1
00:02:07,690 --> 00:02:11,250
Det var på den tid af året, som man
kalder Indian Summer.

2
00:02:12,270 --> 00:02:15,330
Efteråret var på vej ind over Kanadas
vildmarker.

3
00:02:17,590 --> 00:02:22,630
Der er forandring i luften,
opbrudstemning i blodet, og dyrene

4
00:02:22,630 --> 00:02:24,150
længes mod deres vinterhjem.

5
00:02:25,130 --> 00:02:27,870
Det er en tid, hvor fuglene kommer og
går.

6
00:02:28,170 --> 00:02:31,930
Alt er i bevægelse, en mærkelig
urostemning.

7
00:02:34,000 --> 00:02:38,900
Men når dagen er forbi, går naturen til
ro, og natten bringer hvile.

8
00:02:42,360 --> 00:02:48,040
Det var netop på denne årstid, i den
samme uvejsomme del af Kanada, at denne

9
00:02:48,040 --> 00:02:49,040
historie begyndte.

10
00:02:50,460 --> 00:02:55,000
En aften sad en mand, som hed John
Longridge, sammen med nogle af sine

11
00:02:55,000 --> 00:02:56,000
venner.

12
00:02:56,660 --> 00:03:01,340
De var hyggelige at bo sammen med, for
han var ungkald. Det var næsten som at

13
00:03:01,340 --> 00:03:02,340
have en familie.

14
00:03:15,899 --> 00:03:19,180
Men det var nu alligevel ikke helt så
godt, som det så ud til.

15
00:03:19,880 --> 00:03:25,160
For det her var ikke dyrenes rigtige
hjem, og manden var, selvom han var

16
00:03:25,160 --> 00:03:27,840
og venlig mod dem, ikke deres rigtige
herre.

17
00:03:29,140 --> 00:03:33,460
Og det var måske forklaringen på den
bekymring, der stod at læse i den unge

18
00:03:33,460 --> 00:03:34,460
retrivers øjne.

19
00:03:47,920 --> 00:03:48,920
Sorry, I can't hear you.

20
00:03:49,420 --> 00:03:50,420
Mrs. Oaks?

21
00:03:50,720 --> 00:03:53,440
Yes, it's me, Mr. Longridge. Can you
hear me?

22
00:03:55,380 --> 00:03:56,380
I hear you.

23
00:03:56,920 --> 00:03:59,940
I wanted to know, what time will you be
leaving in the morning?

24
00:04:00,360 --> 00:04:01,700
Mmm, about seven.

25
00:04:02,580 --> 00:04:04,760
Trouble is, I can't make it by then.

26
00:04:06,500 --> 00:04:08,460
Sorry, Mrs. Oaks, I've lost you again.

27
00:04:09,700 --> 00:04:11,620
I think it's somebody else on the line.

28
00:04:13,280 --> 00:04:16,740
If that's you, Winifred, you'll get off
the line this minute. Now, do you hear

29
00:04:16,740 --> 00:04:17,740
me?

30
00:04:19,900 --> 00:04:26,900
Og før du kommer her, vil jeg tænke dig,
at jeg ikke kan komme til 9

31
00:04:26,900 --> 00:04:29,400
.00. Det er ganske allerede.

32
00:04:29,820 --> 00:04:33,200
Er du sikker nu om morgenen? 9 .00 vil
være allerede.

33
00:04:34,080 --> 00:04:37,320
Selvfølgelig. Og før du kommer her, vil
jeg tage de to døg og katten.

34
00:05:05,700 --> 00:05:09,640
Longreach havde aldrig haft dyr, men han
fandt hurtigt ud af, hvad de kunne

35
00:05:09,640 --> 00:05:10,640
lide.

36
00:05:10,720 --> 00:05:14,280
Han vidste, at dyrene elskede en rask
løbetur om aftenen.

37
00:05:24,040 --> 00:05:26,680
Han vidste også, at han ikke behøvede at
være bange for dem.

38
00:05:27,000 --> 00:05:28,720
De skulle nok selv finde hjem.

39
00:05:59,359 --> 00:06:03,060
Ud for en morgenløsning, før jeg vælger.

40
00:06:03,920 --> 00:06:07,700
Vær ikke sikker over dem.

41
00:06:08,720 --> 00:06:10,700
Jeg ved, at de vil være fint.

42
00:06:50,059 --> 00:06:56,380
Når de gik til ro for natten, kunne
retriveren bedst lide at være alene, så

43
00:06:56,380 --> 00:06:57,380
sov i køkkenet.

44
00:06:58,540 --> 00:07:02,240
Siamiserkatten elskede luksus, så den
sov foran pejsen.

45
00:07:05,900 --> 00:07:10,740
Men Bultageren nægtede at gå til ro
andre steder end i husherrens

46
00:07:20,400 --> 00:07:26,120
Gamle Badger havde sin egen ko, sit eget
tæppe og sine egne lumske planer.

47
00:07:27,200 --> 00:07:32,780
Så snart manden var faldet i søvn,
listede den gerne ud af sin ko og op i

48
00:07:32,780 --> 00:07:33,880
rigtige menneskeseng.

49
00:07:34,330 --> 00:07:35,850
Sådan gik det næsten hver gang.

50
00:07:47,490 --> 00:07:50,150
Men i aften kunne manden ikke rigtig
falde i søvn.

51
00:07:50,530 --> 00:07:54,090
Han nåede at tænke på, hvordan det var
gået til, at han havde fået de tre

52
00:07:54,090 --> 00:07:55,470
dejlige dyr i pleje.

53
00:08:01,930 --> 00:08:04,610
Det var en weekend hjemme hos professor
Hunters.

54
00:08:05,570 --> 00:08:08,170
Familien Hunter var hans bedste venner.

55
00:08:08,390 --> 00:08:13,170
Han var gudfar til datteren og en slags
onkel til sønnen.

56
00:08:13,570 --> 00:08:17,370
Og det fik ham selvfølgelig til at holde
særlig meget af deres dyr.

57
00:08:20,150 --> 00:08:22,110
Det var

58
00:08:22,110 --> 00:08:28,910
søndag, og som

59
00:08:28,910 --> 00:08:31,050
tilværende blev han inviteret til at
blive til middag.

60
00:08:31,530 --> 00:08:34,409
Det var tilfældigvis også den dag,
telegrammet kom.

61
00:09:00,880 --> 00:09:03,000
Nancy ville heller engang.

62
00:09:03,400 --> 00:09:07,860
Og i virkeligheden var de alle sammen
mægtigt opsat på det. Men i ophidselsen

63
00:09:07,860 --> 00:09:09,800
havde de glemt noget meget vigtigt.

64
00:09:30,350 --> 00:09:33,130
Nu, han ville ikke være så købt op. Han
ville være med andre katter.

65
00:09:33,470 --> 00:09:34,990
Men han ærger andre katter.

66
00:09:35,290 --> 00:09:36,290
Det kan gøre ham godt.

67
00:09:36,430 --> 00:09:38,690
Når jeg synes, at han synes, at han er
en dæk.

68
00:09:40,550 --> 00:09:42,690
Jamen, jeg synes, at vi sætter det
senere.

