All language subtitles for Inugami (2001).da

INUGAMI

Miki!
Jeg har fået nok af den mand!

Hvad har Takanao nu gjort?

Han tog den kælling med
ind til byen i går.

Hvad skulle han der?

Forberede noget til
forfædrenes ritualer, sagde han.

Som om jeg tror på det.
Jeg vil have skilsmisse!

Det kan godt være sandt.

Det er jo 900 år siden. Han vil
sørge for, at alting er i orden.

Hun hjælper ham sikkert bare.

Takanao elsker dig, Sonoko.

Det er ikke kun hende kvinden.

Siden hans internetvirksomhed gik ned,
har han spillet kasino på internettet.

Vi har overtrukket fem kreditkort.

Hvorfor er alting
spredt ud over det hele?

Der kom et kraftigt vindstød.

- Et vindstød?
- Ja.

Er her nogen?

Jeg løb tør for benzin.
Kender du området her?

- Ja.
- Goddag.

Kan du give mig et lift
til en benzintank?

Der ligger en i Ikeno,
men jeg skal lige til Omine først.

Ligger det langt fra Ikeno?

Det er lige herhenne.

Dér, hvor høgene flyver.
Præfekturen fører til Ikeno.

- Præfekturen?
- Ja.

Nå, du mener Præfekturvejen.
Lige et øjeblik.

Godmorgen, Takanao.

Hvad skulle det til for?

Husets overhoved skal bruge
denne dragt til forfædrenes ritualer.

Hvorfor tog du hende med?
Hvorfor tog du ikke mig med?

Hver gang vi har skændtes,
kommer du rendende til Miki.

Det ser ikke godt ud.

Se på hende.
Hun er pinligt berørt.

Vi tager af sted.

Elsker du mig ikke?

Vil du skilles?

Vil du gerne skilles?

Jeg skal være lærer på skolen.

- Men der er jo stadig sommerferie.
- Jeg ville være der i god tid.

- Jeg hedder Akira Nutahara.
- Seiji Doi.

Så er jeg altså den første,
du har mødt her.

Omine ligger efter næste sving.

- De sidder altid der.
- Det er jo også et busstoppested.

Den bus har ikke kørt i ti år.

Det var Fusa.

Hun kører ud med aviser og pakker.
Hun er den lokale biker.

Seiji! Hastighedsgrænsen
er 10 km i timen!

Undskyld!

- Det er gamle Mimoto.
- Borgmesteren?

Han bliver kaldt "jægeren".
Han påstår at have nedlagt 999 dyr,

Nydeligt hus.

Det er kun et anneks.
Hovedhuset er meget større.

Dejligt vejr i dag, Michio.

Hvad laver de?

De skal udføre forfædrenes
ritualer om to måneder.

Hvilke ritualer?

Det er en tradition
i Bonomiya-familien.

Her er så hovedhuset.

Er Bonomiya-familien præster?

Familiens overhoved, Takanao, er.
Han fører forretning på internettet.

Sidste år handlede han med vin,
men det fungerede ikke.

Da jeg var lille, ville familien
slet ikke bruge elektricitet.

Selv nu skal man ikke tage billeder
af dem. Det besudler sjælen, siger de.

Her er deres gravplads.

De flygtede fra Kyoto
for 800 år siden, efter Gempei-krigen.

Man kan gå ad dyrestien her
til Ikeno på en halv time.

Det tager lige så lang tid
at køre dertil i bil.

Nogle folk vil gerne bygge en tunnel,
men andre siger, det vil være synd.

LANDSBYEN

Du må have været udmattet
efter turen herop.

Jeg har ikke fået så meget søvn.
Hvor er jeg?

- På Miki Bonoyamis washi-papirmølle.
- Det er nu ikke nogen mølle.

Min families firma sælger det papir,
hun fremstiller.

Hun er som en mor for mig.

- Så gammel er hun da ikke.
- Jo, det er hun.

- Hun ser da så ung ud.
- Se på hende, Hun er en gammel kone.

Hun må have briller på for
at kunne tråde en nål. Tro mig.

- Stedet har virkelig personlighed.
- Hendes grandonkel har boet her.

Har du fundet ud af noget
med papirudstillingen?

Det havde jeg nær glemt.

Vi vil gerne sælge noget af
dit Tosa syvfarve-papir.

30 ark.

Så er jeg hjemme.

Seiji vader lige ind
på skolekontoret.

Jeg sidder og arbejder,
og han forlanger kaffe.

Jeg havde ikke lavet noget.

Godaften.

- Badeværelset er ledigt.
- Jeg går i bad senere.

Kastesystemet
findes altså ikke længere.

- Pebermøen behøver ikke vente.
- Jeg venter ikke, Rika.

Lad det blive mellem os to:

Jeg forlader Omine,
når ritualerne er overstået,

- Hvad skal du så?
- Arbejde i storbyen.

- Har du fået et job?
- Jeg finder et.

Der er intet her. En ugift kvinde
kan ikke leve alene her.

- Det var ikke møntet på dig.
- Det ved jeg godt.

