48,200 --> 00:44:50,840
der har eksisteret i milliarder af år

419
00:44:50,960 --> 00:44:52,679
under overfladen af Pluto.

420
00:45:03,320 --> 00:45:07,997
Nu, beviserne fra Sputnik Planitia
at der stadig er en intern varmekilde

421
00:45:08,120 --> 00:45:11,750
og undersøgelser af andre geologiske træk
på Pluto

422
00:45:11,880 --> 00:45:14,031
har fået nogle videnskabsmænd til at foreslå

423
00:45:14,160 --> 00:45:17,073
det hav af vand
kan stadig være der.

424
00:45:21,760 --> 00:45:24,320
Og det relativt varme hav

425
00:45:24,440 --> 00:45:27,751
kunne forklare manglen på kratere
på Sputnik Planitia.

426
00:45:31,920 --> 00:45:35,357
Hele området
bliver konstant genoprettet,

427
00:45:35,480 --> 00:45:39,474
som nitrogenoverfladen
vendes langsomt.

428
00:45:50,000 --> 00:45:54,153
Men hvorfor al denne aktivitet her
og ingen andre steder?

429
00:45:58,120 --> 00:46:01,511
Måske Plutos hjerte
er stedet for en enorm indflydelse...

430
00:46:05,040 --> 00:46:08,112
... der for længe siden slog et stort hul
i overfladen,

431
00:46:08,240 --> 00:46:11,597
næsten ned til det store hav nedenunder.

432
00:46:14,200 --> 00:46:18,831
Et hul, der langsomt blev fyldt
med blød nitrogenis...

433
00:46:21,160 --> 00:46:25,279
...der nu forsigtigt kværner
lige over et varmere hav.

434
00:46:27,840 --> 00:46:32,915
Forestil dig, at et hav,
milliarder af miles væk fra Solen.

435
00:46:33,040 --> 00:46:35,919
På den frosne grænse
af solsystemet,

436
00:46:36,040 --> 00:46:38,430
på denne mest overraskende af verdener,

437
00:46:38,560 --> 00:46:41,951
der kan stadig være et hav af vand.

438
00:46:52,040 --> 00:46:56,557
New Horizons' nærmeste møde
med Pluto varede kun timer...

439
00:47:04,920 --> 00:47:07,754
...hvor kun én halvkugle
var synlig...

440
00:47:09,960 --> 00:47:12,395
...efterlader den anden side et mysterium.

441
00:47:31,440 --> 00:47:34,239
Pluto holdt en sidste overraskelse.

442
00:47:34,360 --> 00:47:38,877
Som New Horizons vendte kameraet tilbage
for et sidste kig...

443
00:47:42,600 --> 00:47:47,629
...den tog et billede
af Plutos atmosfære, der gløder i mørket.

444
00:47:54,120 --> 00:47:58,353
En tynd blå himmel
over et skjult hav af vand...

445
00:47:59,800 --> 00:48:03,396
...4,8 milliarder kilometer fra Jorden.

446
00:48:30,480 --> 00:48:32,199
Vi er nået langt.

447
00:48:34,080 --> 00:48:37,152
Efter blot et halvt århundrede
af udforskning af rummet...

448
00:48:38,440 --> 00:48:42,992
...vi har nået hver eneste af planeterne
i solsystemet...

449
00:48:46,080 --> 00:48:49,073
...og begyndte at fortælle deres historie.

450
00:48:58,280 --> 00:49:02,194
Det, der dukker op, er en fortælling
af uendelig forandring...

451
00:49:04,480 --> 00:49:06,517
...af dramatisk oprindelse...

452
00:49:10,080 --> 00:49:12,959
...øjeblikke af håb...

453
00:49:17,800 --> 00:49:19,120
...og tab...

454
00:49:32,840 --> 00:49:36,550
...hvor kun otte splinter
af sten, is og gas...

455
00:49:37,800 --> 00:49:41,077
...sat mod rummets mørke baggrund

456
00:49:41,200 --> 00:49:47,197
har konspireret sammen for at skabe liv
på mindst én verden.

457
00:50:00,400 --> 00:50:03,279
"Hvorfor udforsker vi?" nogle mennesker spørger.

458
00:50:03,400 --> 00:50:06,598
”Skal vi ikke håndtere problemerne
her på jorden, før du forpligter dig

459
00:50:06,720 --> 00:50:11,556
"tid og energi og ressourcer
at udforske stjernerne?"

460
00:50:11,680 --> 00:50:16,072
Nå, jeg tror, at man fokuserer helt
på vores støvkorn

461
00:50:16,200 --> 00:50:18,999
ville være en dyb fejltagelse.

462
00:50:19,120 --> 00:50:21,430
Det ville betyde, at vi havde taget beslutningen

463
00:50:21,560 --> 00:50:25,110
at sidde sammenkrøbet i et lille hjørne
af solsystemet

464
00:50:25,240 --> 00:50:27,038
spekulerer på, hvad vi laver her.