69
00:09:43,170 --> 00:09:45,090
Der er ingen brug for at bryde John med
problemet.

70
00:09:45,410 --> 00:09:47,150
Men jeg har ansvaret.

71
00:09:48,230 --> 00:09:50,690
Der er jeg rækket rundt i det store hus,
ikke?

72
00:09:51,590 --> 00:09:52,930
Jeg kender de dækker.

73
00:09:53,490 --> 00:09:55,970
De dækker kender mig, så der er ingen
brug for at bryde dem ud.

74
00:09:56,750 --> 00:09:57,770
De vil stå med mig.

75
00:10:25,360 --> 00:10:29,480
Når huset var faldet til ro, plejede
katten at gå sig en inspektionsrunde.

76
00:10:31,980 --> 00:10:38,820
En skygge, en natsværmer, en månestråle.
Den var nysgerrig og kom

77
00:10:38,820 --> 00:10:41,020
mange mærkelige steder, også i nat.

78
00:10:41,620 --> 00:10:43,880
Men turen fik et uheldigt udfald.

79
00:10:44,320 --> 00:10:49,100
Uden at den vidste det, havde den
muliggjort den eventyrlige rejse.

80
00:10:53,730 --> 00:10:58,110
Næste morgen var John Longridge tidlig
på fære, som han havde bestemt det.

81
00:10:58,430 --> 00:10:59,650
For nu skulle han afsted.

82
00:11:00,830 --> 00:11:05,190
Ande i jagten var gået ind, og lige så
længe han kunne huske, havde han været

83
00:11:05,190 --> 00:11:06,430
jagt den første dag.

84
00:11:07,070 --> 00:11:08,310
Nu var det tid igen.

85
00:11:22,380 --> 00:11:23,380
Hva lua?

86
00:11:24,060 --> 00:11:25,900
This is the first time.

87
00:11:26,980 --> 00:11:28,800
You charmer, you.

88
00:11:30,880 --> 00:11:31,880
Well,

89
00:11:33,560 --> 00:11:35,760
young fella, you're the steady worker.

90
00:11:36,180 --> 00:11:38,720
So you look after the other two. Won't
you?

91
00:11:40,380 --> 00:11:41,380
Au revoir.

92
00:12:06,570 --> 00:12:10,770
Nu var dyrene alene, og de følte sig
forladt af alt og alle.

93
00:12:11,630 --> 00:12:17,030
Der faldt en dyb stillhed over stedet.
En stillhed, som næsten rakte til

94
00:12:17,030 --> 00:12:18,030
ende.

95
00:12:21,010 --> 00:12:22,530
Med hørte de stemmer.

96
00:12:24,310 --> 00:12:28,550
Det var vildgæst, der kaldte vildgæst på
vej til vinterhjem.

97
00:12:38,320 --> 00:12:41,800
Her var noget på fære, som på en eller
anden måde talte til den unge huls

98
00:12:41,800 --> 00:12:46,320
instinkt. Det var noget, han forstod,
for han længtes også hjem.

99
00:13:17,800 --> 00:13:20,720
Der var et venskab, som bandt de tre
sammen.

100
00:13:21,200 --> 00:13:23,980
Hvor den ene gik, fulgte de andre efter.

101
00:13:28,060 --> 00:13:30,840
Og så begyndte dyrene at gå hjemover.

102
00:13:31,640 --> 00:13:35,420
De kunne ikke vide, at deres hjem lå
over 300 kilometer borte.

103
00:13:35,680 --> 00:13:40,240
De vidste kun, at det lå et eller andet
sted mod vest, så de fulgte solen.

104
00:13:40,620 --> 00:13:43,520
Den eventyrlige rejse var begyndt.

105
00:14:03,630 --> 00:14:04,630
Jeg ser ikke dine dækker.

106
00:14:04,830 --> 00:14:06,550
De er altid her for at velkomme dig.

107
00:14:07,270 --> 00:14:10,650
Måske har mester Longridge lavet dem
ind, at du var kommet.

108
00:14:10,950 --> 00:14:11,990
Jeg tror det.

109
00:14:14,190 --> 00:14:16,090
Brug vakuumklæderen, vil du, Burt?

110
00:14:36,140 --> 00:14:37,660
Probably gone up to the school.

111
00:14:38,740 --> 00:14:40,100
There's no note at all.

112
00:14:40,380 --> 00:14:42,520
Han går nogle gange derop for at lege med
børnene.

113
00:14:42,840 --> 00:14:43,960
Nå, hvor er fangsten?

114
00:14:44,340 --> 00:14:45,460
Han ville ikke derop.

115
00:15:17,100 --> 00:15:20,460
Kat, måske. Jeg har aldrig set sådan et dyr
for jagt på den måde, men hundene.

116
00:15:21,180 --> 00:15:22,340
De ville ikke gå af.

117
00:15:22,580 --> 00:15:24,400
Åh, lad være med at koge. De dukker op.

118
00:15:25,000 --> 00:15:27,980
Åh, hvor vil du have det tilsluttet?
Lige der foran din næse.

119
00:15:29,100 --> 00:15:31,180
Åh, for guds skyld.

120
00:15:33,280 --> 00:15:35,740
Her er en note fra Mr. Longridge efter
alle.

121
00:15:37,040 --> 00:15:38,040
Det er sjovt.

122
00:15:38,420 --> 00:15:42,140
Der står, jeg tager hundene og
Tao også, selvfølgelig.

123
00:15:43,380 --> 00:15:45,100
Hvad tror du han mener med
det?

124
00:15:45,470 --> 00:15:47,850
Det er bare, hvad det siger. Han har de
dårlige med ham.

125
00:15:48,110 --> 00:15:49,950
Hvorfor sagde han ikke det på telefonen?

126
00:15:50,270 --> 00:15:51,270
Gå og spørg mig.

127
00:15:52,090 --> 00:15:57,070
Vent et øjeblik. Jeg husker nu, at
sidste aften, da telefonen gik død, var

128
00:15:57,170 --> 00:15:59,010
Longridge bare om at fortælle mig noget.

129
00:15:59,550 --> 00:16:03,730
Og ikke bry dig. Han har de dårlige og
kattene også. Så du har ingenting at

130
00:16:03,730 --> 00:16:04,730
fusse om.

131
00:16:08,910 --> 00:16:13,270
Jamen, alt jeg kan sige er, at det
sikkert bryder mig, at nogle

132
00:16:16,630 --> 00:16:21,030
Og sådan gik det til, at intet menneske
fik noget at vide om den hemmelige

133
00:16:21,030 --> 00:16:24,050
flugt. Og nu var dyrene allerede godt på
vej.

134
00:16:37,210 --> 00:16:40,570
Lige fra begyndelsen havde de indtaget
en ganske bestemt marsjorden.

135
00:16:41,520 --> 00:16:46,240
Den unge hund blev den naturlige fører,
for han blev drejet mod hjemmet af sit

136
00:16:46,240 --> 00:16:47,240
instinkt.

137
00:16:49,020 --> 00:16:53,700
Den gamle hund var mere en, der fulgte
med, og den var helt tilfreds med, at

138
00:16:53,700 --> 00:16:54,700
anden viste vej.

