1
00:00:22,000 --> 00:00:25,118
Nattehimlen brænder af stjerner.
2
00:00:27,400 --> 00:00:31,360
Hundredvis af milliarder
alene i vores galakse.
3
00:00:32,480 --> 00:00:37,839
Mange større, lysere
og mere majestætisk end vores sol.
4
00:00:43,200 --> 00:00:46,955
På skalaen af galakser og stjerner,
planeterne i vores solsystem
5
00:00:47,080 --> 00:00:49,037
er lidt mere end sandkorn
6
00:00:49,160 --> 00:00:51,391
fanget et øjeblik
i Solens lys.
7
00:00:51,520 --> 00:00:55,833
Men på disse støvpletter,
i mere end 4 milliarder år,
8
00:00:55,960 --> 00:00:58,600
store historier har udspillet sig uset.
9
00:01:02,880 --> 00:01:04,792
Historier om fødte verdener...
10
00:01:06,000 --> 00:01:07,912
...og tabte verdener.
11
00:01:13,680 --> 00:01:16,354
Planeter smedet blandt de rolige...
12
00:01:18,000 --> 00:01:19,719
...og kaosset.
13
00:01:22,800 --> 00:01:27,317
Deres skæbner er mere sammenflettet
end vi nogensinde havde forestillet os.
14
00:01:31,520 --> 00:01:33,273
Vi ved dette...
15
00:01:33,400 --> 00:01:36,359
...fordi i de sidste par årtier,
16
00:01:36,480 --> 00:01:42,078
vi har sendt rumfartøjer
til alle syv verdener ud over vores egen.
17
00:01:46,520 --> 00:01:49,433
Det er historierne
at de vender tilbage til Jorden,
18
00:01:49,560 --> 00:01:51,756
planeternes historier.
19
00:02:18,360 --> 00:02:21,671
I de første par millioner år
efter at solen blev dannet,
20
00:02:21,800 --> 00:02:24,235
der var ingen planeter til at se det stige.
21
00:02:31,960 --> 00:02:35,351
Kun skyer af støv og gas.
22
00:02:39,680 --> 00:02:42,559
Resterne fra Solens fødsel.
23
00:02:47,520 --> 00:02:52,959
Over titusinder af år,
støvet begyndte at hænge sammen
24
00:02:53,080 --> 00:02:54,833
og danner de første sten.
25
00:03:00,840 --> 00:03:06,996
Til sidst samlede tyngdekraften klipperne
at skabe planetariske embryoner...
26
00:03:08,840 --> 00:03:13,915
... som med tiden blev dannet
de fire planeter nærmest Solen.
27
00:03:32,600 --> 00:03:35,672
I dag er Merkur den nærmeste af alle,
28
00:03:35,800 --> 00:03:38,315
tåler solens fulde blænding.
29
00:03:40,360 --> 00:03:44,195
Længere ude ligger Venus...
30
00:03:47,320 --> 00:03:49,551
...kvalt af en tyk atmosfære.
31
00:03:52,000 --> 00:03:54,959
Så Venus' nabo - Jorden.
32
00:03:57,800 --> 00:04:00,679
Og længst af alt - Mars.
33
00:04:05,000 --> 00:04:07,390
En kold ørkenverden.
34
00:04:09,920 --> 00:04:14,278
Sammen danner de den eneste sten
såkaldte terrestriske planeter
35
00:04:14,400 --> 00:04:15,720
i solsystemet.
36
00:04:17,440 --> 00:04:20,990
Og af de fire er den ene unik.
37
00:04:34,200 --> 00:04:38,319
Bare se på det her... og lyt til det.
38
00:04:38,440 --> 00:04:41,114
Sådan ser en planet ud
og lyder som
39
00:04:41,240 --> 00:04:44,790
efter 4 milliarder års evolution
ved naturlig udvælgelse.
40
00:04:44,920 --> 00:04:49,551
Der er ingen andre steder i solsystemet
der ser ud og lyder sådan her,
41
00:04:49,680 --> 00:04:51,876
hvilket er interessant
når du tænker over det,
42
00:04:52,000 --> 00:04:55,596
fordi alle planeter og måner
er lavet af de samme ting -
43
00:04:55,720 --> 00:04:59,191
kulstof, nitrogen, ilt, jern -
44
00:04:59,320 --> 00:05:03,109
alle disse atomer var til stede
i skyen, der kollapsede
45
00:05:03,240 --> 00:05:06,950
at danne solsystemet
4,5 milliarder år siden.
46
00:05:07,080 --> 00:05:10,756
Og alligevel ser Jorden ud til at være enestående,
47
00:05:10,880 --> 00:05:15,432
en ensom levende planet
i et ellers øde solsystem.
48
00:05:16,720 --> 00:05:20,794
Så hvad er det, der gør dette sted
så speciel?
49
00:05:20,920 --> 00:05:25,233
Er det skæbnen? Er det en chance?
Det er vigtige spørgsmål,
50
00:05:25,360 --> 00:05:27,397
fordi Jorden er det eneste sted, vi kender til
51
00:05:27,520 --> 00:05:31,480
hvor de mest komplekse fænomener
findes i universet,
52
00:05:31,600 --> 00:05:35,833
det der giver mening
til universet - livet.
53
00:05:57,800 --> 00:06:01,874
Jorden er en speciel verden
i vores solsystem,
54
00:06:02,000 --> 00:06:05,676
og måske endda for tusinder
lysår ud over.
55
00:06:13,440 --> 00:06:16,956
Vores verden har helt sikkert unikke egenskaber.
56
00:06:18,120 --> 00:06:21,192
Det er den rigtige størrelse og afstand
fra Solen
57
00:06:21,320 --> 00:06:23,198
at have bevaret en atmosfære
58
00:06:23,320 --> 00:06:28,111
der har beskyttet dets oceaner af livgivende
vand i milliarder af år.
59
00:06:33,560 --> 00:06:39,875
Men da vi har forladt den blå planet
og udforskede vores søsterverdener...
60
00:06:43,320 --> 00:06:48,395
...vi har opdaget, at hver dukker op
at have haft et øjeblik
61
00:06:48,520 --> 00:06:51,433
når det nydes
næsten jordlignende forhold.
62
00:07:01,200 --> 00:07:07,515
Hver eneste af vores stenede naboer
har en historie om, hvad der kunne have været.
63
00:07:27,760 --> 00:07:30,912
Merkur er en lille, tortureret verden.
64
00:07:35,200 --> 00:07:37,078
Mere end nogen anden planet,
65
00:07:37,200 --> 00:07:42,116
den har udholdt det urokkelige genskin
af Solen i milliarder af år.
66
00:07:46,960 --> 00:07:50,271
Merkur er en verden af mystik
og tilsyneladende modsætninger.
67
00:07:50,400 --> 00:07:52,198
Det er i en ret elliptisk bane,
68
00:07:52,320 --> 00:07:56,109
hvilket betyder, at det kan være så langt væk
fra Solen som 70 millioner kilometer
69
00:07:56,240 --> 00:07:58,994
men så tæt på 46 mio.
70
00:07:59,120 --> 00:08:01,077
Det betyder, at temperaturer ved middagstid
71
00:08:01,200 --> 00:08:06,116
kan stige til 430 grader celsius
på overfladen, men om natten,
72
00:08:06,240 --> 00:08:08,800
fordi det er en lille planet
og det har ingen atmosfære,
73
00:08:08,920 --> 00:08:12,516
temperaturerne falder til minus 170 grader.