- Sig det ikke til nogen.
- Seiji bliver ikke glad.

Han burde også se at komme væk.
Men han har ingen nosser.

Det er på vej!

Træk vejret!

Træk vejret! Træk vejret!

Dybt åndedrag... og pust ud!

En.

To. Tre.

Otte. Ni.

Mor? Hvad er der i vejen?

Hvad er det, du tæller?

Jeg kunne ikke sove.
Jeg talte stråene i gulvmåtterne.

Ude i kapellet?

Kan du heller ikke sove?

- Havde du en ond drøm?
- Ja.

Det havde jeg også.
Gad vide, om det betyder noget.

Drømme er hverken gode eller onde.

De siver op gennem sprækkerne
i bunden af dit hjerte.

Det er fra dem,
dit virkelige jeg stammer.

Nu skal vi sove.

Godmorgen.

- Undskyld, jeg kommer så sent.
- Hvad gik der galt?

Jeg sov over mig.
Hønsene holdt mig vågen hele natten.

De har aldrig før larmet om natten.

Måske er der vilde hunde på spil.

Godmorgen.

- Sikke et mareridt.
- Har du også haft mareridt?

Jeg lå på et operationsbord.
Jeg var sprættet op, -

- og alle familiens mænd
så på mig -

- og hviskede.

Vi kunne anbringe den hér.

De diskuterede, hvor de skulle placere
udgangen til parkeringspladsen.

Det gjorde ondt.

- Har du også haft mareridt?
- Både mig og mor.

- Du råbte i søvne.
- Gjorde jeg?

Du græd og råbte på mig.

”"Momoyo! Momoyo!"

- Miki havde også mareridt.
- Havde hun det?

- Mor havde også.
- Mor?

Det sagde Miki, Hun tager ind til
Ikeno for at hente mors medicin.

Jeg var jæger engang.

Jeg nedlagde 999 dyr, hovedsageligt
vildsvin og rådyr, og så holdt jeg op.

I en drøm fik jeg fortalt,
at dyr nr. 1.000 ville være det dyr, -

- der skulle redde Omine.

Hej, Miki.
Hvad kan jeg gøre for dig?

Min mor har ikke mere medicin.

Din mor? Mener du Tomie?

I nat drømte jeg, -

- at jeg gik på dyrestien
i skoven med min riffel.

Jeg hørte det komme nærmere,
dyr nr. 1.000.

Hørte du det?

Jeg ladede min riffel,
og så satte jeg mig til at vente.

Det begyndte at ruske i træerne,
og hvad tror I så, der trådte frem?

Hvad?

Min salige hustru.

Miki, din mors medicin
er snart klar. Sid ned imens.

Sikke et mareridt.

Hr. Mimoto.

Heja! Heja! Heja!

Bare gå til den.

Det siges, du også er kalligraf.

Så kan vi arbejde sammen.

Tak for vareprøverne.
Rektor vil have noget til sit kontor.

Soltørret papir suger bedre.

Der har vi det.

Det er Miki,
der har lavet det ark papir.

Goddag.

- Du ligner en lærer.
- Åh, hold op.

Her er din frokost.

Du må gerne gå.

Hvad er der i vejen?

Ikke noget.

- Er du sikker?
- Ja.

- Jeg er bare træt.
- Hvorfor?

Jeg drømte, at du kom alvorligt
til skade i en bilulykke.

Ligesom den
mine forældre omkom i?

- Du vil blive en god ægtemand.
- Hvem skulle ville gifte sig med mig?

Du er den eneste mand i Ikeno
eller Omine, der kan lave mad.

- Hav dog lidt selvtillid.
- Nu er du fjollet.

Undskyld...

Jeg for vild på vejen fra Ikeno.

Må jeg se på?

Jeg er ved at blande lim i.

Lim?

Hibiscusrod.
Derefter fylder jeg det i formen.

Hibiscus?

Er du født i Omine?

Ja, og jeg vil sikkert også dø her.

Jeg har aldrig været væk
fra Shikoku-øen.

Heller ikke på skoleudflugt?

Jeg var syg, så jeg kom ikke med.

Nogle mennesker lever et helt liv her
uden nogensinde at se havet.

Har man altid lavet papir
her på egnen?

I bjergene vokser der
både kozo- og mitsumataplanter.

Engang var det almindeligt, at hver
familie kogte, skrællede, tørrede -

- og solgte sit eget papir.

Hvorfor gør du det ikke selv?

Det er et stort arbejde
at skrælle papir.

Det kan en kvinde ikke klare alene.

Det ordner de hos Seiji.
Jeg får mine materialer hos ham.

En familie på tre er ideel til
at fremstille papir. Eller fem.

- Må det ikke være et lige antal?
- Nej, kun tre eller fem.

Eller en.

Et helt liv i ét ark papir...

Noget, der har en fortid,
bliver vasket, bearbejdet...

...splittet ad
og genfødt som papir.

Det må du undskylde.

Der er kommet snavs i fibrene.