139
00:16:55,180 --> 00:16:59,480
Den var ikke helt sikker på, at den
kunne gennemføre turen, men den ville

140
00:16:59,480 --> 00:17:00,680
for sine gode venner skyld.

141
00:17:01,840 --> 00:17:06,180
Katten var over det hele, sommetider
foran, sommetider langt bagved.

142
00:17:06,480 --> 00:17:07,920
Den var helt sin egen.

143
00:18:07,280 --> 00:18:11,680
Hundene skred erhvervligt frem, men
katten pjattede rundt.

144
00:18:12,180 --> 00:18:16,920
Den var oplagt til hvad som helst, men
især til jagt.

145
00:18:44,200 --> 00:18:47,480
Hen på eftermiddagen den første dag,
hvor dyrene begyndte at blive trætte.

146
00:18:48,100 --> 00:18:50,840
De kunne godt mærke, at de havde gået
temmelig langt.

147
00:18:57,100 --> 00:19:01,780
De stak hovedet sammen, og den unge
fører så ud til at være enig med de

148
00:19:01,920 --> 00:19:03,240
at de skulle holde et vis.

149
00:19:40,910 --> 00:19:44,390
Da retriveren havde slukket tørsten,
begyndte han at gå videre.

150
00:19:45,770 --> 00:19:48,490
Hvilene måtte være korte, for de havde
travlt.

151
00:19:52,170 --> 00:19:55,250
Men det var som om hans kammerater ikke
var helt af samme mening.

152
00:19:56,230 --> 00:19:58,350
Gamle børtjers poter gjorde ondt.

153
00:20:05,170 --> 00:20:12,110
Når sandheden var, at det var ved at
være for meget for en hum, som

154
00:20:12,110 --> 00:20:13,390
var over sin første ungdom.

155
00:20:14,090 --> 00:20:18,570
De andre havde ikke noget valg. De måtte
vente, mens Badger tog sig et vis.

156
00:20:20,070 --> 00:20:22,170
Og det passede katten udmærket.

157
00:20:22,670 --> 00:20:25,650
For den havde fundet noget, som det nok
var ved at vente lidt på.

158
00:21:16,720 --> 00:21:17,720
om der er en vogn.

159
00:21:18,120 --> 00:21:19,620
Bare de nu ikke blev genkendt.

160
00:21:19,860 --> 00:21:21,340
Det var det sidste, de ønskede.

161
00:21:46,410 --> 00:21:48,130
Da faren var over, måtte de videre.

162
00:21:49,050 --> 00:21:52,990
Hvis den gamle Bull Terrier havde været
alene om det nu, så kunne den som har

163
00:21:52,990 --> 00:21:53,990
været det samme.

164
00:21:54,050 --> 00:21:56,210
Den var stiv i alle led.

165
00:21:57,130 --> 00:21:59,210
Og den følte virkelig alderdom.

166
00:22:08,650 --> 00:22:13,410
Hen under morgenen den næste dag, var
Batia virkelig begyndt at sætte tempoet

167
00:22:13,410 --> 00:22:14,410
ned.

168
00:22:14,700 --> 00:22:16,060
Der var kun ét at gøre.

169
00:22:16,360 --> 00:22:17,780
Den måtte have sig et hvil.

170
00:22:28,100 --> 00:22:30,300
Men den unge fører ville ikke stanse.

171
00:22:30,700 --> 00:22:32,360
Ikke så tidligt i hvert fald.

172
00:22:33,040 --> 00:22:36,120
Han blev ved med at presse på de andre
for at komme videre.

173
00:22:36,640 --> 00:22:39,320
Som førerhund var det hans job at
bestemme vejen.

174
00:22:39,680 --> 00:22:43,120
Og det var som om han havde en næsten
overnaturlig evne.

175
00:22:43,580 --> 00:22:46,300
Til altid at vide, i hvilken retning
vest lå.

176
00:22:57,520 --> 00:23:01,400
Så længe det stod til ham, var der ikke
noget, der hed forhindringer.

177
00:23:01,720 --> 00:23:03,600
Han bare gik og gik.

178
00:23:04,060 --> 00:23:07,360
I lige linje. De andre havde kun at
følge ham.

179
00:23:23,600 --> 00:23:25,700
Men for Basha var det ikke helt så
simpelt.

180
00:23:26,580 --> 00:23:31,760
De ømme poter begyndte at pine den, og
den gik langsommere og langsommere.

181
00:24:02,890 --> 00:24:07,910
Mange kilometer længere fremme, hen på
eftermiddagen den anden dag, var det som

182
00:24:07,910 --> 00:24:10,550
om den gamle bulterias kræfter var
sluppet op.

183
00:24:24,910 --> 00:24:27,310
Da den endelig brød sammen, gjorde den
det helt.

184
00:24:27,870 --> 00:24:30,150
Benene faldt simpelthen sammen under
den.

185
00:24:52,010 --> 00:24:56,590
Den unge hun holdt ikke af at stanse,
men han kunne se, at her var han nødt

186
00:24:56,590 --> 00:24:59,510
det. Han kunne ikke lade kammeraten
blive tilbage.

187
00:25:00,150 --> 00:25:05,330
Der var ikke andet at gøre end at vente,
til Batja fik vejret igen, og prøve på

188
00:25:05,330 --> 00:25:07,430
en eller anden måde at finde noget at
spise.

189
00:25:08,130 --> 00:25:11,950
De var alle sammen ved at være sultne,
og de kunne ikke blive ved med at klare

190
00:25:11,950 --> 00:25:12,990
sig på vand alene.

191
00:25:15,990 --> 00:25:19,750
Hvis der skulle findes føde, måtte
katten være den første til at finde det.

192
00:25:20,840 --> 00:25:23,360
Og pludselig så det ud, som om der var
en chance.

193
00:25:45,100 --> 00:25:50,160
GAMLE BOTCHER GAMLE BOTCHER blev
liggende.

194
00:25:50,680 --> 00:25:55,180
Den var glad for at få lejlighed til at
hvile lidt, og den var ikke klar over,

195
00:25:55,240 --> 00:25:57,000
at den havde vagt en vis opmærksomhed.

196
00:25:59,280 --> 00:26:02,700
Men der var mange nysgerrige øjne, der
betragtede fænomenet.

197
00:26:22,860 --> 00:26:25,200
Disse bjørne unger nøjede sig ikke bare
med at kigge.

198
00:26:25,560 --> 00:26:28,080
De ville også hilse på Batja personligt.

199
00:26:37,460 --> 00:26:41,660
Batja kunne måske nok have undværet lidt
af den personlige kontakt, men den var

200
00:26:41,660 --> 00:26:43,280
alt for træt til at gøre vrøvl.

201
00:27:09,710 --> 00:27:12,970
Det varede ikke længe, før de to bjørne
unger også havde fået nok.

202
00:27:13,530 --> 00:27:16,030
Nu kunne de ikke længere se noget sjov
ved Badger.

203
00:27:18,930 --> 00:27:22,070
Og i øjeblik efter havde de fundet på en
meget sjovere lag.

204
00:27:32,430 --> 00:27:37,050
De larmede og regerede, og på afstand
kunne det godt lyde, som om der var

205
00:27:37,050 --> 00:27:38,050
der var oppe at slås.