74
00:08:12,640 --> 00:08:15,917
Det er også låst i det, der hedder
en spin-kredsløbsresonans,
75
00:08:16,040 --> 00:08:20,717
hvilket betyder at planeten drejer præcist
tre gange på sin akse
76
00:08:20,840 --> 00:08:22,354
for hver to kredsløb,
77
00:08:22,480 --> 00:08:27,475
og det betyder til gengæld, at det er dag
er dobbelt så lang som sit år,
78
00:08:27,600 --> 00:08:31,913
og det betyder, at jeg kunne gå over
overfladen som denne, omkring 2 mph,
79
00:08:32,040 --> 00:08:34,316
og beholde Solen
på samme punkt på himlen.
80
00:08:34,440 --> 00:08:37,877
Jeg kunne slentre i evigt tusmørke.
81
00:08:42,200 --> 00:08:45,910
Merkur er det mindst udforskede
af de indre stenede verdener...
82
00:08:48,800 --> 00:08:53,352
...fordi at komme til en planet
i sådan en mærkelig oval bane,
83
00:08:53,480 --> 00:08:56,200
så tæt på solen,
84
00:08:56,320 --> 00:08:58,630
er en kæmpe udfordring.
85
00:08:58,760 --> 00:09:02,197
Fem, fire, tre,
86
00:09:02,320 --> 00:09:05,631
hovedmotorerne starter, to, en og nul,
87
00:09:05,760 --> 00:09:09,754
og ophævelse af Messenger,
på NASAs mission til Merkur.
88
00:09:13,240 --> 00:09:16,074
En planetarisk gåde
i vores indre solsystem.
89
00:09:21,680 --> 00:09:23,239
Går nu gennem lydmuren.
90
00:09:25,120 --> 00:09:27,919
En direkte rute til Merkur er upraktisk.
91
00:09:28,040 --> 00:09:33,593
Gennemgår nu perioden
af maksimalt dynamisk tryk.
92
00:09:33,720 --> 00:09:36,315
Et rumfartøj ville ankomme
med så meget fart
93
00:09:36,440 --> 00:09:38,238
at det ville have brug for store mængder brændstof
94
00:09:38,360 --> 00:09:41,273
at sætte farten ned og komme ind i kredsløb
omkring Merkur.
95
00:09:41,400 --> 00:09:44,040
Vi har lige haft rumfartøjsadskillelse.
96
00:09:46,400 --> 00:09:48,392
Jordbelyste faste stoffer er smidt ud.
97
00:09:50,560 --> 00:09:53,314
Så Messenger kontrollerede sin bane
98
00:09:53,440 --> 00:09:56,638
ved at gå fra den ene planet til den næste,
99
00:09:56,760 --> 00:09:59,275
bruge tyngdekraften til at bremse sig selv,
100
00:09:59,400 --> 00:10:02,154
spiral indad mod sit mål.
101
00:10:17,400 --> 00:10:21,679
Alligevel nærmede Messenger sig Mercury
ved så høj hastighed
102
00:10:21,800 --> 00:10:25,350
at den blev tvunget til at flyve forbi planeten
tre gange...
103
00:10:28,040 --> 00:10:29,713
... langsommere for hver gang...
104
00:10:39,320 --> 00:10:43,758
...indtil efter næsten syv år
fejlfri navigation,
105
00:10:43,880 --> 00:10:46,156
den ankom sikkert i kredsløb.
106
00:11:08,360 --> 00:11:12,559
Messenger gik i gang med sin mission
at kortlægge Merkurs overflade...
107
00:11:16,040 --> 00:11:17,997
...og begyndte at afsløre hemmelighederne
108
00:11:18,120 --> 00:11:21,591
af den mest kraterfyldte planet
i solsystemet
109
00:11:21,720 --> 00:11:23,632
i udsøgte nye detaljer.
110
00:11:49,680 --> 00:11:52,479
Messenger var i stand til meget mere
111
00:11:52,600 --> 00:11:55,240
end blot at tage billeder
af Merkurs overflade.
112
00:11:56,800 --> 00:12:00,237
Ved at spore udsendte radiosignaler
ved rumfartøjet,
113
00:12:00,360 --> 00:12:04,752
vi kan se meget små ændringer
i kredsløbsbanen omkring Merkur,
114
00:12:04,880 --> 00:12:06,200
set fra Jorden,
115
00:12:06,320 --> 00:12:09,552
og det giver os mulighed for at kortlægge
Merkurs gravitationsfelt.
116
00:12:09,680 --> 00:12:14,311
Der er også instrumenter, der tillader os
for at se, hvordan planeten slingrer rundt
117
00:12:14,440 --> 00:12:15,794
mens den drejer om sin akse,
118
00:12:15,920 --> 00:12:18,515
og sætte alle disse målinger
sammen tillader os
119
00:12:18,640 --> 00:12:21,633
at tage et tværsnit
gennem planeten
120
00:12:21,760 --> 00:12:23,035
for at se, hvad den er lavet af.
121
00:12:23,160 --> 00:12:26,631
Og når vi gør det,
vi finder noget meget mærkeligt.
122
00:12:26,760 --> 00:12:31,198
Kviksølvs kerne strækker sig omkring 85 % ud
123
00:12:31,320 --> 00:12:33,630
fra planetens centrum
til overfladen.
124
00:12:33,760 --> 00:12:37,720
Det er næsten helt
en blotlagt planetkerne.
125
00:12:37,840 --> 00:12:42,039
Det er som om overfladens klipper
blev smadret væk
126
00:12:42,160 --> 00:12:44,311
og fjernet på et tidspunkt i sin fortid.
127
00:12:48,680 --> 00:12:49,909
Og der var mere.
128
00:12:51,320 --> 00:12:54,711
Den lille sonde begyndte at opdage
kemiske elementer
129
00:12:54,840 --> 00:12:59,710
i koncentrationer, som ingen havde troet
muligt så tæt på Solen.
130
00:13:06,360 --> 00:13:09,353
Opdagelsen
af relativt store koncentrationer
131
00:13:09,480 --> 00:13:15,078
af grundstoffer som svovl og kalium
på Merkurs overflade var en kæmpe overraskelse.
132
00:13:15,200 --> 00:13:18,511
Hvis man tænker tilbage på tiden
da planeterne blev dannet,
133
00:13:18,640 --> 00:13:21,519
du forventer ikke høje koncentrationer
af disse elementer
134
00:13:21,640 --> 00:13:24,553
tæt på solen,
hvor Merkur kredser i dag,
135
00:13:24,680 --> 00:13:27,115
fordi de er såkaldte
flygtige grundstoffer -
136
00:13:27,240 --> 00:13:31,678
de koger let væk - så du kun
finde høje koncentrationer længere ude,
137
00:13:31,800 --> 00:13:34,235
i de koldere områder af solsystemet.
138
00:13:34,360 --> 00:13:37,194
Så Merkur er en gåde,
139
00:13:37,320 --> 00:13:39,789
og opdagelser som disse har tvunget os
140
00:13:39,920 --> 00:13:44,278
helt at gentænke vores teorier om
dannelsen af planeten.
141
00:13:56,200 --> 00:13:59,113
Bare et par millioner år
efter dens dannelse,
142
00:13:59,240 --> 00:14:03,234
Merkur sydede stadig
med varmen fra sin voldsomme fødsel.