Vil du have
et lift tilbage til Ikeno?

DE SYV URTER

Din bedstemor vil tale med dig.

- Vil hun det?
- Hun har besøg.

- Hvad skal Takanao her?
- Han ville spørge hende om noget.

Sikkert endnu en
af hans smarte fiduser.

Ville du tale med mig, bedstemor?

Kom tilbage senere, Honda.

Seiji, går du og siger til folk,
at Miki Bonomiya måske er din mor?

Nej, det gør jeg ikke.

Er det retfærdigt
over for de forældre, -

- der beskyttede dig med deres kroppe,
da de blev kørt ihjel af den bil?

Det har jeg aldrig sagt.

Det er rigtigt, at Miki arbejdede her,
efter hun gik ud af gymnasiet.

Din far ville giftes med hende,
så vi undersøgte hendes fortid.

Min far fik at vide,
at det var uladsiggørligt, -

- og det bøjede han sig for.

- Miki bærer inugami-forbandelsen.
- Hvad for noget?

I Omine siger man, at hvis man
gør Bonomiya-familien vred, -

- så nedkalder de inugamierne,
de vilde hundeguder, over en.

Det siges, at Bonomiya-kvinderne
bærer forbandelsen.

Miki, hendes mor
og hendes mor før hende.

- De vilde hunde lever i deres blod.
- Sådan noget overtro.

- Hun tørster efter hævn.
- Hvem?

Hvem tror du? Miki,

Hun fik at vide, at en mær som hende
aldrig ville blive medlem af familien.

Og nu forsøger Rika
at indynde sig hos dig.

Det er latterligt! Vi arbejder
sammen med Miki. Hun er kunstner.

Så omgås da Miki.
Men hvorfor Rika?

Jeg hører, I var sammen i går.

Vil du have en kone?
Så skal jeg finde en til dig.

Men ikke en, der er forbandet.

Jeg har jo sagt,
fotografier stjæler folks sjæl!

Det er ren overtro!

Jeg har aldrig før hørt
Hirofumi og Kiyomi skændes.

- Det giver ingen mening.
- Hvad?

Vi må ikke få fjernsyn,
men computere er i orden.

Engang brugte vi
slet ikke elektricitet.

Hvis vi må bruge computere,
hvorfor så ikke fjernsyn og kameraer?

Takanao bryder reglerne,
når det passer ham.

Jeg vil have et fjernsyn. Og Kiyomi
vil have billeder af sit barn.

Det er mændene, der bestemmer.

Du har så meget energi.

- Har du ikke brug for dine briller?
- Jeg kan godt se.

Måske styrker det øjenmusklerne
at lave papir.

Har du farvet dit hår?

- Nej. Hvorfor?
- Jeg troede, det var mere gråt.

Mor, vil du spise med?

Nej tak.

Drengen får jo ikke et eneste
billede af sig selv som barn!

- Så må du tegne et!
- Hvorfor?

- For hans skyld.
- Så kan du tegne det.

Du tegner bedre.

- Nej, det gør du.
- Nej, jeg er elendig.

Vis dog lidt respekt.
Læg dem på rad og række.

Seneko... Godmorgen.

En mand har myrdet sin familie
og begået selvmord.

Bilen er fra Tokyo.

- Det er jo din hjemby.
- Ja.

Jeg skal ud at svømme med min søn.

Goddag, hr. Mimoto.

Han kører helt fra Tokyo og herud
for at kvæle sin kone og sit barn.

Det giver mig gåsehud.

Hvorfor kørte han netop hertil?

- De, der fandt dem, må blive her.
- Det kan du godt glemme.

Du ser frisk ud.
Du ser ti år yngre ud.

Jeg har sovet godt i nat.

- Skal du ud og finde urter?
- Netop.

Du burde ikke gå alene.

Der er en stor vild hund,
der strejfer om på bjerget.

Den kommer ikke frem i dagslys.

- Du kan blive her.
- Nej, du bliver her.

Måske var det inugamierne,
der tog dem.

Inugamierne?

- Har Mimoto ikke sagt det?
- Nej.

Det kommer. De giver os skylden,
hver gang der sker noget.

Sover du godt for tiden, Takanao?

Jeg sover aldrig godt.

Hvad er der?

Jeg hørte en vild hund.

Her? Det er umuligt.

Sidder du og tegner?

Ja. Hvad laver du her?

Bruger du det til farve?

Det er kraprod.

"Gennem kraprøde marker
til Murasakino og til Shimeno."

"Så opsynsmanden dit ærme,
da du vinkede til mig?”

- Er det Prinsesse Nukata?
- Ja.

Hendes tidligere elsker, Prins Oama,
vinker til hende på en mark.

Måske var ærmet på hans kimono
farvet med kraprod.

Er du færdig?

Det her er kun én farve.

Du skal bruge syv.
Det har Seiji fortalt mig.

Han siger, du arbejder på
at lave et syvfarvet ark -

- i stedet for syv ark
med hver sin farve.

Det er rolige, elegante farver,
der ikke skriger mod hinanden.

