All language subtitles for Conversations.with.a.Killer.The.Jeffrey.Dahmer.Tapes.S01E03.Evil.or.Insane.1080p.NF.WEB-DL

Brandvæsenet.

Kan du sende en ambulance
til hjørnet af 25th og State?

Hvad er problemet?

Der er en nøgen ung dreng eller mand.

Han vakler,
og folk prøver at hjælpe ham med at stå.

Han har intet tøj på. Han er hårdt såret.

-Er han vågen?
-Han er ikke vågen.

De prøver at få ham til at gå,
men han kan ikke se lige.

-Okay.
-Når han rejser sig op, falder han.

-25th og State?
-Ja.

-Okay.
-Ensrettet. Okay. Farvel.

DEN 27. MAJ 1991
KLOKKEN 02:00

Det, der skete den aften, er utroligt.

Her er den nøgne unge mand
uden for Dahmers boligblok.

Han havde intet tøj på.

To personer tilkaldte brandvæsenet
og politiet.

Nogle af dem så,
at der løb blod ud af hans endetarm.

Han havde skrabet knæet.

Han var tydeligvis fortumlet.

Hvorfor er denne dreng,

nøgen, blødende og uforståelig,

på Milwaukees gader?

EN DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

Vi havde et indkøbscenter, Grand Avenue,
og Jeffrey Dahmer var ofte i centret.

Vi så ham i madområdet

og vandrende frem og tilbage.

Han tog billeder af folk,

og han sagde:

"Du ligner en model.
Skal jeg tage et billede af dig?"

DEN 26. MAJ 1991

SYV TIMER FØR NØDOPKALDET

Dahmer sad med en pizza og en øl,

da han så en tiltrækkende ung mand,

Konerak Sinthasomphone, gå forbi,

og han talte med ham.

Han tilbød den unge mand 50 dollar
for at posere for billeder.

Og den unge mand

gik med til at tage
til Dahmers lejlighed med ham.

I lejligheden giver Dahmer ham en drink

med den mængde Halcion, der kunne gøre

ham bevidstløs i et stykke tid.

Dahmer ville holde ofret i live,
så længe han kunne.

I mine samtaler med ham

fortalte hr. Dahmer,
at han ville have én, der var helt føjelig

og ville blive hos ham
uden frygt for at gå.

Der var nogle,
hvor jeg prøvede boreteknikken.

Og jeg borede også med ham.

Gjorde du?

Hvornår?

-Før betjentene kom eller efter?
-Ja, før betjentene kom.

Jeffrey fortalte mig om Konerak…

DHAMERS FORSVARSADVOKAT

…og hvordan han justerede
og ændrede sin metode

for at gøre ham til en zombie,

der faktisk levede.

Dahmer borede et hul i hans kranie,

indsprøjtede muriatsyre

og ventede på at se,
om det lykkedes denne gang,

for de andre døde af den indsprøjtning.

Hvor langt tror du, du kom ind med boret?

-Helt ind til hjernen.
-Fem-otte centimeter?

-Ja.
-Og du gik lige ned?

-Ja.
-Kom intet ud?

-Ingen væske?
-Ingen væske, jeg kunne se.

Og heller ingen blødning.

Konerak kunne faktisk fungere
i begrænset omfang.

Han var groggy.

Han var ikke død. Og han talte.

Jeg tænkte,
jeg måske kunne beholde ham sådan.

Jeff fortalte ham,
hvad han skulle gøre, og det virkede.

Men Jeff tog ikke højde
for den kendsgerning,

at han måske løb ud af lejligheden.

Dahmer hentede sprut.
Det skete ofte midt i forbrydelserne.

I dette tilfælde
hentede han øl i en nærliggende bar.

Mens Dahmer henter øl,

benytter Konerak muligheden for
at løbe ud af huset

og op ad gyden.

Så kigger en nabo ud af vinduet
og ser ham.

Kvinderne ringer til politiet.

Politiet ankommer,

og Konerak sidder nu

med et tæppe rundt om sig på stedet.

Betjentene kommer over
for at finde ud af, hvad der foregår.

Betjentene prøvede at udspørge Konerak.

Konerak kan ikke formidle sin side
af historien, fordi han er blevet bedøvet.

Der var intet, der tydede på,

at der var et hul i hans hoved,
som Dahmer stod bag.

Der flød intet blod fra det.

Og mens det foregik,
kom Dahmer op ad gaden.

Nogle unge kvinder spurgte Konerak,
"Hvad hedder du?" Han kunne ikke tale.

Så gik de imellem dem og sagde:
"Hold dig væk fra ham."

To 18-årige sorte piger beskytter ham
mod Dahmer.

Politiet lytter ikke til de piger.

De fik ikke engang deres navne.

De sagde, de ville anholde dem,
hvis de blev ved med at tale.

Dahmer sagde: "Nej, han er min kæreste."
Han begyndte at føre ham tilbage.

Dahmer tænkte, at som en hvid fyr

"kunne jeg fortælle betjentene
min version af historien".

Jeg tror, at han troede det,
fordi han vidste:

"Jeg er hvid og slipper af sted med det."

Jeffrey havde altid et hurtigt svar.

Det virkede naturligt for ham

at have evnen til at manipulere
og komme ud af dårlige situationer.

Du har en nøgen fyr på gaden,

der laver lyde.

Politiet troede, han var plørefuld.

Så hvad gør de? De forlader ham ikke bare.

De fører ham ind et sikkert sted:

Lejligheden, hvorfra han kom.

Så de går ind i lejligheden.

Konerak sad på sofaen,
som om det var hans hjem.

Koneraks tøj ligger i en lille bunke,

pænt lagt ned et sted i stuen.

Dahmer viste betjentene de fotografier,
han tog af den unge mand,

og sagde, at det var hans elsker.

De siger: "Vi anholder ikke de to fyre
for at være bøsser."

"Det sker ikke."