143
00:14:13,880 --> 00:14:17,510
Langsomt afkølede det, og der dannedes en skorpe.
144
00:14:25,440 --> 00:14:29,992
Over tid blev skorpen beriget
i de flygtige grundstoffer
145
00:14:30,120 --> 00:14:32,555
der undslap Mercurys indre.
146
00:14:34,960 --> 00:14:38,431
Men dette kunne kun ske
hvis Mercury startede
147
00:14:38,560 --> 00:14:42,440
ikke i den position, vi ser det i dag,
148
00:14:42,560 --> 00:14:44,233
men meget længere ude.
149
00:14:46,440 --> 00:14:49,080
Vi tror nu, at Merkur blev født
150
00:14:49,200 --> 00:14:53,479
måske 170 millioner kilometer
længere væk,
151
00:14:53,600 --> 00:14:55,671
tæt på Mars kredsløb,
152
00:14:55,800 --> 00:14:59,794
et sted hvor, hvis det havde opholdt sig,
153
00:14:59,920 --> 00:15:02,879
dens skæbne kunne have været
meget anderledes.
154
00:15:20,720 --> 00:15:22,120
Men det skulle ikke være.
155
00:15:23,440 --> 00:15:27,753
Det unge planetariske embryo
blev revet fra sin lovende position
156
00:15:27,880 --> 00:15:29,792
længe før den kunne modnes.
157
00:15:40,560 --> 00:15:43,712
I dag er det svært at forestille sig
planeterne i kredsløb
158
00:15:43,840 --> 00:15:46,560
andre end dem vi ser
på nattehimlen.
159
00:15:46,680 --> 00:15:49,957
De føler sig evige, permanente.
160
00:15:51,320 --> 00:15:55,234
Det er naturligt at tænke på solsystemet
som et stykke himmelsk urværk,
161
00:15:55,360 --> 00:15:57,477
næsten som et schweizisk ur,
162
00:15:57,600 --> 00:16:01,150
så hvis vi vidste, hvor alle planeterne
var på et tidspunkt,
163
00:16:01,280 --> 00:16:04,478
lad os sige i dag,
så kunne vi forestille os at regne
164
00:16:04,600 --> 00:16:07,991
præcis hvor de skal hen
at være på ethvert tidspunkt.
165
00:16:08,120 --> 00:16:12,433
Nu, det er sandt
hvis der kun er én planet og én stjerne.
166
00:16:12,560 --> 00:16:15,519
Så forestil dig, at det er Solen
og dette er Merkur.
167
00:16:15,640 --> 00:16:19,190
Nu kender vi tyngdekraften
mellem Merkur og Solen,
168
00:16:19,320 --> 00:16:21,915
og faktisk, hvis det er alt, der er,
169
00:16:22,040 --> 00:16:25,670
så kan vi regne ud
dens kredsløb om Solen
170
00:16:25,800 --> 00:16:28,110
med i det væsentlige uendelig præcision.
171
00:16:28,240 --> 00:16:32,996
Men tilføje en planet mere,
lad os sige Jupiter derovre.
172
00:16:33,120 --> 00:16:37,433
Nu er der en tyngdekraft imellem
alle tre af disse objekter
173
00:16:37,560 --> 00:16:40,837
og det viser sig, at selv i princippet,
174
00:16:40,960 --> 00:16:42,713
det er ikke muligt at beregne
175
00:16:42,840 --> 00:16:45,674
præcis hvor de alle skal være
i fremtiden
176
00:16:45,800 --> 00:16:50,317
eller hvor de var
på et eller andet tidspunkt i fortiden.
177
00:16:50,440 --> 00:16:54,480
Det betyder, at enhver usikkerhed,
selv på få meter,
178
00:16:54,600 --> 00:16:58,514
i vores viden om stillingen
af planeterne
179
00:16:58,640 --> 00:17:00,950
kan føre til radikalt anderledes
forudsigelser.
180
00:17:02,520 --> 00:17:06,673
Og det er fordi systemet selv,
planeternes kredsløb,
181
00:17:06,800 --> 00:17:10,350
er ikke stabile over meget lange tidsskalaer.
182
00:17:13,480 --> 00:17:18,316
Så planeter bliver ikke nødvendigvis tilbage
i de samme baner for altid.
183
00:17:25,440 --> 00:17:26,840
Og beviserne vi har samlet
184
00:17:26,960 --> 00:17:31,830
fra de flygtige stoffer på Merkurs overflade
og den usædvanlige størrelse af dens kerne
185
00:17:31,960 --> 00:17:34,839
tyder på, at dette kan have været
hvad der skete.
186
00:17:44,480 --> 00:17:46,153
Hvis Merkur begyndte sit liv
187
00:17:46,280 --> 00:17:49,990
170 millioner kilometer
længere væk fra solen...
188
00:17:52,560 --> 00:17:54,916
... så havde det været
i et område af rummet
189
00:17:55,040 --> 00:17:57,157
hvor den unge Mars også var ved at dannes.
190
00:18:03,840 --> 00:18:07,516
Denne region var fuld af scoringer
af planetariske embryoner,
191
00:18:07,640 --> 00:18:09,472
alle kæmper om positionen.
192
00:18:18,120 --> 00:18:23,434
Blandt kaosset,
noget stort sparkede Merkur indad,
193
00:18:23,560 --> 00:18:25,074
mod Solen.
194
00:18:49,360 --> 00:18:51,920
Kviksølv kolliderede med et andet embryo.
195
00:19:01,640 --> 00:19:07,318
Et blikslag så meget af dens skorpe
og kappe tabt til rummet.
196
00:19:16,200 --> 00:19:18,954
Meget af dette materiale blev tilbage,
197
00:19:19,080 --> 00:19:21,993
måske med til at danne den tidlige Venus.
198
00:19:25,960 --> 00:19:29,237
Hvis teorien er korrekt, så er Merkur,
199
00:19:29,360 --> 00:19:31,750
nu lidt mere end en planetarisk kerne,
200
00:19:31,880 --> 00:19:34,270
fortsatte mod Solen
201
00:19:34,400 --> 00:19:38,997
og endte i det ejendommelige
elliptisk bane, vi ser i dag.
202
00:19:50,640 --> 00:19:53,712
Tanken om, at Merkurs ydre lag
blev strippet væk
203
00:19:53,840 --> 00:19:56,833
i et voldsomt sammenstød
mange milliarder år siden
204
00:19:56,960 --> 00:19:58,872
er en overfladisk attraktiv.
205
00:19:59,000 --> 00:20:01,834
Men teorien har problemer.
206
00:20:01,960 --> 00:20:05,590
Enhver kollision er voldsom nok til at gøre det
opvarmer planeten,
207
00:20:05,720 --> 00:20:08,155
og det koger de flygtige stoffer væk.
208
00:20:08,280 --> 00:20:12,320
Så du skal tænke
af en meget specifik slags kollision,
209
00:20:12,440 --> 00:20:16,070
eller måske endda flere,
mere følsomme kollisioner,
210
00:20:16,200 --> 00:20:18,396
for at passe til dataene.
211
00:20:18,520 --> 00:20:20,796
Så det synes jeg er rimeligt at sige
212
00:20:20,920 --> 00:20:24,197
at den præcise natur
af Merkurs dannelse
213
00:20:24,320 --> 00:20:29,520
er stadig en af de store uløste
mysterier i planetarisk videnskab.