Hvis jeg bruger fibre i syv farver,
burde det blive noget smukt papir.

Er vi faret vild?

Vi kan søge ly i det hule træ.

Jeg er ked af,
jeg er så dårlig en stifinder.

I det mindste er vi i tørvejr.

Engang for mange år siden
gik jeg herind...

...for at søge ly for regnen.

- Tiden, der fulgte, var frygtelig.
- Så fortæl mig ikke om det.

Jeg var forelsket
i den forkerte mand.

Jeg blev gravid.

Jeg ville lade tingene
gå deres gang...

...og så lade barnet i stikken.

Lade tingene gå deres gang...
Det var sådan, det gik til.

Nu er det skrækkeligt at tænke på.

Jeg gik stadig i gymnasiet. Det var
det eneste, jeg kunne finde på.

Da min mor opdagede min graviditet,
var det for sent at afbryde den.

Vi gav barnet væk.

Er det en dreng eller en pige?

Det barn, du hører,
er en andens.

Barnet har det fint.
Men dit barn...

Det rørte mig ikke,
at barnet var dødfødt.

Jeg følte mig fri.

Jeg havde ikke tanke
for andet end den mand.

Jeg ville være løbet væk, gjort hvad
som helst for at være sammen med ham.

Men da jeg kom hjem til Omine...

...var han væk.

33.

34.

35.

Mor? Hvad er det, du tæller?

De urner skal bruges
under ritualerne.

Det har længe været min mening
at fortælle dig det.

Så kan jeg lige så godt
gøre det nu.

- Hvad vil du fortælle mig?
- Om inugamierne.

Da jeg blev gift og flyttede
fra hovedhuset og herind, -

- gav min bedstemor mig
den her urne.

Hun fortalte mig, at familiens
inugami-guder gemte sig i den, -

- og at det var min opgave
at passe dem.

De er nogle grådige små væsner.
Hvis vi ikke passer dem...

Det er jo kun en skrøne.

Det er kun de ældre kvinder
i vores familie, -

- der ved besked om inugamierne.

Mændene ved ingenting.

Og selvom de gjorde, kunne de ikke
se dem. De ville ikke tro på dem.

Det er altså kun Bonomiya-familiens
kvinder, der kan se dem?

De eneste, der kan se dem...

...er dig og Rika.

Jeg ønsker ikke at se dem.

Det er vores opgave
at kigge i urnen hver dag -

- og tælle dem.

Hvis bare én slipper ud,
vil den hjemsøge andre familier.

Og på det seneste...

...har der hver aften...

...manglet mange af dem.

Det er, som om de
er blevet påkaldt.

Jeg har bange anelser.

De vender nok tilbage i morgen.
Lad os nu få noget søvn.

Kig selv i urnen,
hvis du ikke tror mig.

Du er en kvinde af Bonimiya-familien.
Du burde kunne se dem.

Der findes ikke inugami-guder, mor.

Kig i urnen!

Se godt efter på bunden af urnen.

Der er en inugami-gud for
hvert medlem af Bonomiya-familien.

De er der.

Miki! Det må du ikke gøre!

Der findes ikke inugamier!
De findes ikke! Mor!

Der findes ikke inugamier!

De findes ikke!

JORDENS MODER

Hvilken vej tog du?

Vejen forbi lotusdammen.

Det tog mig et kvarter.

Tog du tid?

Når jeg kommer i form, kan jeg komme
hertil fra skolen på 20 minutter.

I form til hvad?

Til min rejse.

Skal du ikke fremsige digte i dag?

Nej.

Har du en mobiltelefon?

Selvfølgelig har jeg ikke det.

Okay. Hvad så med e-mail?

Det har min niece og min nevø.

Hvis jeg nu ikke kan komme,
hvordan får jeg så fat i dig?

Det er lige meget.
Skolen begynder igen i næste uge.

En gang om ugen er rigeligt.

Nej. Det skal være hver dag.

Folk vil blive mistænksomme.

Jeg er ligeglad.
Jeg kommer hver dag.

Miki!

Miki!

Miki!

Ved midnat
mandag, onsdag og fredag.

Og søndag morgen.

Du udmatter mig jo.

Sludder. Du ser yngre ud
for hver dag, der går.

Miki! Hvor er hun?

Miki!

Miki!

Hvor skal du hen?

- Rais dreng har mobbet vores.
- Hvad skal du med den le?

Han drillede min søn med,
at din familie var inugamier.

Send dog Takanao.

Hvad skulle han gøre?
Forføre Rais kone? Slip mig!

Bedstemor, hold op!

Vent, Sonoko!

Hun er besat!

Hun vil have mit tøj!

Hold op! Hold op!

Miki!

Det er inugamien! Jag den væk!

- Gå med jer!
- Jamen...

Fusa!

Det er inugamien!

Det er din skyld!

Forsvind med dig,
og kom ikke tilbage!

Forsvind!

Der var nogen, der smed
en beskidt sandal ind i haven i dag.

- Det var en nabo.
-- Hvorfor?