De efterlod Sinthasomphone på sofaen
i Dahmers hjem

og tjekkede ikke soveværelset.

Betjentene vidste ikke,
at i Dahmers soveværelse

lå liget af Tony Hughes

på sengen.

Politiet tog af sted, og kort efter

indsprøjtede Dahmer mere af syren

ind i hjernen på Konerak Sinthasomphone.

Hvad satte du i?

Med Konerak
fyldte jeg en sprøjte med muriatsyre.

Jeg brugte syren igen i en mindre dosis,

men det var for meget,
efter jeg sprøjtede den anden portion ind.

En af pigerne,
der prøvede at beskytte Konerak,

fortalte sin mor, Glenda Cleveland, det.

DEN 27. MAJ 1991
KLOKKEN 02:31

-Milwaukee-politiet.
-Ja…

En patruljevogn, nummer 50,

blev stoppet tidligere i aften.
For omkring 15 minutter siden.

-Det var mig.
-Hvad skete der?

Min datter og min niece så,
hvad der foregik. Blev der gjort noget?

Nej. Det er en beruset kæreste

og en anden kæreste.

Hvor gammel var det barn?

-Det var ikke et barn. Han var voksen.
-Er du sikker?

Jeg kan ikke gøre det mere klart.
Det hele er klaret.

Sinthasomphone døde.

Han døde inden for en time,
efter politiet gik.

Konerak Sinthasomphone

var 14 år
og et af de yngste af Dahmers ofre.

DRAB:
KONERAK SINTHASOMPHONE

Hvis de troede, han var i fare,

havde de aldrig ladet ham gå tilbage
med Dahmer.

Politiet fik besked på
at respektere homoseksuelle i Milwaukee.

Og de troede nok, de var respektfulde

og ikke føjede heteroseksuel partiskhed

til situationen.

Uanset hvad politiet gjorde,

så var det ikke nok.

Der er en række afroamerikanere,

der siger,
at den unge mand er mindreårig,

og at han ikke lod til
at være ved sine fulde fem.

Folk siger, de udførte deres arbejde
og gjorde deres bedste.

Det er meget langt fra,
hvad de skulle have gjort.

Havde de tjekket navnet,
ville de se, han var prøveløsladt

for at overfalde en laotisk dreng…

SEKSUELT OVERGREB

…der viste sig at være Koneraks bror.

Hvordan sker det?

TRAGEDIE RAMMER FAMILIE

Jeffrey Dahmer ramte to gange,

for en af Koneraks brødre blev misbrugt
af Dahmer for tre år siden.

Familien kom til Amerika for 11 år siden

med drømme om et bedre liv.

I stedet har Jeffrey Dahmer givet dem
et grusomt mareridt.

Han sagde:
"Det ligner næsten mere end et tilfælde."

Men det var noget,

der virkelig chokerede Jeff,
da han hørte det.

Han var helt paf.

Det er forbløffende,
at euroasiaterne er brødre. Utroligt.

Jeg kan ikke tro det.

Siger du, det er hans bror?

-Ved du, hvad han hed?
-Nej.

Det gør jeg ikke.

Det er en rædsom tragedie
for Sinthasomphone-familien.

Et sexovergrebsoffer

og et særskilt mordoffer i samme familie.

Det er svært at fatte,
hvad familien gik igennem

takket være Jeffrey Dahmer.

MAJ 1991

JULI 1991

Efter Dahmer blev anholdt i juli '91,

var lokalsamfundet i oprør,
da de fandt ud af,

at politiet havde givet Konerak
tilbage til Dahmer.

Glenda Cleveland ringede
til politistationen

igen og igen i den følgende uge.

Hun sagde:
"Min datter så den dreng nøgen."

Hun mente, at han var blevet sexmisbrugt.

Jeg var en ung journalist på Sentinel,
da Dahmer-sagen kom.

Én ville tale om Dahmer,
og jeg sagde: "Jeg kan tale med dig."

Det var Glenda Cleveland.

DAHMERS NABO

Hun fortæller mig,
at de prøvede at beskytte drengen,

og politiet ville ikke høre på dem.

Jeg ringede til en politichef.

Jeg forventede,
han benægtede det, men nej.

De sagde: "Ja, sagen efterforskes."

Hvordan kunne politiet give ham
drengen tilbage?

De gav minoritetsdrengen
tilbage til Dahmer,

og de lyttede til den hvide mand
frem for fem sorte vidner.

Jeg har konkluderet, at betjentene ikke…

POLITICHEF

…udførte deres pligter
som krævet af reglerne

i Milwaukees politiafdeling.

De to betjente,
John Balcerzak og Joe Gabrish,

blev fyret af Milwaukee-politiet.

TO BETJENTE FYRET I DAHMER-SAG

Det var uro i politiet. Byen var splittet.

Nogle støttede betjentene.

Vi står 100 procent bag vores betjente.

VERDENS BEDSTE

Mange hvide er ikke overbevist om,

at racisme er et problem i politiet.

De støtter politiet,
selv om anklagerne tager til.

Jeg mener, at der udføres
en ligelig og fair behandling

i hele samfundet af vores betjente.

Jeg tror ikke, at betjentene

traf et valg baseret på race

eller homofobi.

Det er klart, at betjentene begik en fejl,

men der var mange, Dahmer havde snydt.

Og han snød betjentene den aften.

Jeg er sikker på, at betjentene

har bearbejdet det mange gange.

VI STØTTER VORES POLITI
LAD OS STØTTE DEM!

Folk har peget på radiotransmissionen
fra betjentene

lige efter kontakten.

Den berusede, asiatiske, nøgne mand

blev returneret til sin ædru kæreste.

Det tager et øjeblik.
Min partner bliver afluset på stationen.

Du hører betjente grine i baggrunden.

Det, de gjorde, var en travesti.