465
00:50:29,360 --> 00:50:31,920
Det ville betyde, at vi havde taget beslutningen

466
00:50:32,040 --> 00:50:36,034
at kæmpe indbyrdes
for stadig mere værdifulde ressourcer

467
00:50:36,160 --> 00:50:40,359
indespærret under en tynd luftskal
på en lille sten

468
00:50:40,480 --> 00:50:42,836
frem for at følge efter
den tredimensionelle vej

469
00:50:42,960 --> 00:50:45,759
markeret af lysene om natten.

470
00:50:55,400 --> 00:50:58,677
Vi lever i et solsystem af vidundere,

471
00:50:58,800 --> 00:51:00,837
af planeter af storme og måner af is,

472
00:51:00,960 --> 00:51:04,317
og landskaber og udsigter
der sætter gang i fantasien

473
00:51:04,440 --> 00:51:06,432
og berige sjælen -

474
00:51:06,560 --> 00:51:09,029
et system af ubegrænsede ressourcer,

475
00:51:09,160 --> 00:51:12,551
grænseløs skønhed og grænseløs potentiale.

476
00:51:14,400 --> 00:51:18,110
Et system
som vi kun lige er begyndt at udforske...

477
00:51:20,800 --> 00:51:25,397
...på en rejse
som allerede har belønnet os med så meget.

478
00:51:50,920 --> 00:51:55,312
Pluto var den fjerneste verden
som NASA nogensinde havde planlagt at besøge.

479
00:51:56,360 --> 00:52:00,320
Ti, ni, otte, syv...

480
00:52:00,440 --> 00:52:04,195
Lanceringen
af New Horizons var utroligt dramatisk.

481
00:52:06,200 --> 00:52:08,237
Tænding og afløftning af NASA's...

482
00:52:08,360 --> 00:52:11,159
Og det skyder bare så hurtigt op.

483
00:52:11,280 --> 00:52:13,272
Det er den hurtigste opsendelse nogensinde fra Jorden.

484
00:52:13,400 --> 00:52:15,119
Cirka ti miles i sekundet.

485
00:52:20,120 --> 00:52:23,352
For at sikre
at det skulle vare i årtiet

486
00:52:23,480 --> 00:52:26,176
på tværs af rummet og faktisk arbejder der,
de indbyggede en masse redundans.

487
00:52:26,200 --> 00:52:27,680
Der var sådan set to af det hele,

488
00:52:27,760 --> 00:52:31,117
computere og vejledningssystemerne,

489
00:52:31,240 --> 00:52:33,232
og de fandt ud af, hvordan de skulle gå i dvale.

490
00:52:33,360 --> 00:52:35,591
Det første rumfartøj, der gik i dvale.

491
00:52:37,480 --> 00:52:39,472
For at sætte rumfartøjet stort set i søvn,

492
00:52:39,600 --> 00:52:42,035
lad rumfartøjet bare løbe stille...

493
00:52:43,240 --> 00:52:45,960
...så kunne vi forlænge
elektronikkens levetid.

494
00:52:48,200 --> 00:52:50,715
Ingen rumfartøjsmission
nogensinde virkelig har brugt dvale

495
00:52:50,840 --> 00:52:54,117
som en daglig måde
at krydse solsystemet.

496
00:52:56,840 --> 00:52:58,354
Mens rumfartøjet sov,

497
00:52:58,480 --> 00:53:01,473
den skyndte sig væk fra Jorden
mod sin destination...

498
00:53:02,640 --> 00:53:05,951
...til en verden, der havde ligget skjult
blandt stjernerne

499
00:53:06,080 --> 00:53:08,231
i næsten hele menneskehedens historie.

500
00:53:09,960 --> 00:53:13,032
Opdagelsen af Pluto var i 1930.

501
00:53:13,160 --> 00:53:14,640
Clyde Tombaugh,

502
00:53:14,760 --> 00:53:17,992
en bondedreng fra Kansas
der brugte teleskopet

503
00:53:18,120 --> 00:53:21,272
ved Lowell Observatory i Arizona.

504
00:53:21,400 --> 00:53:23,915
Hver klar nat gik Clyde ud

505
00:53:24,040 --> 00:53:27,556
og tage billeder af himlen
på fotografiske plader.

506
00:53:27,680 --> 00:53:29,478
Og når det var overskyet eller i løbet af dagen,

507
00:53:29,600 --> 00:53:31,034
han ville sammenligne de plader.

508
00:53:31,160 --> 00:53:35,518
Og Clyde Tombaugh
lagde mærke til, at der var denne lille plet

509
00:53:35,640 --> 00:53:37,677
bevæger sig hen over stjernerne.

510
00:53:37,800 --> 00:53:41,919
Og så, i 1930,
Clyde Tombaugh opdagede Pluto.

511
00:53:43,240 --> 00:53:46,039
Men Tombaugh
ville aldrig se Pluto tæt på.

512
00:53:48,680 --> 00:53:53,038
Han døde ni år
før lanceringen af New Horizons,

513
00:53:53,160 --> 00:53:54,992
i en alder af 90.