Det behøver du ikke vide.

Så må du meget undskylde.

Jeg bor her. Man skulle tro,
jeg havde ret til at vide det.

Men en kvinde, der har fået fjernet
livmoderen, har vel ingen rettigheder.

- Skal vi nu diskutere det igen?
- Det er for at jage inugamien væk.

Man smører afføring på en sandal
og smider den ind der, hvor de er.

Der flyver altså belortede sandaler
hen over hovederne på os om natten?

Åbenbart.

Din hud er smuk, du sover godt,
og du har en god appetit.

Det er dig, der er forbandet, men mig,
der får lortesandaler i nakken!

Hold op, mor. Lad hende være.
Det er ikke hendes skyld.

Far har lige været til
et værre rivegilde i byrådet.

- Hirofumi...
- De har ret til at vide det, far.

De vil fælde cedertræsskoven.

-- Hvor meget?
- Hele skoven.

- Også der, hvor Miki arbejder?
- Ja.

De vil anlægge en golfbane.
Lige op ad vores begravelsesplads.

Men det vil være godt for Omine.

- Hvis ide var det?
-- Gamle fru Dois.

Men det område tilhører jo
Bonomiya-familien.

Takanao er indblandet.

- Hvor skal du hen?
- Hvorhen tror du?

Hvor skal jeg så arbejde?

- Takanao siger, han har talt med dig.
- Det har han ikke.

Han sagde, han havde været
i dit værksted hele dagen.

Han sagde, Seiji var kommet,
og at du havde sendt ham væk.

Landsbyboerne kommer til
at forpurre vores ritualer.

Fru Doi har altid misundt os den skov.
Måske vil hun dæmpe gemytterne nu.

Takanao sælger vores fædrene jord
for at få sin gæld ud af verden.

Han overlader Miki til
at tørre røv på sig. Den kujon!

Det har han alle dage været.

Mor...

Men hvis hovedhuset
har besluttet sig, -

- har den øvrige familie
ikke noget at skulle have sagt.

- Hvad med Lao Tzu-kalligrafien?
- Jeg kan ikke læse den.

"Dalens ånd",
”jordens gudinde” eller "kvinden".

"Den er udødelig,
porten til himlens og jordens rod."

"Den er som spindelvæv,
brugt, men ikke opbrugt."

Det betyder: "Himlens og jordens
moder lever til evig tid."

"Hun fødes igen og igen,
men bliver aldrig træt."

"Moder lever til evig tid."

Fortæl mig mere.

Det er ikke midnat endnu.

Seiji, er din bedstemor vågen?
Jeg vil tale med hende.

- Ikke nu. Hun er gået i seng.
- Jeg ber dig...

- Hun vil ikke bryde sig om det.
- Jeg må og skal tale med hende.

Jeg må tale med hende.

Hvad er det for en larm, Seiji?

Godaften.

Miki? Hvad vil du?

Jamen dog. Du ser jo ud,
som du gjorde, da du arbejdede her.

- Pyntet som en ung tøs.
- Jeg har ikke makeup på.

Først min søn
og nu mit barnebarn?

Din mær. Hvem har lukket dig ind?
Forsvind!

- Køber du Bonomiya-familiens skov?
- Takanao vil sælge.

Vi skal bruge rent vand
til at lave papir.

Jeg har tilkaldt en miljøgruppe.

Golfbanernes tid er forbi!
Vi må beskytte miljøet!

- Hvor skal jeg arbejde?
- En hund ligger med sine egne.

Den mær gik i seng
med sin egen bror.

Hører du, Seiji?
Hun fik barn med sin egen bror.

Med Takanao.
Du har hundeblod i årerne!

INUGAMI

En eksorcisme.

Alle vores svigerfamilier
forlader byen!

Vil I bare stå og se til?
Er I ude på at ruinere mig?

Og dig...

Har du også tænkt dig at stikke af?

Skulle vi undlade at udføre
ritualerne? Sig ikke sådan noget.

I får bare alle overbevist om,
at der virkelig er noget galt.

Nu er det kun endnu mere vigtigt,
at vi udfører ritualerne.

Vi må bede til inugamierne,
så de ikke gør nogen ondt.

- Hold nu op med den snak, mor.
- Vi bærer jo den forbandelse.

Hvorfor fortalte du mig ikke det,
inden vi blev gift?

Miki, du skal tage med til
Katsuko Dois begravelse.

Må jeg ikke engang tale
med mine elever, før jeg rejser?

Hvorfor holder du op?

Fru Doi døde af et hjerteslag.

Der går rygter om Miki og mig.

Sikke en gang pis.

Hvabehar?

Du lader hende i stikken.

Miki er her ikke.

Jeg kan vente.

Mine planer gik i graven
med den gamle dame.

Jeg undervurderede Seiji.

Stakkels Miki.
Hun har aldrig været ude at rejse.

Hun har kun det her.
Sit arbejde, mig og dig.

Hvor har du været henne?

Jeg boede ti år i Tokyo.

Da min far døde,
lod de mig endelig vende tilbage.