206
00:27:39,260 --> 00:27:42,620
I hvert fald fik det en bekymret mor til
at komme til grundsætten.

207
00:27:49,360 --> 00:27:53,560
Skræmt som bjørnen var, måtte den
angribe nogen, for der måtte være nogen,

208
00:27:53,560 --> 00:27:54,660
havde truet dens unger.

209
00:27:55,380 --> 00:27:57,700
Øje for øje og tand for tand.

210
00:29:11,950 --> 00:29:16,090
Det var nær blevet skæbensvanger for
Butcher, for den var svag og næsten

211
00:29:16,090 --> 00:29:19,190
hjælpeløs. Men katten mundrede den op.

212
00:29:19,710 --> 00:29:22,630
Den skulle nok sørge for den mad, hunden
trængte til.

213
00:29:55,760 --> 00:29:57,780
Kort tid efter var Batja helt i form.

214
00:29:58,180 --> 00:30:02,100
Den følte sig som en helt ny hund, og
den var klar til at fortsætte.

215
00:30:19,120 --> 00:30:23,480
Hen imod slutningen af første uge blev
dyrene klar over, at det var bedst at

216
00:30:23,480 --> 00:30:24,480
rejse om natten.

217
00:30:24,510 --> 00:30:25,610
Så var der ingen, der så den.

218
00:30:27,330 --> 00:30:32,090
Almindeligvis styrede de udenom beboede
steder, men den nat besluttede de sig

219
00:30:32,090 --> 00:30:33,530
til at overtræde reglen.

220
00:30:34,150 --> 00:30:38,150
Der lå en gammel savmølle, som så helt
øde og forladt ud.

221
00:30:38,830 --> 00:30:40,190
Så de skulle gennem vej.

222
00:31:02,760 --> 00:31:05,940
Alt gik godt til det øjeblik, da Batja
kunne lugte mad.

223
00:31:50,320 --> 00:31:53,300
Det var noget helt nyt, at der var
nogen, der skød efter den.

224
00:31:53,860 --> 00:31:56,980
Det rystede på en eller anden måde dens
tillid til mennesker.

225
00:31:58,460 --> 00:32:02,060
Men værre var det, at den havde tabt
ansigt over for vennerne.

226
00:32:03,920 --> 00:32:07,020
Og det kunne den godt se på deres øjne,
at den havde.

227
00:32:25,710 --> 00:32:30,310
Da de havde rejst den halsen i stedet,
var dyrene helt udmattede af sult, og de

228
00:32:30,310 --> 00:32:31,310
var ved at tabe mod.

229
00:32:32,110 --> 00:32:34,630
Selv den unge førehund var betænkelig.

230
00:32:37,990 --> 00:32:40,250
Nu var de parat til at jage hvad som
helst.

231
00:32:41,930 --> 00:32:46,550
Katten var selvfølgelig af naturen
jager, men hundene var også parat til at

232
00:32:46,550 --> 00:32:49,470
prøve, skyndt ingen af dem rigtig havde
prøvet det før.

233
00:33:40,899 --> 00:33:45,360
Harejagt var lidt for krævende for den
gamle bulterier, så den lagde sig lidt i

234
00:33:45,360 --> 00:33:46,360
stedet.

235
00:33:46,940 --> 00:33:48,840
Men pludselig hørte den nogen synge.

236
00:33:51,680 --> 00:33:55,640
Det var gamle Jeremias, enebor og
filosof.

237
00:33:56,200 --> 00:34:01,240
Han var lidt til en sidesag af folk, men
han var rar, og han holdt meget af dyr.

238
00:34:22,159 --> 00:34:23,639
Oho, god dag til jer.

239
00:34:26,100 --> 00:34:31,500
Gamle hermeres boede inde i skoven, helt
i sin egen verden. Hans venner var

240
00:34:31,500 --> 00:34:32,659
skovens vilde dyr.

241
00:34:34,100 --> 00:34:38,239
Batja havde på fornemmelsen, at her var
der en mand, som måske kunne hjælpe dem.

242
00:34:53,139 --> 00:34:56,639
Da retriveren vendte tilbage for at
følges med den, var han en lille smule

243
00:34:56,639 --> 00:34:57,640
skeptisk.

244
00:34:58,140 --> 00:35:00,640
Det her var lidt i strid med hans egen
dømmekraft.

245
00:35:01,340 --> 00:35:04,820
Han var ikke helt sikker på, at de havde
lyst til at begynde at blande sig med

246
00:35:04,820 --> 00:35:05,820
mennesker.

247
00:35:24,020 --> 00:35:29,000
Hende ved eneboernes hytte holdt den
unge hund sig lidt tilbage, stadig ikke

248
00:35:29,000 --> 00:35:31,040
helt overbevist om, at det var en god
idé.

249
00:35:48,860 --> 00:35:51,320
Kom ind, min kæreste, rundt denne vej.

250
00:36:11,210 --> 00:36:15,630
Det var den dejlige lugt af mad, som
endelig fik hunden til at overgive sig.

251
00:36:16,270 --> 00:36:20,030
Men den måtte nu alligevel hellere gemme
sin hare et sted, hvor den kunne finde

252
00:36:20,030 --> 00:36:21,030
den igen.

253
00:36:39,640 --> 00:36:45,540
Og så sluttede retriveren sig til sine
venner og var klar til at nyde godt af

254
00:36:45,540 --> 00:36:46,980
den gamle mands gæstfrihed.

255
00:36:48,760 --> 00:36:50,440
Verden gik i gang med at dække bord.

256
00:36:54,660 --> 00:36:58,840
Af gammel vande satte han kun én
tallerken på bordet, men hov, det er

257
00:36:58,840 --> 00:37:00,900
dag skulle der jo være tre kuverter
ekstra.

258
00:37:25,450 --> 00:37:28,210
Endelig var den dejlige mad klar til de
sultne dyr.

259
00:37:29,510 --> 00:37:34,170
Det var da et held, at Badger træffede
den rare gamle eneboer, og var det

260
00:37:34,170 --> 00:37:37,290
venligt af ham at invitere dem til sådan
et overdået måltid.

261
00:37:55,020 --> 00:37:59,620
For det, vi kommer til at få, vil Herren
gøre os virkelig glade.

262
00:38:00,820 --> 00:38:01,820
Amen.

263
00:38:09,660 --> 00:38:11,100
Du, sæt dig ned.

264
00:39:06,510 --> 00:39:07,448
Oh, not hungry?

265
00:39:07,450 --> 00:39:08,450
Oh, picky.

266
00:39:16,130 --> 00:39:20,690
Da den gamle mand havde spist op,
flyttede han hen til den næste stol og

267
00:39:20,690 --> 00:39:21,690
næste tallerken.

268
00:39:22,010 --> 00:39:25,550
For hvis der ikke var nogen, der ellers
ville have det, så måtte han jo spise

269
00:39:25,550 --> 00:39:26,550
det.

270
00:39:45,240 --> 00:39:48,560
Efterhånden var det ved at gå op for
hundene, at de var ved at gå glip af

271
00:39:48,560 --> 00:39:49,560
rart.