SERIEMORDER-SAG AFSLØRER
DYBE MILWAUKEE-SPÆNDINGER

Det kommer tilbage til,
hvordan vi ser på homoseksualitet.

Bøsser blev latterliggjort.

Men så gik de to betjente til retten

for at appellere deres fyringer.

Retten var enig med dem

og genindsatte dem med efterbetalt løn.

JOHN BALCERZAK ER EN GOD MAND

Konerak Sintasomphone-sagen

bragte Milwaukee i rampelyset.

Den fortalte dem meget
om deres lokalsamfund.

Den fortalte dem meget
om den politibeskyttelse,

de blev tilbudt.

Det var meget skræmmende.

JULI 1991

JUNI 1991

Efter hr. Dahmer
dræbte den unge laotiske dreng,

hobede ligene sig op i hans lejlighed.

Dahmer dræbte yderligere fire personer.

I begyndelsen
var der ni år mellem hans mord.

Så var det måneder.
Efter Konerak var det uger.

En time før jeg skulle på arbejde,

prøvede jeg at beslutte,
om jeg skulle kvæle ham nu

eller holde ham i live om natten.

Og jeg valgte det sidste
og skippede arbejdet.

Jeg blev fyret den søndag.

Og det var dominobrikken.

Den første domino,
der igangsatte kædereaktionen.

Han begyndte at drikke mere

og få det værre.

Jeg bemærkede, at jeg ikke så ham så ofte…

DAHMERS GENBO

…som før han mistede jobbet.

Jeg bankede på hans dør for at se til ham,

og jeg bemærkede, at dørspionen blev mørk.

Så blev den lys igen.

Jeg vidste, at han kom til døren,

og at han så mig.

Han vidste, det var mig, der bankede på,

og han åbnede ikke døren for mig.

Så jeg kom til den konklusion,

at han ville have mig til at gå.

Og det gjorde jeg.

Nogle af lægerne sagde,
at han var alkoholiker.

Han var en vanedannende person.

Jeg tror,
han havde den samme afhængighed af drab.

Efterhånden som det voksede og voksede,

havde han mere og mere brug for det.

Han nåede til et tidspunkt,

hvor han jævnligt skulle ud

og håndtere endnu en person

uden at skille sig af med de andre,
han havde dræbt.

Da jeg sønderdelte ham i badekarret,

færdiggjorde jeg det ikke på én aften.

Jeg havde for travlt med at få det gjort.

Han blev så overvældet af det, han gjorde,

at han ikke længere havde kontrollen.

Han tog et brusebad
med to personer i bunden af badekarret.

Jeg spurgte: "Hvorfor kom du ikke
af med ligene før en ny?"

"Jeg kunne ikke. Jeg behøvede spændingen."

Det var vigtigt ikke at være dømmende,

og at jeg ikke bragte ham i en position,

der fik ham til ikke at tale.

Men at høre
de grafiske detalje fra Jeffrey Dahmer…

JEG FJERNER RESTEN AF KØDET OG KOGER

…var en udfordring.

-Ophidsede det dig?
-Ja.

Ja, bare at se indersiden.

Det voksede gennem tiden,

hvor det ikke bare var sex med et lig.

Det var at åbne ligets indvolde.

og dyrke sex

med personens indvolde.

Der var tidspunkter, hvor det var

meget svært at høre på,

og at lade, som om det ikke påvirker mig.

Jeg fik næsten problemer,

fordi lugten fik naboer til at reagere.

Jeg sov en nat,

og en rædselsfuld lugt vækkede mig
ved 02:30-tiden om natten.

Jeg åbnede døren,

og jeg kunne se en dis.

Har du set en uhyggelig film,
hvor du er på kirkegården,

og det her kommer op? Det var det, jeg så.

Jeg lukkede døren,

tog et håndklæde
og dækkede bunden af døren.

Jeg gik tilbage i seng.

Da jeg vågnede,
fortalte jeg min kone Pam om lugten,

og hun sagde: "Jeg finder ud af i dag,
hvor den kommer fra."

Senere sagde hun:
"Jeg snusede til dørhængslerne,

og lugten kommer fra Jeffs lejlighed."

Hun tog en liggestol og sad
i vores lejlighed med døren åben

og ventede på, at Jeff kom hjem.

Da han kom hjem,
konfronterede hun ham om lugten.

Og han sagde, at hans fryser ikke virkede,

og kødet rådnede i fryseren.

Så jeg spurgte ham:

"Har du ikke en garanti?
Hvor længe har du haft den?"

Kom de og spurgte?

-Ja, det gjorde de.
-Hvad skete der?

Jeg sagde, at fryseren ikke virkede.

Han brugte forskellige metoder
til at beholde det, han kunne,

af de mænd, han fandt tiltrækkende.

Og det inkluderede
at tage billeder af dem,

når de var bevidstløse eller døde,

og at fjerne dele af dem,
som han opbevarede.

Og det inkluderede i sidste ende

en vis kannibalisering.

Udvalgte du, hvad du ville beholde?
Hvordan udvalgte du det?

Kun de mest kødfulde dele.

Delene med mindst muligt fedt.

-Så biceps, lår, lårben?
-Ja.

At spise ofre er en del af de meget
forstyrrede tanker, der udviklede sig,

da hr. Dahmer opgav tanken om,
at han kunne bekæmpe trangen til at dræbe.

DRAB OMFATTEDE KANNIBALISME

Der var diverse kropsdele,
han overvejede at spise,

inklusive et menneskehjerte.

Så du fjernede hjertet og leveren,

og du bevarede dem og hans lår.

Hvad gjorde du med resten?

Jeg beholdt omkring 25 kilo.
Resten røg i skraldespanden.

Hvor mange kilo tror du, du har spist?

Samlet set omkring

4,5 kilo.

På et tidspunkt drak han menneskeblod

og troede på sin forstyrrede måde,
at det ville forbinde ham

med blodet fra de personer, han fortærede.