Med en kone.

Jeg anede ikke,
at Miki var min lillesøster.

Hovedhuset adopterede mig,
da jeg blev født.

Jeg fik intet at vide,
og pludselig:

"Du er offside!"

Miki er så dum.

Hun troede, det ville gå,
hvis bare barnet var væk.

Jeg ved, hvad der skete!

Hun fødte barnet,
og så dræbte hendes mor det,

De begravede det
ude ved den Buddha-statuette, -

- hun beder til
hver morgen og aften.

Det ved jeg.

Men al den her ballade begyndte,
da du dukkede op.

Jeg havde mistanke til dig
fra begyndelsen af.

Akira Nutahara,
hvem er du egentlig?

Jeg er Mikis nye kæreste.

Hør her.

Miki er medlem
af Bonomiya-familien.

Jeg ejer hende!

Jeg tager dem alle sammen
med mig i faldet! Også Miki!

- Miki er her.
- Forsvind med dig.

Hvad vil du her? Det var dine hunde,
der tog fru Doi fra os.

Hun fik et hjerteslag!

Bare ignorer dem.
Tak, fordi du ville komme.

- Nu er det slut med Doi Papir.
- Det er synd og skam.

-- Hvad er der i vejen?
- Skrid med dig.

Hvad sagde du?

Hold din kæft og skrid.

Det er i orden.

Hvorfor gik du derhen?
De sladrer bare om dig.

Det havde de gjort alligevel.

Det har du ret i.

Hvad laver du herude?

Herude er der rindende vand overalt,
hvor man kigger hen.

Dammen er det eneste sted,
hvor vandet står stille,

Jeg synes, brakvand er så afslappende.
Men jeg kunne godt undvære totusserne.

Kan vi ikke begynde forfra?

Du har boet i ensomhed,
fordi du ikke kunne glemme mig.

Ham læreren er kun en adspredelse.

Det ved du ikke noget om!

Prøver du at genvinde
din tabte ungdom?

Prøv at tænke på det.
Han er ung nok til at være din søn.

Når jeg er sammen en kvinde...

...er det kun et forsøg på
at glemme mine følelser for dig.

Skal du ikke
pudse dine hunde på mig?

Det var mig, der tog skraldet.

Den mand, der stak af,
har intet at sige til mig!

Stop! Stop!

Stop! Stop!

Rejs væk herfra sammen med mig.

Jeg er holdt op på skolen.

Miki!

Svar mig.

De vil aldrig glemme det.
Inugamierne, min fortid, ingenting.

Du skulle være rejst
for flere år siden.

- Det kan jeg ikke.
- Det her sted kan rådne op.

Jeg elsker det her sted.
Ikke menneskene, men luften.

Du har ikke brug for vand og urter
herfra for at lave syvfarve-papir.

Men jeg kan se bjerget herfra!

De har ødelagt dit hus.
Næste gang går det ud over dig!

Her er det, som om jeg
næsten kan røre himlen!

Lad os flytte til byen.

Det er tid til at forlade Omine.

Forstår du, hvad det er, du siger?
Miki er meget ældre end dig.

Jeg er ligeglad.

Har du talt
med dine forældre om det?

Ikke endnu.

Er du sikker på,
de ikke har noget at indvende?

Helt sikker. Jeg er mere
konservativ end min far.

Miki, er det ikke nok for dig
at pudse inugamier på folk?

Nu kan det være nok
med de inugamier!

Rika, overlad det her til mændene!

Tænk på din familie. Hele landsbyen
vil begynde at sladre om os igen.

Den kan rende mig. Jeg gifter mig
med Akira og forlader det her hus.

- Har du talt med mor?
- Mor?

Skal jeg kalde på hende?

Mor?

- Mor...
- Hvad er der?

- Hun sidder jo lige der.
- Hvor?

- Hun har lyttet.
- Hvor sidder hun?

Der, hvor hun altid sidder.
Ved siden af Michio.

- Jeg kan ikke se hende.
- Hun er lige der!

- Hvor?
- Hun har været der hele tiden!

- Hvor?
- Dér!

- Jeg kan ikke se hende. Hvor?
- Lige dér!

- Hvor?
- Dér!!

Jeg beklagede mig ikke
med et eneste ord, -

- da min bedstemor gav mig den urne.

Bliver man tildelt opgaven,
kan man ikke undslå sig den.

Siden den dag har jeg hver morgen
bedt til inugamierne.

Jeg sætter en bolle frem til dem,
og morgenen efter -

- er den altid væk.

Når det sker, må man tage en ny, -

- lægge den ned i urnen, -

- og så må man bede.

Verden er imod Bonomiya-familien.

Når noget går galt, siger folk,
at vi har påkaldt inugamierne.

Men vi må ikke være vrede,
Vi må ikke være misundelige, -

- for så vil inugamierne bide dem.

Bonomiya-familiens kvinder
skal bede hele deres liv, -

- ellers slipper inugamierne ud.

- Miki...
- Du må hellere gå, Nutahara.

Miki!