272
00:39:57,340 --> 00:40:02,660
Den sidste stol, den sidste tallerken,
deres sidste chance.

273
00:40:15,560 --> 00:40:19,700
Til slut var det kraven, der fik den
gamle mand vækket at drømme tilstand.

274
00:40:36,860 --> 00:40:40,340
Dyrene var skuffede, men de var for
høflige til at vise det.

275
00:40:41,260 --> 00:40:43,000
De lå manden blive i troen.

276
00:40:43,260 --> 00:40:46,060
og trak sig tilbage, som de
velopdragende gæster, de var.

277
00:41:13,930 --> 00:41:18,250
Et held vartet, da de havde gemt haren,
så de behøvede ikke at sulte.

278
00:42:02,700 --> 00:42:06,020
Det var jo at vente, at der kom
problemer i det vildsomme terræn.

279
00:42:06,400 --> 00:42:07,460
Og nu var der et.

280
00:42:16,140 --> 00:42:20,520
Så med tider havde retriveren som nu en
virkelig fordel frem for sine venner.

281
00:42:23,680 --> 00:42:25,260
For han var en rigtig vandhug.

282
00:42:25,740 --> 00:42:28,480
Og det var ikke noget problem for ham at
svømme over en flå.

283
00:42:28,960 --> 00:42:31,600
Tværtimod, han syntes det var dejligt
med en svømmetur.

284
00:42:43,390 --> 00:42:46,230
Bullteren derimod syntes, at det var
knap så naturligt.

285
00:42:55,470 --> 00:42:59,770
Men alligevel, så snart den havde
overvundet sin skræk, viste det sig, at

286
00:42:59,770 --> 00:43:00,890
den kunne være en vanden.

287
00:43:06,270 --> 00:43:07,750
Og så blev det kattens tur.

288
00:43:08,370 --> 00:43:09,890
Men det var noget helt andet.

289
00:43:16,010 --> 00:43:18,250
For første gang på turen krummede den
ryg.

290
00:43:18,510 --> 00:43:21,350
Den nægtede så meget som at dyppe en
pote i vand.

291
00:43:27,470 --> 00:43:29,990
Den kunne slås med en bjørn. Det var i
orden.

292
00:43:30,270 --> 00:43:31,930
Men giv sig i kast med en flod.

293
00:43:32,330 --> 00:43:33,470
Der var grænsen.

294
00:44:03,690 --> 00:44:07,390
Og det viste sig da også, at katten ikke
behøvede at sætte poteren i vand.

295
00:44:08,310 --> 00:44:11,030
Der lå en bro, som nogle bævere havde
bygget.

296
00:44:15,430 --> 00:44:18,930
Der manglede et par pinde, men det var
ikke værre, end at katten godt kunne

297
00:44:18,930 --> 00:44:19,930
hoppe over.

298
00:44:20,030 --> 00:44:24,790
Den havde titklaret grøfter, der var
bredere end denne her, og hunden var

299
00:44:24,790 --> 00:44:26,170
på, at det nok skulle gå.

300
00:46:25,680 --> 00:46:26,680
Katten var væk.

301
00:46:26,940 --> 00:46:30,640
Der kunne ikke være nogen tvivl. De
havde mistet deres ven.

302
00:46:31,580 --> 00:46:33,440
Instinktivt følte hundene tabet.

303
00:46:34,080 --> 00:46:36,040
De savnede deres ledsager.

304
00:46:36,840 --> 00:46:37,860
Savnede dem meget.

305
00:46:38,840 --> 00:46:42,100
Og de prøvede på at trøste hinanden i
deres fælles sorg.

306
00:46:42,980 --> 00:46:45,020
Timer senere ventede de stadig.

307
00:46:45,420 --> 00:46:47,380
De nægtede at forlade stedet.

308
00:46:48,220 --> 00:46:52,460
De havde på en eller anden måde en
fornemmelse af, at en kloge kat nok

309
00:46:52,460 --> 00:46:53,460
finde vej tilbage.

310
00:46:54,540 --> 00:46:59,980
Hvis de bare blev lette nu, skulle den
nok komme igen, glad og fro, som altid.

311
00:47:07,640 --> 00:47:11,980
Men håbet var forgæves, og til slut var
det ligesom det gik op for dem.

312
00:47:12,840 --> 00:47:17,940
Nu havde de ikke andet at gøre, end at
glemme deres bedste ven på skaffer, og

313
00:47:17,940 --> 00:47:20,320
videre, de to alene.

314
00:47:26,160 --> 00:47:30,140
Mange kilometer længere nede af floden
var gode rådyre.

315
00:47:30,560 --> 00:47:35,200
Men da katten var i den aller værste
kattepine, kom der en hjælpende hånd.

316
00:48:10,350 --> 00:48:11,350
Jeg synes ikke det.

317
00:48:24,170 --> 00:48:25,170
Nej, det er en kat.

318
00:48:26,630 --> 00:48:27,870
Eller det var en kat.

319
00:48:45,980 --> 00:48:49,180
Hjælpe mig. Du røg og fik en dry towel,
og jeg vil købe lidt mælk.

320
00:48:50,880 --> 00:48:52,420
Sæt noget brandy i det også.

321
00:48:56,220 --> 00:49:00,120
Hjælpe mig. Ikke skubbe for højt. Han
har svulget halvdelen af riveren.

322
00:49:00,360 --> 00:49:02,880
Den dårlige ting vil ikke bruge en
drikke vand i en uge.

323
00:49:03,140 --> 00:49:05,380
Og så kan du tage lidt mælk og brandy.

324
00:49:17,680 --> 00:49:19,460
Kom, lad ham være varm og tynd for en
tid.

325
00:49:21,020 --> 00:49:22,220
Jeg har noget at gøre.

326
00:49:24,840 --> 00:49:26,420
Vil han være okay, pappa?

327
00:49:27,400 --> 00:49:28,980
Måske. Måske ikke.

328
00:49:29,200 --> 00:49:30,400
Det er svært at fortælle lige nu.

329
00:50:13,160 --> 00:50:14,118
3 -4.

330
00:50:14,120 --> 00:50:15,120
You too.

331
00:50:15,640 --> 00:50:19,280
Papa, one little song for my cat.

332
00:51:07,020 --> 00:51:08,020
Se,

333
00:51:19,280 --> 00:51:23,760
når på natten kom katten hen til pigen,
som om den ville sige noget til hende.

334
00:51:24,660 --> 00:51:26,160
Den prøvede på at sige farvel.

335
00:51:33,280 --> 00:51:36,780
Der var noget derude, som trak, og den
vidste godt, hvad det var.

336
00:51:37,340 --> 00:51:38,820
Den måtte finde hundene.

337
00:51:53,759 --> 00:51:57,580
Næste morgen fandt katten frem til det
sted, hvor hundene havde ventet.

338
00:51:58,140 --> 00:52:00,980
Og det varede ikke længe, før den var på
sporet af den.

339
00:52:02,980 --> 00:52:07,340
Nu hvor den var alene, kunne den selv
bestemme farten og selv bestemme vejen.

340
00:52:07,980 --> 00:52:10,980
At sne sig afsted, det var nu dens måde
at beskytte sig på.