214
00:20:35,560 --> 00:20:37,438
Efter fire års observation
215
00:20:37,560 --> 00:20:42,157
og dets opdagelser, der antyder
Merkurs turbulente fortid,
216
00:20:42,280 --> 00:20:44,749
Messenger løb endelig tør for brændstof...
217
00:20:53,480 --> 00:20:57,679
...og tilføjede endnu et krater
til denne lille verden,
218
00:20:57,800 --> 00:21:01,840
bare måske,
kunne have haft en anden historie at fortælle.
219
00:21:26,080 --> 00:21:29,676
50 millioner kilometer ud over Merkur,
220
00:21:29,800 --> 00:21:33,999
indhyllet af et ubrudt skytæppe,
221
00:21:34,120 --> 00:21:37,079
ligger en verden, som ved første øjekast,
222
00:21:37,200 --> 00:21:40,716
har potentialet til at være
langt mere jordlignende.
223
00:21:56,160 --> 00:22:00,040
Du ser det lyse lyspunkt
derude på aftenhimlen?
224
00:22:00,160 --> 00:22:01,674
Det er Venus.
225
00:22:01,800 --> 00:22:04,793
Det er så lyst
fordi det er en ret stor planet,
226
00:22:04,920 --> 00:22:07,719
omtrent samme størrelse som Jorden,
det er ikke så langt væk,
227
00:22:07,840 --> 00:22:13,040
men især fordi det er indhyllet
stærkt reflekterende skyer.
228
00:22:13,160 --> 00:22:17,871
Det er nu det frustrerende
men også en fristende ting ved Venus.
229
00:22:18,000 --> 00:22:20,356
Selv gennem et stort teleskop,
når du ser på det,
230
00:22:20,480 --> 00:22:23,120
det er funktionsløst -
du ser aldrig overfladen.
231
00:22:23,240 --> 00:22:25,800
Og det betød, at
selv indtil 1950'erne,
232
00:22:25,920 --> 00:22:29,311
astronomer spekulerede
at det kan være en levende verden
233
00:22:29,440 --> 00:22:33,195
med jungler og skove
og floder og oceaner.
234
00:22:33,320 --> 00:22:34,436
Så meget, faktisk,
235
00:22:34,560 --> 00:22:38,634
det, da vi først sendte et rumfartøj
at lande på overfladen af Venus,
236
00:22:38,760 --> 00:22:40,877
vi gjorde klar til en plaskelanding.
237
00:23:23,160 --> 00:23:24,992
Igennem 1960'erne og 70'erne,
238
00:23:25,120 --> 00:23:30,559
det sovjetiske Venera-program
sendte flere missioner for at udforske Venus.
239
00:23:34,280 --> 00:23:35,475
Mange fejlede...
240
00:23:36,920 --> 00:23:38,832
...men for hvert forsøg,
241
00:23:38,960 --> 00:23:42,874
vi lærte lidt mere
af de ekstreme forhold på planeten.
242
00:24:14,160 --> 00:24:19,519
Efter 20 års forsøg,
Venera 13 begyndte sin farefulde nedstigning.
243
00:24:46,360 --> 00:24:49,273
Håndværket var forberedt
at modstå pres
244
00:24:49,400 --> 00:24:51,517
der kunne knuse en bil på få sekunder...
245
00:24:53,400 --> 00:24:56,313
...og temperaturer, der ville smelte bly.
246
00:25:01,040 --> 00:25:03,430
Den 1. marts 1982...
247
00:25:06,600 --> 00:25:09,752
...tog sovjetterne
det første fuldfarvebillede...
248
00:25:11,760 --> 00:25:13,240
...af den venusiske overflade.
249
00:25:34,520 --> 00:25:37,115
Selv under de mest ekstreme
af forhold,
250
00:25:37,240 --> 00:25:40,392
sonden sendte sine dyrebare data
hjem til jorden...
251
00:25:49,400 --> 00:25:55,840
...indtil 127 minutter efter touchdown,
den bukkede endelig under.
252
00:25:57,120 --> 00:25:59,715
Langt fra en godartet havverden...
253
00:26:00,920 --> 00:26:02,752
...Venus er en vision om helvede...
254
00:26:04,200 --> 00:26:06,032
...hvor intet liv kan overleve.
255
00:26:16,160 --> 00:26:18,550
Så hvor gik det galt for Venus?
256
00:26:18,680 --> 00:26:22,640
Nå, det er et godt spørgsmål,
og det er vigtigt.
257
00:26:22,760 --> 00:26:25,116
Det er blevet sagt
at vi ikke helt vil forstå Jorden
258
00:26:25,240 --> 00:26:26,390
indtil vi forstår Venus,
259
00:26:26,520 --> 00:26:28,955
og det er fordi
planeterne er så ens.
260
00:26:29,080 --> 00:26:32,152
Venus har samme størrelse som Jorden,
261
00:26:32,280 --> 00:26:35,637
og det er den samme sammensætning,
så vidt vi ved,
262
00:26:35,760 --> 00:26:39,800
og selvom det er tættere på solen,
det er ikke så tæt på som Merkur.
263
00:26:39,920 --> 00:26:43,630
Så hvorfor er det
at én verden forblev himlen
264
00:26:43,760 --> 00:26:46,480
mens den anden blev et helvede?
265
00:26:54,160 --> 00:26:55,833
Kontraintuitivt,
266
00:26:55,960 --> 00:27:01,319
overfladetemperaturerne i dag på Venus
er varmere end dem på Merkur.
267
00:27:08,080 --> 00:27:11,676
Og historien om Venus' klima
er yderligere kompliceret
268
00:27:11,800 --> 00:27:15,430
ved, at
i løbet af planetens levetid,
269
00:27:15,560 --> 00:27:18,632
solen selv har været under udvikling.
270
00:27:21,600 --> 00:27:27,073
Når Solen bliver ældre, brænder stjernen
varmere og varmere og varmere.
271
00:27:27,200 --> 00:27:30,113
Det betyder, at tidligere
da solen var yngre,
272
00:27:30,240 --> 00:27:32,152
det må have været køligere.
273
00:27:32,280 --> 00:27:34,431
Den kaldes den svage unge Sol.
274
00:27:34,560 --> 00:27:36,711
Og det har stor indflydelse
på planeterne.
275
00:27:36,840 --> 00:27:40,959
På det tidspunkt, hvor livet
var lige ved at begynde på Jorden,
276
00:27:41,080 --> 00:27:43,595
3,5 til 4 milliarder år siden,
277
00:27:43,720 --> 00:27:44,915
solen var svagere.
278
00:27:45,040 --> 00:27:47,555
Og det betyder, at Venus var køligere.
279
00:27:47,680 --> 00:27:50,036
Faktisk temperaturer på Venus
på det tidspunkt
280
00:27:50,160 --> 00:27:54,040
ville have været som en behagelig forårsdag
her på jorden.
281
00:28:05,280 --> 00:28:07,920
Inden for et par millioner år
af dens dannelse,
282
00:28:08,040 --> 00:28:10,350
Venus' overflade var afkølet.
283
00:28:14,240 --> 00:28:17,438
Planeten fandt nu sig selv
i den helt rigtige afstand
284
00:28:17,560 --> 00:28:19,836
fra den svage unge Sol
285
00:28:19,960 --> 00:28:25,194
for Venus at opleve
et syn vi kender her på jorden.
286
00:28:43,800 --> 00:28:45,075
Himlene åbnede sig.