Hans tankegang var:
"Hvis jeg indtager de sjæle,

vil de leve videre gennem mig."

Så et kig i fryseren tydede på,
at du lige havde købt ind.

Det lignede kød fra supermarkedet.

Jeg frøs det ned et stykke tid.

Måske en måned.

Eller ikke så længe. Et par uger.

I guder. Jeg havde ingen anelse om,

at det her skete lige over for,

hvor vi boede.

Alle i bygningen følte sig snydt.

KROPSDELE SPREDT I LEJLIGHED

Vi følte alle,
at Jeffrey Dahmer havde narret os.

MÅSKE OP TIL 12 LIG

Det er meget hårdt

at blive glad for én…

TRE HOVEDER, KROPSDELE FUNDET

…for så at finde ud af,
at personen gav dig en dolk i ryggen.

Jeg troede, han var min ven.

Beboere i bygningen er i chok i aften.

De kan bare ikke tro,

at en så stor forbrydelse fandt sted
ved siden af.

Racespørgsmålet i Jeffrey Dahmer-sagen
kom op i dag,

fordi de fleste ofre var sorte,

og det skete i et stort set sort kvarter.

Racisme er nøglen,
for den gennemgående ting,

ud over sex med liget, ud over antallet,

er det gennemgående,

at det var sorte, unge mænd.

Dahmer sagde, idealofret var en ung,
atletisk, sort mand,

men hans første to ofre var hvide.

Han havde latinamerikanske ofre
og asiatiske ofre.

Han var tiltrukket af farvede folk.
Det var ikke hadforbrydelser.

Han prøvede at få et intimt forhold

med den type person,
han var tiltrukket af.

Jeg ved ikke, hvad Dahmer tænkte på.

Var han racist? Hvad betyder det?

Han dræbte sorte.

Han dræbte farvede.

Han dræbte bøsser.

Efter min mening er det vigtige,
at han dræbte

en masse mennesker,
der stadig burde være i live i dag.

DEN 23. AUGUST 1991

DEN 30. JANUAR 1992

Med dagens teknologi
sendes retssagen gennem det ydre rum

til andre lande på få sekunder.

Folk i England har sagt, at Jeffrey Dahmer

har sørget for,
at Milwaukee ikke kun er berømt for øl.

Den bliver berømt for seriemordere.

Dahmer tilstod at have dræbt 17 personer.

Dahmer erklærede sig skyldig.

Spørgsmålet var nu,
om han var rask eller sindssyg.

Dahmer sagde:
"Ja, jeg myrdede, men jeg er sindssyg."

Retssagen var stor.

Den tiltrak mange journalister.
Der var familiemedlemmer.

Det var nu det store show.

Michael McCann
repræsenterede anklagemyndigheden.

Gerry Boyle var Dahmers forsvarsadvokat

og god til at argumentere
over for en jury.

Jeg vidste, han blev en hård fyr.

Jeg kan stadig huske,
hvordan det var at sidde med mediefolkene

i retsbygningen,

da vi ventede
på Dahmers første fremmøde i retten.

Det var første gang, vi så personen.

Vi forventede måske Charles Manson,

men Dahmer var en flot fyr.

Han var stilfærdig.

Han lignede ikke en seriemorder.

Jeg tror, at Dahmers far håbede

på en vis forståelse for,
at han gjorde det

på grund af en psykisk sygdom.

Lionel håbede, at retten kunne give
Jeffrey den hjælp, han havde brug for.

Alle bedes rejse sig.

Retten i Milwaukee County er nu i gang.
Den ærværdige Laurence C. Gram præsiderer.

Det var forsvaret,
der skulle bevise sindssyge.

I sager om sindssyge begynder forsvaret.

Meget anderledes
end den typiske bevisbyrde.

Jeg påtager mig ansvaret for

at bevise for jer,

at det her ikke var en ond mand.

Det var en syg mand.

Min pligt og mit mål var at bevise,

at han var sindssyg,
da han begik de forbrydelser.

At når han dræbte nogen,
var han psykisk syg.

Og det her er,
hvad jeg ser vedrørende Jeffrey Dahmer

som et totalt menneske.

En person, der nyder fantasier, at bedøve

at have kranier i skabe, kannibalisme,

seksuelle lyster, at bore,
zombier, nekrofili.

Fra en normal persons synspunkt…

SØNDERDELT OG KOGT

…var han sindssyg. Han var en kannibal.
Han var seriemorder.

Men var han ud fra
et kriminalretsligt synspunkt sindssyg?

Opfyldte han den juridiske definition?
Det var et åbent spørgsmål.

Før en person
kan erklæres juridisk sindssyg,

skal han lide
af en psykisk sygdom eller mangel,

og de har ikke nok kapacitet

til at forstå forskellen
mellem rigtigt og forkert.

Eller de kan ikke styre deres adfærd

i henhold til lovens krav.

Jeg tog til Chicago
og fik Dr. Wahlstrom inddraget i sagen.

Den tiltaltes personlighedsstruktur,

hans underliggende måde
at se verden og sig selv på,

er diagnosticeret og opfylder kriterierne
for skizotypisk personlighedsforstyrrelse.

Hvad betyder det?

De har hektiske forsøg på at undgå
ægte eller forestillet forladthed.

Og dette tilfælde

er det mest ekstreme eksempel
på den form for hektiske forsøg.

Dahmer ville ikke have,
at folk forlod ham.

De skulle blive hos ham.

Den følelse af forladthed kan forklare,

hvorfor han beholdt sine ofres kropsdele.

Han beholdt knoglerne og kranierne

og hænderne.

Jeff sagde, at det var til en helgengrav.

Jeg har en piedestal.

En sort piedestal.

Og jeg havde en sort, rund top ovenpå,

og jeg havde kranierne oven på den.

Det var bare et minde om

personerne. Et minde om dem alle.

Det var min egen, private lille verden.

Jeg havde fuld kontrol.