Hvad er det, du gør?

Momoyo, grib Miki!

Du hører ikke til her!

- Miki!
- Forsvind herfra!

Inugami-forbandelsen
kommer fra hendes mors genfærd!

Mikis mor døde sidste år!

Miki er blevet besat
af sin mors ånd.

Det begyndte, da du kom hertil.

Hvor ved du det fra?

Seiji førte dig hen til Mikis hus.

Den nat så hun for første gang
sin mors genfærd.

Hvordan ved du det?

Hun var henne på lægeklinikken
dagen efter...

...for at hente medicin til sin mor,
der har været død i et år.

Men Miki ville ikke acceptere
den opgave, hun havde fået.

Var det derfor, inugamierne kom?
Fordi hun ville være en kvinde?

Vil alt det her holde op,
hvis hun accepterer opgaven?

Da Mikis mor var ung,
slap hun også inugamierne løs.

Hun ville ikke tage sig af dem,
og hun stak af med en mand.

Hun var kun væk i fem dage...

...så fandt
Bonomiya-familien hende.

Og så holdt rædslerne op.

Hvad blev der af manden?
Slog de ham ihjel?

Han blev jæger.

En.

To.

Tre.

Fire.

Fem.

Seks.

Syv.

Otte.

Ni.

EVIGHEDEN

Det har været tåget i Omine
hver aften, siden du rejste.

Alle er pirrelige.

Også Miki?

Jeg har ikke set hende.

Hun er blevet en inugami-slave
og har låst sig inde.

Men inderst inde
venter hun på dig.

Hun vil aldrig kunne forlade Omine.

Jeg ville føre hende væk herfra,
selvom hun var min mor.

Men det er dig, hun elsker.

I Nara er der noget gammelt papir.

Og hvad så?

Det ligger i en kiste af cedertræ.

Det har ligget der i tusind år
uden at gå til grunde.

Omine er Mikis cedertræskiste.

Hvis jeg fører hende væk derfra,
vil hun smuldre.

”Smuldre."

Miki er ikke tusind år gammel.

- Er du der endnu?
- Ja.

- Ritualerne udføres i næste uge.
- Og hvad så?

Der er intet, jeg kan gøre
for at hjælpe hende.

Rika siger, Bonomiya-familien
også har vendt sig mod hende.

Hun er gravid.

Jeg er ikke forbandet!

Du skal ikke give mig skylden -

- for den her forbandede tåge!

Seneko er gået fra forstanden.
Hun har dræbt vores søn.

Mærkelig tåge.
Jeg har aldrig set noget lignende.

Den kan drive enhver til vanvid.

Tante Miki sendte inugamierne ud
for at bide sin egen familie.

-- Hvem siger det?
- Det gør jeg.

- Var din mund!
- Jeg siger bare, hvad jeg tænker.

- Har du ikke andet at sige?
- Klap nu i, og led videre.

Seneko!

Du vidste, hvad Bonomiya-mændene
tænker om kvinderne, de ægter, Seneko.

Vi er lopper
på deres forfædres lig.

Da jeg fik den der udvækst,
talte de slet ikke til mig.

Mændene og lægen bestemte, -

- at min livmoder skulle fjernes.

Jeg havde ikke noget
at skulle have sagt.

Nu har du hængt dig.

Og Miki kan ikke engang
tale med sine egne ord længere.

Vi er lopper.

I ville tale med os?

Denne kvinde hørte rygter
om Miki og Akira.

Det var hende,
der ringede til skolen.

- Var det derfor, han sagde op?
- De er som dyr.

Har du noget nyt at sige?

Fortæl dem det.

Mit navn...

...er Hide Ishiyama.

Jeg var sygeplejerske
ude på kysten.

- Tag hende!
- Hurtigt, ovenpå.

Hun mister blod!

Du ser efter hende.

Det blev en velskabt dreng,
tante Tomie.

Han skulle aldrig have været født.

Der var to kvinder,
der fødte den nat.

Det andet barn
blev født for tidligt og døde.

Tante Tomie bad mig
bytte om på dem.

Jeg er selv født
ind i Bonomiya-familien.

Det ønskede jeg ikke skulle slippe ud,
så jeg kunne ikke afslå.

Det døde barns forældres navn
var Nutahara.

- Er du sikker?
- Sådan noget tager jeg ikke fejl af.

Er Akira min søn?
Der kan man bare se.

- Er han klar over det?
- Det tvivler jeg på.

Det var inugamierne,
der førte ham hertil.

Akira har gjort Miki gravid, ikke?

Hvad?!

Miki har sået kimen til katastrofe.

Tågen beviser det.

Jeg må af sted.
Tågen kommer nok snart.

Det hele begynder at give mening.

Hvordan lyder sidste vers
i forfædrenes ritualer?

"Bland blod med blod,
og forfædrene fødes på ny."

De fødes på ny...

For længe siden levede der en kimære,
der blev kaldt Nue.

Den blev skåret i stykker
og kastet i havet.

Dens hoved skyllede op på land
og blev til abeguden.