341
00:52:12,540 --> 00:52:16,800
Den følte sig næsten ligesom at være
hjemme i den store skov, som de vilde

342
00:52:17,200 --> 00:52:19,780
Den lurede tit på den, godt gemt.

343
00:52:20,060 --> 00:52:22,800
Og dyrene anede ikke, at katten var der.

344
00:52:52,590 --> 00:52:55,990
Da katten kom dybere ind i skoven,
begyndte den at blive urolig.

345
00:52:56,770 --> 00:52:58,430
Den havde en mærkelig fornemmelse.

346
00:52:59,010 --> 00:53:01,170
Det var som om, der var nogen, der
forfulgte den.

347
00:53:01,790 --> 00:53:07,010
Der var ikke noget at se, men den sandte
sig, at der var et eller andet bagved.

348
00:53:07,310 --> 00:53:08,310
Noget farligt.

349
00:53:18,050 --> 00:53:19,330
Og det var farligt.

350
00:53:19,990 --> 00:53:20,990
Det var en løs.

351
00:53:21,310 --> 00:53:22,310
der er på kristi.

352
00:54:46,280 --> 00:54:50,740
Måske nok ikke så vildt som Lossen, men
til gengæld udstyret med et farligt

353
00:54:50,740 --> 00:54:51,740
våben.

354
00:55:10,040 --> 00:55:14,980
Da det så ud til, at der var faldet ro
over fældet igen, gik katten videre.

355
00:55:15,390 --> 00:55:18,110
men hurtigere for at indhente den tabte
tid.

356
00:55:24,430 --> 00:55:26,710
En morgen hørte hundene en mærkelig lyd.

357
00:55:27,110 --> 00:55:30,750
Det var ligesom om, der var en, der
græd. De stansede op.

358
00:55:31,030 --> 00:55:33,570
Det lød fuldstændig som en siamikserkat.

359
00:56:06,190 --> 00:56:08,770
Den unge hund lod Batja sige goddag til
katten først.

360
00:56:09,210 --> 00:56:12,250
Han vidste, at der var noget særligt ved
det venskab.

361
00:56:16,190 --> 00:56:20,390
Og så legede begge hundene med katten.
Det var som om, de ville fortælle den,

362
00:56:20,450 --> 00:56:22,090
hvor meget de havde savnet den.

363
00:56:39,470 --> 00:56:44,510
Dyrene havde hele vejen født sulten
knave, men i slutningen af tredje uge

364
00:56:44,510 --> 00:56:45,510
ved at være desperate.

365
00:56:46,270 --> 00:56:48,990
De var begyndt at jage alt, hvad der
bevægede sig.

366
00:56:55,650 --> 00:57:00,710
Nu var et træpindsvin jo nok en opgave,
som kunne kræve en specialist, men

367
00:57:00,710 --> 00:57:03,110
hunden havde ikke tilstrækkelig erfaring
til at vide det.

368
00:57:30,880 --> 00:57:33,920
Retriveren blev ramt, før han rigtig var
klar over, hvad der var sket.

369
00:57:38,520 --> 00:57:42,060
Noget han heller ikke vidste var, at de
skarpe pikke havde modhager ligesom

370
00:57:42,060 --> 00:57:45,260
fiskbekroge, så de kunne trænge dybere
og dybere ind.

371
00:57:57,670 --> 00:58:00,470
Instinktivt gik retriveren hen til sine
venner for at bede om hjælp.

372
00:58:01,070 --> 00:58:04,390
Men Batze gjorde bare ondt værre, for
han vidste ikke, hvad han skulle gøre.

373
00:58:09,230 --> 00:58:13,450
Da smerterne tog til, gik hun ned til
vandet for at afkøle sit brændende hår.

374
00:58:14,070 --> 00:58:16,530
Det var ikke nogen kur, men det lindrede
lidt.

375
00:58:16,990 --> 00:58:19,410
Og det var det eneste, han kunne finde
på at gøre.

376
00:58:27,440 --> 00:58:30,840
Så ofte han kunne komme af sted med det,
gentog han behandlingen.

377
00:58:31,540 --> 00:58:36,360
Og sådan gik det til, da han
tilfældigvis var i nærheden, da det

378
00:58:36,360 --> 00:58:37,360
træk kom.

379
00:58:56,800 --> 00:58:59,840
Jægeren blev noget forbløffet og meget
interesseret.

380
00:59:00,220 --> 00:59:03,360
Han kunne godt se, at retriveren var en
velafrettet hund.

381
00:59:06,600 --> 00:59:09,920
Det var James McKenzie, en rigtig
hundekender.

382
00:59:10,500 --> 00:59:13,860
Når han mødte en smuk hund, skulle han
altid snakke med den.

383
00:59:50,180 --> 00:59:54,220
Hvis hun det så end var, var Mackenzie
klar over, at dyret måtte ordne

384
00:59:54,220 --> 00:59:55,320
behandling med det samme.

385
00:59:56,600 --> 00:59:58,840
Og Trivon gik med ham uden at gøre
vrøvl.

386
00:59:59,080 --> 01:00:01,980
Det var som om den forstod, at den havde
brug for hjælp.

387
01:00:02,300 --> 01:00:05,780
Og så er man jo nødt til at vende
tilbage til menneskeverdenen for at få

388
01:01:05,650 --> 01:01:07,050
Denne dårlige dårlige dårlige dårlige.

389
01:01:07,980 --> 01:01:11,120
It's lost from a car traveling across
country. It's hard to see.

390
01:01:12,000 --> 01:01:15,440
Det vigtigste er, Mr. Creeper har brug for
hjælp.

391
01:01:16,920 --> 01:01:18,300
Hvornår fandt du Whitey der?

392
01:01:18,940 --> 01:01:20,480
Åh, han fandt mig.

393
01:01:20,740 --> 01:01:22,300
Jeg gætter på, at han lugtede baconet.

394
01:01:22,540 --> 01:01:25,860
Han kom til døren som en gammel hobo,
tiggeri. Og jeg mener virkelig tiggeri.

395
01:01:26,300 --> 01:01:30,140
Jeg hørte denne skrabe, og jeg gik, og
der var han og fortsatte ligesom

396
01:01:30,140 --> 01:01:31,140
han gør nu.

397
01:01:35,380 --> 01:01:36,840
Din gamle klovn.

398
01:01:48,110 --> 01:01:49,110
Hold stille.

399
01:01:50,030 --> 01:01:51,070
Jeg ved, det gør ondt.

400
01:01:52,790 --> 01:01:54,590
Desværre skal det gøres.

401
01:02:01,530 --> 01:02:03,750
Der, der, laddie. Det er ikke så slemt som
alt det.

402
01:02:04,870 --> 01:02:06,230
Se om du kan få ham på verandaen.

403
01:02:18,190 --> 01:02:19,590
Danske tekster af Jesper Buhl
Scandinavian Text Service 2018

404
01:02:49,830 --> 01:02:50,870
Skal jeg gå derud med ham?

405
01:03:37,710 --> 01:03:41,470
Men den, som burde have været den første
til at høre om det, blev den sidste,

406
01:03:41,490 --> 01:03:44,590
der fik at vide, hvad der var sket i de
uger, der var gået.