287
00:29:02,920 --> 00:29:06,516
Store strømme oversvømmede overfladen.
288
00:29:08,320 --> 00:29:10,755
Floder af vand flød.
289
00:29:19,240 --> 00:29:21,994
Venus blev en oceanverden.
290
00:29:39,720 --> 00:29:43,714
Planetens atmosfære
lod den holde på havene...
291
00:29:47,640 --> 00:29:52,157
...ved at fungere som et tæppe,
holde overfladen tempereret...
292
00:29:54,400 --> 00:29:56,392
...takket være drivhuseffekten.
293
00:30:02,800 --> 00:30:05,793
Drivhuseffekten
er ret simpel fysik.
294
00:30:05,920 --> 00:30:08,833
Gasser som kuldioxid
og vanddamp
295
00:30:08,960 --> 00:30:12,192
i en planetarisk atmosfære
er gennemsigtige for synligt lys.
296
00:30:12,320 --> 00:30:15,711
Det er indlysende,
fordi der er en kilde til synligt lys,
297
00:30:15,840 --> 00:30:17,797
solen, og jeg kan se den.
298
00:30:17,920 --> 00:30:21,357
Så den stråling falder
på planetens overflade
299
00:30:21,480 --> 00:30:22,914
og det varmer det op.
300
00:30:23,040 --> 00:30:27,273
Stenerne genstråler det så ud i
atmosfæren igen,
301
00:30:27,400 --> 00:30:30,552
men denne gang ikke så synligt lys,
men som infrarød,
302
00:30:30,680 --> 00:30:32,080
som mine øjne ikke kan se.
303
00:30:32,200 --> 00:30:36,831
Nu, kuldioxid og vanddamp
absorbere infrarødt,
304
00:30:36,960 --> 00:30:40,192
og så fanger de den energi
og planeten varmes op.
305
00:30:40,320 --> 00:30:43,313
Nu er det ikke nødvendigvis en dårlig ting.
306
00:30:43,440 --> 00:30:45,671
Jorden ville være
ved en gennemsnitstemperatur
307
00:30:45,800 --> 00:30:50,397
omkring minus 18 grader celsius
uden drivhuseffekt.
308
00:30:50,520 --> 00:30:56,198
Men der er en tynd grænse mellem opvarmning
en planet op og steger den.
309
00:31:02,000 --> 00:31:04,913
Gradvist, over 2 milliarder år,
310
00:31:05,040 --> 00:31:07,874
den unge Sol blev lysere.
311
00:31:17,680 --> 00:31:19,797
Temperaturerne begyndte at stige,
312
00:31:19,920 --> 00:31:23,277
løfter mere og mere vanddamp
ind i atmosfæren.
313
00:31:30,600 --> 00:31:33,274
Drivhuseffekten
blev mere intens.
314
00:31:54,280 --> 00:31:58,194
Regn fordampede
længe før de når jorden.
315
00:32:05,440 --> 00:32:08,353
Venus havde nået et vendepunkt.
316
00:32:08,480 --> 00:32:12,315
En løbsk drivhuseffekt
havde taget fat.
317
00:32:31,760 --> 00:32:35,071
Venus' øjeblik i solen var forbi.
318
00:32:43,120 --> 00:32:47,876
Dens revnede overflade i dag
er endnu varmere end Mercurys,
319
00:32:48,000 --> 00:32:51,630
gør Venus til den hotteste
af alle planeterne.
320
00:33:02,240 --> 00:33:05,836
Som den unge Sols lysstyrke
fortsatte med at stige,
321
00:33:05,960 --> 00:33:09,158
virkningerne kunne mærkes på tværs
alle jordiske planeter.
322
00:33:22,000 --> 00:33:25,152
Mars, meget længere ude end Venus,
323
00:33:25,280 --> 00:33:28,478
nød også sit øjeblik i solen.
324
00:33:34,280 --> 00:33:38,274
Med en rig atmosfære
i drivhusgasser,
325
00:33:38,400 --> 00:33:42,758
floder flød hen over dens overflade
i hundreder af millioner af år.
326
00:33:48,960 --> 00:33:52,795
Men Mars, der er mindre end Venus,
327
00:33:52,920 --> 00:33:55,037
kunne ikke holde på atmosfæren.
328
00:34:06,280 --> 00:34:08,192
Meget af dets vand fordampede...
329
00:34:10,680 --> 00:34:12,512
...og flygtede ud i rummet...
330
00:34:21,440 --> 00:34:25,036
...efterlader kun små spor,
331
00:34:25,160 --> 00:34:29,074
frosset i pletter over hele planeten,
332
00:34:29,200 --> 00:34:35,117
hvor missioner fortsætter med at søge efter
første tegn på udenjordisk liv.
333
00:34:42,440 --> 00:34:45,512
Der er et krater på Mars, der hedder
Hellas-bassinet,
334
00:34:45,640 --> 00:34:50,635
som er 1.500 kilometer på tværs
og 9 kilometer dyb.
335
00:34:50,760 --> 00:34:53,514
Det betyder, at du kan sætte Everest
på gulvet
336
00:34:53,640 --> 00:34:55,950
og toppen ville ikke nå kanten.
337
00:34:56,080 --> 00:35:00,597
Lufttrykket er så højt dernede
at flydende vand kan eksistere.
338
00:35:03,440 --> 00:35:07,559
Så det er vist ikke umuligt
forestil dig, at mikrober kommer op
339
00:35:07,680 --> 00:35:11,560
fra dybt under overfladen
at sole sig i middagssolen
340
00:35:11,680 --> 00:35:17,358
før den forsvinder nede igen
at overleve Marsnattens kulde.
341
00:35:17,480 --> 00:35:23,272
Men hvis liv findes derude,
det bliver helt sikkert kun et simpelt liv.
342
00:35:23,400 --> 00:35:27,633
Der vil ikke være noget i nærheden
lige så kompleks som dig eller mig,
343
00:35:27,760 --> 00:35:29,080
eller endda denne plante.
344
00:35:58,480 --> 00:36:01,120
Historien om solsystemet er,
på en måde,
345
00:36:01,240 --> 00:36:03,755
en historie om ustabilitet
og konstant forandring,
346
00:36:03,880 --> 00:36:05,951
i hvert fald for de indre stenede verdener.
347
00:36:06,080 --> 00:36:09,232
Merkur har ændret position
radikalt -
348
00:36:09,360 --> 00:36:12,751
dens bane bringer den nu tæt på
til Solens brændende varme.
349
00:36:12,880 --> 00:36:16,794
Venus havde sandsynligvis vand på overfladen
350
00:36:16,920 --> 00:36:21,711
i omkring 2 milliarder år
før det blev varmere end Merkur.
351
00:36:21,840 --> 00:36:26,960
Og Mars mistede sine oceaner og floder
måske 3,5 milliarder år siden.
352
00:36:27,080 --> 00:36:30,357
Men unik blandt disse verdener er Jorden,
353
00:36:30,480 --> 00:36:35,714
fordi det er forblevet stort set
sådan her - flydende vand på overfladen -
354
00:36:35,840 --> 00:36:41,472
i 4 milliarder år, og det har tilladt
kompleks kulstofkemi at udvikle.
355
00:36:47,440 --> 00:36:50,000
I dag er vores planet domineret af liv.
356
00:36:50,120 --> 00:36:53,670
Det er i enhver afkroge.
Jeg mener, se på dette sted.