Det handler om den ultimative kontrol.

Det her er

billedet af det, han tegnede.

MALEDE SKELETTER
MALEDE KRANIER

SORTE BORD
RØGELSE

Som du ser her,

underskrev han det.

Følte du, at ved at beholde kranierne,

og hvis du havde fået den helgengrav,

så ville du have følt dig mindre ensom,

som om du havde selskab?

Jeg tror, det var min tankegang.

Jeffreys helgengrav handlede
om magt og kontrol for ham.

Og at alle de træk,
han kunne lide i hver af dem,

var nu noget,
der var indarbejdet i hans eget liv.

Det var en bizar vildfarelse,
at han troede, han kunne tage

ofrenes kranier og knogler

og skabe et magtcenter,

hvor han kunne få særlige kræfter.

Vi prøver at vinde et sindssyge-forsvar.

Han mistede kontrollen her.

Vi prøver at vise,

at han ikke længere havde
rationelle tanker.

Jeg tror,
han havde en psykisk sygdom, nekrofili,

en meget sjælden
og mulig farlig psykiatrisk tilstand.

Det er et menneske
med en forfærdelig psykiatrisk lidelse,

der kæmper hårdt
for ikke at lade lidelsen

bringe ham til det punkt,
hvor han skader andre.

Han tabte kampen.
Min professionelle mening er,

at hr. Dahmer manglede evnen
til at tilpasse sin adfærd

til lovens krav.

Men jeg mener, at de opfyldte
de daværende lovpligtige krav

om et sindssyge-forsvar.
Og det mener jeg stadig i dag.

Jeg blev kontaktet
af distriktsadvokatens kontor

for at evaluere hr. Dahmer.

Ved alle drabene,

havde han evnen til ikke at dræbe.

Der var ingen kraft,
der pressede ham til at dræbe.

Der var kun et ønske om

at tilbringe mere tid med ofret.

Hvis ofret frivilligt havde aftalt
at blive hos ham,

ville han ikke have dræbt.

Det er et tegn på,
at han kunne kontrollere sin adfærd.

Jeg mente ikke,
Dahmer havde en psykisk sygdom

eller psykisk lidelse.

Vidste han, at det var forkert?

Jeg er sikker på,
at han vidste, det var forkert.

Han sagde, at han vidste, det var forkert.

Hver eneste gang.

Han gjorde ting
i forbindelse med alle drabstiltalerne

for at sikre sig, at han ikke blev fanget.

Herunder at installere
falske overvågningskameraer

for at afholde folk fra at bryde ind,
mens han var på arbejde.

Der var også bortskaffelse af beviser.

Han trak også gardinerne for,
mens han sønderdelte lig.

De mange, mange skridt
for at undgå en afsløring.

Og for at kunne dræbe

måtte han overvinde sine indre hæmninger
ved at blive fuld.

Alle psykiaterne var enige om,
at han var alkoholiker og nekrofil.

At han vidste, det var forkert.
Men de var uenige om hans selvkontrol.

For mig skabte retssagen en masse angst.

Jeg sad ved siden af Jeff.

Når han havde spørgsmål,
talte han med mig.

Wendy Patrickus spillede en vigtig rolle
for at opbløde hans image.

Med en ung kvinde der
så Jeffrey Dahmer mindre truende ud.

Det var en del af hensigten
at vise juryen,

at Jeffrey Dahmer ikke var det monster,
mange havde gjort ham til.

Jeg havde problemer undervejs,
da jeg repræsenterede Jeffrey Dahmer.

Jeg modtog dødstrusler
fra en række forskellige kilder.

Der var kun én gang, hvor jeg følte,
at nogle af truslerne blev virkelige.

Da jeg var ude en aften,
kom et af ofrets familiemedlemmer

efter mig med en poolkø,

fordi jeg repræsenterede Jeff.

Jeg sagde: "Det er bare et job.
Jeg dræbte ikke din bror."

Hun kunne ikke
eller ville ikke se forskel på de to.

Hun kom bare efter mig.

Det fik mig til at eskalere min bekymring

under retssagen,

så jeg blev meget hjemme på det tidspunkt.

Dahmers far og stedmor kom hver dag
til retssagen.

Du kunne se, at retssagen tærede på dem.

Lægen sad i vidneskranken
og citerede fra hans tilståelse…

SPISE EN DEL AF OFRENE

…og det var
den mest forfærdelige information.

Du kunne se det på hans fars ansigt.

Og der sad Lionel Dahmer med Shari,

hans anden kone,

og kiggede bag sin søn,
og han støttede sin søn.

RASK? SINDSSYG?

Retssagen varede to uger.

Han er ude af kontrol.

Han kunne ikke stoppe.

Han var et løbsk tog

på et vanvids-jernbanespor.

Det er ikke: "Rask eller sindssyg?"

Det er: "Beviste han med
rimelig sikkerhed, at han var sindssyg?"

Hvis ikke, er svaret nej.

I behøver ikke erklære ham rask.

I bliver ikke bedt om at erklære ham rask.

I skal erklære:

"Beviste han med rimelig sikkerhed,
at han var sindssyg?" Det er spørgsmålet.

Efter alle vidneudsagnene
skulle juryen overveje det.

DAHMERS SKÆBNE I JURYS HÆNDER

Er Dahmer ikke skyldig
på grund af psykisk sygdom?

Det skal juryen finde ud af.

Juryer og folk generelt er ofte bange for,
når nogen ikke er strafferetligt ansvarlig

og ryger på en psykiatrisk institution,
at de kommer ud og skader folk igen.

ET SPØRGSMÅL OM SINDSSYGE

Selv om behandlingen virker,
mens du er på en psykiatrisk institution,

skal retten godkende,
at du kommer ud i samfundet igen.

I en sag som hr. Dahmers
er det meget usandsynligt,

at en ret ville lade ham gå tilbage
til samfundet.

Få her ville vædde på deres beslutning.