407
01:04:15,529 --> 01:04:20,470
Men det er kun en halv

408
01:04:20,470 --> 01:04:23,150
af det.

409
01:04:48,140 --> 01:04:49,140
Hvorfor, Mr. Longridge?

410
01:04:50,560 --> 01:04:52,420
Tror du, de kunne have været skudt af en
bil?

411
01:04:52,980 --> 01:04:55,040
Eller brugt? Eller stolt?

412
01:04:56,600 --> 01:04:57,720
En af dem, måske.

413
01:04:59,320 --> 01:05:00,540
Men ikke alle tre sammen.

414
01:05:02,000 --> 01:05:03,760
Og så kunne de ikke bare vandre.

415
01:05:07,380 --> 01:05:08,380
Jeg er en retviver.

416
01:05:09,060 --> 01:05:11,800
Jeg husker altid at se i hans øjne.

417
01:05:14,100 --> 01:05:15,100
Du ved...

418
01:05:16,810 --> 01:05:20,690
Den morgen jeg tog afsted, for den allerførste
gang han tilbød mig sit opkald.

419
01:05:25,010 --> 01:05:28,050
Mrs. Oaks, de er gået hjem.

420
01:05:28,390 --> 01:05:29,510
Hjem? Hjem.

421
01:05:30,010 --> 01:05:32,210
Retrieveren har taget dem med hjem.

422
01:05:32,450 --> 01:05:37,090
Han var den ulykkelige, så han er simpelthen
gået hjem igen. Nogen ville have set

423
01:05:37,090 --> 01:05:38,350
dem. Ikke nødvendigvis.

424
01:05:39,710 --> 01:05:41,610
Det ville ikke være, hvor nogen ville se
dem.

425
01:05:42,690 --> 01:05:46,290
Du ser, at rejse efter instinkt, det
bare gå mod vest.

426
01:05:46,720 --> 01:05:47,720
Lige over landet.

427
01:05:48,640 --> 01:05:50,600
Og over Ironmouth Range.

428
01:05:50,800 --> 01:05:52,040
Over Ironmouth?

429
01:05:54,200 --> 01:05:56,100
Så nytter det ikke længere at håbe.

430
01:05:57,560 --> 01:05:58,760
Lad os ikke narre os selv.

431
01:05:59,040 --> 01:06:02,300
Du ved lige så godt som jeg, gamle Bodger
kunne ikke holde mere end 10 miles.

432
01:06:02,740 --> 01:06:04,920
Og jeg ville ikke give meget for kattens
chancer heller.

433
01:06:07,880 --> 01:06:08,880
Operatør?

434
01:06:09,640 --> 01:06:11,000
Hvad hvis de tog hjem?

435
01:06:11,220 --> 01:06:14,640
Så er der en god chance for, at en stor,
kraftfuld hund som retrieveren ville

436
01:06:14,640 --> 01:06:15,640
der.

437
01:06:15,720 --> 01:06:17,640
Men det er langt, Mr. Longridge.

438
01:06:18,980 --> 01:06:20,000
Ja, jeg ved det.

439
01:06:21,780 --> 01:06:26,660
Operatør, vil du venligst skaffe mig
chefranger i Lansing Skov oppe ved

440
01:06:26,660 --> 01:06:27,660
Ironmouth station?

441
01:06:32,060 --> 01:06:33,300
Glad for det, Mr. Longridge.

442
01:06:35,220 --> 01:06:37,180
Jeg giver ordet videre til spillet
vagter i morgen.

443
01:06:37,500 --> 01:06:38,500
Ja, sir.

444
01:06:39,620 --> 01:06:42,220
No, no trouble at all, Mr. Longridge.

445
01:06:42,780 --> 01:06:45,320
But the reporter that knows that area...

446
01:06:45,610 --> 01:06:52,330
Han er ude ved Vindukel, og han vil være
her i morgen, og jeg vil have ham til

447
01:06:52,330 --> 01:06:53,330
at kalde dig.

448
01:06:53,530 --> 01:06:54,530
Ja, Mr. Longridge.

449
01:06:55,170 --> 01:06:58,730
Ja, jeg har brugere i hele det land. Jeg
vil være i kontakt med dem i morgen.

450
01:07:01,550 --> 01:07:02,730
I morgen, i morgen.

451
01:07:03,830 --> 01:07:04,830
Jeg har en anden dag.

452
01:07:06,870 --> 01:07:10,150
Hvordan finder du en døg i 200 mile af
backwoods -land?

453
01:07:13,740 --> 01:07:17,300
Samme aften var James McKenzie i færd
med at skaffe sine gæster husby.

454
01:07:18,420 --> 01:07:22,600
Han besluttede sig til at lukke hundene
inde, indtil han fik spor sig for, og

455
01:07:22,600 --> 01:07:24,940
var blevet klar over, hvem dyrene
tilhørte.

456
01:07:57,770 --> 01:08:01,410
Det tredje medlem af selskabet kendte
Mackenzie stadig ikke noget til.

457
01:08:02,510 --> 01:08:06,050
Men katten havde med største interesse
fuldt med i, hvad der foregik.

458
01:08:06,810 --> 01:08:08,370
Den vidste, hvor hundene var.

459
01:08:08,790 --> 01:08:11,670
Nu var de helt alene, så nu kunne den
godt komme.

460
01:08:47,979 --> 01:08:51,600
Hverken lås eller slå kunne holde den
borte fra kammerateren.

461
01:09:14,000 --> 01:09:16,800
Det er operatøren på Lentola. Hun siger,
at en lille kvinde har restreret en

462
01:09:16,800 --> 01:09:17,800
siamisk kat.

463
01:09:20,279 --> 01:09:21,279
Åh, den er forsvundet.

464
01:09:23,600 --> 01:09:24,600
To uger siden.

465
01:09:25,600 --> 01:09:26,600
Giv mig mappen.

466
01:09:27,319 --> 01:09:28,460
Ikke en sang om døgnene?

467
01:09:30,680 --> 01:09:32,240
Vel, tak for at du ringede.

468
01:09:33,180 --> 01:09:35,000
Og lad mig vide, om du hører noget mere.

469
01:09:36,100 --> 01:09:37,100
God aften.

470
01:09:38,100 --> 01:09:41,460
Vel, det er ikke meget at gå på, men det
ser ud til, at katten er så langt som

471
01:09:41,460 --> 01:09:43,520
Lentola. Det er omkring 100 mile fra
her.

472
01:09:43,920 --> 01:09:44,919
100 mile.

473
01:09:44,920 --> 01:09:45,920
There it is.

474
01:09:46,080 --> 01:09:47,319
Right there by my thumb.

475
01:09:50,600 --> 01:09:51,640
Lynn told him.

476
01:09:52,200 --> 01:09:56,840
Now, how could the cat get that far, and
nobody's seen the dogs?

477
01:09:57,140 --> 01:09:58,800
If it was our cat that was rescued.

478
01:10:01,380 --> 01:10:03,280
What could have happened to those dogs?

479
01:10:04,980 --> 01:10:06,120
Oh, Roger.

480
01:10:08,900 --> 01:10:12,100
Well, I don't think we're going to solve
anything more tonight.