357
00:36:53,800 --> 00:36:56,872
Dette er en vulkan
midt i Atlanterhavet,
358
00:36:57,000 --> 00:36:59,640
og det vrimler bogstaveligt talt med liv.
359
00:36:59,760 --> 00:37:04,915
Og tænk på alle de tilfældige begivenheder
det skulle ske over 4 milliarder år
360
00:37:05,040 --> 00:37:08,954
bare for at producere de små væsner
i dette klippebassin.
361
00:37:13,480 --> 00:37:17,872
Livet har vævet sig selv
ind i planetens stof.
362
00:37:23,440 --> 00:37:28,560
Det er en integreret del
af hvert kontinent og hvert hav.
363
00:37:33,280 --> 00:37:37,957
Det spiller en afgørende rolle i at vedligeholde
balancen i vores atmosfære
364
00:37:38,080 --> 00:37:40,834
der holder vores planet tempereret.
365
00:37:45,880 --> 00:37:47,951
Af alle jordiske planeter,
366
00:37:48,080 --> 00:37:51,790
Jorden har nydt
det længste øjeblik af dem alle.
367
00:38:00,840 --> 00:38:02,274
Men det kan ikke holde.
368
00:38:04,360 --> 00:38:11,073
Jorden vil i sidste ende følge skæbnen
af de andre klippeplaneter,
369
00:38:11,200 --> 00:38:13,795
fordi selvom
vi mærker det ikke dag til dag,
370
00:38:13,920 --> 00:38:17,675
Solens ældningsproces er ubarmhjertig.
371
00:38:19,720 --> 00:38:22,758
Vi kan sige med tillid
hvad der skal ske med Solen
372
00:38:22,880 --> 00:38:24,200
mod slutningen af sit liv,
373
00:38:24,320 --> 00:38:26,437
dels fordi vi forstår fysik
374
00:38:26,560 --> 00:38:30,315
og kernefysikken i, hvad der sker
inde i stjernernes kerne,
375
00:38:30,440 --> 00:38:35,913
men også fordi stjernernes livscyklus
er skrevet hen over nattehimlen.
376
00:38:36,040 --> 00:38:38,839
Tag den klare stjerne der, for eksempel.
377
00:38:38,960 --> 00:38:40,758
Det hedder Arcturus.
378
00:38:40,880 --> 00:38:44,794
Det er omkring Solens masse,
måske lidt tungere,
379
00:38:44,920 --> 00:38:48,755
men det er imellem
6 og 8 milliarder år gammel,
380
00:38:48,880 --> 00:38:51,759
måske 3 milliarder år ældre
end Solen,
381
00:38:51,880 --> 00:38:54,759
og det er nu en rød kæmpestjerne.
382
00:38:54,880 --> 00:38:57,600
Det har brugt brintbrændstoffet
i sin kerne
383
00:38:57,720 --> 00:39:00,155
og det er hævet op og afkølet.
384
00:39:01,760 --> 00:39:04,719
Og det er, hvad vi tror vil ske
til Solen
385
00:39:04,840 --> 00:39:06,797
på omkring 5 milliarder år.
386
00:39:17,200 --> 00:39:20,671
Som Solen udmattes
dets brintbrændstof i kernen,
387
00:39:20,800 --> 00:39:23,269
dens ydre kant vil pustes op.
388
00:39:28,480 --> 00:39:30,836
Det vil gå ind i en rød kæmpe fase,
389
00:39:30,960 --> 00:39:34,636
udvider millioner af kilometer
ud i rummet.
390
00:39:39,240 --> 00:39:42,153
Merkur vil være den første, der bliver opslugt.
391
00:39:53,320 --> 00:39:56,916
Så vil Venus' skæbne være beseglet.
392
00:40:09,720 --> 00:40:14,112
Jorden kan bare undslippe
sine naboers brændende skæbne...
393
00:40:16,920 --> 00:40:21,631
...hænger med Mars,
ud over kanten af den døende stjerne.
394
00:40:35,360 --> 00:40:40,071
De fire jordiske planeters æra
vil være forbi.
395
00:40:42,760 --> 00:40:45,480
Livet levede på overfladen
af en af dem
396
00:40:45,600 --> 00:40:47,557
intet andet end et fjernt minde.
397
00:40:56,480 --> 00:41:00,360
Men det er ikke helt slutningen på historien.
398
00:41:02,360 --> 00:41:06,240
Lige ved slutningen af Solens liv,
noget vidunderligt vil ske.
399
00:41:10,240 --> 00:41:12,835
En samling af iskolde verdener
der har ligget i dvale
400
00:41:12,960 --> 00:41:16,192
for hele solsystemets historie
vil vågne.
401
00:41:16,320 --> 00:41:19,199
Det er verdenerne
der kredser om de ydre planeter -
402
00:41:19,320 --> 00:41:22,358
Jupiters og Saturns måner.
403
00:41:27,880 --> 00:41:31,794
Disse fjerne verdener
der kredser om de ydre gasgiganter
404
00:41:31,920 --> 00:41:33,639
vil begynde at varme.
405
00:41:39,280 --> 00:41:42,034
Som Saturns måne - Enceladus.
406
00:41:44,960 --> 00:41:47,316
Eller Jupiters måne - Europa.
407
00:41:54,280 --> 00:41:55,555
Blandt alle disse måner,
408
00:41:55,680 --> 00:41:58,991
der er en over alle andre
at vi måske tænker,
409
00:41:59,120 --> 00:42:03,114
har størst chance for at blive
et sted, som vi ville genkende.
410
00:42:15,720 --> 00:42:19,919
Vej ud, i de kolde, fjerne rækker
af solsystemet...
411
00:42:21,640 --> 00:42:22,869
...forbi Jupiter...
412
00:42:25,360 --> 00:42:28,637
...omkring den iskolde planet Saturn,
413
00:42:28,760 --> 00:42:30,592
kredser om en ædelsten.
414
00:42:31,720 --> 00:42:34,554
Og Cassini-rumfartøjet
er på vej til Saturn.
415
00:42:42,120 --> 00:42:43,600
Titan.
416
00:42:55,760 --> 00:42:59,197
En måne på størrelse med en planet større end Merkur...
417
00:43:04,880 --> 00:43:09,159
...omgivet af en tyk atmosfære
nitrogen og metan...
418
00:43:10,640 --> 00:43:14,680
...med en overflade
det har længe været et mysterium.
419
00:43:20,520 --> 00:43:25,834
Huygens-sonden var vores første chance
at udforske under skyerne...
420
00:43:25,960 --> 00:43:31,194
...og dets kamera sendt tilbage
disse første glimt af den fjerne måne.
421
00:44:07,760 --> 00:44:12,073
Vidunderligt lavede fartøjet en blød landing
422
00:44:12,200 --> 00:44:16,114
og fortsatte med at stråle tilbage, hvad den så.
423
00:44:20,560 --> 00:44:24,349
Dette er et bemærkelsesværdigt fotografi,
og som det altid er tilfældet i videnskaben,
424
00:44:24,480 --> 00:44:27,552
jo mere du ved om det,
jo mere vidunderligt bliver det.
425
00:44:27,680 --> 00:44:30,673
Dette er et fotografi
fra overfladen af en måne
426
00:44:30,800 --> 00:44:34,999
kredser om en planet
over en milliard kilometer væk.