De erklærer ham sindssyg.

De vil nok stemme for, at han er rask.

Hvad tror du, juryen vælger?

Aner det ikke.

Juryen begyndte fredag,
og det var sent lørdag,

før de kom tilbage.

De så alle beviserne.
De var fast besluttede.

I en stille retssal i Milwaukee i dag
traf juryen sin beslutning

i en af de mest grusomme
og mest fulgte drabsretssager

i moderne historie.

Dommen: Jeffrey Dahmer var rask,

da han dræbte
og sønderlemmede mænd og drenge

i en grusom søgen efter selskab
og seksuel tilfredsstillelse.

Det plagede mig.

Hvis en mand,
der er optaget af sex med lig,

hvis en mand, der borer huller
i menneskers hoveder

for at holde dem i live
i en zombie-lignende tilstand,

ikke har en psykiatrisk lidelse,

så ved jeg ikke,
hvad psykiatrisk sygdom indebærer.

Hvor mange personer skal du spise,

før de mener, du har en psykisk sygdom?

Jeg har ført sager i 38 år.

Jeg har ikke lyst til at feste.

Sytten personer døde.

Sytten familier knust og ødelagt.

Der er ikke plads til begejstring.

Men jeg havde været knust,
hvis han kom tilbage

og erklærede ham sindssyg.

Dahmer reagerede ikke på
at blive erklæret rask.

Ingen reaktion overhovedet.

Ingen.

Fru Dahmer, har De en kommentar?

Nej.

-Hr. Dahmer?
-Nej.

Vi prøvede at tale med Dahmers
farmor, Catherine, i morges,

men der er en besked på døren om,

at hun er for svag og for bekymret
til at tale om sagen.

Hvad angår kendelsen,
var den ikke overraskende.

DAHMER RASK

Men jeg tror,
han var psykisk syg og behøvede hjælp.

DEN 17. FEBRUAR 1992

Hans ofres familier græd af lettelse

med den viden, at Dahmer ryger i fængsel
frem for på en psykiatrisk institution.

Sagen mod Jeffrey Dahmer slutter i dag,

når han dømmes her til morgen
i en retssal i Milwaukee.

Hvad forventer du
med hensyn til Dahmers dom?

Først taler familien.

Hver familie har mulighed for
at fortælle retten,

hvordan forbrydelsen påvirkede
deres familie.

Jeg tror,  vi vil se
meget følelsesladede udsagn fra familien.

Jeg er  Anthony Lee Sears' mor.

Og jeg ville bare vide…

Hvorfor skulle det være min søn?

Jeg vil takke juryen.
Jeg vil takke Dem, dommer.

Og hold den mand væk fra gaden.

Jeg vil gerne sige til Jeffrey Dahmer,
at han ikke kender smerten…

ANTHONY HUGHES' MOR

…tabet og den mentale tilstand,
han bragte vores familie i.

Jeg vil aldrig se,
at min mor skal gennemgå det igen!

Aldrig, Jeffrey!

Jeffrey, jeg hader dig, dit møgdyr!

Jeg hader dig!

Jeffrey er ude af kontrol!

Tir ikke mig, Jeffrey!
Jeg slår dig fandeme ihjel!

Se på mig, møgdyr!

-Jeg kunne dræbe dig!
-Tid til frokost.

Dræbe dig, dit møgdyr!

Hun gik igennem retssalen
for at angribe ham.

Han bevarede kontrollen.
Jeg troede, han ville rejse sig, men nej.

Han sad der bare.
Det er Jeffrey Dahmer med stress.

Dommeren sagde til Jeffrey:
"Vil du sige noget,

før jeg afsiger dommen?"

Det her har aldrig været
et forsøg på at gå fri.

Jeg ville helt ærligt dø.

Jeg hadede ingen.

Jeg vidste,
jeg var syg eller ond eller både og.

Nu tror jeg, at jeg var syg.

Jeg tager al skylden for det, jeg gjorde.
Jeg sårede mange.

Jeg har såret min mor og far og stedmor.

Jeg elsker dem alle meget højt.

Jeg håber,
de finder den samme fred, som jeg søger.

Dermed kunne dommeren afsige
den hårdest mulige dom

i en delstat uden dødsstraf.

Dahmer blev dømt
til 15 gange livsvarigt fængsel.

Ja!

De havde omsider noget
at juble over for første gang,

siden familierne hørte
om Jeffrey Dahmer og hans gerninger.

Livet går videre.

Måske vil det, jeg lærte i denne tragedie,
hjælpe en anden.

Og jeg takker Gud for denne dom.

Dahmer genkendte Stevens billede og
blev spurgt, hvordan han var så sikker.

Han sagde til politiet:
"Du husker altid din første."

Han skal vide,
at vi også husker vores første.

Der er ikke gået en dag
uden at tænke på Steve.

DØDE DEN 18. JUNI 1978

Der er en følelse af afslutning,
især for familierne,

der ventede i årevis
på svar om deres sønner.

Det er en trist afslutning,
men det er en afslutning.

COLUMBIA FÆNGSEL

Dahmer blev sendt
til Columbia Fængsel i Wisconsin.

Jeg ved ikke, hvordan fængselssystemer er.
Jeg forestiller mig et meget trist sted.

Jeg tænkte, at i fængslet

vil de måske lade mig gøre noget
med at dyrke en plante.

Jeg har altid været interesseret i
at dyrke planter.

Jeg havde planter i lejligheden.

Han blev selvmords-overvåget,

så han blev anbragt i en enecelle
og ikke en fællescelle.

Han sagde: "Hvad kan jeg se frem til?"

Jeg sagde:
"Der er mange ting, du kan gøre."

"Du sagde, du læste Bibelen,

og at du ville tilbage til den."

Så han gjorde de åbenlyse ting

for at prøve
at forløse sig selv i Guds øjne.