481
01:10:37,060 --> 01:10:41,240
Ved solopgangen næste morgen, var
retriveren yderligere efter at komme op

482
01:10:41,240 --> 01:10:42,240
komme i gang.

483
01:10:42,380 --> 01:10:44,380
Den gamle uro var kommet tilbage.

484
01:10:44,780 --> 01:10:46,580
Det var tid at komme videre.

485
01:10:57,120 --> 01:11:00,700
Men det var ligesom om, hans
beslutsomhed for et øjeblik blev svækket

486
01:11:01,620 --> 01:11:04,680
Han var taknemmelig for den venlige
behandling, han havde fået.

487
01:11:05,220 --> 01:11:09,380
Men længselen var stærkere end
taknemmelighed. Og hjemme hvile han.

488
01:11:20,669 --> 01:11:26,210
Foran dem lå Ørnmavsbjergene,
forrevende, uvejsomme og ubeboede.

489
01:11:29,530 --> 01:11:34,910
Nu var dyrene hensidets almindelige
hjælp, og det værste af det hele var, at

490
01:11:34,910 --> 01:11:35,910
frosten var kommet.

491
01:11:38,670 --> 01:11:42,810
Der var allerede begyndt at komme is på
vandet, og det ville ikke være mange

492
01:11:42,810 --> 01:11:47,950
dage, før en bruse fra floden ville
stanse, og hele området ville stivne

493
01:11:47,950 --> 01:11:48,950
sneen.

494
01:12:58,410 --> 01:13:02,550
Hjemme hos Hunters havde telefonen
Kimmel dag og nat.

495
01:13:26,570 --> 01:13:28,890
Men han lukkede dem i hans barn, men de
forstod, at de skulle væk.

496
01:13:29,310 --> 01:13:30,910
Og han forstod, at de skulle væk her.

497
01:13:34,130 --> 01:13:35,130
Åh, ja.

498
01:13:35,530 --> 01:13:36,730
Til det primære område.

499
01:13:37,790 --> 01:13:38,870
Og der er ingen håb.

500
01:13:39,590 --> 01:13:40,650
Det kan måske være, Jen.

501
01:13:41,350 --> 01:13:42,510
De har gjort det så langt.

502
01:13:42,950 --> 01:13:44,250
Det er kun 40 mil mere.

503
01:13:44,610 --> 01:13:45,610
Ja, jeg ved, love.

504
01:13:45,830 --> 01:13:47,010
Men 40 mil af hvad?

505
01:13:47,810 --> 01:13:48,990
Det største kind af land.

506
01:13:50,870 --> 01:13:52,690
Nancy, som du kan gætte.

507
01:13:54,190 --> 01:13:56,030
Jeg glemmer det, da jeg offerede det.

508
01:13:56,700 --> 01:13:57,080
Tænk på de

509
01:13:57,080 --> 01:14:25,872
dårlige.

510
01:14:41,480 --> 01:14:45,920
De voksne ønskede, at de kunne deltage i
børnenes håb, men de vidste, at det var

511
01:14:45,920 --> 01:14:47,520
for godt til, at det kunne være sandt.

512
01:14:47,960 --> 01:14:53,280
Det var nok bedre at glemme det, der var
sket, og se fremad og tænke på noget

513
01:14:53,280 --> 01:14:54,280
andet.

514
01:14:54,460 --> 01:14:55,840
Happy birthday, dear Peter.

515
01:14:56,540 --> 01:14:59,280
Happy birthday to you.

516
01:14:59,940 --> 01:15:00,940
Bravo.

517
01:15:01,580 --> 01:15:06,920
Did you make a wish?

518
01:15:07,260 --> 01:15:09,700
I don't feel much like it, really.

519
01:15:10,460 --> 01:15:12,340
Ikke det ønske, jeg gerne vil ønske.

520
01:15:12,680 --> 01:15:15,340
Peter, jeg ville vente til dig
åbnede dine gaver.

521
01:15:16,160 --> 01:15:18,720
Men jeg tror, det er det rigtige tidspunkt
du skal have dette.

522
01:15:19,900 --> 01:15:20,900
Tillykke med fødselsdagen.

523
01:15:23,679 --> 01:15:28,820
Registreringspapirer fra Kenmore
kennel. De holder en hvalp i din

524
01:15:28,820 --> 01:15:30,480
navn. Nå, Peter.

525
01:15:30,700 --> 01:15:31,800
Endnu en bull terrier.

526
01:15:32,100 --> 01:15:33,940
Hvor er det pænt af dig, John.

527
01:15:34,340 --> 01:15:35,380
Hvad hedder han?

528
01:15:35,700 --> 01:15:40,220
Åh, han er rigtigt navngivet. Som tradition
siger og starter med et B.

529
01:15:41,060 --> 01:15:45,820
Champion Birmingham, brigadegeneral fra
Brockton. Hvad er hans farve?

530
01:15:46,880 --> 01:15:48,040
Hvid, selvfølgelig.

531
01:15:48,260 --> 01:15:51,980
And so much like Bodger. I just couldn't
believe it.

532
01:15:52,910 --> 01:15:54,350
Peter, kan du ikke sige tak?

533
01:15:55,830 --> 01:15:56,990
Tak, onkel John.

534
01:15:58,790 --> 01:16:00,170
Tænk dig, at vi har lavet cake nu.

535
01:16:01,490 --> 01:16:05,410
Lisbeth, kan du gå og få skål? Det er
fint af dig, John.

536
01:16:09,830 --> 01:16:11,250
Hør. Hør, alle.

537
01:16:11,790 --> 01:16:14,030
Hvad er det, kæreste? Jeg hører en dæk.

538
01:16:15,590 --> 01:16:17,190
Jeg hører ingenting.

539
01:16:17,550 --> 01:16:19,490
Jeg hører. Jeg hører.

540
01:16:42,699 --> 01:16:45,720
Et øjeblik var James Hunter barn igen.

541
01:16:46,600 --> 01:16:49,560
Han håbede på noget, han egentlig ikke
troede at håbe på.

542
01:17:21,740 --> 01:17:26,500
I den almindelige forvirring glemte man
alt andet. Ingen tænkte på Peter, Barker

543
01:17:26,500 --> 01:17:29,640
og katten, før Elisabeth hørte en
stemme, hun kendte.

544
01:17:34,220 --> 01:17:34,860
Det

545
01:17:34,860 --> 01:17:44,920
var

546
01:17:44,920 --> 01:17:48,680
næsten for godt til at være sandt.

547
01:17:48,960 --> 01:17:50,400
Men der sad den.

548
01:17:50,840 --> 01:17:54,260
I Elisabeths arme, hendes kat var hjemme
igen.

549
01:18:33,810 --> 01:18:38,350
Det var nærmest et mirakel, men det var
Badger.

550
01:19:25,260 --> 01:19:29,500
Og sådan gik det til, at de tre
uafskillige venner kom spasserende hjem.

551
01:19:30,040 --> 01:19:31,360
Sammen som altid.

552
01:19:31,800 --> 01:19:33,520
De havde nået vejs ende.

553
01:19:34,080 --> 01:19:36,300
Den eventyrlige rejse var slut.