427
00:44:35,120 --> 00:44:38,431
Så vi fik et kamera ned
på overfladen af en verden
428
00:44:38,560 --> 00:44:41,871
i de frosne fjernområder
af solsystemet.
429
00:44:42,000 --> 00:44:44,879
Det, vi ser her, er noget
der ligner en flodslette
430
00:44:45,000 --> 00:44:47,959
eller et flodleje -
meget gerne dette, faktisk -
431
00:44:48,080 --> 00:44:51,278
og vi kan sige, at dette er en flodseng,
eller en flodslette,
432
00:44:51,400 --> 00:44:55,360
fordi disse sten på overfladen
se sådan ud.
433
00:44:55,480 --> 00:44:59,793
De er blevet glattet og eroderet
ved strømmende væske.
434
00:45:02,440 --> 00:45:07,595
Vi ved, at disse faktisk er
sten af frosset vand.
435
00:45:07,720 --> 00:45:10,872
De er fastfrosne
fordi temperaturen
436
00:45:11,000 --> 00:45:16,120
på overfladen af denne måne
er minus 180 grader celsius.
437
00:45:16,240 --> 00:45:18,152
Og det rejser et interessant spørgsmål -
438
00:45:18,280 --> 00:45:22,718
hvis det er så koldt,
hvad var så den flydende væske?
439
00:45:31,000 --> 00:45:35,040
Huygens opdagede betydelige mængder
af metan,
440
00:45:35,160 --> 00:45:37,072
en brændbar gas på Jorden.
441
00:45:39,240 --> 00:45:41,755
Men den relativt høje
atmosfærisk tryk
442
00:45:41,880 --> 00:45:45,396
og kolde temperaturer
på Titans overflade
443
00:45:45,520 --> 00:45:48,991
betyder, at denne metan
eksisterer som en væske.
444
00:46:07,520 --> 00:46:09,398
Titan kan være våd...
445
00:46:11,120 --> 00:46:14,796
...ikke med vand,
men med flydende metan,
446
00:46:14,920 --> 00:46:19,073
kører stenlignende isstykker
ned ad bjergkanalerne
447
00:46:19,200 --> 00:46:21,590
og ud på åbne flodsletter.
448
00:46:27,720 --> 00:46:30,872
Huygens overlevede kun et par timer,
449
00:46:31,000 --> 00:46:35,631
men opdagede ingen spor
flydende metan på dets landingssted.
450
00:46:42,800 --> 00:46:45,679
Men sondens moderskib, Cassini,
451
00:46:45,800 --> 00:46:47,678
forblev i kredsløb om Saturn.
452
00:46:49,240 --> 00:46:51,471
Et år efter Huygens landede,
453
00:46:51,600 --> 00:46:55,958
Cassini fløj igen højt over
Titans nordpol
454
00:46:56,080 --> 00:47:02,759
og opdagede noget, der ikke er set andre steder
i solsystemet hinsides Jorden.
455
00:47:11,600 --> 00:47:18,552
Væske samler sig i ikke kun én
men snesevis af store søer.
456
00:47:41,640 --> 00:47:45,919
Cassini opdagede søer
af flydende metan.
457
00:47:51,000 --> 00:47:54,789
Jorden har en mærkelig kold tvilling.
458
00:48:03,400 --> 00:48:07,792
På nogle måder kunne du bare forestille dig
flyder i en båd på de søer,
459
00:48:07,920 --> 00:48:13,279
og det ville se sådan ud,
bortset fra at dette ville være flydende metangas,
460
00:48:13,400 --> 00:48:18,156
og de bjerge der
ville være bjerge af frossen vandis,
461
00:48:18,280 --> 00:48:19,714
så hård som sten.
462
00:48:22,280 --> 00:48:24,556
Hvad der også er fascinerende,
og faktisk fristende,
463
00:48:24,680 --> 00:48:27,878
er, at Titan har en kompleks kemi,
464
00:48:28,000 --> 00:48:32,279
og at kemi er kulstofkemi,
livets kemi.
465
00:48:32,400 --> 00:48:35,359
Så vi fandt molekyler
som hydrogencyanid,
466
00:48:35,480 --> 00:48:37,631
som er byggestenene
af aminosyrer.
467
00:48:37,760 --> 00:48:41,037
Vi fandt molekyler
kaldet vinylcyanider,
468
00:48:41,160 --> 00:48:46,792
som kemikere og biologer spekulerer på
kunne danne en slags cellemembraner.
469
00:48:46,920 --> 00:48:50,800
Og så alle ingredienserne til livet
er til stede på Titan.
470
00:48:53,680 --> 00:48:56,878
Nu tænker meget få forskere der
vil være livet på Titan i dag.
471
00:48:57,000 --> 00:49:01,950
Det er jo
minus 180 grader celsius ved overfladen,
472
00:49:02,080 --> 00:49:05,232
men på grund af tilstedeværelsen
af alle disse ingredienser,
473
00:49:05,360 --> 00:49:09,718
det kan være en meget anden historie
hvis du varmede Titan op.
474
00:49:27,080 --> 00:49:29,720
I lyset af den gamle, ekspanderende sol...
475
00:49:32,280 --> 00:49:36,354
...det fjerneste ende af solsystemet
vil modtage mere solenergi.
476
00:49:38,200 --> 00:49:41,511
Titans atmosfære vil begynde at blive varm.
477
00:49:56,960 --> 00:50:02,718
Bjerge af is vil skrumpe og smelte
når temperaturen stiger...
478
00:50:06,200 --> 00:50:11,434
...det frosne vand, de indeholder, erstatter
den flydende metan.
479
00:50:42,760 --> 00:50:47,471
Bjerge vil blive oceaner... af vand.
480
00:50:56,440 --> 00:51:02,198
I en mærkelig skæbnedrejning,
i slutningen af solens liv,
481
00:51:02,320 --> 00:51:06,519
solsystemets sidste havverden
vil vågne op
482
00:51:06,640 --> 00:51:09,599
til sine egne biologiske muligheder.
483
00:51:15,600 --> 00:51:21,039
Denne fjerne måne vil nyde
det korte øjeblik i solen.
484
00:51:28,000 --> 00:51:32,199
Det er let at tænke på beboelighed
som et permanent træk ved verdener,
485
00:51:32,320 --> 00:51:34,198
en definerende egenskab, hvis du vil.
486
00:51:34,320 --> 00:51:37,870
Så Jorden er en levende planet
fordi det er i Guldlok-zonen
487
00:51:38,000 --> 00:51:41,198
omkring solen -
ikke for tæt og ikke for langt væk.
488
00:51:41,320 --> 00:51:43,357
Men tingene er mere komplicerede end som så.
489
00:51:43,480 --> 00:51:45,676
Solsystemer er dynamiske steder.
490
00:51:45,800 --> 00:51:49,999
Planetbaner kan ændre sig,
og stjerner kan variere i lysstyrke.
491
00:51:50,120 --> 00:51:54,239
Altså planeter, der engang var himlen
kan blive et helvede.
492
00:52:00,720 --> 00:52:04,077
Vi forstår nu
at Jorden har været en heldig verden,
493
00:52:04,200 --> 00:52:07,079
en oase af ro
i et evigt foranderligt solsystem
494
00:52:07,200 --> 00:52:10,876
der har opretholdt et stabilt klima,
måske mod odds,
495
00:52:11,000 --> 00:52:15,517
i de 4 milliarder år
det tog komplekse levende ting at udvikle sig.