FEBRUAR 1992

Jeg fik et opkald i 1994
fra en præsteven i Milwaukee.

DAHMERS PASTOR

Han sagde, at at en indsat ville døbes.

Han sagde: "Du vil nok sidde ned.
Han hedder Jeffrey Dahmer."

Jeg var nervøs før mødet med ham.

Jeg havde aldrig været i et fængsel.
Jeg havde aldrig besøgt en morder.

Jeg sad der og tænkte:

"Jeg er sammen med en fyr,
der dræbte mange unge mænd."

Og jeg så på hans hænder.

Jeg fandt hans hænder små
i forhold til mine.

Med de hænder kvalte han mænd,

og her taler jeg med ham,
som om vi bare er normale mennesker.

Jeg sagde: "Ja, jeg døber dig."

Det lod til at gøre ham meget lettet.

"Jeg frygtede,
du ville sige, jeg er for ond,

for forfærdelig
og for modbydelig til at blive døbt."

Jeff blev ført ind.

Jeg førte hans hoved under vandet.

Da han kom op, sagde jeg:
"Velkommen til Guds familie."

På dagen for hans dåb

blev John Wayne Gacy henrettet
den samme dag.

SEKS NYE LIG KNYTTET TIL GACY

Der var også en fuld solformørkelse.

Nogle prøvede at læse
en mystisk betydning ind i alt det.

Jeg mødte ham en gang om ugen
i en times tid.

Det handlede om at vokse i hans tro

og forstå hans tro
og så fortsætte hver uge.

Jeffrey Dahmer bor i den bygning.

Disciplinær Adskillelse To.

Han har et job. Han vasker og fejer gulve,

og fængselsledelsen håber,
han senere kan blande sig med de andre.

Den sidste dag, jeg så ham,
var dagen før Thanksgiving.

Han gav mig et kort
og understregede ordet "ven".

Det viste, at han begyndte at forstå,

hvad venskab var, for første gang.

Da han havde været fængslet i et år,

besøgte jeg ham.

Han sagde: "Jeg kan ikke klare
at sidde i isolation længere."

Han sagde:
"Hvis jeg ikke kan interagere med andre,

så er det værre, end hvis jeg døde."

Han sagde: "Jeg bliver bedt om
at komme ud blandt de andre."

Jeg sagde:
"Jeffrey, nej. Så dør du hurtigt."

"Fordi alle havde meget markante syn på

og meninger om dine gerninger."

MILWAUKEE-MASSAKRE

"Vi behøver ikke flere dødsfald."

Wendy, jeg tror ikke,
jeg kan bevare fornuften.

Det gør jeg ikke.

For jeg har altid været én,

der behøver stimulation,
mental stimulation.

Og jeg har ikke
den nødvendige tålmodighed.

Jeg havde svært ved at gå den dag.

Jeg sagde: "Gør det ikke."

"Du klarer det ikke."

DEN 28. NOVEMBER 1994

I november 1994, mens han
var fængslet, var han på arbejde.

Han og en mand, Jesse Anderson,

fik til opgave at rengøre skabe
i fitnesscentret.

Christopher Scarver,
som vi fik dømt for mord

flere år tidligere, var det samme sted.

Han tog vægtstangen fra motionsrummet

og slog Dahmer på hovedet med det våben.

Mine oplysninger fra fængslet var,

at han ikke kæmpede imod.

Det ironiske i alt det her er,
at den første gang, hr. Dahmer dræbte,

var, da han tog vægtløftningsudstyr

og dræbte Steven Hicks.

Ringen blev sluttet.

Det var inden for et år blandt de andre,
at han blev dræbt.

Han levede overraskende længe.

DØDSØNSKE INDFRIET:
INDSAT DRÆBER DAHMER

Dahmers far, Lionel, er her nu.

Du sagde, du var på arbejde,

da din kone ringede om din søns skade.

Hvad skete der så?

Hun ringede til mig med nyheden om,

at Jeff var død

den morgen ved 10-tiden.

Jeg kunne bare ikke tro det. Jeg…

Jeg begyndte at hulke og ryste.

Jeg var meget oprevet.

Du kan ikke undgå at knytte bånd,

når du bruger så mange dage,
uger, måneder med dem.

VOLDELIGT LIV, VOLDSOM DØD

Der var mistanke om,
at fængselssystemet ville henrette Dahmer,

og guvernøren var klog

og fik straks en kommission
til at efterforske det.

Fængslet har tre dusin videomonitorer
og elektroniske ståldøre,

men 25-årige Christopher Scarver

formåede angiveligt
at omgå sikkerhedssystemet.

Den ene besvarede et opkald,
den anden lyttede til musik.

Det var latterligt. Der var ingen.

Jeg arbejdede i fængslet.

Vi så dem bade. Vi så dem spise og sove.

Vi så dem tisse og lave.

Når de bevægede sig, var vi der.

Dahmer var en af de mest omtalte
fanger på den vestlige halvkugle.

Hvordan kan en så prominent fange
blive henrettet i fængslet?

Det blev undersøgt.
Kommissionen sagde: "Ingen forbrydelse."

Der var ingen konspiration,
ingen plan om at slippe af med Dahmer.

De har givet ham god og fair pleje.

DAHMERS BIOLOGISKE MOR

De har bevogtet ham.
De kendte til farerne.

Det er ikke fængslets skyld.

Jeff var morder,
men kunne ikke forsvare sig selv.

Jeg kunne ikke fejre, at han blev dræbt.

Jeg kan forstå, hvorfor nogle gør,
men jeg følte kun bedrøvelse.

Trist historie, trist slutning.

Jeffrey Dahmer var
en meget kompleks person.

Han var et individ, der led,

der følte sig sjælløs og følte sig tom.

Faldt det dig ind,
at det virkede som spild at knuse én,

der så så godt ud,
mens de stadig var i live?

Ja, det gjorde det.