Dens snabel blev til vaskebjørnehunden
og dens hale til slangeguderne.

Dens hænder og fødder
blev til hundeguderne.

Hører I det?

De er ved at fælde skoven.

- Hvorfor?
- De vil brænde jer levende.

Ryd Bonomiya-familien af vejen,
og forbandelsen forsvinder med dem.

- Ring til politiet.
- Hvem skal fortælle dem noget?

Rolig nu.

Hids jer ned, og læg en plan.
Vi tales ved i morgen.

Vi kan da ikke bare forlade Miki!
Er vi en familie eller ej?

Jeg har ikke i sinde
at snige mig ud af landsbyen.

Hold op med jeres ævl.

Nu dør vi alle sammen,
og og så er det overstået.

Takanao, dit svin!

Er det alt, hvad du kan finde på?!

Fjolser! Enten dør vi alle,
eller også dræber vi Miki.

- Du skal bare gøre dit arbejde.
- Det skal du ikke belære mig om.

Hvad er problemet?

Jeg vil melde mig selv, men han siger,
jeg skal komme igen i morgen.

- Stationen er underbemandet.
- Kom tilbage i morgen!

Flugtbilistulykken sidste år
tilskrev I også et uheld -

- for at undgå papirarbejdet.

Jeg kommer fra Doi Papir.
Jeg vil gerne tale med politichefen.

Doi Papir er her!

Landbetjenten
ville ikke høre på mig.

Landsbyproblemer
bør ordnes i landsbyen.

- Jamen...
- Lad inugamierne brænde op.

Vi håndhæver menneskenes love,
ikke gudernes.

Der er jo ikke beviser
for nogen sammensværgelse.

Du lyder som en gammel kælling.
Afbleg dit hår som de andre unge.

Politiet vil ikke hjælpe dig,
hvis de ikke selv får noget ud af det.

Klap i!
Vi skal passe vores arbejde.

Jeg har tænkt over det.

Selvom hun er tusind år gammel,
og hun er min mor...

...så vil jeg have hende alligevel.

Herfra fortsætter jeg alene.

Der går rygter om,
at de vil brænde Miki levende.

Hvis min motorcykel står
her, 2 når ritualerne er udført, -

- så send det brev til mine forældre.
Så får de vished.

De ofrer aldrig andet end høns,
der ikke lægger æg mere.

Når ritualerne er overstået,
forlader jeg Omine.

Hvorfor tager du ikke af sted nu?

Jeg vil ikke lade dem ofre Miki.

Som Mikis forlovede...

...vil jeg deltage i ritualerne!

Det er godt at se dig.

Tågen har holdt alle andre væk.

- Hvor er Miki?
- Du får hende at se i morgen.

Sådan skal det være! Kom herop.
Gør plads.

hvis det er min karma

og tiden er inde

vil jeg i denne nat se

dødsrigets færgemand

med hans bambusstage

"Ren af hjerte, stærk af sind."

Nej, Seiji! Du må ikke gå derind!

Lad ham dog gå.
Lad ham dø sammen med de andre.

Dø? Hvem skal dø?

Hvem skal dø?

Sig mig det!

- Honda, hvad foregår der?
- Du må ikke gå derind.

antag dyrets skikkelse

fuldstændigt

træd ind i mørket

hvor morgendagen aldrig kommer

Drik som en Bonomiya-mand!

Intet menneske -

- skal tage vores liv!

Vi giver vores liv frivilligt.

Vi vil skabe et nyt land.

Kvinder og børn drikker først.

I skal ikke drikke det!

Hvad er det, du gør?

Hvad foregår der deroppe?

Lad ham bare gå.

Gå, hvis du har lyst.
Af sted med dig.

Vil I bare stå der
og lade de mennesker dø?

Klap i, ellers dør du også.

I er vanvittige!

Det er ikke selvmord!
Det er en ny begyndelse!

Flygt, Rika!

Det er din skyld!

Hirofumi!

Så stop ham dog!

Det er jo bare et reb.

Det er for helvede bare et reb!

Lad inugamierne æde ham.

- Seiji!
- Lad ham gå.

Flygt! Flygt!

Skynd dig, Rika!

Løb!

Skynd jer! Skynd jer!

Skynd jer!

Seiji, tag dig af dem.

Det her er det ideelle sted at dø.

Tager du med mig?

Jeg har levet for den dag,
hvor vi skulle genforenes.

Takanao...

Hvem fødte dig?

Var det ikke mig?

Det ideelle sted at dø?

Du har besluttet dig for at dø,
og nu vil du tage kvinderne med dig?

Fanden tage dig!

Fortsæt! Vi er der lige straks.

Ring efter en ambulance!

En ambulance!

Du går med ham.

Se at komme derop!

Bag dig!

Bag dig!

Akira! Jeg er din far!

Du er dyr nr. 1.000.

Min motorcykel
står ved lotusdammen.

Med en motorcykel...

Kan vi rejse væk herfra.

Og barnet?

Jeg vil føde det.

Det skal leve.