514
00:53:56,160 --> 00:53:59,119
Han havde spurgt
hvis en mission nogensinde blev søsat,

515
00:53:59,240 --> 00:54:02,836
noget af hans aske kunne sendes
på rejsen.

516
00:54:02,960 --> 00:54:05,634
Og at tænke på, at Clydes aske,
du ved,

517
00:54:05,760 --> 00:54:08,400
fløj forbi Pluto og du ved,

518
00:54:08,520 --> 00:54:13,311
han besøgte endelig det sted
opdagede han, det var ret fedt.

519
00:54:24,040 --> 00:54:27,875
Nej, jeg mener, Pluto var et chok
og en åbenbaring på så mange måder.

520
00:54:28,000 --> 00:54:29,957
Vores kæber faldt lige på gulvet.

521
00:54:31,520 --> 00:54:33,432
Denne fantastiske verden

522
00:54:33,560 --> 00:54:35,756
som vi aldrig ville have kendt til

523
00:54:35,880 --> 00:54:37,553
medmindre vi sendte et rumfartøj derud.

524
00:54:49,840 --> 00:54:53,436
Men New Horizons stoppede ikke
efter dens forbiflyvning af Pluto.

525
00:54:55,520 --> 00:54:58,991
Det fortsatte i tre år mere,

526
00:54:59,120 --> 00:55:00,998
stadig dybere ind i Kuiperbæltet.

527
00:55:02,880 --> 00:55:05,161
Temperaturerne derude
er næsten det absolutte nul,

528
00:55:05,200 --> 00:55:07,954
så alt er så velbevaret.

529
00:55:09,480 --> 00:55:12,120
Kuiperbæltet
ændrede alt fuldstændigt.

530
00:55:12,240 --> 00:55:13,913
Det er en arkæologisk udgravning, om man vil,

531
00:55:14,040 --> 00:55:16,874
ind i den tidlige historie
af vores solsystem,

532
00:55:17,000 --> 00:55:18,753
så det er et videnskabeligt eventyrland.

533
00:55:21,120 --> 00:55:23,476
På nytårsdag, 2019,

534
00:55:23,600 --> 00:55:26,638
New Horizons var nået
regionens centrum...

535
00:55:29,480 --> 00:55:34,032
...og var ved at støde på
det fjerneste objekt, der nogensinde er besøgt.

536
00:55:50,120 --> 00:55:52,680
Dette objekt kan være
det mest primitive objekt

537
00:55:52,800 --> 00:55:54,917
nogensinde stødt på et rumfartøj.

538
00:55:56,600 --> 00:55:58,557
Ved at se på Ultima Thule i dag,

539
00:55:58,680 --> 00:56:03,232
vi tror, vi kigger tilbage i tiden
til solsystemets oprindelse.

540
00:56:15,120 --> 00:56:16,713
Ultima Thules dannelse

541
00:56:16,840 --> 00:56:20,311
var måske bare en
af de utallige sammenstød

542
00:56:20,440 --> 00:56:22,511
der dannede selve planeterne.

543
00:56:29,200 --> 00:56:30,953
Men på en eller anden måde slap det

544
00:56:31,080 --> 00:56:34,517
og blev slynget langt ud
ind i Kuiperbæltet.

545
00:56:36,080 --> 00:56:40,359
Verdener derude,
som er milliarder af miles fra Solen,

546
00:56:40,480 --> 00:56:43,598
der er så mange mysterier gemt
i disse genstande,

547
00:56:43,720 --> 00:56:46,554
og vi kan virkelig gå ud og udforske dem

548
00:56:46,680 --> 00:56:49,275
og begynde at forstå disse mysterier.

549
00:56:51,320 --> 00:56:53,437
Som enhver mission før den,

550
00:56:53,560 --> 00:56:57,395
New Horizons har været med til at skrive historien
af planeterne.

551
00:57:01,440 --> 00:57:05,434
En historie
som vi kun lige er begyndt at fortælle.

552
00:57:08,320 --> 00:57:11,358
Planeter i vores solsystem,
de er i vores baghave.

553
00:57:11,480 --> 00:57:13,437
Vi har teknologien til at kunne gå

554
00:57:13,560 --> 00:57:16,598
og stå på disse overflader.

555
00:57:18,120 --> 00:57:21,716
At kunne gå derud
og være i stand til at fortsætte med at gøre noget

556
00:57:21,840 --> 00:57:24,230
det er meget naturligt og iboende
til os alle,

557
00:57:24,360 --> 00:57:26,431
og det er svar på de store spørgsmål

558
00:57:26,560 --> 00:57:28,517
og udforske det ukendte.

559
00:57:33,200 --> 00:57:35,590
Jeg føler det som om
vi er absolut kun i begyndelsen

560
00:57:35,720 --> 00:57:36,756
af planetarisk udforskning.

561
00:57:36,880 --> 00:57:40,999
Der er en masse udforskning tilbage for os.