496
00:52:23,760 --> 00:52:27,993
Vi ved ikke, hvor mange planeter der kan lide Jorden
der er derude blandt stjernerne,
497
00:52:28,120 --> 00:52:32,478
steder, hvor ingredienserne
af solsystemer har samlet sig selv
498
00:52:32,600 --> 00:52:35,877
ind i strukturer
der kan drømme om andre verdener.
499
00:52:36,000 --> 00:52:40,995
Men vi er nødt til at tage muligheden
meget alvorligt, at der kan være få,
500
00:52:41,120 --> 00:52:45,956
og det ville gøre Jorden - og os -
yderst sjælden og dyrebar.
501
00:53:17,520 --> 00:53:23,073
Merkur er den mest gådefulde
af alle planeterne og svære at studere.
502
00:53:27,280 --> 00:53:31,559
Det virkelige problem er, at det er rigtig varmt.
Det er planeten tættest på Solen,
503
00:53:31,680 --> 00:53:34,514
og åbenbart
det gør det udfordrende.
504
00:53:36,320 --> 00:53:38,994
Så du skal beskytte rumfartøjet
505
00:53:39,120 --> 00:53:41,640
fra varmen fra Solen, og vejen
Messenger adresserede dette
506
00:53:41,720 --> 00:53:45,316
skulle lægge hele rumfartøjet bagved
en kæmpe keramisk solsejl.
507
00:53:45,440 --> 00:53:48,114
Den havde denne solsejl.
Hvis den ikke vendte mod solen,
508
00:53:48,240 --> 00:53:50,516
du ville have smeltet instrumenterne,
bogstaveligt talt.
509
00:53:53,600 --> 00:53:57,276
Den anden store udfordring
er du nødt til at beskytte rumfartøjet
510
00:53:57,400 --> 00:53:59,710
fra varmen reflekteret fra planeten,
511
00:53:59,840 --> 00:54:03,993
og den måde, vi håndterede det på, skulle være
i en ekstrem elliptisk bane,
512
00:54:04,120 --> 00:54:07,830
hvor vi fløj meget tæt på
over nordpolen og tog observationer.
513
00:54:07,960 --> 00:54:09,952
Instrumenterne ville varme op,
og så ville vi flyve,
514
00:54:10,080 --> 00:54:13,391
10.000 kilometer
længere væk fra planeten
515
00:54:13,520 --> 00:54:14,749
mens vi kølede af.
516
00:54:14,880 --> 00:54:17,236
Og på denne måde - varm op, køl ned -
517
00:54:17,360 --> 00:54:19,750
og holdt alt under
de farlige temperaturer,
518
00:54:19,880 --> 00:54:21,837
hvor instrumenter kan blive beskadiget.
519
00:54:32,640 --> 00:54:37,999
Jeg var ansvarlig for kameraholdet. jeg
tror ikke jeg sov meget natten før.
520
00:54:39,240 --> 00:54:42,312
Jeg var virkelig ængstelig
for at få det første billede tilbage.
521
00:54:44,840 --> 00:54:46,399
Da billedet kom tilbage,
522
00:54:46,520 --> 00:54:48,216
vi er lige begyndt at pege
på alle funktionerne
523
00:54:48,240 --> 00:54:51,120
som aldrig var set før
og sagde: "Se på det her, se på det."
524
00:54:55,200 --> 00:54:59,831
Over tid, nærflyvningerne
af Merkurs nordpol
525
00:54:59,960 --> 00:55:04,876
tillod holdet at kigge dybt
ind i skyggerne af et bestemt krater.
526
00:55:09,560 --> 00:55:14,874
Vi indså, at vi faktisk kunne designe
en måde at tage et billede på
527
00:55:15,000 --> 00:55:18,357
bruger en meget lang eksponering
at se inde i disse mørke kratere.
528
00:55:18,480 --> 00:55:21,040
Messenger blev designet med instrumenter
529
00:55:21,160 --> 00:55:23,595
der specifikt kunne se ud
ved deres refleksion
530
00:55:23,720 --> 00:55:25,552
og også måle brinter.
531
00:55:25,680 --> 00:55:28,320
Så vi tænkte,
"OK, der er meget brint der,"
532
00:55:28,440 --> 00:55:33,799
og der var sådan set denne fantastiske sag
bygget til disse isaflejringer.
533
00:55:35,400 --> 00:55:37,835
Utroligt nok opdagede Messenger
534
00:55:37,960 --> 00:55:41,795
hundreder af milliarder tons
af frossen vandis...
535
00:55:43,680 --> 00:55:47,640
... spredt i de permanente skygger
af polarkraterne.
536
00:55:50,040 --> 00:55:53,670
Det faktum, at vandis kan overleve
i meget lang tid
537
00:55:53,800 --> 00:55:56,713
er en afspejling af faktum
at Merkur roterer
538
00:55:56,840 --> 00:55:58,354
næsten helt lige op,
539
00:55:58,480 --> 00:56:02,030
så der er kratere
nær pælen, der er så dyb
540
00:56:02,160 --> 00:56:05,437
og helt i skygge
fra sollys nogensinde rammer dem.
541
00:56:05,560 --> 00:56:08,120
Så isen kunne være stabil
i disse polare områder
542
00:56:08,240 --> 00:56:10,675
der er permanent overskygget
i milliarder af år.
543
00:56:15,640 --> 00:56:18,109
Messenger havde bekræftet
544
00:56:18,240 --> 00:56:22,075
eksistensen af en væsentlig
ingrediens for livet...
545
00:56:24,640 --> 00:56:28,429
...på overfladen
af den nærmeste planet til Solen.
546
00:56:30,880 --> 00:56:34,396
Under Messengers sidste kredsløb,
alt brændstof var opbrugt.
547
00:56:34,520 --> 00:56:36,079
Der var ikke noget, vi kunne gøre,
548
00:56:36,200 --> 00:56:40,080
og hver bane bragte det bare
lidt tættere på planeten.
549
00:56:40,200 --> 00:56:41,793
En af vores ingeniører indså
550
00:56:41,920 --> 00:56:44,799
at vi stadig havde noget helium
om bord på rumfartøjet,
551
00:56:44,920 --> 00:56:47,640
og hvis du blæste helium ud af ryggen,
det ville fungere som brændstof,
552
00:56:47,760 --> 00:56:50,992
og det lykkedes at forlænge os
i nogle ekstra uger.
553
00:56:55,520 --> 00:56:58,319
Men selvfølgelig
alle ting skal have en ende.
554
00:57:06,560 --> 00:57:09,234
Den sidste dag,
mange af os så signalet
555
00:57:09,360 --> 00:57:11,397
da det gik bag planeten
og kom aldrig tilbage,
556
00:57:11,520 --> 00:57:12,600
og vi vidste, at det var styrtet.
557
00:57:12,720 --> 00:57:16,157
Og det forlod os
med en rigtig bittersød følelse
558
00:57:16,280 --> 00:57:20,991
fordi vi var glade for succesen
men selvfølgelig trist at det var slut.
559
00:57:21,120 --> 00:57:25,034
Vi var alle sammen så stolte
i dette fantastiske rumfartøj
560
00:57:25,160 --> 00:57:29,120
der varede meget længere
end nogen af os havde planlagt, for at det skulle vare
561
00:57:29,240 --> 00:57:31,277
og det havde fortalt os så meget om Merkur
562
00:57:31,400 --> 00:57:34,791
og ændrede virkelig måden
at vi så på denne planet.