Jeg følte, at det var

et spild, at jeg ikke kunne beholde dem
længere uden at skulle dræbe dem,

men jeg havde ikke andre måder
at få dem til at blive på

og til at kontrollere dem.

Jeg havde intet valg.

Følte du nogle følelser?

Jeg følte en masse…

En masse anger.

Jeg tror ikke, at Jeffrey nogensinde fandt
et godt nok svar på,

hvorfor han gjorde, hvad han gjorde.

Han sagde: "Med alle
de retsmedicinske læger, jeg taler med…"

"Hvis bare én af dem kunne give mig
en grund."

"Jeg vil meget gerne vide det."

Men med hans død vidste jeg,
at han aldrig finder ud af hvorfor.

Vi kan let sige, det er et ondt monster.

"Hvorfor gjorde han det?"
"Fordi han er ond."

Det er en etiket
forklædt som en forklaring.

Der var stadig ting,
jeg ville vide om ham

og tale med ham om.

Det var et spild af en mulighed

for at studere,
hvad der fik ham til at fungere.

Det var rædsomme,
forfærdelige ting, han gjorde,

men hvis han ikke kunne kontrollere
sin adfærd,

så lad os se, hvad der foregår.
Måske kan vi lære noget.

Jeffrey Dahmer var ligeglad.

Han havde ingen sympati for dem.

Han havde ingen anger.

JEG HÅBER, GUD HAR TILGIVET MIG

Og så vidt jeg ved,
gav det ham ingen kvaler at skade de folk

og forårsage al den skade.

Dahmers ofre fik ikke meget regres.

For de overlevende familiemedlemmer

var der meget lidt
til at kompensere for deres tab.

Men det, der var tilbage,
var Dahmers ejendele fra lejligheden.

En dommer beordrede,

at Dahmers ejendele,
inklusive hans dødsinstrumenter,

skulle sælges til højestbydende.

Indtægterne skulle fordeles
mellem ofrenes familier.

En filantrop købte alt på ofrenes vegne.

Milwaukee-forretningsmand Joe Zilber

ville købe det hele og destruere det.

Zilber kontaktede forretningsledere,
politikere og prominente milwaukeeanere.

De samlede 400.000 dollar sammen
og købte alle tingene.

De er kede af,
at der skulle opstå en situation,

hvor de forfærdelige genstande

var på en offentlig auktion

på meget synlig vis

på verdensplan.

Genstandene blev læsset ind
i en skraldevogn

og kørt til en unavngivet losseplads

i Illinois.

Han tog liv
for et par timers seksuel nydelse

fra personer, der ikke gjorde ham ondt,
og som han ikke havde noget imod.

Han tog deres liv.

Det er tragedien.

Jeg håber, at verden glemmer Dahmer,

og han bliver en del af historiens affald.

Alle lejerne i Oxford Apartments

holdt et møde for at beslutte,
hvad vi ville gøre.

Og vi besluttede,
at vi ikke ville bo der længere.

Det vil være en lettelse

at vide, at de unge mænd, der døde her,

får fred til deres sjæle og kroppe
med nedrivningen.

Så Oxford bliver revet ned,

og håbet er, at de tragiske minder her
kan begraves for evigt.

Hvad mange kalder
et symbol på smerte og meningsløs vold

vil ikke længere være
så synlig for Milwaukee

og Jeffrey Dahmer-ofrenes familier.

Jeg kan forstå,
at Milwaukee vil lægge sagen bag sig.

Men det er vigtigt at forstå,

at der er folk derude,
der gør forfærdelige ting.

Ondskab er ægte.

Jeffrey Dahmer dræbte ikke kun sine ofre.

Han sårede et lokalsamfund.

Smerten fra Jeffrey Dahmers drab
sårede Milwaukee.

Familierne var folk, vi så i tv.

Kvarteret var et kvarter, vi kendte.

Det var en sag, der afslørede

mange racemæssige problemer,

en masse forskellige fordomme,

både i politiet og det samfund,
der er Milwaukee.

Dahmer udnyttede det uopdagelige
i vores samfund

og blev beskyttet af de institutioner,
der skulle beskytte de svage og sårbare.

Han gik efter dem,
og politiet beskyttede dem ikke.

Hvad end vi lærer,
er det ikke familiernes lidelser værd.

Men lad os ikke smide det væk.

Det er vigtigt at gøre det rigtigt,

at tale om det på en måde,
der giver ofrene værdighed.

Vi kan ikke gå tilbage og fikse det,
der skete i 1991

og før det, da han begyndte at dræbe folk.

Men det, du kan gøre,

er at få folk til at tale om,
hvad der skete,

så vi ikke falder i de samme fælder,
og kaster lys over det…

DET TIDLIGERE LEJLIGHEDSOMRÅDE

…så den kriminalitet, vi ser dagligt,
stopper eller sænker farten.

Fattigdommen, den høje kriminalitet,

vores ligegyldighed
over for de dårligt stillede…

Alle de ting gav ham en legeplads
at operere på.

For at forhindre, at det sker igen,

skal du tage fat på problemerne.

I dag.

Der vil altid være den smerte,
mindet om det, der skete.

Vi har altid "hvad nu hvis".

Hvor ville de være nu?

Hvilket liv ville de have haft?
Du vil altid savne den person.

RAYMOND "CASH D" SMITH
DEN 20. MAJ 1990

At menneskeliggøre personerne,

der mistede livet,

er vigtigt.

At anerkende, at alle de unge mænd

havde en mor,

en far,

søstre og brødre,

der elsker dem og stadig savner dem.

RICHARD GUERRERO
DEN 27. MARTS 1988

De prøvede bare at gøre,

hvad vi alle prøver at gøre.

At overleve.

At leve og nyde det liv, de havde fået.

De havde et liv,

som de elskede.

Det er vigtigt at fortælle deres historie.

Ingen fortjener at dø på den måde.

TIL MINDE OM:

Tekster af: Claus Christophersen